Stine

Landstræneren i problemer på højre back

Søndag blev det offentliggjort, at Kasper Søndergaard indstiller landsholdskarrieren.

Landstræner Nikolaj Jacobsen udtaler i et interview til tv2sporten, at han selvfølgelig er ærgerlig over Kasper Søndergaards valg, men han har forståelse for, at den nu tidligere landsholdsspiller ønsker a prioritere sin familie.

For landstræneren giver det problemer på højre back, idet Niclas Kirkeløkke i øjeblikket er skadet. Nikolaj Jakobsen udtaler om situationen:

"Jeg ville gerne have haft det her afbud noget før, men jeg ved, at han gerne ville spille på landsholdet. Men det kan han bare ikke... Nu er vi uden de to, der stod med bedst chance for at tilspille sig en plads som starter på højre back – Kasper Søndergaard og Niclas Kirkeløkke, der er skadet."

Landstræneren håber på, Niclas Kirkeløkke bliver sin skade kvit. Desuden håber han på, at Aalborg Håndbolds Martin Larsen og TTH's Peter Balling vil byde sig til i den kommende tid, således en af dem kan udfylde tomrummet på højre back.

[caption id="attachment_46945" align="alignnone" width="300"] Foto: DHF / Jan Christensen[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER