Stine

Morten Secher forventer at blive i HCM

Det er ikke gået HC Midtjyllands vej denne sæson. Dog har de for første gang i klubbens historie deltaget europæisk håndbold, men i den hjemlige liga er det gået alvorligt ned af bakke efter jul. Hele ti nederlag i træk og et misset slutspil er resultatet af anstrengelserne i denne sæson.
Når det går så skidt resultatmæssigt i en klub, er det jo ofte cheftræneren, som må tage konsekvenserne. Cheftræner i HCM, Morten Secher, føler dog ikke, at der er en fyreseddel på vej. Han har en to-årig kontrakt endnu, og han føler sig overbevist om, at han også er ved roret i klubben i næste sæson. Han udtaler til Herning Folkeblad:

"Jeg ved, at vi arbejder på en langsigtet plan, og jeg er sikker på, at ledelsen i klubben godt kan pege på, hvad der er galt. Vi evaluerer efter sæsonen, men jeg føler mig overbevist om, at jeg også er en del af fremtidsplanerne i HCM..."

Både anfører Jacob Østergaard og veteran Kristian Gjessing påpeger, at spillerne også har et stort ansvar for holdets dårlige resultater. Jacob Østergaard udtaler:

"Det er nemt at pege på cheftræneren, når ansvaret skal placeres, men som spillere har vi det samme - om ikke et større- ansvar for de svigtende resultater"


[caption id="attachment_36743" align="alignnone" width="200"] Cheftræner for HCM Morten Secher[/caption]



Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER