Håndbold Nyheder

Kristian Kristensen: “Pigerne er gule og blå i dag”

FC Midtjylland tabte lørdag med 26 – 24 til makedonske Vardar i Champions League. Cheftræner for midtjyderne, Kristian Kristensen, havde efter kampen stor ros til sine spillere, selvom de ikke vandt kampen. Han var blandt andet ganske tilfreds med forsvaret, og hvordan holdet satte makedonerne under stort pres. Han udtaler til klubbens hjemmeside:

“Jeg kan kun rose pigerne for at levere en topindsats på én af Europas allersværeste udebaner, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at det ikke er nok til at gå videre. Men når vi løfter os op i helikopterperspektivet, trods ærgrelsen over ikke at have vundet, så har vi leveret en rigtig flot figur.”

Han påpeger desuden, at pigerne have en flot indstillig til kampen, og de brugte deres fysisk ud over det sædvanlige. Han siger:

“Men det var efter gameplanen, at vi skulle spille meget på fysikken, så ros til spillerne. De gav sig fuldt ud og er blå og gule i dag. Nogle af de centrale forsvarsspillere lignede nogen, der havde fået tæsk i en boksekamp.”

Kristian Kristensen vil gerne bringe intensiteten fra de europæiske kampe med hjem i det danske slutsil. Han er klar over, at FCM nok ikke får lov til at spille så fysisk i den hjemlige liga, men han håber, at FCM-pigerne tager noget af det med.

I den kommende uge skal FCM Håndbold spille pokalkamp i Fredericia, og efterfølgende skal de spille semifinalekamp mod enten Silkeborg-Voel eller København Håndbold.

Head coach Kristian Kristensen, FC Midtjylland. EHF Champions League group match between FC Midtjylland and Györi Audi ETO KC in IBF Arena, Ikast, Danmark, 12.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.

og ik vi