Håndbold Nyheder

Mors-Thy henter norsk venstre back

Pressemeddelelse fra Mors-Thy Håndbold:

Mors-Thy Håndbold henter norsk venstre back.

Erik Toft på 2-årig aftale

Mors-Thy Håndbold har været udenfor landets grænser for at hente skyts til bagkæden i de kommende to år. Erik Toft har spillet hele sin karriere i norske Elverum, og næste step er et ophold i Mors-Thy Håndbold.

Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold: ”Med Erik Toft på plads til de kommende sæsoner, er vi godt dækket ind på bagspilspladserne. Vi får en stor og fysisk stærk spiller med gode skudkvaliteter fra distancen, som også er en fin forsvarsspiller. Erik har trods sin forholdsvis unge alder erfaring og rutine fra mesterskabskampe og Champions League og har endvidere 73 U-landskampe på cv’et samtidig med at han er omkring det norske udviklingslandshold.

Vi ser et stort udviklingspotentiale i Erik og tror på, at han har mulighed for at lægge endnu flere lag på sit spil. Han er en spændende type, og vi er sikre på, at han vil falde godt til i Mors-Thy Håndbold, både spillemæssigt og personligt.”

Erik Toft: ”Først vil jeg sige, at jeg er meget glad for at have underskrevet aftalen med Mors-Thy Håndbold. Jeg har fået et meget godt indtryk af klubben og af de mennesker som er omkring klubben. Jeg har spillet i Elverum i hele min karriere og har haft mange dejlige oplevelser med klubben, men jeg føler nu, at det er tid til nye udfordringer.

I Mors-Thy vil jeg få nye udfordringer og drage nye erfaringer, og jeg er sikker på, Mors-Thy Håndbold er en klub, hvor jeg kan komme til at udvikle mig yderligere som håndboldspiller. Jeg ser frem til at lære spillere, trænere og klubben at kende og glæder mig til at spille i en ny og hård liga.”

Erik Thorsteinsen Toft, født: 14. november 1992
Højde: 192 cm. Vægt: 95 kg.
Uddannet idrætslærer
Kæreste med Thea.

www.morsthy.dk