Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Målvogterduoen på plads i Hadsten SK

Pressemeddelelse fra Hadsten SK:

Sophie Toft glæder sig til endnu en sæson

Hun har været en fast del at HSK-truppen igennem en årrække, og der var da heller ingen tvivl hos træner eller målvogter, da der skulle snakkes fremtid.

”Hadsten SK er min hjerteklub, så jeg er sindssygt glad for at snuppe en sæson mere i den blå trøje. Pigerne på holdet, staben, alle de frivillige og fanklubben er helt fantastiske, og stemningen er altid i top. Når jeg tænker tilbage på den sæson der netop er overstået, er det med en enorm stolthed. Det har været hårdt arbejde og et langt sejt træk, men at få alle de oplevelser med holdet har været det hele værd. Nu glæder jeg mig til at trække i arbejdstøjet igen, så vi kan få skabt endnu mere historie i Hadsten. Derudover er jeg rigtig glad for at Sara Kececi fortsætter, da vi har haft et rigtig godt samarbejde, og det glæder jeg mig til at fortsætte med”, fortæller Sophie Toft.

For cheftræner Kent Ballegaard har det haft stor betydning at kunne fortsætte med samme målmandsduo.

”Sophie og Sara har været et fantastisk makkerpar, og det er glædeligt for mig at Sophie tager endnu en tørn. Hun har haft en sæson med megen tid på bænken, men jeg har aldrig oplevet brok eller andet fra hendes side, tværtimod. Hun kommer altid med masser af smil og positivitet, og er om nogen et omdrejningspunkt, både på og udenfor banen. Nu skal vi have skubbet til hendes udvikling, så hun til den kommende sæson kan få mere tid på banen, og samtidig presse Sara yderligere”, beretter en glad cheftræner, der ikke er bleg for at udråbe sin målmandsduo til rækkens bedste.

Hadsten SK sluttede den forgange sæson som nr. 2 i 1. division.

[caption id="attachment_45250" align="alignnone" width="337"] Foto: Erik Laursen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER