Esben

København håndbold er en såret tiger

Ofte har der ikke været den store spænding om hvem der rykker ud af ligaen, men det er der i den grad i år. Når man læser reaktionerne fra Odense lejren efter kampen på Falser så giver de udtryk for at mange hold kommer til at sætte point til der og at Falster har gode chancer for at overleve i ligaen, og Ringkøbing bider også godt fra sig. SønderjyskE får Van Olphen tilbage på et tidspunkt og så bliver de også farlige. Det er nu svært at se København få problemer i bunden men, Købehavn cheftræner Martin Albertsen lægger ikke skjul på at det er et presset København hold der har taget turen til Odense, og siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Det er selvfølgelig en såret tiger, der i aften stiller op til kamp mod Odense, men en såret tiger er også farlig og utilregnelig, for den vil gøre alt for at bide fra sig, og det vil vi også. Vi vil kæmpe for at få vores første sejr"

Ærgerligt at vi ikke kan se det der tegner til at blive en rigtig spændende kamp på TV, men lur mig om ikke der bliver lidt snak og opdateringer i chatten under kampen.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER