Next
Generation - nu som voksen
af Rasmus vG Schack
Next Generation
– nu som voksen, spillerpræsentationer
Spillerpræsentationerne
i "Next Generation som voksen" skal ses som et selvstændigt
supplement til selve indlæggene i serien.
Præsentationerne
vi løbende blive opdateret med konkrete statistiske data
ligesom teksten løbende vil blive opdateret. Spillerbladene
er oprettet i foråret 2009, der vil løbende komme
nye til efterhånden som 90-91 også for alvor får
taget hul på deres seniorkarriere.
Indtil alle indlæg er færdig opdaterede beder vi
brugerne bære over med lay-out mæssige mangler,
alternativet - at materialet ikke er på nettet er vel
trods alt værre
|
LOTTE
GRIGEL
|
Team Esbjerg
|
”Hellere
lille og vågen, end stor og doven”
|
|
Højrehåndet
venstre bak / playmaker
|

|
|
Højde:
|
165 cm
|
|
|
Født:
|
05.04.1991
|
|
Landsholdet:
|
8 kampe
– 22 mål
|
(2,75
mål i snit)
|
|
U17+U18
landshold:
|
42 kampe
– 203 mål
|
(4,83
mål i snit)
|
Kvindehåndbold
har i de seneste år handlet mere og mere om fysik. Spillerne er
blevet større, stærkere og der lægges i højere grad vægt på styrketræning
end nogensinde før. Derfor er det ikke desto mindre dejligt, at
se spillere der kan klare sig på dyder som teknik og hurtighed.
Højde og fysik bør da heller ikke være et kriterium for at kunne
spille i bagkæden… se blot på Camilla Andersen, der med sine 169cm
klarede ganske fortrinligt både som venstre bak og playmaker. Seong-Ok
Oh og Irina Poltoratskaya har også deres dyder i vidunderligt flot
teknisk håndbold i et højt tempo.
|

Lotte
Grigel i debutkampen ved World Cup, foto Rosenkilde
|
|
Lotte ligger lidt i den samme skuffe og med sine kun 163cm,
er hun en af de mindste spillere i håndboldligaen. Det har
dog ikke stoppet Lotte fra at lave et imponerende indtog
i ligaen. Sæsonen startede med debut på seniorniveau mod
FCK Håndbold i pokalturneringen. Det blev til 3 flotte scoringer,
bl.a. en fræk afslutning på straffe mellem benene på Cecilie
Leganger.
Den frækhed og selvtillid hun viste mod FCK, gav hende genvalg
til ligadebut mod SK Århus i 1. runde. Her satte Lotte en
tyk streg under talentet med 8 scoringer, 4 målgivende afleveringer
og hun blev på klubbens hjemmeside stemt klart ind som kampens
spiller.På trods af sin unge alder har Lotte bevist, at
hun allerede nu besidder så stor en spilforståelse, teknik,
overblik og tempo, at hun simpelthen ikke er til at komme
udenom for Jan Paulsen i Esbjerg-trænersædet, når startopstillingen
skal sættes.
Faktisk vil jeg gå så langt, at udnævne Lotte til
et af de allerstørste talenter i 90/91-årgangen… side om
side med russiske Tatiana Khmyrova, norske Nora Mørk og
en anden stor profil på ungdomslandsholdet nemlig Anna Sophie
Okkels.
Lotte’s åbning på sæsonen har været over al forventning
og det er første gang i nyere tid, at en 17-årig har været
topscorer i ligaen efter 4 kampe. Det bliver spændende at
følge hende og Team Esbjerg i resten af sæsonen. Lad os
håbe at Lotte holder niveauet, måske endda sætter barren
højere.
|
|
Lotte’s præstationer 2008/2009:
|
Modstander
|
Resultat
|
Mål
|
Præstation
|
|
29-08-08
|
Pokal
|
FCK Håndbold (h)
|
25-22
|
3
|
JJJ
|
|
03-09-08
|
DHL
|
SK Århus (h)
|
30-18
|
8
|
JJJJJ
|
|
10-09-08
|
DHL
|
Viborg HK (u)
|
27-40
|
6
|
JJJ
|
|
17-09-08
|
DHL
|
Slagelse FH (h)
|
31-21
|
10
|
JJJJJ
|
|
20-09-08
|
DHL
|
Aalborg DH (u)
|
18-25
|
6
|
JJJ
|
|
24-09-08
|
Pokal
|
Viborg HK (u)
|
24-39
|
6
|
JJJ
|
|
27-09-08
|
DHL
|
Horsens HK (h)
|
28-22
|
6
|
JJJJ
|
|
”Sæsonstart”
|
45 mål
|
(6,43 mål pr kamp)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den
flotte sæsonstart blev belønnet med en udtagelse til A-landsholdets
trup til World Cup i Århus. En flot gestus fra landstræner Jan Pytlick,
som tilmed gav følgende begrundelse i Jydske Vestkysten: Hun
har jo en fantastisk spilforståelse. Hendes skud skal blive bedre,
det arbejder hun på, og når det bliver det, bliver hun rigtig, rigtig
god”. …
Jyllandsposten: ” Potentialet
er der, og hun har bevist, at hun er en stærk pige ved at blive
kåret til den bedste playmaker ved hendes sidste to mesterskaber
for henholdsvis U17 og U18-landsholdet. Så hun har altså vist, at
hun kan”.
Desuden
blev der bragt 15 minutter i håndboldprogrammet Timeout omkring
de nye unge spillere på landsholdet og bl.a. et langt indslag med
interview af Lotte Grigel. Lotte er heldigvis en fornuftig pige
med benene solidt placeret i den jyske muld, således var essensen
af Lottes svar til de danske medier:
Ekstra Bladet: ”Det er jo
meningen, jeg skal suge til mig. Lære en masse – og så må vi se,
hvad det bliver til af spilletid. Men jeg stiller bestemt ikke op
fuld af ærefrygt. Jeg tager det som en oplevelse”.
En fornuftig ydmyg tilgang fra Lotte, til hendes nye rolle som et
af Danmarks største håb. For meget af medieomtalen og opmærksomheden
var rettet mod Lotte Grigel i optakten til World Cup. Måske ikke
fordi medierne egentlig kendte til boldgeniets egenskaber og kunden,
men mere pga. Lottes unge alder.
Landsholdsdebut i en alder på 17 år, 6 måneder og 9 dage gjorde
Lotte Grigel til den 4. yngste danske spiller nogensinde i rødt
og hvidt. Dette lige foran bl.a. den skadet landsholdskollega Line
Jørgensen.
 |
| Lotte
Grigel - fra juniorholdet i Kvik til A landsholdsslutrunde
i Makedonien på et halvt år - foto Paul F |
Da
Lotte så fik den ventede debut mod Rusland, så gik det pludselig
op for medierne, hvilket unikt talent der er tale om. Efter den
flotte sejr over verdensmestrene fra Rusland, så handlede alt
i medierne om det lille lyshårede geniale playmakertalent, bl.a.
gav Jyllandsposten hende et flot 12-tal som den eneste danske
spiller. Ikke nok med at Lottes første boldberøring og kast på
landsholdet gik i mål, hun udviste også utrolig stor autoritet
og sikkerhed i pasningsspillet fra playmakerpositionenDet var
uden tvivl den mest velspillede landskamp i flere år af Danmark,
hvilket Lotte bestemt skal have en del af æren for.
Selvfølgelig var der punkter der kan forbedres, men bl.a. Lottes
geniale frispilning til Lene Lund Nielsen i 2. halvleg, bragte
minderne fra kvindelandsholdets forrige storhedstider tilbage.
Det var simpelthen genialt og det er lækkerier som denne, der
vil få hr. og fru Danmark op af stolen og kaste kærligheden på
dette nye vidunderlige landshold (Mod Rusland var der 2.799 tilskuere
og mod Frankrig 3.605, så de nye talentfulde håndboldpiger har
allerede fundet vej til danskernes hjerte).
Lotte
fik dermed en drømmedebut med 5 mål på 5 skud og dertil lavede
hun en håndfuld målgivende afleveringer. Desværre var der
også en lidt malurt i bægeret, da Lotte pådrog sig et slag
på knæet og måtte melde fra til resten af World Cup. Meget
ærgerligt for Lotte og Danmark.
Jan Pytlick - "Det er enormt ærgerligt - ikke mindst
for Lotte selv," Hun fik en utroligt flot debut mod Rusland
og fik vist hvilket stort potentiale, hun besidder. Nu håber
vi på, at skaden ikke er omfattende, så Lotte snart kan komme
til at spille for Team Esbjerg og landsholdet igen."
Forhåbentlig
vil Lotte Grigel stadig kunne nå at blive klar til EM. Danmark
spiller nemlig flot varieret håndbold, når Lotte har dirigentstokken.
Hun formår at lave temposkift, der kan gøre selv koreanere
misundelige. Hun starter langsomt, men pludselig eksploderer
Lotte, ændrer retningsskift, går ind og binder to forsvarsspillere
og skaber dermed overtal ud mod fløjen.
Lotte var faktisk på vej til et lyn comeback, da hun i sin
første træning med Team Esbjerg måtte køres med ambulance
til hospitalet. Angiveligt efter et slag i nakken efter et
sammenstød med en medspiller.
Det
gav en klump i halsen på mange håndboldfans, da det vækkede
minder fra tidligere på sæsonen, hvor man med tristhed har
set først Line Jørgensen og sidenhen Nikoline Nielsen gøre
lyn comeback, blot for at begge blev skadet igen. Godt nok
er der mange talenter i dansk kvindehåndbold, men vi har
ikke råd til at 3 spillere med så stort et potentiale som
Line, Nikoline og Lotte, at de får deres håndboldkarriere
ødelagt af skader
|
|

|
Heldigvis var
Lottes tur i ambulance ikke alvorlig og det betød comeback for
Team Esbjerg mod Ikast-Brande EH og med 6 flotte scoringer sendte
hun et signal til Jan Pytlick. Forhåbentlig har en af pladserne
i EM-truppen til Makedonien Lotte Grigels navn.
|
Lotte’s præstationer 2008/2009:
|
Modstander
|
Resultat
|
Mål
|
Præstation
|
|
04-10-08
|
DHL
|
GOG (u)
|
31-20
|
5
|
JJJJ
|
|
11-10-08
|
DHL
|
KIF Vejen (u)
|
18-28
|
2
|
JJ
|
|
14-10-08
|
DK
|
Rusland (h)
|
World Cup
|
32-27
|
5
|
JJJJJ
|
|
15-10-08
|
DK
|
Frankrig (h)
|
World Cup
|
31-21
|
Skadet
|
L
|
|
16-10-08
|
DK
|
Ungarn (h)
|
World Cup
|
36-33
|
Skadet
|
L
|
|
18-10-08
|
DK
|
Tyskland (h)
|
1/2-finale World Cup
|
35-32
|
Skadet
|
L
|
|
19-10-08
|
DK
|
Norge (h)
|
Finale World
Cup
|
18-30
|
Skadet
|
L
|
|
22-10-08
|
DHL
|
Randers HK (h)
|
30-27
|
Skadet
|
L
|
|
01-11-08
|
DHL
|
FCK Håndbold (u)
|
21-31
|
Skadet
|
L
|
|
05-11-08
|
DHL
|
Ikast-Brande EH (h)
|
31-32
|
6
|
JJJJ
|
|
15-11-08
|
DHL
|
SønderjyskE (u)
|
27-20
|
0
|
J
|
|
”Efterår”
|
18 mål
|
(4,50 mål pr kamp)
|
|
Samlet
|
63 mål
|
(5,73 mål pr kamp)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der
var landsholds-comeback til Lotte ved Møbelringen Cup i
Norge. Hjemmefra er det svært at vide, hvordan det gik i
kampen mod Rusland og hvor meget spilletid det blev til. Grigel
er noteret for et brændt straffekast og en teknisk fejl,
så uden at være helt galt på den, så må
hendes præstation i comeback-kampen betegnes som værende
under middel.
Danmarks
kamp mod de norske favoritter på 2. dagen blev vist på
norsk TV2. Til stor overraskelse havde Jan Pytlick valgt, at benytte
den tilbagevendte 30-årig Katrine Fruelund som playmaker.
Dermed startede landstræneren med en opstilling som allerede
har vist sig værende utilstrækkelig tilbage i VM-kval.
fiaskoen mod Ukraine i 2005.
Det
danske angrebsspil var da også uden tempo og kreativitet,
hvilket altid er guf for den norske kontramaskine. Ved halvleg
var stillingen 18-10 til Norge som mere skyldtes elendig dansk
angrebsspil end norsk champagnehåndbold. Specielt på
playmakerpositionen blev bolden varmet alt for meget og dermed
forsvandt al tempo og kvalitet ud i den gode norske atmosfære.
|

Lotte
Grigel - foto Rosenkilde
|
|
Kampens
højdepunkt set med danske øjne
skulle man vente alt for længe på, men endelig
efter 37 minutter ved stillingen 12-22, så kom Lotte
på banen. I første omgang fik Fruelund lige
endnu en chance af Pytlick på playmakerpositionen.
Den løsning er altså ligeså uholdbar
som Mette Sjøberg i playmakerrollen. Katrine Fruelund
virker skandale uskarp og meget lang fra tidligere tiders
storhed. 4 minutter senere havde Pytlick så endelig
set nok og rokerede Lotte Grigel ind på playmakerpositionen.
På dette tidspunkt var der spillet 41 minutter og
Danmark var nu kommet bagud med 12 mål (12-24). Primært
pga. elendigt angrebsspil og en giftig norsk kontrafase.
Fra
Lotte Grigel kom ind på den centrale plads med ansvaret
for angrebsspillet, så begyndte der at ske ting og
sager med det danske angrebsspil. Således formåede
danskerne nu, at spille sig igennem til rigtig gode chancer
og da de fleste blev udnyttet, blev der længere mellem
de norske kontraer. Med Lotte som playmaker fik Danmark
reduceret til 24-30 og dermed havde Lotte & co. vundet
perioden med 12-6! I denne periode spillede Rikke Skov slet
ikke, mens Katrine Fruelund og Kamilla Kristensen kun fik
begrænset spilletid. Det var i høj grad de
unges periode med Lotte, Susan Thorsgaard og Louise Lyksborg
i nogle af hovedrollerne og her var danskerne pludselig
nordmændene overlegne.
Lotte
spillede fremragende og var Danmarks suverænt bedste
spiller. Hun kronede præstationen med 6 mål
på 6 forsøg. 4 af disse på straffekast,
hvoraf hun selv havde tilkæmpet sig de 2. Desuden
havde hun også 4 flotte assists, Lotte var med præstationen
klar til EM og skulle her sammen med Lærke Møller
løfte det danske angrebsspil.
Mod
Island var Lærke Møller tilbage fra sygdom
og der var igen kun begrænset spilletid til Lotte.
Hun nåede end ikke at få sendt et skud af sted
i kampen.
EM
i Makedonien blev ikke Lotte Grigels internationale gennembrud.
Ikke fordi Lotte spillede skidt, men simpelthen fordi landstræner
Jan Pytlick ikke havde modet til at give Lotte tillid og
spilletid nok til at komme ind i turneringen. Trods denne
skuffelse, så kunne man i få glimt se potentialet
i den lille lysehåret elegantier. Når Lotte
spiller håndbold, så ser flere af de øvrige
landsholdsspillere tunge og klumset ud.
|
Lotte
var ved EM-slutrunden den yngste spiller, men bl.a. russerne gav
også slutrunde-debut til deres Lotte, nemlig 18 årige
Tatiana Khmyrova, der fik masser af spilletid og tillid af den
russiske landstræner Trefilov. Khmyrova viste os alle, at
selv om man er meget ung, så kan man godt have teknikke,
tempoet og blikket til håndbold på allerhøjeste
niveau.
Tilbage
til Grigel, så var EM stadig en stor oplevelse på
trods af at hun ikke havde tilliden fra landstræneren, men
blot var med for at sidde på tribunen. Sjovt nok så
var Lotte med til samtlige træningspas, mens flere af de
gamle Pytlick-yndlinge sad på tribunen under træningerne.
Når der så skulle spilles kamp, så byttede spillerne
plads... så kunne de gamle godt være med igen, mens
Lotte og bl.a. Susan Thorsgaard fik gratis entré på
siddepladserne bag den danske bænk.
"Det
er altid træls at sidde over, men hvis pigerne går
ind og vinder, kan jeg godt acceptere det."
Som
Lotte selv udtalte, så kan man godt acceptere at unge spiller
sidder over, så længe udvalgte spillere gør
det bedre og samtidig vinder kampene. Desværre var dette
ikke tilfældet og dermed lavede landstræneren nogle
totalt uacceptable dispositioner under slutrunden, som fremtidens
danske kvindelandshold ikke får meget ud af. Faktisk skulle
der lodtrækningsheld til, for at redde landstræneren
fra en total EM-fiasko. Utrolig svineheld sørgede for at
Danmark skal møde Portugal i VM-kvalifikationen og dermed
får landstræneren forhåbentligt endnu en chance
til at give fremtidens stjerner nogle landskampe ved en slutrunde.
Tilbage
til Lotte Grigel, så vil slutrunden mest huskes for DHFs
fadæse ved at stave hendes efternavn forkert på spilletrøjen.
Selvom bl.a. både europamester.dk og tv2.dk gjorde opmærksom
på fadæsen allerede efter 2. kamp mod Ungarn,
så lykkedes det ikke DHF at rette fejlen under slutrunden.
Syndt for Lotte, at hun ikke kunne bære den rød-hvide
trøje med hendes eget navn på ryggen. Det var MEGET
pinligt og lidt amatøragtigt.

Derudover
blev Lotte dronning af mediernes og befolkningens opmærksomhed
under EM. Antallet af facebook-fangrupper blev ivrigt debatteret.
Diverse meningsmålinger på internettet gav desuden
Lotte titlen som landsholdets nye babe. Til sidst
fik et mandeblad også opmærksomhed på Lottes
charme, men altsammen noget som ikke havde med håndbold
at gøre.
Jeg
synes, det er sjovt, at der er så stor interesse omkring
min person. At et blad gerne vil have mig til at optræde
lettere afklædt, synes jeg er meget sjovt. Men jeg tror
ikke engang, at jeg må sådan noget, uden at jeg spørger
mine forældre om lov først. Tidligst når jeg
5. april næste år fylder 18, kan jeg selv bestemme,
Endnu
er jeg ikke blevet spurgt. Men skulle det ske, er svaret nej.
Jeg ikke lige den type, der stiller sig frem på den måde
i medierne.

Tilbage
i Team Esbjerg, hvor Lotte fortsat nyder tillid fra klubben og
træneren, virkede det til at Lotte lige skulle have oplevelserne
fra EM-slutrunden på afstand. I hvert fald imponerede hun
ikke i kampene mod topholdene fra SK Aarhus og Viborg HK. Team
Esbjerg var i vinter-kampene hård plaget af
skader og modstanderne har kunne fokusere på at stække
den meget medieomtalte håndbolddarling. Slagelse havde dog
ikke evnerne til at holde Lotte Grigel & co. fra at dominere
deres indbyrdes opgør, da Team Esbjerg endelig fik en sejr.
Lotte
har i denne sæson allerede overtaget rollen som Team Esbjergs
billede udaftil, en rolle hun har overtaget efter at en anden
Lotte (Haandbæk red.) stoppede karrieren før denne
sæson. Det vil ikke være en underdrivelse at påstå,
at mange af tilskuerne til Team Esbjergs hjemmekampe udelukkende
kommer for at se Lotte på banen. Lotte er på baggrund
af hendes kvaliteter og charme allerede blevet en frontfigur for
klubben. Det vil nok tage endnu et par sæsoner, inden hun
er helt klædt på til at føre Team Esbjerg frem
til et slutspil, men blot hendes tilstedeværelse er allerede
guld værd for klubben, der gennem mange år har savnet
store danske profiler på holdet. Nu har klubben en dansk
landsholdsspiller.
|
Lotte’s præstationer 2008/2009:
|
Modstander
|
Resultat
|
Mål
|
Præstation
|
|
21-11-08
|
Norge
|
Rusland (n)
|
Møbelringen Cup
|
27-27
|
0
|
J
|
|
22-11-08
|
Norge
|
Norge (u)
|
Møbelringen Cup
|
25-32
|
6
|
JJJJJ
|
|
23-11-08
|
Norge
|
Island (n)
|
Møbelringen Cup
|
23-22
|
0
|
J
|
|
03-12-08
|
EM
|
Frankrig (n)
|
GM - Makedonien
|
24-23
|
Ikke i truppen
|
L
|
|
05-12-08
|
EM
|
Ungarn (n)
|
GM - Makedonien
|
26-26
|
0
|
J
|
|
07-12-08
|
EM
|
Rumænien (n)
|
GM - Makedonien
|
25-27
|
Ikke i truppen
|
L
|
|
09-12-08
|
EM
|
Norge (n)
|
MR - Makedonien
|
19-31
|
0
|
J
|
|
10-12-08
|
EM
|
Spanien (n)
|
MR - Makedonien
|
26-23
|
1
|
JJ
|
|
11-12-08
|
EM
|
Ukraine (n)
|
MR - Makedonien
|
25-30
|
Ikke i truppen
|
L
|
|
30-12-08
|
DHL
|
SK Aarhus (u)
|
27-34
|
3
|
JJJ
|
|
07-01-09
|
DHL
|
Viborg HK (h)endes første sæson
|
21-37
|
2
|
JJ
|
|
14-01-09
|
DHL
|
Slagelse FH (u)
|
33-22
|
8
|
JJJJJ
|
|
24-01-09
|
DHL
|
Aalborg DH (h)
|
24-31
|
3
|
JJ
|
|
31-01-09
|
DHL
|
Horsens HK (u)
|
23-23
|
6
|
JJJJ
|
|
”Vinter”
|
29 mål
|
(2,64 mål pr kamp)
|
|
Samlet
|
92 mål
|
(4,00 mål pr kamp)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Team
Esbjerg fik en skuffende start på forår.
For selvom flere af de bærende spillere var ude med skader,
så var det stadig nogle overraskende nederlag mod GOG, KIF
Vejen og Randers HK. Fra at have været blandt kandidaterne
til en slutspilsplads, så udspillede holdet i denne periode
reelt deres rolle. Til gengæld blev der masser af spilletid
til Lotte, der sammen med bl.a. Mouna Chebbah tog et stort ansvar.
Det var med skiftende held, men i udekampen mod Randers HK spillede
Lotte en kanon kamp. Der var således stor ros til udeholdets
dirigent på klubbens hjemmeside
randershk.dk:
Specielt
mod halvlegens slutning boltrede Esbjergs norske stregspiller
Heidi Flaatnes sig og unge Lotte Grigel havde næstsidste
hånd på mange af Esbjergs afslutninger. (...) Esbjeg
havde atter Marta Manque på banen men den spanske bagpiller
er naturligt et stykke fra kampformen og da tunesiske Mouna Chebbah
aldrig meldte sig ind i kampen var alt for meget intitativ lagt
på Lotte Grigels skuldre. Det klarede den unge playmaker
for så vidt fint men det var for lidt i forhold den langt
større bredde hos Randers HK.
 |
|
Et
godt timet tidspunkt for Lotte, at få opmærksomhed
på. Allerede weekenden efter var der nemlig landskampe,
hvor Lotte gerne skulle have mere spilletid end det var
blevet til under EM-slutrunden. Det er vigtigt, at Lotte
fortsætter med at slå til, når hun endelig
får chancen. Det er med til at overbevise landstræneren
om hendes berettigelse i startopstillingen. Lotte bør
være en del af landsholdets faste fremtids playmaker-par/-trio
sammen med Lærke Møller og Kristina Mulle
Kristiansen.
Lidt held i uheld, at Lærke Møller kort før
landskampene brækkede en finger og måtte melde
afbud. Dermed blev der udsigt til meget spilletid og en
reel chance for at overbevise landstræneren. Med Lærke
i truppen kunne man have frygtet, at lunten til at prøve
andre spillere af ville have været kort. Inden landsholdslejren
blev status ridset op af landstræneren:
Jan
Pytlick i Ekstrabladet Lærke Møller
har brækket en finger, og desværre har rutinerede
spillere som Katrine Fruelund og Mette Sjøberg meddelt,
at de ikke står til rådighed for landsholdet
(...) Lotte Grigel var jo med os til EM. Ganske vist
blev hun ikke benyttet særligt meget undervejs i turneringen.
Men nu får hun chancen - sammen med Berit Kristensen
og Louise Mortensen - på positionen som playmaker.
Jan
Pytlick til spn.dk - Vi skal have noget at have
vores målsætning i, og lige nu er det rigtig
svært at sige noget om, hvor vi står. Nu er
det bare vigtigt, at vi får prøvet en masse
spillere af og får holdet spillet sammen til VM-kvalifikationen
mod Portugal i juni
|
Der
er lidt ærgeligt, at det skal være på bekostning
af skader, at andre kan få chancen. Forhåbenligt skal
der ikke skader til i fremtiden, før at Danmark kan få
en bred landsholdstrup. Landstræneren skal være bedre
til at give nye ansigter chancen på holdet. Bl.a. kunne
man have forventet, at Kristina Mulle Kristiansen
var blevet indkaldt som erstatning for Lærke Møller,
så Mulle kunne blive prøvet af.
Det
kunne i givet fald have givet nogle svar og muligvis gøre
truppen breddere. Nu valgte Jan Pytlick at beholde Lærke
Møller i truppen, på trods af hendes skade og at
hun ikke kunne spille. Det mindede lidt for meget om Pytlicks
politik fra EM-slutrunden, hvor truppen bestod af en flok spillere,
der ikke kunne deltage i halvdelen af landsholdets aktiviteter.
Nu er Lærke fremtidens spiller, så situationerne kan
ikke helt sammenlignes. Men alligevel... Det er vigtigt
at vi får prøvet en masse spillere af...
Pytlicks beslutning gik imod hans egne ord og var ikke med til,
at gøre landsholdstruppen bred i fremtidsperspektivet.
Landstrænerens dispositioner får tværtimod truppen
til at se umådelig smal ud, når han ikke kan finde
en erstatning til en spiller med en brækket finger. Han
gør jobbet mere svært for sig selv end det burde
være.
At landstræneren stadig foretrækker at holde fast
i Berit Kristensen og Louise Mortensen som alternativer på
playmakerpladsen, må stå for hans egen regning. Undertegnet
kan ikke se, at nævnte spillere har potentialet eller alderen
til, at være en del af fremtidens landshold og føre
Danmark til medaljer. Kristina Mulle Kristiansen burde
have fået chancen ved siden af Lotte nu, hvor Lærke
var ude. Held i udheld, så gik Lotte hen og blev skadet
under lejren, hvorefter Mulle endelig fik chancen
og leverede en overbevisende debut (se mere i Kristina
Kristiansens spillerpræsentation). Uden skader, så
havde Pytlick og Danmark været på bar bund. Lottes
skade var ikke alvorlig, men nærmere en mindre forstuvning.
Lotte Grigel talte før træningskampene med haandbold.com
omkring det nye landshold og fremtiden:
Der
er mange nye på holdet. Der har været en del afbud
og Lærke er skadet, og det giver gode muligheder for andre
blandt andre mig selv. Men vi kan spille uden det store
pres. Det er bare træningskampe, som vi skal bruge til at
udvikle holdet frem mod det store mål, som er EM på
hjemmebane i 2010 (...) Der er for eksempel nogle
nye forsvarsformationer, der skal arbejdes ind, men det tager
lang tid. Det er ikke noget, man gør på et par træninger.
Men vi er allerede begyndt at arbejde med det, og det ser godt
ud
|
Lotte
Grigel imponerede på ny, da hun fik masser af spilletid
i kampene mod Rumænien. Hun satte et højt tempo
i det danske spil, som kreativt tilspillede sig chance på
chance. Desværre var det langt fra alle der blev omsat
i mål, for så havde Danmark scoret over 40 mål
i begge kampene. Specielt startopstillingen med Trine Troelsen,
Lotte og Camilla Dalby i bagkæden, klikkede og bragte
Danmark i front i den første kamp. Således
var danskerne dominerende det første kvarter af begge
halvlege, hvor denne konstellation uden problemer spillede
sig gennem det tunge rumænske forsvar. Desværre
så er holdet endnu ikke godt nok til, at holde det
høje niveau over 60 minutter og Pytlick fik da også
eksperimenteret en del undervejs. Men det var forsvarsspillet
og manglende redninger, der i den sidste ende kostede sejren.
Dermed var sejren fuld fortjent for et rumænsk landshold
i stærkeste opstilling.
Billedet var stortset det samme i andendagsgildet, hvor
Lotte desværre måtte udgå i 2. halvleg,
efter at have trådt på en anden dansk spillers
fod ved udskiftningsbænken. Hun nåede inden
da, at levere endnu en imponerende præstation som
den kreative kraft på et ungt dansk landshold:
DHF.dk
Især fik playmaker Lotte Grigel med
sit eksplosive antrit sat både sig selv og sine medspillere
i scene i kampens første fase, men der skulle paradoksalt
nok et hopskud til, før den 17-årige Esbjergspiller
fik scoret sit første mål i åbent spil
At
landsholdet er blevet afhængige af Lærke Møller
og Lotte Grigels drivkraft, kreativitet og gejst, var tydelig
i tv-kampen mod Montenegro (35-29). Landsholdet spillede
i
|
|

|
et middelmådigt
tempo, hvor bl.a. Trine Troelsen
i den grad savnede en af de to playmakere til at skrue tempoet op
på hendes niveau. Danmark fik dog hevet en sejr hjem takket
være en god kontrafase, hvor specielt fløjspillerne
Louise Lyksborg, Mie Augustesen, Susanne Kastrup og Gitte Andersen
imponerede. Ved den anden kamp mod Montenegro (42-23) var det, at
Kristina Mulle Kristiansen fik debut og så var
der igen tempo over det danske angrebsspil (se mere i Kristina
Kristiansens spillerpræsentation).
Team
Esbjerg og Lotte Grigel sluttede grundspillet af med manér.
4 sejre i de sidste 4 kampe, men det var kun nok til en flot 7.
Plads og dermed sluttede man lige udenfor det gode selskab. Til
gengæld kan holdet gå ind til nedspillet med en vis
portion selvtillid og tryghed.
|
Lotte’s præstationer 2008/2009:
|
Modstander
|
Resultat
|
Mål
|
Præstation
|
|
04-02-09
|
DHL
|
GOG (h)
|
22-26
|
1
|
J
|
|
21-02-09
|
DHL
|
KIF Vejen (h)
|
22-28
|
5
|
JJJ
|
|
28-02-09
|
DHL
|
Randers HK (u)
|
26-30
|
5
|
JJJJ
|
|
04-03-09
|
DK
|
Rumænien (h)
|
|
31-34
|
5
|
JJJJ
|
|
05-03-09
|
DK
|
Rumænien (h)
|
|
32-35
|
5
|
JJJJ
|
|
07-03-09
|
DK
|
Montenegro (h)
|
|
35-29
|
Skadet
|
L
|
|
08-03-09
|
DK
|
Montenegro (h)
|
|
42-23
|
Skadet
|
L
|
|
11-03-09
|
DHL
|
FCK Håndbold
(h)
|
26-17
|
2
|
JJ
|
|
18-03-09
|
DHL
|
FCM Håndbold
(u)
|
28-27
|
1
|
JJ
|
|
25-03-09
|
Pokal
|
FCM Håndbold (u)
|
26-23
|
3
|
JJJ
|
|
28-03-09
|
DHL
|
SønderjyskE (h)
|
32-22
|
0
|
J
|
|
”Forår”
|
27 mål
|
(3,00 mål pr kamp)
|
|
Samlet
|
119 mål
|
(3,72 mål pr kamp)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På
trods af en flot slutspurt, så missede Team Esbjerg slutspillet
knapt. Måske var det skuffelsen, der gjorde at luften herefter
gik noget ud af ballonen. Det var i hvert fald et Team Esbjerg
og en Lotte Grigel i lavt gear, der fik kæmpet sig gennem
nedspillet. Bl.a. blev det til skuffende nederlag ude til GOG
og Frederikshavn FOX.
Lotte
var langt fra de fantastiske præstationer i efterår
og spillede en mere anonym rolle end længe set. At Team
Esbjerg var gået 1 gear ned siden afslutningen på
slutspillet, fik man bevist i pokalkampen hjemme mod Randers HK.
For selvom Lotte i denne spillede en fornuftig kamp og bl.a. scorede
4 gange, så kunne holdet slet ikke følge med Mie
Augustesen, Camilla Dalby & co, der nærmest tromlede
hen over vestjyderne (26-34). Det lover ikke godt for den kommende
sæson for Team Esbjerg, ikke blot fordi at den eneste chance
for en titel nu allerede er forduftet, men lige så meget
fordi det er en direkte slutspilskonkurrent, der virker til at
have fået overtaget.
Team
Esbjerg overlevede nedspillet og var reelt aldrig i fare for at
rykke ned. Dog kom Team Esbjerg til at se mere suveræn ud
end tilfældet var, vandt den sidste betydningsløse
kamp sikkert over GOG (31-22). Selv Team Esbjerg hjemmeside var
gået
helt i sommerferie og havde end ikke et referat fra kampen mod
GOG, der ellers markerede afslutningen på en flot sæson
for Team Esbjerg og Lotte i liga-sammenhæng.
Der
resterede dog stadig en stor opgave for hele Danmarks håndbold-darling,
da de vigtige VM-kvalifikationskampe mod Portugal gerne skulle
resultere i dansk VM-deltagelse. Det var med andre ord, to af
de vigtigste kampe i hele sæsonen.
 |
| Lotte
Grigel i selskab med europamester.dk's Heidi Hammeken efter
kampen mod Portugal |
Netop
derfor var mange eksperter lidt spændte i forhold til, hvorledes
dette unge danske landshold ville kunne klare presset. Den angst
viste sig at være helt og aldeles ubegrundet, da et godt
spillende Lotte Grigel & co., fuldstændig udraderede
Portugal i den første kamp (38-21). Lotte scorede 3 mål,
men udmærkede sig mest som spilfordeleren med den næstsidste
hånd på mange af de bolde, der gik i mål. Lotte
viste tilmed i glimt, hvor stort et håndboldtalent hun besidder,
som i slutningen af 1. Halvleg, hvor en af de mange angrebskombinationer
endnu ikke er helt indspillet og faktisk kikser, så er Lotte
lynhurtig til at opfatte situationen og laver en genial frispilning
til Majbritt Kviesgaard, som har foretaget et indløb. Et
angreb, der i højt grad karakteriserer Lotte Grigels genialitet.
Til
gengæld mangler hun meget i skudarmen og det kunne man se,
da Lotte aldrig selv blev farlig foran mål. 2 af de 3 mål
blev scoret på straffekast og det 3. mål kunne lige
hoppe ind over stregen. Netop derfor blev Lotte overstrålet
af playmaker-kollega, Lærke Møller, der spillede
med i forsvaret og med større fysik og beslutsomhed, virkede
mere afklaret og direkte i hendes spil, dermed mere farlig for
modstanderen end Lotte.
Med
den store sejr i Portugal, så var Danmark reelt kvalificeret
til VM i Kina og dermed faldt meget af presset fra de unge spilleres
skuldre forud for returopgøret. Det kunne dog ikke ses
i starten af returopgøret, hvor mange bolde blev smidt
væk og mange chancer blev misbrugt. Det virkede som om,
at pigerne allerede var gået på ferie. Landstræner,
Jan Pytlick, forsøgte flere gange i løbet af kampen
at vække pigerne og få dem op i tempo, men det lykkedes
aldrig helt i angrebsspillet, mens forsvaret og kontrafasen sikrede
endnu en storsejr (41-22).
Forud
for kampen var Lærke Møller blevet småskadet
og var ude af truppen. Dermed lå ansvaret for angrebsspillet
på Lotte Grigel. Foran små 3.000 tiskuere, så
gik det ikke særlig godt denne aften, men ansvaret hviler
ikke alene på Lotte. Begge backs i Trine Troelsen og Camilla
Dalby, virkede ikke synderligt interesseret i at få skruet
tempoet i vejret denne aften. Dermed blev kampen ikke på
Lottes præmisser og hun havde svært ved at sætte
sig igennem, da hun endnu ikke besidder et frygtindgydende skud.
Der er dog stadig håb, da Lotte faktisk scorede et flot
langskudsmål fra godt 9 meter, der bragede ind oppe i højre
målhjørne, uden chance for den portugisiske målvogter.
Herefter var der flere fotte asists, men måske var modstanderen
simpelthen for svag til at få det bedste ud af de danske
talenter, der er set meget skarpere før.

Konklusion
på Lotte Grigels sæson 2008/09:
Man
kan vist ikke få en flottere debut-sæson i ligaen,
end den Lotte fik i en alder af blot 17 år for Team Esbjerg.
Hun gik direkte fra ungdomshåndbold til lyndebut på
A-landsholdet. Nu er hun den landsholdsspiller som alle medier
vil have en kommentar fra og hun bliver indbudt til at være
med tv-indslag, der ikke har noget med håndbold at gøre.
Hun er hastigt på vej til at blive et af de allerstørste
sportsikoner herhjemme.
Lotte
har dog stadig ikke været tæt på hendes fulde
potentiale og det rigtige internationale gennembrud kan vi godt
vente på i nogle år endnu. Det er vigtigt at hun holder
fødderne på jorden og koncentrere sig om at udvikle
hendes forcer og mangler.
Lotte
blev fuldt fortjent nomineret til årets talent 2008/09 i
selskab med Lærke Møller, Stine Jørgensen,
Camilla Dalby og årets talent 2008/09, Susan Thorsgaard.
Med 24 % af stemmerne blev hun stemt ind som nr. 2 blandt årets
spillere i Team Esbjerg (Mouna Chebbah fik 44 %).
Som
spilfordeler har hun vist, at hun besidder et sublimt talent,
men der mangler stadig noget fysik og skudkraft, for at hun virkelig
slår igennem på højeste niveau. Det er vigtigt
hun beholder hendes hurtighed, selvom hun skal bruge mange kræfter
på at forbedre sin fysik. Hurtigheden og kreativiteten er
hendes absolutte spidskompetencer, så de skal plejes og
udvikles yderligere. Det kunne være en god idé at
blive bedre til underhåndsskud, når man tænker
på, at hun jo nok ikke bliver meget højere. Et godt
underhåndsskud kan være utageligt for en målvogter,
da hun først ser skuddet sent.
Lotte
skal i den kommende sæson gøre krav på sin
playmakerplads både i klubben og på landsholdet. Spilletid
og tillid er vigtig for udviklingen af et af håndboldeuropas
største talenter på pladsen. Når jeg ser Team
Esbjerg i den kommende sæson, så er det Lotte jeg
kommer for at se spille.
|
Lotte’s præstationer 2008/2009:
|
Modstander
|
Resultat
|
Mål
|
Præstation
|
|
19-04-09
|
Nedspil
|
Ringkøbing Håndbold
(u)
|
30-21
|
2
|
JJ
|
|
25-04-09
|
Nedspil
|
Frederikshavn FOX (h)
|
29-25
|
2
|
JJJ
|
|
02-05-09
|
Nedspil
|
GOG (u)
|
25-29
|
0
|
J
|
|
06-05-09
|
Nedspil
|
Frederikshavn FOX (u)
|
28-30
|
4
|
JJJ
|
|
09-05-09
|
Nedspil
|
Ringkøbing Håndbold (h)
|
32-25
|
5
|
JJJJ
|
|
13-05-09
|
Pokal
|
Randers HK (h)
|
26-34
|
4
|
JJJ
|
|
16-05-09
|
Nedspil
|
GOG (h)
|
31-22
|
2
|
JJ
|
|
06-06-09
|
Portugal
|
Portugal (u)
|
VM-kvalifikation
|
38-21
|
3
|
JJJ
|
|
13-06-09
|
DK
|
Portugal (h)
|
VM-kvalifikation
|
41-22
|
1
|
JJ
|
|
”Nedspil”
|
23 mål
|
(2,56 mål pr kamp)
|
|
Samlet
|
142 mål
|
(3,46 mål pr kamp)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Link til Lottes første optræden i Next Generation,
dateret september 2006.
Link til interview med Lotte omkring sæsonstarten
og de første ligakampe 2008, dateret september 2008.
Link til YouTube-interview
med Lotte omkring hendes slutrunde-debut.
Rasmus
vG Schack