Håndbold Nyheder

Jan Pytlick: “Der er rigtig meget på spil”

Der er et stort pres på Jan Pytlicks tropper fra Odense Håndbold inden aftenens DM-kvartfinale på udebane mod Viborg HK.

For det første spiller odenseanerne om at komme i DM-semifinalen, men for det andet vil en sejr betyde, at kvalifikationen til et europæisk eventyr i næste sæson er sikret.
Taber fynboerne aftenens kamp vil de, grundet deres placering i grundspillet, ikke spille i europa til den kommende sæson.

Jan Pytlick er klar over vigtigheden af aftenens kamp:

“Ja, der er rigtig meget på spil. Pigerne tror på det, og som alle har set det, så kan troen give vinger. Jeg er meget imponeret over, hvordan alle byder ind. Hele truppen har taget ejerskab til det her slutspil”, siger Jan Pytlick til Sport Fyn.

Kampen mod Viborg HK spilles klokken 20.30 i Viborg Stadionhal og kan desuden følges direkte på TV2 SPORT.

2017.04.12 / Håndbold – Primo Tours Ligaen / Odense Håndbold – Viborg HK , Odense Idrætshal, Odense / Cheftræner Jan Pytlick, Odense Håndbold / Foto: Johnny Pedersen – www.e-image.dk