Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kristian Kristensen: Spillerne er oppe at ringe på den fede måde

FCM Håndbold leverede i aftes en mandfolkepræstation, da de på udebane slog Brest Bretagne i Champions League.

På udebane i det franske vandt midtjyderne med 23-22 efter en pauseføring 12-10.

Se kampen i tal HER

Stillingen var egentlig 22-22 da haluret havde rundet de 60 minutter, men med et mål direkte på frikast sikrede Louise Burgaard det danske mandskab to point.

FCM-træneren, Kristian Kristensen, var naturligvis en meget glad mand efter kampen. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Det var en vanvidssejr! At levere sådan en overraskelse på udebane er fantastisk. Alle der har forstand på håndbold ved, hvor svært det er at vinde på udebane i Champions League, så der er eufori blandt spillerne. De er oppe at ringe på den fede måde. Sådan et resultat siger også lidt om, hvilket stof pigerne er lavet af"

FCM Håndbold er dermed ganske tæt på at avancere til næste runde. Midtjyderne har fire point efter tre kampe - se stillingen herunder:



[caption id="attachment_41039" align="alignnone" width="500"] Kristian Kristensen FCM Håndbold - Foto: Kenneth Rosenkilde - www.haandbold.nu[/caption]

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER