Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jonas Samuelsson til HC Midtjylland

Pressemeddelelse fra HC Midtjylland:

To venstrehåndede spillere stopper efter denne sæson og erstattes af den svenske højre fløj, Jonas Samuelsson. Han har skrevet under på en to-årig aftale.

Jonas Samuelsson startede karrieren i den svenske liga for IFK Skövde inden turen gik til Danmark, hvor han de seneste to sæsoner har tørnet ud for SønderjyskE. I sæsonen 2015-16 var han topscorer for sønderjyderne med 94 mål.

Den 26-årige fløjspiller er primært tiltænkt en rolle på højrefløjen, men Jonas alsidighed gør, at han også kan supplere på back positionen.

Jonas ser frem til de nye udfordringer i det midtjyske og fortæller om sine forventninger til den kommende sæson:

”Det er selvfølgelig altid spændende og en stor udfordring at begynde i en ny klub, og man vil gerne gøre det godt fra start. Jeg er primært fløj og det er også den position jeg har spillet i Sønderjyske, men jeg kan også sagtens supplere lidt på højre back positionen. Jeg spillede en del back i den svenske liga for Skövde, så det er ikke noget nyt for mig at skulle udfylde den rolle også.”

Jonas, der de seneste sæsoner har været en vigtig spiller for SønderjyskE med 63 mål i indeværende sæson, fortæller hvorfor han har valgt at trække i netop den røde trøje i næste sæson:

”Jeg var i forhandlinger med SønderjyskE, men vi kunne ikke blive enige, og så skulle jeg finde en ny klub. Jeg ville gerne blive i Danmark, så da muligheden bød sig i Midtjylland, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg synes HC Midtjylland er en klub som vil frem ad og som har nogle spændende ting i gang, og så tror jeg på at vi får et rigtigt godt hold som skal spille slutspil til næste sæson.”

Jonas Samuelsson tiltræder d. 1. juli 2017 forud for den kommende sæson.

Bastian Stræde stopper i klubben efter indeværende sæson, da han skal starte på politiskolen i København. Han flytter derfor østpå, hvor han også søger andre udfordringer på håndboldbanen.

Efter 7 sæsoner i HC Midtjylland, er vi blevet enige med Kasper Gudnitz om at det er rette tidspunkt for ham at søge nye udfordringer. Kasper Gudnitz har været en fast del af truppen siden 2010, og udmærkede sig især sidste sæson med sine 117 mål. I denne sæson har der dog været begrænset spilletid, og derfor søger han nu mod nye udfordringer og mere spilletid. Kasper stopper derfor i klubben efter denne sæson. Kaspers nye klub offentliggøres i nærmeste fremtid.

Billedresultat for hc midtjylland logo

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER