Line Daugaard nyheder

Her er samlet historier, som kun handler om

LINE DAUGAARD *(og hendes fans)

- verdens bedste håndboldspiller

på denne side Line Daugaard/Ikast historier fra 1. februar til 15. februar 2004

*fra den 1. januar er "Line Daugaard Nyt" udvidet til også at inkludere generelle nyheder fra Ikast/Bording mens nyheder om bestemte ikast-spillere (fx. Paunicas mulige flytning til Ålborg DH) kun kan læses på Håndbold Nyt/Nyhedsarkivet

15. februar 2004:

 

Line Daugaard i kontraløb i onsdagens kamp mod Viborg, billedet er ikke i god kvalitet, det var kampen heller ikke - se alle Line's scoringer i Viborg kampen HER

 

 

 

 

 

 

 

 

Daugaard og Kjærgaard fra sidste forårs kamp i Podgoricia

 

Buducnost - Ikast/Bording

- sejr til Krim over Motor Zaporozhye

som ventet var der ingen hjælp at hente for Ikast/Bording fra Motor Zaporozhye. Ukrainerne tabte lørdag med hele 22-34 i Ljubljana, i en kamp hvor Ludmita Dinu iflg. indlæg på Kometal SKopje's forum skulle have haft hele 20 redninger på 40 minutter, man må sige det er et par skrappe damer de Krim-Keepere.

stillingen inden aftenens møde mellem Buducnost og Ikast er derfor

1   Krim Ljubljana 5k   6p +18
2   Buducnost MONET 4k   6p -2
3   Ikast Bording EH 4k   4p +4
4   Motor" Zaporozhye 5k   2p -20

Ikast SKAL altså vinde i Montenegro for at bevare chancen for at gå videre til kvartfinalerne.

Ikast/Bording er et meget stærkt hold med nogle eminente håndboldspillere, faktisk nogle af verdens allerbedste, selvfølgelig kan de vinde over Buducnost - som de fleste kan huske beviste Ikast så sent som sidste forår at holdet kunne besejre Buducnost ude, ligesom Ikast jo vandt den første kamp i dette års turnering mod Buducnost - endda uden de store problemer.

Når Buducnost trods alt er favoritter skyldes det først og fremmest at Ikast-holdet ikke har fungeret særlig godt i de sidste par kampe, kan Ikast's sportslige ledelse finde melodien er holdet stærkt nok til i hvert fald at kunne udfordre Buducnost. Om de så kan vinde er en anden sag, selv et optimalt fungerende Ikast hold vil komme på en svær opgave, hallen som kampen afvikles i er som regel et inferno af støj og ballade, der får larmen ved Slagelese's hjemmekamp mod Kometal Skopje for et par uger siden til at minde om en gang stilleleg ved en børnefødselsdag.

Buducnost tilhængerne holder sig ikke tilbage for at kaste ting og mærkelige sager, sågår fyrværkeri efter modstanderholdets spillere og lægger dermed selvfølgelig også et kæmpemæssigt pres på kampens dommere.

HVIS Ikast/Bording's sportslige ledelse ikke handlingslammes af den hektiske atmosfære og HVIS spillere som Paunica, Kristine Andersen og Sanja Jovovic rammer dagen, samtidig med at Mortensen og/eller Vojcik spiller op til deres meget høje klasse, så KAN IKast vinde. I den første kamp i spillede især Josephine Touray en fantastisk kamp, det bliver igen helt afgørende om Ikast's to lynhurtige fløje får nogle kontraløb. Et punkt hvor Ikast var mærkbart bedre end Buducnost i den første kamp var i returløb og kontraangreb, måtte de gentage denne succes i morgen.

Ikast/Bording har et oplæg til kampen på klubbens hjemmeside

Herning Folkeblads oplæg kan læses i uddrag på avisens web. En del folk har mailet om vi bringer oplægget - svaret er jeg ved det ikke, uden pis så er det ikke blevet sendt denne gang og det er umuligt at opstøve avisen i Århus, men får vi det inden kampen bringes det selvfølgelig

se stillingen i alle champions league grupper på den for en gangs skyld opdaterede EHF side


13. februar 2004:

 

 

 

forsvaret var for en gang skyld pivåbent mod Viborg - måske man burde falde tilbage til de kendte mønstre - det er ikke bare kampråbet der er ændret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikast gav bolden op - der gik ikke mange minutter før holdet også gav helt op

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle de nye spillere ved sæsonens første pressemøde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paunica og Hammerseng - en verdensklasse flækker og en verdensklase playmaker som supplement til legenden Kris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjeldstad - har ikke helt levet op til den flotte start

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frustration og vrede blandt Ikast - fans

Herning Folkeblad's Kenneth Kristiansen har skrevet et par artikler som vi har fået lov at bringe i deres fulde længde - først et referat fra Viborg kampen:

Sæsonen er ved at smuldre

De søde drømme om finaler i såvel den hjemlige turnering som i Champions League er ved at udvikle sig til et grufuldt mareridt for Ikast-Bording. Indenfor otte dage skal ikke alt, men en hel del af sæsonen afgøres for de blå-gule, og hidtil er to af de tre afgørende kampe endt i fiasko. Skuffelsen i Messecenter Herning mod Krim Ljubljana i søndags blev i aftes fuldt op af et ydmygende nederlag på hele 22-32 til arvefjenderne fra Viborg HK. Og på søndag venter så gyseren i Serbien mod Buducnost Monet. Et opgør, som Ikast-Bording skal vinde for at blive i Champions League, men vurderet ud fra de to seneste kampe er det meget svært at tro på, at den mission skal lykkes. Kampen om det danske mesterskab - eller rettere: kampen om en plads i DM-finalen mod Slagelse - blev naturligvis ikke afgjort i aftes, men Viborg satte sig med sejren tungt på den andenplads, der giver hjemmebane i en eventuel tredje og afgørende DM-semifinale. En gigantisk fordel for Viborg, for det er meget, meget sjældent, at Ikast-Bording har fået point med hjem fra Viborg. Men Ikast-Bording havde nu heller ikke fået et ben til jorden på hjemmebane med en indsats som i aftes.
Slut efter 11 minutter
Allerede efter 11 minutter var kampen slut. Viborg førte med 10-1, og at Ikast-Bording ikke var klar fra start kunne alle i Viborg Stadionhal - sammen med tvseerne - se lige så tydeligt, som den ubamhjertige måltavle viste det. Spørgsmålet var så bare, hvorfor Ikast ikke var klar til så vigtig en kamp? Et spørgsmål som hverken trænere eller spillere kunne give et svar på bagefter.
- Hvis jeg vidste hvorfor, så havde jeg gjort noget ved det. Vi spiller uden selvtillid, og der skal ikke ret meget til at knække os, lød det fra keeper Karin Mortensen. Målvogteren var ikke bleg for selv at tage sin del af skylden for misæren, og Mortensen stod sandt for dyden heller ikke i vejen for ret meget inde i målet. Men hun blev også svigtet igen og igen af et pivåbent forsvar, der var så venligt at tillade de grønblusede fri adgang på alle hylder. Først, da cheftræner Morten Fjeldstad dirigerede holdet frem i den mere offensive forsvarsvariant lykkedes det at stresse hjemmeholdet, men på det tidspunkt var Viborg-toget kørt forlængst. Siden var det småt med initiativ fra bænken. Bortset fra, at Tonje Kjærgaard, Kristine Andersen og Josephine Touray blev holdt på bænken i lange perioder. Det var ikke, fordi de ligefrem sprudlede på banen, når de var inde, men det lignede et tydeligt tegn på, at kræfterne skulle spares til på søndag. Morten Fjeldstad gav også i denne kamp lang snor til Karin Mortensen i målet. Ana Vojcic spillede næsten halvdelen af opgøret, men først et pænt stykke inde i begge halvlege kom hun ind. Hun fik pænt fat, men kampen var forlængst tabt.


Missionen ødelagt
Ikast-træneren talte før kampen om at gøre rollefordelingen tydeligere på holdet, og om at give større ansvar til nogle spillere. Missionen blev dog ødelagt af den elendige start på kampen, og træneren forsøgte sig med et utal af opstillinger i bagkæden - men uden held. Bagkæden led af den samme sygdom, som har plaget holdet igennem længere tid. Bolden bliver sendt rundt fra spiller til spiller, men det fører ikke for alvor til det pres, der skal give hullerne i forsvaret. Og fremfor
alt: Der er for få, der tør tage ansvaret og skyde på mål. Mod Viborg var en spiller som Narcisa Paunica igen et godt stykke fra sit topniveau, mens en Kristine Andersen, som ellers ynder at gå forrest i de store kampe, var helt væk og lavede så graverende fejlafleveringer, at de må have fået landstræner Jan Pytlick på tilskuerpladserne til at krumme tæer. Læg dertil, at Line Daugaard og især Josephine Touray aldrig kom i gang med hverken fløj- eller kontraspil, og at Viborg-forsvaret fik skærmet helt af for indspillene til stregen.


Søndag i baghovedet
- Vi har kun nået at træne én gang siden kampen mod Krim, og det har åbenbart ikke været nok. Jeg har da selv kampen på søndag i baghovedet, men jeg synes altså vi var fokuserede nok på kampen i aften, sagde Lise Knudsen, der var én af de bagspillere, der trods alt havde modet til at skyde på Viborgs verdensklassekeeper Valerie Nicolas, der imponerede med hele 19 redninger. Træner Fjeldstad kommer på hårdt arbejde i de kommende dage, hvor han skal forsøge at banke noget selvtillid ind i sine spillere før Buducnost-kampen på søndag.
- Den her kamp skal vi glemme med det samme, og så håber jeg på, at det kan sætte os op, at vi i hvert fald ikke vil prøve det her en gang til, sagde Karin Mortensen. Det må man håbe for Ikast-Bording. For ellers får man ørerne gevldigt i den serbiske maskine søndag aften. Og så er sæsonen for alvor ved at smuldre for den ambitiøse klub.

---------

nu er det europamester.dk der skriver: Da Ikast/Bording holdt pressemøde sidst i juli** var man som Ikast-tilhænger både glad og stolt men først og fremmest var man forventningsfuld
Ganske vist var Trine Jensen langtidsskadet og både Jurack og Henry var væk, men i stedet var kommet Josephine Touray - en vidunderlig fløjpiller, som kom til klubben fra Kolding akkurat som en anden dygtig højre fløj Anja Nielsen sin tid gjorde. Da Ikast blev danske mestre i 1998 var det med Line Daugaard og Anja Nielsen som en eminent fløjduo, Line og Touray lovede ikke ringere.
Desuden var Sanja Jovovic kommet til klubben - en fremragende håndboldspiller, hvis kvaliteter vi havde set med stor tydelighed i de to kampe mod Buducnost. OK Trine Jensen var ude men Sanja Jovovic skulle nok kunne spille højre back og desuden kunne Lise Knudsen få en masse rutine inden Champions League skulle gå i gang.

Ana Vojcik havde jeg ikke selv hørt om, men hun havde de bedste anbefalinger og på toppen af kransekagen var Gro Hammerseng kommet til - en klassespiller som godt nok havde en skinne på hånden ved ankomsten, men stadigvæk en spiller som allerede som 22 årig var nomineret til titlen som Verdens Bedste Håndboldspiller.

Efter mange år i skyggen af Viborg og et enkelt år på pladsen under Slagelse skulle Ikast endelig helt til tops - det var ikke engang DM man drømte ej, næh vi var i hvert fald nogle stykker, der drømte om selveste Champions League, nu skulle VORES klub vinde den største turnering af dem alle. Vi ikke bare drømte det, vi TROEDE det, vi rettede vores rygge og turde sige ordene: vi vinder champions league i år

Alt den glæde og forventning kan blive vendt til en kæmpemæssig nedtur, hvis Ikast taber i Podgorcia på søndag. Så vil mange Ikst fans sidde tilbage med en fornemmelse som en Tour de france rytter der har været i udbrud alene hen over Tourmalet og alverdens andre bjertoppe bare for at blive ædt af hele feltet to kilometer før han passerer målstreget, derfor hviler der selvfølgelig et meget stort pres på Morten Fjeldstads smalle skuldre - Kenneth har også talt med den norske træner

** se video fra TV Midt Vest's præsentation af det nye hold

Fjeldstad var rystet
- Af Kenneth Kristiansen
Der gik meget lang tid, før Morten Fjeldstad kom ud fra spillernes omklædningsrum efter nederlaget. Der var en del, der skulle siges til holdet, men bagefter han han ikke slev den helt store talelyst.
- Vi kom meget skidt fra start, begyndte træneren, der næsten ikke kunne finde det ellers velkendte brede smil frem.
- Jamen jeg er rystet over, at vi ikke er klar fra start i en topkamp, hvor man bare må og skal være helt klar, lød det fra Fjeldstad. Allerede godt fire minutter inde i opgøret - ved stillingen 0-4 - tog han sin første time-out, men det hjalp overhovedet ikke.
- Hvorfor vi ikke er klar? Vi fighter slet ikke nok. Der er ingen, der kan påstå, at de er klar, når man kommer bagud med 11-2, sagde den norske træner.


Svingende resultater
Hans korte trænerkarriere for Ikast-Bording-kvinderne begyndte i flyvende stil med storsejr over Buducnost Monet i Messecenter Herning. Siden fulgte den endnu mere imponerende udebanesejr over de forsvarende Champions League-mestre fra Krim Ljubljana, ligesom der også er blevet hevet masser af point hjem i Håndboldligaen. Men der har også været nedture. Hjemmekampen mod Viborg blev tabt for en måned siden, og værst af alt var nederlaget til Zaporozhye på udebane. De seneste dage har så budt på tabte kampe og skuffende spil mod Krim og Viborg, og nu venter så det afgørende slag på søndag i Serbien mod Buducnost Monet.

Gør den her kamp dig ekstra nervøs før søndagens kamp? Morten Fjeldstad kigger ned i gulvet og tager en lang tænlepause, før han
svarer:
- Jeg vil helst ikke sige for meget lige nu. Nu må vi arbejde knaldhårdt med tingene, internt i truppen. Sådan en start, som vi fik i dag, kan vi ikke tillade os, sagde Fjeldstad, før han takkede af med et forsigtigt smil og forsvandt med retning mod sit omklædningsrum.

Ikast/Bording er det hold i ligaen som suverænt samler flest tilskuere på udebane, Ikast/Bording er traditionelt det hold som har flest spillere på det danske landshold, Line Daugaard fanklubben er i særklasse den største fanklub for nogen dansk håndboldspiller, så der er med andre ord flere ting, der peger på at Ikast/Bordng er HELE DANMARKS håndboldhold - det er flot af Kenneth, Søvsø og Herning Folkeblad at lade alle holdets fans uden for Ikast/Bording området læse de gode artikler om det populære håndboldhold


12. februar 2004:

 

ikke noget at sige til at Line Daugaard har vendt ryggen til europamester.dk - de mange fejl på siden er selvfølgelig slet ikke acceptable på en fanside for verdens bedste håndboldspiller

 

FEJL på europamester.dk

er der sikkert mange af, det kan fx. være svært at stave rigtigt, når man ikke har stavekontrol, en rigtig rigtig grover fejl har imidlertid været at ved oprydning i videofilerne er Line Daugaard's 5 scoringer mod Ålborg blevet slettet. Onsdag har 53 brugere fået en fejlmelding i stedet for at få klippet at se.

Det må i altså virkeligt undskylde, stavefejl er der sikkert stadig mange af, men Line Daugaards 5 scoringer mod Ålborg skulle igen være tilgængelige.

Målene mod Viborg kommer op i løbet af torsdagen - forresten sker der vel ikke noget ved at fortælle at tidligere webmaster Jesper er gået agurk i et videoredigeringsprogram og ved at klippe en slags film med alle de Line Daugaard scoringer, interviews, lækkerier mm vi har på video fra denne sæson. Det er ikke noget der er færdigt i morgen eller overmorgen, det virker ret ambitiøst med diverse overgangeseffekter, baggrundsmusik osv, men hvis man konverterer det til streaming video (real player) kan vi måske bringe "Line Daugaard - the Movie" over nogle afsnit.


 

Nicolas - fremragende keeper med tårnhøj redningsprocent

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikast gav Lotte Kjærskov optimale betingelser

 

 

 

 

 

 

 

Vojcik var Ikast's bedste

Viborg - byen der klæ'r Ikast af

Lokal- og topopgøret mellem Viborg og Ikast kom aldrig i nærheden af at blive en spændende håndboldkamp, dertil var forskellen mellem de to hold alt for stor.

Kampen i gennem var Viborg på alle pladser og i alle spillets faser Ikast/Bording klart overlegne og man må vel konstatere, at Viborg har overhalet Ikast/Bording på positionen som dansk håndbolds nummer 2.

Spænding var der aldrig i kampen - efter 5½ minut førte Viborg med 5-0, og derefter blev forskellen både ciffer- og spillemæssigt større og større kampen i gennem.

Ved pausen førte Viborg 19-11 - 10 minutter efter pausen førte de grønne første gang med 10 mål, 25-15. Derefter svingede Viborgs føring mellem 9 0g 12 mål resten af kampen. Da ydmygelsen endelig stoppede stod der 32-22 på måltavlen.

Det er heldigvis ikke ret ofte Ikast/Bording taber en kamp med 10 mål, men i går var forskellen på de to hold i hvert fald ikke mindre end 10 mål.

Fra starten virkede Viborg langt mere målrettede og velforberedte end Ikast/Bording, som præcis som i kampen mod Krim i store perioder tågede rundt som en flok groggy boksere.

Line Daugaards fanside KAN ikke skrive dårligt om Line, der også lavede 3 udmærkede mål, var uheldig med vist endda 2 gange at ramme træværket og i angrebet i det mindste viste energi til at lave indløb og screeninger. Men SHIT Line Daugaard lavede mindst to tekniske fejl og - Ikast's taktik var så underlig at den var umulig at fatte, en overgang så det ud som om Daugaard nærmest skulle dække toer og så støde frem på Lotte K og Burgers når de trak ind af - jamen det gik bare slet ikke.

Det gør alt for ondt at skrive dårligt om Ikast/Bording - i stedet kan man rose Viborg for en helt i gennem flot præstation, fra træner over målmand og hele vejen op af banen til Mulder og Henry spillede Viborg rigtig godt.

Det er bare det, hvis man nu holder med Ikast, så er det altså svært ligefrem at se ens hold blive reduceret til statister i et langt bedre holds flotte håndboldopvisning.

Christian Dalmose var med-kommentator på TV og uanset alting, så synes jeg Dalmose var en dygtig og vidende kommentator, der formidlede kampen særdeles pædagogisk og dygtigt. Kunne holdet da bare igen mobilisere den dynamik og vildskab der lyser ud af Dalmose og som han åbenbart smitter sine spillere så flot med.

Efter kampen gav han denne analyse, den svider slemt, men alligevel må man give Dalmose ret langt hen ad vejen(lyden er lidt lav, jeg orker ikke at lave det om, vær rar at skrue op i stedet)

BT skriver, at Viborg holdt legestue med Ikast

Berlingske har en Ritzau

Radio Viborg har massevis af lydklip - der må være det rene guf for Viborg HK fans at høre, her er Ryan Zinglersen som forståeligt er stolt af sit hold, derudover har stationens side Henry, Lotte K, Olga Assink m.fl.

Viborg HKs side skriver også med glæde om kampen - og det kan man i hvert fald ikke bebrejde dem


11. februar 2004:

Daugaard i pokalfinalen den 27.12.

 

Viborg - Ikast: oplæg 2

som lovet bringes her Herning Folkeblads udmærkede oplæg til kampen, af praktiske grunde ligger artiklen på en selvstændig fil - se den HER

Selvfølgelig endnu en stor tak herfra til Søvsø og Kenneth Kristiansen, som er manden bag oplægget.

Det er lige godt sjovere at se en håndboldkamp, hvis man lige bruger 5 minutter på at forberede sig - er der nogle spillere skadede? er der nye taktiske oplæg på vej?? osv osv


 

fra pokalfinalen - det begyndte så godt for Ikast/Bording

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicolas kan blive en afgørende brik for Viborg HK

 

 

 

 

 

 

 

 

fjeldstad har brugt videoen flittigt og gjort sine notater

 

 

Oplæg: Viborg - Ikast/Bording

Egentligt kan det siges meget enkelt før kampen i aften. Vinder Viborg bliver de med 99% sandsynlighed nummer 2 i grundspillet og kan dermed - hvis Slagelse vinder Champions League - for det første sikre sig adgang til denne turnerings næste udgave allerede i aften, for det andet og det er uafhængigt af Slagelse: sikre sig hjemmebane-fordel i en evt. 3. og afgørende DM semifinale.

Vinder Ikast kan de stadig sikre sig grundspillets andenplads - dette kræver dog at holdet UDOVER at de skal besejre Viborg i aften, skal vinde kampen mod Slagelse i Arenaen om 2 uger, samt undlade at kvaje sig hverken ude ller hjemme mod GOG - faktisk er det ved at være et stykke tid siden Ikast så meget som har vundet på Fyn, så ligefrem nemt ser det ikke ud.

Men umuligt er det bestemt ikke, for Ikast handler det i meget høj grad om at spille op til potentialet, hvis man leverer så slap og taktisk tåbelig indsats som mod Krim, så taber man. Men kan Ikast's forsvar lukke sammen om Olga Assink, kan man få kontraspillet til at fungere og køre op i begge sider af banen, kan bagspillerne finde hinanden og spille uden om Viborgs -indrømmet - meget stærke forsvar, så er chancen der vel.

Begge hold råder over et par klasse-keeperduoer, og meget vil vel afhænge af om det bliver Valerie Nicolas/Bager-Nørgaard eller Mortensen/Vojcic der rammer det højeste niveau. Psykisk har Viborg vel et overtag efter at man på fornem vis vendte et truende nederlag i pokalfinalen til en sikker sej,r og efter at Olga Assink et par uger efter raserede ikast forsvaret fuldstændigt som det passede hende i ligakampen i Ikast.

Men Ikast kan måske finde inspiration i at årets to bedste kampe er spillet på udebane, Pokalsejren i Slagelse den 1. oktober og champions league sejreni Krim den 10. januar.

Må det blive alle gode gange tre for Daugaard og co. i aften.

Links - markant ændring på vej hos Ikast:

Radio Viborg har talt med flere af Viborg profilerne - hør Olga Assink her og tjek selv resten på Radio Viborgs side

Begge klubbers web-sider er selvfølgelig også oppe at ringe, Viborgs side - normalt Danmarks bedste klub-site, har dette indlæg om kampen.

Ikast side gør en del ud af at "skuffelsen skal besejres"

Herning Folkeblad har en lille forsmag på tet interessant oplæg til kampen set fra Ikast/Bordings side. De vigtige kampe står i kø, lyder overskriften.

Kenneth Kristiansen har talt med Morten Fjeldstad, der fortæller at i hvert fald en markant ændring på vej

Hvad det er kan man selv læse ved at købe avisen - kan man ikke komme til det, kan artiklen muligvis læses her på siden hen under aften. Der gives dog ingen garantier, da europamester.dk's server har været noget ustabil på det sidste. Vil man være helt sikker på at få det hele med, bør man derfor købe avisen

avisen's web har i dag et lille billede med Line Daugaard og Josephine Touray, men jeg tror nok at alle Line Daugaard fans ville købe avisen, hvis de så et helsidesfoto af Line Daugaard som var i går

Line Daugaard plakat i Herning Folkeblad

udover kæmpebilledet af Line Daugaard indeholder bladet et næsten ligeså stort billede med Tonje + gode håndboldartikler, men vil man gerne have avisen skal man nok skynde sig at ringe, mens de stadig har nogen tilbage


 

 

Line Daugaard opfatter en situation før alle andre - 2 sekunder efter pisker hun op af banen og 3 sekunder efter er der mål - se alle billederne i billedserien fra Ålborg kampen.

egentlig egner den slags billede sig bedre til en gif eller flash fil, så dem vil vi også gerne lave nogen flere af

 

Håndboldbilleder

Pga travlhed har fanstuffet på europamester.dk været prioriteret meget lavere end Line Daugaard fortjener.

Hver dag er filen med billedserier blandt de mest åbnede og hver dag er de mange unger, som samler på håndboldbilleder blevet skuffet over der ikke var nyt.

Nu er i det mindste billedserien fra sejren i Ålborg online, serien består af små 250 tv-billeder fra kampen, desværre har der kun været tid til foreløbig at lægge billedtekster på de første sider, men jeg lover jer det kommer. TV billederne er som sædvanlig ikke i den bedste kvalitet, kvaliteten fra DR er knap så god som hos TV 2 og der er altså ingen der har tid til at sidde og efterbehandle over 200 billeder, MEN

vi laver som bekendt ikke billedserier fra kampe, hvor ikast taber, men der var en del forholdsvis fine Line Daugaard billeder fra kampen mod Krim i søndags og snart vil der komme en ny dias-serie med de bedste Line Daugaard billeder fra den sidste serie stoppede lige før VM til og med kampen i aften. Og de billeder bliver selvfølgelig optimeret så langt som vores beskedne evner nu rækker

europamester.dk er først og fremmest en fanside for Line Daugaards mange mange trofaste fans, så selvfølgelig skal fan-stuffet have en højere prioritet.


9. februar 2004:

 

 

Derepasko var hård ved Ikast

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dinu og Leganger, søndag var Leganger uhyggelig velspillende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ana Batinic debuterede med et nummer, der i Ikast næsten kan få folk til at tude. Nummer 33 car GRINIs nummer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mortensen piller næse - det var ikke mange Krim skud hun pillede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Langt fra europæisk topklasse

Det er ikke kun Lunde og undertegnede, som græmmedes over Ikast indsatsen i gårsdagens kamp mod Krim Ljibljana. En professionel håndbold-iagtager, Herning Folkeblads, Michael Søvsøe, som gennem sæsonen følger holdet tæt og som bestemt også kun ønsker det bedste for vores alles favorit-klub, skriver om selve kampen

Ikast-Bording savner stabilitet og får nu svært ved at komme til tops i Champions League

De takkede pligtskyldigt det store publikum og luskede så med bøjede hoveder ud i omklædningsrummet i Messecenter Hernings korridorer. Ikast-Bordings håndboldkvinder vidste tydeligvis, at præstationen mod Krim Ljubljana langt fra havde været tilfredsstillende.
Den gode start på puljespillet i Champions League blev definitivt smidt på gulvet med 24-28-nederlaget mod de forsvarende mestre, der viste sig at være klart bedst under det enorme pres, som begge hold spillede under. Om Ikast-Bording har klassen til at være med i det fine selskab i Europas absolutte top er det store spørgsmål lige nu, men det spillerne præsterede søn-dag eftermiddag var langt fraeuropæisk topklasse.

Mangel på power
For øjeblikket savner truppen først og fremmest skudpower.Narcisa Paunica har haft private problemer og har siden offentliggjort sit skifte til Aalborg, og det har fået rumæneren til at knække totalt på håndboldbanen.
I sidste sæson var hun en af hovedkræfterne i Ikast-Bordings europæiske eventyr, men med de miserable præstationer rumæneren for øjeblikket ligger for
dagen, mangler der kvalitets-skud fra bagkæden.
At Paunica ikke scorer en eneste gang i en så vigtig kamp, er ganske enkelt for ringe.
Hun startede kampen mod Ljubljana med at smide tre bolde væk og så var det ellers ud af vagten og på bænken.
Paunicas udskiftning var den første af mange hos Ikast-Bording. Træner Fjeldstad prøvede at finde super-kombinationen, men det lykkedes ganske
enkelt ikke.
Heller ikke en kort gæsteoptræden af klubbens nye serbiske stjerneskud Ana Batinic hjalp hjemmeholdet.
Ingen af de mange stjerner i bagkæden havde deres livs håndbold-dag og det var betegnende for indsatsen, at en ung spiller som Lise Knudsen var den eneste, der troede på, at hun kunne passere den storspillende Cecilie Leganger i Krim-buret.
Hun sad efter kampen med en stor forbinding på underbenet. Et fald efter et kontraløb havde flået huden op på skinnebenet.
- I dag var vi simpelthen ikke disciplinerede nok i vores angrebsspil. Vores afslutninger var stressede og vi tog ofte de forkerte beslutninger. Det var
den omvendte verden i forhold til kampen i Ljubljana, vurderede Lise Knudsen.

Skuffet Fjeldstad
- Jeg er meget skuffet. Havde håbet på en jævn kamp lød det fra træner Morten Fjeldstad efter den hektiske forestilling.Han måtte også tage sin del af skylden for nederlaget.
Krims storskytte Nataliya Derepasko var gæsternes store motor, og scorede 11 mål. Ovenikøbet lagde hun håndfuld smukke afleveringer ind til stregspilleren
Deja Doler.
Kun i de korte perioder efter pausen, hvor Derepasko blev mandsopdækket, fik Ikast-Bording for alvor tryk på spillet og derfor kunne det undre gevaldigt,
at Fjeldstad ikke tog det våben i brug noget oftere.
- Tja...Set i bakspejlet burde mandsopdækningen nok være brugt noget mere. Men det er en vurdering, man tager i løbet af kampen og jeg satsede på, at
Derepasko ville køre træt til sidst
, forklarede Fjeldstad.
Også dispositionerne på målmandsposten skulle forklares.Karin Mortensen havde kun tre redninger før pausen, men fik alligevel kilometerlang snor.
Serbiske Ana Vojcic kom først ind efter pausen, men efter en skidt start blev hun sat fra bestillingen igen.
- Jeg satsede på Karin, da hun er stærk på distanceskud. Ana fik en skidt start på anden halvleg, og derfor valgte jeg at satse på Karin igen. Og hun
havde også en række gode redninger i det sidste kvarter. Men generelt havde vi for få redninger
, konstaterede træneren, der også havde håbet på mindst 10 kontramål. Det blev til halvdelen.
Ikke overraskende havde Krims taktikere luret det våben og gæsternes spillere var hurtige til at løbe retur og begrænsede på den måde antallet af danske
kontramål.Ovenikøbet var hverken Daugaard eller Touray specielt skarpe, når de endelig fik deres chancer fra fløjen.

Kort tid på kogepunktet
Også spillet i overtal var katastrofalt.Da Krim i starten af anden halvleg fik to udvisninger, havde Ikast-Bording den optimale mulighed for at komme ind i kampen.Men Krim vandt de fire minutter i undertal med 3-1 og rendte i de efterfølgende minutter så meget om hjørner med hjemmeholdet, at det lignede
ren ydmygelse.Syv mål bagud rejste Ikast-Bording sig imidlertid ført an af Kristine Andersen, der pludselig viste fanden-i-voldskhed og vilje.
De 5150 tilskuere satte hallen på kogepunktet, men tribunerne var lige ved at brase af fortvivlelse, da først Line Daugaard og siden Sanja Jovovic forsømte
mulighederne for at reducere til 21-23. Siden fusede det hele ud, og måske var de to brændte straffekast den sidste luft i Ikast-Bordings Champions League-ballon i denne omgang.

- også konsekvenserne af det ærgelige nederlag og de få teoretiske muligheder for videre deltagelse som kampen efterlader holdet i skriver Michael om i Herning Folkeblad

Exit Champions League?

Ikast-Bording har sat sig selv i den værst tænkelige situation før de afgørende kampe i Champions League-puljen

For en måneds tid siden talte man om en mulig Champions League-finale mellem Slagelse og Ikast-Bording.
Efter en sejr over de forsvarende mestre fra Krim Ljubljana så alt lyserødt ud for uldjyderne i Europas fornemste turnering, men efter søndagens
24-28-nederlag er situationen vendt.
Ikast-Bording-spillerne skuffede de 5150 tilskuere med en ringe indsats, og et nederlag mere i puljen betyder farvel til årets Champions League og den flotte
målsætning om at vinde turneringen.Kun med sejre i de to resterende kampe i puljen kan Ikast-Bording være helt sikker på at gå videre i den prestigefyldte turnering.
Uafgjort kan gøre det, men det kræver at gruppens andre resultater flasker sig for midtjyderne.
Ender Ikast-Bording på tredjepladsen, venter en plads i den mindre prestigefyldte Cup Winners Cup, hvor holdet i givet fald træder ind i kvartfinalen.
Men alt dette er endnu fremtidsmusik.

Meget svær opgave
Den førstkommende europæiske opgave, der venter på søndag, kan næppe være mere vanskelig.
Buducnost Podgorica tager imod og kan med en sejr sikre sig en plads i kvartfinalen.7000 tilskuere vil gøre helvede hedt for gæsterne med fanatiske tilråb,
kasteskyts, knaldfyrværkeri og spytklatter.
- Det er noget af en speciel oplevelse at være dernede, og det bliver selvfølgelig meget svært, konstaterede en skuffet Ikast-Bording-anfører Tonje
Kjærgaard.
- En meget hård kamp for Ikast. Det drejer sig om mere end håndbold i Podgorica, sagde den ene af to Ljubljana-trænere Robert Begus, da han blev
bedt om at bedømme den kommende weekends kamp - selvfølgelig med hentydning til de kaotiske tilstande, der hersker i Podgorica.
Han fortsatte:
- I den her gruppe kan alt ske. Man kan ikke forudsige noget. Selv vi skal passe på, når vi i næste weekend møder Zaporozhye. Dem slog vi nemt på udebane, men undervurderer vi dem, får vi problemer på hjemmebane. Alt er åbent til den sidste kamp er spillet, understregede træneren igen.

--------------------------

På vegne af alle de af europamester.dk's brugere, som ikke har mulighed for at købe Herning Folkeblad, skal der lyde en meget stor tak til Michael Søvsø for at vi får mulighed for at læse artiklerne om Ikast - Alle kan skrive et referat af en håndboldkamp, men få kan gøre det, så man gider læse det, når ens yndlingshold har tabt. Det synes jeg Michael og Berlingerens Harvy Hansen evner, det må vel være den slags, der kendetegner en dygtig journalist


Isabel Blanco går nu Line Daugaard i bedene som billedkunstner

 

Endnu en kunstner springer ud

At Line Daugaard er en pige som naturen har givet mange gaver, har vi længe vidst. Blandt andet er Line udstyret med et stort talent som billedkunstner og filmskaber. Både Bordings Fellini og Ikast's Picasso er Line Daugaard blevet kaldt, men nu er titlen som Ikast's svar på Per Kirkebye måske truet.

I hvert fald har TV Midt/Vest et indslag om Isabel Blanco, der er sprunget ud som billedkunstner på Ikast Galleri

Husk også europamester.dk's gamle temaside om Line Daugaard som kunstner


 

......men så trådte Line Daugaard i karakter. Det kan godt være, hun var længe om det, men hendes første pletskud - til 17-22 - var stor klasse. (Citat fra Harvy Hansens freragense artikel i berlingske Tidende)

 

 

 

 

 

 

 

 

»Det bliver et helvede. Der bliver kastet alt muligt ind på banen dernede, fyrværkeri medregnet. Det er bestemt ikke for sarte sjæle, men det må vi jo prøve at spille os ud af.« udtalte Tonje Kjærgaard efter at have læst AMBOS referat fra kampem mellem Buducnost og Krim

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mens der endnu var en smule håb - europamester.dk har samlet en større bunke Tonje Kjærgaard billeder til Camilla fra Thurø, men vi kan ikke finde Camilllas adresse - kender du Camilla, så bed hende kontakte os

 

Træerne vokser altså ikke ind i himlen

Her gik man lige og troede at ens favorithold var tilbage på sporet og med i favoritkredsen til klubhåndboldens ypperste trofæ.

Det var så lige til en norsk keeper kom forbi Herning Messecenter med sit hold.

For det var jo egentlig ikke fordi Krim var helt vildt gode. Offensivt var Tanja Logvin langt under sit normale niveau, Tanja Oder er bestemt set meget bedre og Line Daugaard havde fuldstændig styr på både Yatsenko og Ceskova.

Store Derepasko var på een gang både hjernen og kroppen i den slovenske offensiv og - undskyld Ikast/Bording - men burde i ikke kunne have pillet Derepasko ud af kampen lidt tidligere og lidt mere effektivt. De få perioder Derepasko blev mandsopdækket vandt Ikast rent faktisk. Symptomatisk for Ikast defensivens problemer var det, da Sanja Jovovic på et tidspunkt rendte rundt uden for 3 meter feltet og forgæves forsøgte at få øjenkontakt med sin træner - Jovovic manglede instruktion i hvad hun skulle gøre og desværre var træner Fjeldstad tilsyneladende handlingslammet.

Normalt har Ikast en meget stærk 4 blok i forsvaret - mod Krim virkede det aldrig for alvor selvom især Tonje Kjærgaard skal have ros for at kæmpe og kæmpe og spille en stor kamp defensivt såvel som offensivt.

Gennem hele 1. halvleg sad man og rev sig i håret over hvorfor Ana Vojcik dog ikke kom ind i kassen - om ikke andet så for at man kunne blive fri for at høre på Karin Mortensens råben og skrigen efter forsvaret ved skud som hun egentlig selv mest havde ansvar for. Men da så Vojcik kom ind forstod man pludselig Fjeldstad. Krim havde tre keepere på holdkortet - udover Leganger og Dinu figurerede den slovenske landsholdskeeper Gorski også i programmet - Ikast havde kun to og ingen af dem spillede deres livs kamp. Retfærdigvis skal det siges at Karin spillede sig op, men generelt kom Krim alt for let til deres scoringer.

Da anden halvleg startede håbede man stadig på Ikast/Bording, men da Krim ændrede pausestillingen 10-13 til 13-20 før Fjeldstad tog sin time-out vidste man inderst inde godt at løbet var kørt. Både Kristine Andersen og Line Daugaard kom bedre i gang i anden halvleg, Tonje Kjærgaard var igen igen igen en sand anfører og sled og slæbte, men Paunica, hun er da helt gået i stå, Lise knudsen kan blive god, men har stadig meget at lære, Sara Hansen fik ikke een chance for at vise om hun kunne have gjort en forskel, det er tæt på at være en ulempe at Touray tilsyneladende er hurtigere end Line Daugaard. Touray får langt flere kontraløb og skudmuligheder end Line Daugaard, alt mulig respekt for Touray som er blandt denne hjemmesides absolutte yndlingsspillere, men Daugaard har altså et langt bedre skudrepetoire end Touray, derfor kan det godt være lidt frustrerende når Line løber lige 2-3 m bag Touray fordi, hvis Line havde haft bolden, så havde den teoretiske chance for scoring givet været større.

Som det fremgår herunder er Ikast/Bording formentlig færdige i Champions League, det er ikke en særlig stor glæde at skrive om, men når man nu har sat sig for at dokumentere Line Daugaards karriere hører det vel med.

Det i særkalsse bedste referat fra kampen leveres af Berlingerens Harvy Hansen, som har talt med flere af matchens nøglepersoner, blandt andet Tonje Kjærgaard, der rammer hovedet på sømmet med denne bemærknng:

»Krim tvang os til at begå fejl - og det udnyttede de.

DRs indslag om kampen siger det egentlig også meget godt - Leganger vandt den kamp (VIDEO)

BT skriver om "Verdens bedste Cecilie"

europamester.dk laver ikke billedserier fra Ikast's nederlag - til gengæld kan du se en sammenklippet video med Line Daugaards mål HER

en lille flashfil som en demonstration af Line Daugaards finteevner er det også blevet til


8. februar 2004:

 

 

KAMPENS STORE SPILLER

 

 

 

 

 

 

 

 

klik for stort - europamester.dk er en gave til Line Daugaard og hendes fans - mange af disse fans er børn som samler på billeder af Line, selvfølgelig vil vi aldrig hævde en eneret til nogle billeder - slet ikke nogen vi ikke selv har taget , så bare slap af Fie og Camilla

 

Champions League gruppe b

(vi skal jo til det)

- dagens kampe

Motor" Zaporozhye - Buducnost MONET 26-28
Ikast Bording EH : Krim Ljubljana 24-28

stillingen er derfor:

1 Buducnost Monet 3k - 6p 103-105
2 Krim Ljubljana 3k - 4p 109-103
3 Ikast/Bording 3k - 4p 107-103
4 Motor Zaporozhye 3k - 2p 106-114

resterende program:

runde 5
Krim Ljubljana Slovenia - HC "Motor" Zaporozhye
RK Buducnost MONET - Ikast Bording EH

runde 6
Krim Ljubljana Slovenia -RK Buducnost MONET
Ikast Bording EH - HC "Motor" Zaporozhye

Kravet til Ikast er sejr over Buducnost

Det kan der laves meget gætteværk udfra, imidlertid er det for Ikast vedkommende mere simpelt end godt er. Taber man til Buducnost kan Buducnost nemlig ikke hentes.

Derefter står slaget om 2 pladsen mellem Krim og Ikast. Både Krim og Ikast har en hjemmekamp mod ukrainske Motor Zaporotsje. Krim møder Buducnost hjemme, Ikast møder dem ude.

Slutter Ikast og Krim med hver fx. 6 p går Krim videre idet holdet har den bedste indbyrdes score mellem de to klubber.

Krims kampe spilles de næste to lørdage, Ikast's de næste to søndage. Norsk TV 2 har senderettigheder til Krims kampe og oplyste til aften, at man vil arbejde hen imod at sende Krims kamp næste lørdag, hvorimod den formentlig altafgørende kamp mod Buducnost IKKE sendes da den kolliderer med Larviks kamp i sidste runde mod Elda Prestigio.

Såfremt Larvik sætter tingene på plads i næste runde mod Montex Lublin vil Larvik være sikre på videre deltaghelse, men om det kan få norsk TV 2 til at ændre sendeplan/synspunkt vides ikke. Norsk TV 2's nettavisen skriver nada om sendeplanerne men en masse om Legangers fantastiske kamp


 

to fantastiske spillere, Sanja Jovovic og fanklubbens idol Line Daugaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vojcik - kan hun gøre det igen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Batinic - debut i eftermiddag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

gro og touray - to af de nye - to af de bedste

 

Ikast - Krim - tid til revance, men for hvem?

endelig blev det den 8. februar, dagen som Håndboldelskere fra Skagen til Gedser har set frem til siden puljefordelingen til champions league blev kendt for snart 4 måneder siden.

Krim, Verdens Bedste hold mod Ikast/Bording, Danmarks populæreste hold - kan en dansk håndboldfan ønske sig noget større?? næppe - biletterne i Herning Messecenter var i hvert fald solgt på rekordtid og der er næppe heller tvivl om at antallet af tv-seere vil overstige millionen.

Så sent som i foråret mødtes Ikast og Krim i den moralske finale i sidste års Champions League - dengang vandt Krim begge semifinale-kampene og spadserede sig senere til en sikker finalesejr. Dengang blev Trine Jensen alvorligt skadet i Ikast's hjemmekamp, som foregik i Århus Arena. Skaden skete i slutningen af 1. halvleg og satte ligesom et underligt ligegyldigt skær over resten af kampen. Retfærdigvis skal det siges at Krim i kampen i århus VAR det bedste hold, Ikast fik det aldrig til at fungere mod krims offensive forsvar - Kristine Andersen scorede kun en enkelt gang og var langt fra det niveau hun ellers lå på sidste forår.

Men kampen i morgen er ikke bare en ny kamp, det er også to hold med flere nye spillere, der løber på banen.

det nye Krim

Krim har mistet Anja Freser og råder vist ikke over en venstrehåndet højre back (jeg er i tivil om den slovenske landsholdsspiller Mira Vincik egentlig ikke er venstrehåndet)- til gengæld har man i ukrainske Vergelyuk, som mest spiller pladsen, en stor fysisk stærk spiller med et skud så hårdt som en hest sparker, Krim har haft 3 meget væsentlige tilgange.

Multinationale Tanja Logvin er kommet til fra HYPO og spiller tilsyneladende bedre end nogensinde, hvilket bestemt ikke siger så lidt. Logvin var nok Krims bedste i kampen i Slovenien og har allerede scoret ikke mindre end 22 mål i de 3 første runder af Champions League - ganske godt gået, ikke mindst i betragtning af at straffekastene stort set altid er lagt i kæmpekvinden Derepaskos mægtige hænder.

Stregspilleren Deja Doler suppleres nu med russiske Ludmilla Bodnieva. Den største oplevelse på Krims hold er normalt storskytten Derepasko's fantastiske samarbejde med Deja Doler, som i international tophåndbold vel kun overgåes af Kristine Andersen og Tonje Kjærgaards sublime sammenspil. Det kunne derfor synes lidt underligt hvad Logvin egentlig ville i Krim. Doler er anfører og spilleren med det store ord, så det er da heller ikke alverdens spilletid Bodnieva hidtil har opnået. Men bare det at hun er en helt anden type end Doler gør at krim med Bodnieva på holdet kan variere især deres angrebsspil endnu mere.

Branka Mijatovic er en tredje helt ny spiller i Krim, som er kommet til klubben fra Polje, der vel er det nærmeste Krim kommer til en konkurrent til håndboldtronen i Slovenien. Mijatovic har været en del plaget af skader og har så vidt vides ikke spillet med i champions league hidtil i år. Der er dog ingen tvivl om at krim satser på på sigt at udvikle Mijatovic til stamspiller.

Sidst men bestemt ikke mindst har Krim fået tilgang af Cecilie Leganger - nærmere præsentation burde være overflødig, at Dinu stadig er det ubestridte førstevalg i målet siger noget om Krims styrke på den meget vigtige keeper-plads.

Udover de nye spillere råder Krim stadig over navne som venstrefløjen Tanja Oder, de to højrefløje lunhurtige Ceskova og ukarinske Olena Yatsenko, som ligner en yngre udgave af Barbara Strass, men som både er hurtig og atletisk og sidst men ikke mindst den hårdt spillende forsvarsspecialist Tomanovic, der mest bytter forsvar/angreb med Derepasko

Vil man vide lidt mere om Krim, kan klubbens hjemmeside varmt anbefales - mange østeuropæiske klubber har slet ingen webside, men Krim viser også på det mråde klassen med en meget flot produceret side, hvor man både på slovensk og engelsk kan læse om klubbens historie, holdet i år og - som det er traddition i den del af verden - mindesider om tidligere tiders store navne, statistik og meget andet. Massevis af billeder i høj kvalitet er der også

det nye Ikast/Bording

i forhold til forårets kamp i Arenaen mangler Ikast de to mest scorende spillere Grit Jurack og Henriette Mikkelsen, samtidig er træneren som bekendt skiftet ud.

Men Ikast/Bording har fået mange særdeles skrappe spillere op til denne sæson, det er ikke rimeligt at fremhæve nogen fremfor andre. Lad os nøjes med at konstatere at Josephine Touray, Sanja Jovovic, Ana Vojcik og Gro Hammerseng alle synes at være faldet fantastisk godt ind på holdet og at de alle - med de kompetencer de nu hver især har - , har været ganske væsentlige forstærkninger.

Personligt blev jeg -som mange andre - i sin tid Ikast fan pga det meget smukke og meget hurtige fløj- og kontraspil som holdet engang praktiserede, med den nye midlertidige træner Morten Fjeldstad er det som om de tider er kommet igen- jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til at se Daugaard, Touray og Hammerseng sætte slovernernes returløb på nogle alvorlige prøver.

Uanset hvor skræmmende Krim holdet er, så skal man nemlig ikke glemme at Ikast p.t. virker rigtigt godt kørende og helt fortjent vandt den første kamp i Ljubljana - ikke fordi Krim spillede dårligt, men fordi Ikast spillede fantastisk og i Ana Vojcik havde en spiller, der overgik alt andet på banen.

Selv om Karin Mortensen har spillet aldeles fantastisk på det sidste, så håber jeg Ana Vojcik starter inde, for så tror jeg Krim spillerne "skider i bukserne" inden kampen overhovedet går i gang.

carpa diem

Nogen gange taber Ikast nogle dumme kampe, men andre gange griber de dagen og spiller måske bedre håndbold end noget andet hold i Verden. hvis Ikast kan ramme sådan en dag i morgen, så kan Krim komme med deres offensive forsvar og deres 117 forskellige angrebsåbninger for så er Ikast holdet ikke 12 spillere, men een stor levende håndboldorganisme, der fighter for hinanden, står sammen og spiller fantastisk både effektivt og seværdigt håndbold.

Oveni de sædvanlige gudeskønne håndboldspillere på Ikast holdet, præsenteres med stor sandsynlighed en debutant - den serbiske højre back Ana Batinic er iflg. Morten Fjeldstad efter bare seks træningspas klar til at spille en rolle. Læs Michael Søvsø's oplæg på Herning Folkeblads web og samme håndboldkyndige journalists præsentation af Batinic HER

Der er tale om en stor håndboldkamp, hvor nydelsen bliver meget større, hvis man i forvejen har læst lidt om oplægget til kampen, derfor kan det også varmt anbefales at læse oplægget på Ikast's egen side Hvis man af forskellige grunde ikke bryder sig om at gå ind på Ikast's side (jeg tror vi er manger som snart har hørt den lydfil med horn og klapsalver, der åbner siden tilstrækkeligt mange gange) - kan præcis det samme oplæg læses på den fremragende håndboldside haandbold.com

Bliver ventetiden for lang så se Line's tre herlige kasser fra den første kamp HER eller hele billeserien fra Krim-Ikast HER

Politiken her en Ritzau optakt


6. februar 2004:

 

Line Daugaard ville være et naturligt valg som anfører, hvis Tonje Kjærgaard stopper karrieren til sommer

 

 

 

 

 

 

 

bortset fra Anja Nielsen som spiller HER, så er de alle sammen stadig samlet i Ikast

 

Line Daugaard og Randers

normalt henviser europamester.dk til en avis eller andet, når vi viderebringer et rygte. det kan ikke lade sig gøre med det her, jeg har HØRT det skulle stamme fra Berlingeren, men det står i hvert fald ikke på deres webside.

Men i løbet af fredagen har Line Daugaard fanklubben fået 9 (NI) mails om Line Daugaard er på vej til Randers HK - fra Norge, fra Thy, fra København har de spurgt, selv håndboldoraklet AMBO var i tvivl om hvad nu det var for noget.

selv HVIS europamester.dk havde en måde at komme i kontakt med Line Daugaard på ville hun naturligvis ikke "indenfor citat" svare os på den slags.

MEN lad det være slået fast med syvtommersøm, at Line Daugaard har kontrakt med Ikast til udgangen af næste sæson - personligt håber jeg Ikast forlænger den allerede i år, så der ikke bliver noget fnidder til næste år, men så langtsigtet tænker man sjældent i håndbold.

For hvad mit gæt måtte være værd, så tror jeg, at hvis Line Daugaard forlænger karrieren når den nuværende kontrakt udløber, så forlænger hun med Ikast/Bording. Line Daugaard er en person for hvem penge betyder langt mindre end gode rammer og et godt kammeratskab og begge dele får hun til fulde opfyldt i Ikast/Bording, hvor Line Daugaard - helt fortjent - er en meget afholdt person og spiller.

På den anden side er Line Daugaard også en person, som gerne vil udvikle sig selv personligt - hun har tidligere spillet et år i Brabrand IF, hvor man måske ikke kunne lære Line så meget håndbold, men alligevel var det en langt mere moden og selvsikker spiller, der vendte tilbage til Ikast.Til næste år er Line udlært som grafiker og dermed ikke bundet til lærepladsen i Ikast

Som sagt så ved selvfølgelig kun Line Daugaard og hendes allernærmeste, hvad planer hun har efter næste sæson, jeg ved selvfølgelig godt at Kjersti Grini er Line Daugaards gamle holdkammerat og to så fantastiske boldgenier føler sikkert et eller andet slægtskab, men jeg har meget svær ved at se at Line Daugaard skulle se noget perspektiv i at flytte til en klub som Randers, som sejler afsted med en lasse faire ledelse af værste skuffe


4. februar 2004:

 

 

 

 

Kris - lettere lunken

 

 

 

 

 

 

 

Sana Jovovic - ej god joker

 

 

 

 

 

Line Daugaard - verdens bedste

 

Ikast/Bording - Kolding - referat

- Ikast/Bordings træner Morten Fjeldstad mener pba de sidste liga kampe ikke at Ikast/Bording nødvendigvis behøver frygte Krim Elektra i søndagens Champions League kamp, om Fjeldstads tanker og om kampen mod Herning skriver Michael Søvsø fra Herning Folkeblad

Ingen bekymring før braget

Ikast-Bording klar til Champions League-kampen på søndag mod Krim Ljubljana

Af Michael Søvsø

Endnu engang havde Ikast-Bording let spil i verdens bedste liga. Denne gang var det Kolding, der ikke har vundet i 12 kampe, der agerede kegler for den gule kontrakværn, der denne gang var 14 mål bedre end modstanderne. Det er femte kamp i træk, at Ikast-Bording har vundet let – og femte kamp i
træk, at modstanderne bogstavelig talt er blevet løbet over ende. Det er gået nemt – måske næsten for nemt, og midtjyderne kommer ikke til at
score 20 kontramål eller flere, når det på søndag gælder Champions League-braget mod Krim Ljubljana.
- Vi skal blive ved med at løbe kontra til år 3000. Det er et utrolig vigtigt element i vores spil. Vi skal score 10 kontramål mod Krim, sagde en glad
træner Morten Fjeldstad efter sejren over Kolding.
Fjeldstad kunne også glæde sig over, at det lynhurtige løbespil endnu engang fungerede smukt.
Forsvaret stod i perioder flot og Karin Mortensen i målet var knivskarp. Både som redningsplanke og som igangsætter af de midtjyske modangreb. Hendes lange udkast var millimeter-præcise og noget tyder på, at hun er på vej tilbage i topform.
- Fantastisk, sagde Fjeldstad om Mortensens mesterkamp.

Lunken Kris
Kørte det for forsvar og kontraløb, så gav kampen til gengæld ikke nogen indikation på, at det eta-blerede angrebsspil ligefrem sprudler for øjeblikket. Morten Fjeldstad havde inden kampen proklameret, at det var vigtigt at få Kristine Andersen op i gear.
Efter 10 minutter kom hun på banen for første gang – og indledte med at skyde forbi og blive reddet af Bente Højmark i Kolding-målet. Playmakeren tog senere et par flotte ture ind gennem Kolding-forsvaret, men set over hele kampen var hendes præstation hverken til UG eller slange. Morten Fjeldstad valgte dog at se positivt på playmakerens præstation.
- Hun har det måske lidt svært i starten, men som kampen skrider frem, kommer hun godt i tempo. Det var vigtigt, vurderede han.

Frisk Jovovic
Bedst i bagkæden var Sanja Jovovic, der bør være førstevalg på venstre back mod Krim på søndag.
Jovovic viser en helt anden spilleglæde end sin kollega på pladsen, rumænske Narcisa Paunica, der indimellem ser ud til at have tabt hele sin lyst til at
spille håndbold.Selv om Lise Knudsen ikke havde sit livs aften mod Kolding, ligner hun også en starter på søndag.
Heller ikke Knudsens direkte konkurrent til pladsen, Trine Jensen, viser lige nu, hvorfor hun skal starte inde.
Dagsformen taler for følgende start-sekser på søndag: Touray og Daugaard på
fløjene, Tonje Kjærgaard på stregen og en angrebsbagkæde med Andersen, Knudsen
og Jovovic med Gro Hammerseng som forsvars-supplement.

I øvrigt lige nøjagtig den formation, som Ikast-Bording havde så stor succes med, da holdet vandt hos Krim Ljubljana.

Drømmeresultat
Kampen mod Kolding kan hurtigt overstås. Den blev aldrig nogen ophidsende affære for de 1335 tilskuere.
Gæsterne – med de tidligere Ikast-Bording-spillere Nodjialem Myaro og Bente Højmark som bedste spillere – kæmpede tappert, men kunne intet gøre mod overmagten og de kontrastærke Daugaard, Touray og Hammerseng. Ikast-Bording bragte sig hurtigt på 4-0, og så var kampen i realiteten
afgjort, selv om hjemmeholdet havde svært ved at komme helt op i gear. Samme lynstart efter pausen, hvor seks hurtige mål knuste alle sydjyske
point-drømme.
- Alle spillere fik lov at spille, og at vi slutter med en helt anden opstilling end vi startede, ser jeg som et bevis på bredde i vores trup. 32-18 var et resultat, jeg aldrig havde turdet drømme om mod Kolding, konstaterede Morten Fjeldstad smilende og ubekymret før søndagens CL-brag.


 

 

Karin, Line og Kris og Sara Hansen siger tak for kampen til KIF spillerne efter sidste sæsons kamp i ikast

  Ikast / Bording EH - KIF Kolding - oplæg

Kampen Kolding - Ikast blev spillet i Århus Arena, som en forkamp til KIFs herreholds møde med Flensburg Handewitt. Det er vist ingen overdrivelse at sige at KIF fik røvfuld i begge kampe og alt andet end en stensikker sejr til Ikast/Bording vil vist kunne kategoriseres som en sensation af de større. Ikast vandt 33-24 i en kamp, der aldrig var spændende. Sidste års kamp i Ikast hallen blev sendt på DR og hardcore fans husker måske at Ikast vandt 31-23 bl.a. på et vidunderligt mål af Line Daugaard i slutningen af kampen, hvor også lise Knudsen for en af de første gange viste potentialet. Kolding har førhen haft et godt tag på Ikast - sidste sæsons udekamp sluttede 29-29, men OK det er længe siden!!!

Ikast's side har oplæg til kampen - en vinder har altid ret, men man kan ikke lade være med at tænke på om ikke Fjeldstad i stedet for at jagte en rekorsejr skulle spare nogle af de spillere der har været med i alle kampene siden jul til opgøret mod Krim. Spillere som Sara Hansen, Anja Nielsen, Ercevic, Camilla Eriksen, Bettina Andersen, og de helt unge Schmockel og Jepsen kunne nok have godt af at blive vist tillid og være bærende spillere i en ligakamp

Kolding If's side har også et kort oplæg - der står ikke noget om hvorvidt Anette Hoffmann ventes på banen så mon ikke historien om Hoff var en presseand. Til gengæld har Kolding jo i hvert fald Camilla Carstens og måske også Razdorov med igen

Herning Folkeblads Kenneth Kristiansen skrev før kampen mod SK århus en fin stemningsrapport om Ikast/Bording - selvom artiklen ikke er dagsaktuel er den værd at læse. Uddrag på linket


3. februar 2004:

 

 

Line spillede en forrygende kamp - sålænge taktikken tillader det fås der ikke en bedre venstre fløj i verden end Line Daugaard - Line blev fortjent af Ikast Support kåret til kampens spiller

 

Legestue

- var overskriften på Michael Søvsø's artikel i herning Folkeblad om Ikast's afklædning af SK Århus, og legestue var det åbenbart for et Ikast hold som ved siden af den velfungerende bagkæde åbenbart også er begyndt at spille med fløjene. På forhånd havde Morten Fjeldstad sagt at det var på kontrafasen at SK Århus skulle besejres - man må sige at Fjeldstad er en ordholdende mand, her er Michaels artikel i sin næsten fulde helhed

Ikast/Bording maste et rystende svagt gæstehold fra Århus

De hyggede sig søndag eftermiddag, håndbold-spillerne fra Ikast-Bording. Slutcifrene 38-19 siger alt om kampen mod bundholdet fra SK Århus, der var handicappet af tre skader og kun stillede op med 11 spillere i truppen. Århusianerne fulgte med til 2-2, men så skærpede Ikast-Bording-pigerne koncen-trationen i forsvaret og hjalp Karin Mortensen til en håndfuld forholdsvis simple redninger. Et lille kvarter senere scorede venstrefløjen Helle Svensson århusianernes næste mål…det var en reducering til 3-15. Tilskuerne i Ikast Hallen kvitterede med et høfligt, stille bifald – man kunne næsten mærke, at de trods yndlingenes succes havde en lille smule ondt af SK Århus-spillerne. I mellemtiden havde Ikast-Bording altså scoret 13 mål i streg.
Recepten: kontraløb, kontraløb, kontraløb.
Der er ikke nogen hold i Håndboldligaen, der løber lige så meget som Morten Fjeldstads tropper gør for øjeblikket, og når det kører, så falder målene som kanonkugler. Kontra-spillet er selvfølgelig guf for spillere som Line Daugaard og Josephine Touray, men stort set samtlige spillere deltager, når Karin Mortensen sætter i gang, og det betyder, at en spiller som Gro Hammerseng ofte får sidste hånd på bolden.

Lige som vi ønskede
- Kampen udviklede sig lige, som vi havde håbet på, konstaterede topscorer og bedste kvinde på banen, Line Daugaard.
- Vi havde talt om, at det var vigtigt at komme foran i en fart og få gang i vores kontraløb. Og det må vi sige, at vi gjorde. Oven i købet holder vi koncentrationen gennem hele kampen, og det er faktisk vigtigt for os, at vi får en storsejr i stedet for »bare« at vinde med syv mål, fortsatte hun. Også træner Morten Fjeldstad var naturligvis tilfreds.
- Vi vidste, at Århus ville komme ud og fighte hårdt fra start, men kunne vi distancere dem med fem mål, så vidste vi også, at de ville knække. Det var vigtigt for os at holde tempoet, for vi står foran den måske vigtigste uge i sæsonen. Med en sejr på onsdag over Kolding, kan vi sikre os en plads i slutspillet og næste søndag mod Krim kan vi sikre os en plads i kvartfinalen i Champions League. Derfor er det vigtigt, at vi bruger hvert eneste minut på at udvikle os, sagde træneren.

Samtlige på banen
Han kunne glæde sig over, at samtlige spillere, der var på holdkortet, kom på banen, og bortset fra Betina Andersen kom samtlige spillere på scoringslisten. I det hele taget ser der ud til at være en god harmoni på Ikast-holdet lige nu. Line Daugaard sagde begejstret:
- Der er fart på i øjeblikket og vi er ovenpå – både fysisk og mentalt. Fastholder vi fokus og den fine balance, der er i truppen, kan vi vinde
alt
.
- Jeg forsøger, at få spillerne til at have det sjovt, når de spiller håndbold. De skal nyde det, og jeg fornemmer mange gode vibrationer i truppen lige nu, supplerede træner Fjeldstad.
Gode vibrationer kan der til gengæld ikke være hos SK Århus lige nu. Århusianerne har ikke formatet til at spille i Håndboldligaen og holdets islandske træner Kristjan Halldorssen demonstrerede en noget ligegyldig holdning til kampen, da han kom daskende ind til bænken et minuts tid efter 2. halvleg var sat i gang. En skam, at landets næstbedste by ikke kan byde på bedre end bunden af middelmådighed inden for kvindehåndbolden.


 

 

Det kan nok ikke komme bag på mange at Ikast/Bording topper listen - holdet spiller charmerende publikumsvenligt håndbold og tæller Danmarks populæreste håndboldspiller Line Daugaard - derimod kan det undre at Viborg HK er så langt nede på listen.

Nu er europamester.dk jo en objektiv side og går man tallene lidt nærmere efter skal det retfærdigvis nævnes at 1. det ER ikke de store udsving der er i tallene og 2 Viborg har endnu ikke spillet i Ålborg og Randers, som er de hold der trækker flest tilskuere hjemme

Danmarks populæreste piger

er selvfølgelig vores mødre og søstre, men på en plads lige derefter følger ligaens håndboldhold helt sikkert.

nogle klubber pakker deres kampe ind i events så det nærmest har karakter af en mindre byfest, hvor håndboldkampen måske slet ikke er det mest vigtige.

nogle klubber laver ind i mellem arrangementer hvor entreen er gratis.

alt i alt kan der vel derfor ikke fåes et tal som "gennemsnitlig tilskuertal til udekampe" som en meget bedre parameter for, hvor populært et hold er.

iflg. europamester.dk's egen statistik er det gennemsnitlige tilskuertal for udekampe i ligaen p.t.

1 Ikast/Bording 2.499
2 Slagelse FH 2.304
3 FCK København 1.459
4 Kolding IF 1.439
5 Randers HK 1.390
6 Fox Team 1.357
7 GOG 1.344
8 SK Århus 1.309
9 Ålborg DH 1.135
10 Viborg HK 1.109
11 Horsens HK 948
12 Sønderjyske 862

2. februar 2004:

 

Line Daugaard - storspil mod SK Århus

 

Week-endens kampe

Ikast/Bording - SK Århus 38-19 (21-9)

Ikast's side fremhæver Line Daugaard, Touray og Hammerseng

SK Århus side anerkender Ikast flotte spil, men gør dog også opmærksom på at Maja Grønbek måtte forlade banen med en skade

Århus Siftstidendes artikel fra kampen er nu også on-line og værd at læse

JP Århus præsenterer en ny håndboldjournalist ved navn PETER NIELSEN, JPs fatse håndboldjournalist Jesper Engmann er svær at matche, men Nielsens' referat er faktisk ikke så ringe endda

Herning Folkeblads' trykte version fremhæver lynhurtige Line Daugaard - internetportalen har desværre kun en smagsprøve på artiklen, som de kalder LEGESTUE. "forsmagen" på artiklen kan læses her her. Der ser bedre og bedre ud med mulighederne for at vi fremover kan få lov at bringe - formentlig dog med et døgns forsinkelse - nogle af Herning Folkeblads gode artikler fra Ikast/Bordings kampe

BT skriver at Maja Grønbek måtte en tur på hospitalet


1. februar 2004:

 

Nu er det sådan set ligemeget om Line Daugaard scorer 0 eller ti mål, det er altid en fornøjelse at følge en spiller der kan så meget, ingen fløj i verden har et skudrepetoire som Line Daugaard. Efter at Fjeldstad er kommet til gør Ikast igen brug af Daugaards evner til med sine indløb og udfordrende spillestil konstant at gøre medspillerne langt bedre

Fantastiske Line Daugaard

I hele sidste sæson scorede Line daugaard bare 46 mål - efter sin helt eminente kamp mod SK århus har Line nu i de 13 kampe hun har medvirket i scoret 43.

Nu er der selvfølgelig spilleder der scorer flere mål end Line daugaard - under Christian Dalmose spillede Ikast et system hvor fløjene mest deltog som taktiske brikker og Line var ikke særligt scorende, mens Morten Fjeldstad inden kampen mod SK Århus udtalte at kampen skulle vindes på en stærk kontrafase. Noget som man må sige lykkedes til fuldkommenhed takktet være Line, Hammerseng og Touray - kontraspillere i Verdensklasse.

tilskuerstatistik samt

liste over samtlige målscorere i ligaen er opdateret