Next Generation - nu som voksen

Next Generation – nu som voksen, oversigt over artikler

Nr.

Udgivet

Periode

Titel/emne

Indlæg 1

07-09-2008

Forord

Med store forventninger

Omkring motivationen til at lave denne serie

Indlæg 2

28-09-2008

Sæsonstart

Problemstillingen

Om hvorfor de danske talenter har haft det svært

Indlæg 3

21-11-2008

Efterår

World Cup og generationsskiftet på landsholdet

Nogle af seriens hovedpersoner fik en hovedrolle ved World Cup

Indlæg 4

18-02-2009

Vinter

Historien der gentager sig selv?

Et nostalgisk tilbageblik, hvor der drages paralleller til nutiden

Indlæg 5

11-04-2009

Forår

Finanskrisen, der kan redde dansk kvindehåndbold?

Intet er så skid, at det ikke er godt for noget


af Rasmus vG Schack

Next Generation – nu som voksen, spillerpræsentationer

Spillerpræsentationerne i "Next Generation som voksen" skal ses som et selvstændigt supplement til selve indlæggene i serien.


Præsentationerne vi løbende blive opdateret med konkrete statistiske data ligesom teksten løbende vil blive opdateret. Spillerbladene er oprettet i foråret 2009, der vil løbende komme nye til efterhånden som 90-91 også for alvor får taget hul på deres seniorkarriere.


Indtil alle indlæg er færdig opdaterede beder vi brugerne bære over med lay-out mæssige mangler, alternativet - at materialet ikke er på nettet er vel trods alt værre


.

spillerne (omvendt alfabetisk rækkefølge)
Trine Troelsen  
Susan Thorsgaard  
Stine Frandsen  
Sarah Iversen  
Sandra Toft  
Sabina Kristine Rasmussen  
Olli Jurisic
Mie Augustesen  
Mia Rej  
Lærke Møller  
Louise Lyksborg  
Lotte Grigel  
Kristina "Mulle" Kristiansen  
Gitte Andersen  
Camilla Dalby  
Anna Sophie Okkels  
Amalie Grav  

MIE AUGUSTESEN

Randers HK

Stortalent med begge ben på jorden”

Højrehåndet venstre fløj

Højde:

175 cm

Født:

19.07.1988

Landsholdet:

21 kampe – 78 mål

(3,71 mål i snit)

U19+U20 landshold:

28 kampe – 115 mål

(4,11 mål i snit)

U17+U18 landshold:

49 kampe – 200 mål

(4,08 mål i snit)


Siden kvindelandsholdet første gang bed fra sig med VM sølvet 1993 i Norge, der har dansk kvindehåndbold været kendetegnet med et væld af fantastiske fløjspillere. I mange år var det fløj-legenderne Anette Hoffman og Janne Kolling, som brillerede med hurtige kontraløb og finurlige afslutninger fra fløjpositionerne. Listen med prominente arvtagere er lang. Bl.a. kan nævnes Christina Roslyng, Line Daugaard og Josephine Touray.

Lige siden Mie Augustesen fik sin ligadebut som 17-årig har der da heller ikke været tvivl om, at også fremtiden ser meget lys ud på venstre fløj. På trods af sin unge alder introducerede Mie sig med en enorm power, hurtighed og så stor spilforståelse, at det vil være en underdrivelse at sige hun ikke faldt igennem. Faktisk så gik Mie med hendes debut, direkte ind og forstærkede Randers truppen. Hele 8 mål blev det til mod Team Esbjerg i en af hendes første kampe og siden da har Mie stort set ikke misset truppen til en ligakamp. Derfor skal man heller ikke undervurdere talentfulde Mie Augustesen pga. hendes unge alder. Mie har allerede nu meget ligaerfaring og er en rigtig snu ræv.

Selvom hun i sidste sæson fik mindre spilletid end landsholdskollega Ann Grethe Nørgaard, så blev det til flotte 58 kasser fra Mie’s højre hånd. I denne sæson kan vi godt forvente mere spilletid og endnu flere vidunderlige Mie-scoringer.

Starten på sæsonen har været meget lovende. Specielt kampen mod SK Århus viste, at Mie er utrolig skarp når hun får chancen. Med det samme medspillerne har fundet Mie med en brugbar ud- eller indspilning (Mie er nemlig god til at time sine indløb til stregen), så er Mie garant med en kvalificeret afslutning, hvor keeperen skal være stået tidligt op for at få fat på afslutningen.

I denne sæson har Mie selvfølgelig også områder, der skal arbejdes med og forbedres. Bl.a. det i forsvarsmæssige har Mie Augustesen haft lidt problemer på fløjen. Faktisk har hun i meget af hendes karriere – specielt på 88/89-landsholdet – dækket 2’er i mange kampe. Det kan Mie godt mestre, mens hun sagtens kan forbedre sit forsvarsspil på fløjen.

Efter den flotte sæsonstart med solidt bundniveau og et topniveau i verdensklasse, så var det ingen overraskelse at hun blev udtaget til World Cup.

Mie debuterede allerede ved forrige World Cup, hvor man tydeligt kunne se, at hun var en smule benovet over at spille i så flotte omgivelser. Nu er der gået et år og Mie er bestemt ikke blot med for at snuse til atmosfæren. Nu brager Mie igennem som håndboldstjerne med sine fantastiske håndboldkvaliteter.

Mies præstationer 2008/2009:

Modstander

Resultat

Mål

Præstation

03-09-08

DHL

SønderjyskE (h)

25-12

2

JJ

05-09-08

Pokal

Otterup (u)

43-15

3

JJJ

12-09-08

DHL

SK Århus (u)

25-30

4

JJJJ

17-09-08

DHL

Viborg HK (h)

15-31

1

J

20-09-08

DHL

Slagelse FH (u)

39-26

7

JJJJJ

24-09-08

Pokal

Ishøj-Vallensbæk (u)

37-22

5

JJJ

26-09-08

DHL

Aalborg DH (h)

25-25

2

JJ

”Sæsonstart”

24 mål

(3,43 mål pr. kamp)


Mie måtte dog tage til takke med en plads på tribunen i den første kamp mod Rusland. Herfra kunne hun se Henriette Mikkelsen få comeback med 6 scoringer på 7 forsøg samt Gitte Aaen spille på mindst lige så højt et niveau med 5 mål på 5 skud. Dermed sendte de rutinerede venstrefløje et signal til Mie, at konkurrencen er ufattelig høj på positionen.

Mie er dog en spiller, der hviler i sig selv og kender sine egne kvaliteter. Ikke mindst har Mie en ukuelig tro på egne evner og det var derfor ikke en overraskelse, at Mie fulgte op med 5 scoringer på 5 forsøg og en topscorerværdighed i opgøret mod Frankrig. Specielt samarbejdet med de øvrige årgang 88/89-spillere er imponerende gennemtrænet. Som TV2 Sports kommentatorer spontant udtalte efter endnu en
fremragende målgivende kombination: ”de kan jo finde hinanden i blinde de her unge danske spillere”.

Landstræner Jan Pytlick kunne også joke med lidt mindre frustrationer:”- De løber jo rundt og kender hinanden ud og ind fra tiden på U-holdet. De systemer, de bruger, har vi aldrig trænet på A-landsholdet. De er virkelig mødt op og har bidraget med masse nyt. Og så har dette hold bare en fed vilje og udstråling” - jublede Jan Pytlick.

Kampen mod Frankrig var fremragende fra dansk side. Specielt når Lærke Møller, Susan Thorsgaard, Camilla Dalby og Mie Augustesen suppleret med Trine Troelsen på venstre back var på banen samtidig, så blev der i store dele af kampen spillet drømmehåndbold i angrebet.

”- Jeg er selvfølgelig glad for spillet og sejren. Men jeg er mest glad for vores bredde. Se på Mie Augustesen og Susan Thorsgaard. De kommer ind og gør det fremragende” - roste Jan Pytlick.

Mod Ungarn fik Mie Augustesen kun lidt under en halvleg, men hun fik igen sat en tyk streg under hendes kvaliteter og EM-kandidatur med 5 flotte scoringer. Mie har et niveau, som helt sikkert allerede er på højde med de mere rutinerede Henriette Mikkelsen og Gitte Aaen. Det der taler for at Mie skal med til EM er, at hun har et formidabelt samarbejde med de øvrige 88/89-landsholdsspillere. Der er altså allerede a0ngrebskombinationer mellem Camilla, Lærke, Susan og Mie, som sidder på rygraden. Desuden er Mie den unge spiller, som Pytlick skal satse på til det nye danske landshold.

Lige en sidst ting, der taler klart for Mie Augustesen på landsholdet. Mie kan dække bakken i forsvaret og dermed åbne op for at Lærke Møller/Lotte Grigel kommer ned og dækker fløjen i forsvaret. At der bliver plads til playmakerne i forsvarsspillet vil gøre både returløb og kontrafasen på landsholdet væsentligt bedre.

Det er ikke blevet til mange kampe med Randers HK på tv i år, men i de få kampe, hvor det har været muligt at følge holdet, der har Mie Augustesen været en fryd for øjet. Hendes bundniveau har været exceptionelt højt og det beviste hun igen i pokalsemifinalen mod Viborg HK med 10 flotte mål. Desuden holdt hun på skift både Henriette Mikkelsen og Gitte Aaen i skak i forsvaret.

 

Mie Augustesen - scorede 10 gange i U VM semifinalen mod Korea og har i det hele taget altid gjort det strålende ved slutrunder, ved U EM 2007 kom hun på EMs All Star hold, Mie har en vidunderlig evne til at vokse med opgaverne

Det er efterhånden svært at finde svagheder i Mies spil. Selvfølgelig mangler der stadig noget erfaring og hendes forsvarsspil kan stadig udvikles. I angrebet er hun utrolig skarp og en fantastisk afslutter. Det ville være et fint touch, hvis Mie ville arbejde med skruebolde. Det vil gøre Mie endnu farligere fra fløjen og fra spidse vinkler.

Mie sluttede efterårssæsonen suverænt af, da hun i lange perioder af kampen mod et af Europas stærkeste mandskaber fra Ikast-Brande EH, drev gæk med modstanderen. En helt ustyrlig frøken Augustensen scorede 8 flotte mål og var overalt på banen, da Randers desværre måtte indkassere et knebent 2-måls nederlag.

Der var da også stor ros til Mies præstation fra fjendens lejr efter kampen:


Ibeh.dk: Hos gæsterne fra Randers var Mie Augustsen her, der og alle vegne. Forrest i kontraløbene og stensikker i afslutningerne, hvilket gav hende et facit på syv kasser inden pausen.

 
Mie kunne ikke have givet sig selv en bedre anbefaling. Det vil således være en kæmpe overraskelse, hvis ikke Mie Augustesen er at finde i den endelige EM-trup. Faktisk må Mie være et af de mest sikre kort i truppen, når man tænker på, at det for Pytlick drejer sig om at bygge fremtidens danske landshold.*

(*Mie var IKKE med i Pytlicks første EM trup, men blev siden indkaldt da Henriette Mikkelsen rejste hjem til frida efter indledende gruppespil)


Mies præstationer 2008/2009:

Modstander

Resultat

Mål

Præstation

01-10-08

DHL

Horsens HK (u)

28-27

7

JJJJJ

08-10-08

DHL

GOG (h)

24-24

3

JJ

11-10-08

EHF – r2

ZRK “Borac” Banja Luka (h)

38-20

7

JJJJ

12-10-08

EHF – r2

ZRK “Borac” Banja Luka (h)

37-25

4

JJJ

14-10-08

DK

Rusland (h)

World Cup

32-27

Ikke i truppen

L

15-10-08

DK

Frankrig (h)

World Cup

31-21

5

JJJJJ

16-10-08

DK

Ungarn (h)

World Cup

36-33

5

JJJJJ

18-10-08

DK

Tyskland (h)

1/2-finale World Cup

35-32

Ikke i truppen

L

19-10-08

DK

Norge (h)

Finale World Cup

18-30

1

JJJ

22-10-08

DHL

Team Esbjerg (u)

27-30

3

JJ

25-10-08

Pokal

Viborg HK (u)

30-39

10

JJJJJ

28-10-08

DHL

KIF Vejen (u)

27-32

5

JJJ

01-11-08

EHF – r3

HC Motor Zaporozhye (u)

26-32

3

JJ

05-11-08

DHL

FCK Håndbold (h)

24-31

2

JJ

08-11-08

EHF – r3

HC Motor Zaporozhye (h)

33-23

4

JJJ

12-11-08

DHL

Ikast-Brande EH (u)

30-32

8

JJJJJ

”Efterår”

63 mål

(4,50 mål pr kamp)

Samlet

87 mål

(4,14 mål pr kamp)

Da Mie Augustensen højst overraskende ikke blev udtaget til hverken Møbelringen Cup eller EM i Makedonien, så sad man og tænkte at Jan Pytlick burde sendes på pension. Desværre var dette blot den første af en lang række mærkelige dispositioner fra landstræneren, der virkede til at have glemt alle hans flotte udtalelser om at det nu galt om at se fremad og give fremtidens spillere erfaring.

På trods af, at Mie Augustesens er en af fremtidens spillere og desuden har været den klart bedste og mest formsstærke danske venstre fløj i sæsonen så langt, så blev hun ikke fundet god nok til EM-truppen.

Mie - foto Katja Boll

 

Pytlick havde da også været i en selvforskyldt problemstilling med henblik på udtagelse af venstre fløje. For det første så udtalte Pytlick, at EM skal bruges med fremtiden for øje. Desuden udtalte landstræneren, at der skal være plads på landsholdet til spillere der kommer tilbage fra graviditet. Desværre landstræneren var alle hans løfter på kollisonskurs med hinanden og det udviklede sig til en farce under selve slutrunden.

Glædeligt for Danmark og Mie Augustesen løste situationen nemlig sig selv, da de indledende kampe ved EM var blevet færdigspillet. Henriette Mikkelsen valgte at sige stop på landsholdet, blev sendt hjem og Mie Augustesen fik den plads hun så sandelig havde fortjent og som hun vil have i de næste mange år.

Allerede dagen efter at være landet fik Mie Augustesen sin slutrunde-debut ved EM. I kampen mod de senere europamestre fra Norge, scorede hun på begge hendes forsøg og spillede en stortset perfekt kamp. Det blev siden belønnet med en plads på tribunen mod Spanien og kun få spilleminutter i den sidste kamp mod Ukraine. Det var igen ikke meget tillid trænerteamet havde til dygtige Mie og spilletiden var overraskende begrænset. Dermed fortsatte farcen med venstre fløjene og man sad igen og tænkte at landstræneren burde sendes på pension. Det kan godt være meget demoraliserende for en ung spiller, at blive sendt ud på en lang rejse, blot for at blive sat på tribunen. Trænerstaben på landsholdet mangler i den grad det, man på arbejdsmarkedet ville kalde HR-afdelingen. Kim Jensen prøvede at forklare de mærkelige dispositioner til tv2.dk:

”Vi har ikke sagt, at hun skulle spille alle tre kampe. Det er en vurdering i forhold til det store puslespil i dag. Og hun kommer også til at lære af bare at sidde på tribunen i dag."

Hvis Kim Jensen har ret, så burde DHF have sendt alle ungdomslandsholdsspillerne ned til Makedonien som tilskuere, så de kunne have fået slutrundeerfaring. Nej, sandheden er nok en anden, at trænerstaben igen havde dummet sig. Situationen var ikke tænkt igennem og man prøvede fra trænerstabens side, at køre tingene på rutinen. Det var meget skidt, en mindre katastrofe, det der blev budt ind fra den danske bænk og det danske forbund under EM-slutrunden. Det var og er ikke kun indenfor på banen, at de danske præstationer halter.

Mie Augustesen - power fløjen fra Randers HK

Mie Augustesen fik kort tid efter EM heldigvis oprejsning og blev i en alder af 20 år nomineret til årets spiller. Det er utrolig flot, at se hendes i navn blandt kun 5 nominerede og i selskab med Bojana Popovic og Cecilie Leganger. Helt sikkert er det, at Mie i fremtiden vil blive nomineret flere gange end netop disse to, da Mie er yngre og bliver bedre i fremtiden. Hele håndbolddanmark har altså fået øjnene op for, at Mie allerede er blandt de allerbedste på nuværende tidspunkt.

Det har ikke rigtig kørt for Randers HK i ”vinter” og det har fløjene lidt under. Alt for sjældent spiller man bredt i Randers’ angreb og der bliver sjældent lavet brugbare udspil til fløjene. Det er i grunden mærkeligt, for når hun endelig får et brugbart udspil, så rammer gifttige Mie netmaskerne bag keeperen. Dette så man i udekampen mod Aalborg DH. For første gang i lange tider blev der spillet bredt i Randers’ angrebet og Mie takkede med 6 mål på 6 forsøg, Gitte Andersen scorede 4 mål på den modstatte fløj. Dertil sikrede det forbedrede angrebsspil 1 flot point på udebane i Gigantium foran 3.100 tilskuere.

Mies præstationer 2008/2009:

Modstander

Resultat

Mål

Præstation

21-11-08

Norge

Rusland (n)

Møbelringen Cup

27-27

Ikke udtaget

L

22-11-08

Norge

Norge (u)

Møbelringen Cup

25-32

Ikke udtaget

L

23-11-08

Norge

Island (n)

Møbelringen Cup

23-22

Ikke udtaget

L

03-12-08

EM

Frankrig (n)

GM - Makedonien

24-23

Ikke udtaget

L

05-12-08

EM

Ungarn (n)

GM - Makedonien

26-26

Ikke udtaget

L

07-12-08

EM

Rumænien (n)

GM - Makedonien

25-27

Ikke udtaget

L

09-12-08

EM

Norge (n)

MR - Makedonien

19-31

2

JJJJ

10-12-08

EM

Spanien (n)

MR - Makedonien

26-23

Ikke i truppen

L

11-12-08

EM

Ukraine (n)

MR - Makedonien

25-30

0

J

30-12-08

DHL

SønderjyskE (u)

25-19

1

JJ

07-01-09

DHL

SK Aarhus (h)

24-34

3

JJJ

14-01-09

DHL

Viborg HK (u)

23-40

1

J

23-01-09

DHL

Slagelse FH (h)

28-23

2

JJ

31-01-09

DHL

Aalborg DH (u)

28-28

6

JJJJJ

”Vinter”

15 mål

(2,14 mål pr kamp)

Samlet

102 mål

(3,64 mål pr kamp)

 

Man kan ikke andet end være imponeret over Mies niveau i denne sæson. Hun er kun 20 år, men er allerede en af ligaens allerbedste fløjspillere. Godt nok havde hun allerede en del ligaerfaring forud for denne sæson, men i 2008/09 har hun for alvor makeret sig og hun anses i dag for at være en af de største profiler, ikke blot i klubben, men i hele ligaen.

Mie Augustesen - foto Katja Boll

 

Når man kigger i årbøgerne, så kan man da også se den positive udvikling, som spilletid i ligaen har givet hende. Allerede som 17-årig fik hun ligadebut og 2005/06-sæsonen blev det til 44 mål i 16 kampe. I 2006/07 sæsonen fik hun 21 kampe, der resulterede i 39 mål og i sidste sæson, 2007/08, så scorede hun 55 mål i 21 kampe. Til sammenligning, så satte Mie endnu mere trumf på i denne sæson, hvor hun endte på 77 mål i 22 kampe. Mie er formentlig stadig 3-6 år fra toppe i sin karriere og man kan kun drømme om de højder hendes niveau vil kunne nå i fremtiden.

Hjemmekampen mod Horsens HK blev en rigtig kontrakamp for Mie Augustesen, der sammen med bl.a. Nina Wörz, fik lov til at boltre sig i denne fase af spillet. I det hele taget var det en flot kamp fra Randers HK, der forsatte en opadgående formkurve. Midt i det hele, så blev der også tid til at sikre adgangen til EHF-cuppens kvartfinaler, da tyske Oldenburg blev sendt ud.

Meget kendetegnende for Randers HKs sæson, som var meget ustabil, så fik holdet højst overraskende en ordentlig snitter mod bundholdet fra GOG. Det var en lille reminder om, at der altså ikke findes lette kampe i ligaen, når man er et midterhold.

Derfor var det måske også fint nok, at komme lidt væk fra turbulensen i Randers HK, da der ugen efter var landsholdssamling. Her kunne Mie mødes med en del af hendes 88/89-landsholdskamerater, der efterhånden er sluset ind i A-

landsholdstruppen. Således kunne Mie sammen med holdkameraterne Gitte Andersen og Camilla Dalby, hilse på Susan Thorsgaard, Louise Lyksborg, Lærke Møller, Sandra Toft og senere også Kristina Kristiansen i landsholdslejren. Alle er spillere, hvor stabilitet ikke er et ubekendt begreb (69 ungdomslandskampe i træk uden nederlag).

For Mie var landskampene personligt en kæmpe succes. Hun viste fløjspil i høj høj klasse og specielt mod rumænerne viste hun, at hun sagtens kan begå sig mod nogle af verdens ypperste stjerner. Således havde hun ingen problemer med, at sætte sig igennem overfor bl.a. Ramona Maier og var det ikke for underkanten af overliggeren, så havde hun scoret på samtlige forsøg. Det var dhf.dk også på det rene med efter det første opgør:

”I den periode var det en fryd at følge Mie Augustesen, der ikke alene matchede rumænernes imponerende fysik men også satte sig uimodståeligt igennem til et par spektakulære scoringer”.

Mie Augustesen fortsatte i andendagsgildet med at imponere med 4 mål. Kampen blev ikke vist på tv, så der henvises igen til andre medier, hvor Fyens Amts Avis kunne berette:

Lotte Grigel satte spillet fint op i et hæsblæsende tempo, og der var »Anette Hoffmann-tendenser«, når Mie Augustesen drønede af sted i kontrafasen på venstre fløj. Hun bliver en markant profil mange år frem i tiden”.

Mie viste altså klassen i landskampene. Selvfølgelig er der stadig ting, der kan forbedres og andet ville være helt urimelige krav, at stille til en 20 årig spiller, hvor den professionelle karriere stadig er i begyndelsen. Denne tråd vil dog mest handle om de positive aspekter i spillet hos de danske supertalenter og dem er der heldigvis rigeligt af. Der er stor tiltro til at Mie & co., i samarbejde med klubtræner og landstræner, bliver videreudviklet og får mindsket de få mangler, der stadig måtte være.

I de efterfølgende kampe, skulle Randers kæmpe for den sidste spinkle chance for slutspil og pokal i Europa-cuppen. Det lykkedes ikke, da et ærgeligt stort nederlag på udebane til spanske Itxaco, ødelagde mulighederne for avangement i Europa. Slutspillet røg med nederlaget ude til FCK Håndbold, der viste sig overlegne på trods af, at Anja Andersen sparede Cecilie Leganger mf.. Mie Augustesen udfyldte ellers sin rolle med 15 mål i de 3 afgørende kampe og hun havde dermed ikke skyld i nedturen.

Mie rundede i udekampen mod Itxaco sin kamp nr 100 for Randers HK - billedet her er fra hjemmekampen og viser Mie med nanlig målbevist stil runde EM All Star spiller Begonia Fernandez, foto Hans Carstens

Til gengæld var det glædeligt, at Randers HK kom videre i pokalturneringen og da både Viborg HK og FCM Håndbold røg ud i 5. runde, så er mulighederne for en pokalfinale og en hårdt tiltrængt triumf, indenfor rækkevidde og bestemt værd at gå efter i den ambitiøse klub i næste sæson. Indtil da, så kan Mie fejre, at hun er den yngste spiller i klubben nogensinde, til at have rundet 100 kampe:

Randershk.dk – ”Mie Augustesen blev i udekampen mod S.D. Itxako den 12. RHK-spiller der rundede 100 kampe for klubben og med sine 20 år er hun også den yngste 100-kamps jubilar i klubbens historie”.

Mie var selvfølgelig beæret over jubilæet og gav antydninger om, at hun regner med at spille mange flere kampe i klubben:

”Med klubben vil vi gerne have mere stabilitet. Vi vil vise at vi har et godt hold der kan være med blandt de bedste”

Nu skal Mie og holdkameraterne i første omgang ud i et nervepirrende nedspil om overlevelse i ligaen, hvor Randers dog medtager 2 point fra grundspillet. Mon ikke Mie, Camilla, Gitte og co. holder niveauet nogenlunde stabilt og sikrer Randers HK pladsen i ligaen til næste sæson.

Mies præstationer 2008/2009:

Modstander

Resultat

Mål

Præstation

03-02-09

DHL

Horsens HK (h)

31-22

5

JJJJ

07-02-09

EHF – r4

VfL Oldenburg (h)

27-28

3

JJJ

14-02-09

EHF – r4

VfL Oldenburg (h)

27-25

5

JJJJ

22-02-09

DHL

GOG (u)

21-35

1

J

28-02-09

DHL

Team Esbjerg (h)

30-26

4

JJJ

04-03-09

DK

Rumænien (h)

 

31-34

4

JJJJ

05-03-09

DK

Rumænien (h)

 

32-35

4

JJJJ

07-03-09

DK

Montenegro (h)

 

35-29

3

JJJ

08-03-09

DK

Montenegro (h)

 

42-23

5

JJJJ

11-03-09

DHL

KIF Vejen (h)

25-20

2

JJ

14-03-09

EHF – ¼

S.D. Itxako (u)

19-27

5

JJJJ

20-03-09

EHF – ¼

S.D. Itxako (h)

32-32

5

JJJJ

24-03-09

Pokal

CIF Århus (u)

35-16

8

JJJJJ

25-03-09

DHL

FCK Håndbold (u)

25-32

5

JJJJ

28-03-09

DHL

FCM Håndbold (h)

23-27

3

JJ

”Forår”

62 mål

(4,13 mål pr kamp)

Samlet

164 mål

(3,81 mål pr kamp)

Der var ingen problemer for Randers HK i kampen for at undgå nedrykning. Således blev det til mange overbevisende sejre og end ikke et nederlag i nedrykningsspillet. Mie var sikkerheden selv i alle kampe med et flot stabilt niveau. Mie griber i den grad ud efter titlen som Danmarks bedste fløjspiller. Mie bliver i hvert fald med mindre og mindre mellemrum, kåret til hjemmeholdets bedste spiller.
Det er lidt mærkeligt, at Mie Augustesen blev nomineret til årets håndboldspiller, men sidenhen blev totalt forbigået i kategorien årets talent. Engang i mellem må man blot ryste på hovedet over disse prisuddelinger og den måde man har fundet de nominerede på. På den anden side, så var de 5 nominerede Lærke Møller, Camilla Dalby, Lotte Grigel, Susan Thorsgaard og Stine Jørgensen jo også talenter under stor udvikling i den afsluttede sæson. Alle 5 var berettiget til prisen og man kunne uden problemer have fundet 10 nominerede talenter, der havde fortjent æren. Det blev Susan Thorsgaard der i sidste ende endte med, at løbe med prisen for 2008/09 og det kan der ikke indvendes noget imod.

Mie efter kampen mod Portugal, foto Heidi "Stump" Hammeken

Med den overlegne præstation i nedrykningsspillet, så var den vigtigste kamp i ”Nedspil” for Mie & co. pokalkampen ude mod Team Esbjerg. Det kan være Randers HKs bedste chance for at vinde en titel i næste sæson. Denne opgave løste holdet også ganske imponerende, hvor Randers trak fra i starten af 2. halvleg efter en jævnbyrdig 1. halvleg (14-12 til Randers). Efter 40 minutters spil havde Randers udbygget føringen til 22-14 specielt takket være Camilla Dalby, Katrine Fruelund, Nina Wörz og Mie Augustesen. Føringen blev siden også udbygget til 10 mål og sejren var aldrig i fare. Dermed røg favoritdræberne fra Team Esbjerg ud inden ottendelsfinalerne, efter selv at have sendt FCM Håndbold ud i den forrige runde.
Randers ligger nu lundt i favoritfeltet til at vinde pokaltitlen. Der skal dog stadig kæmpes med bl.a. SK Aarhus, Aalborg DH og FCK Håndbold, hvor i hvert fald de 2 førstnævnte vil gå benhårdt efter pokalen.

Inden sommerferien, skulle Mie lige forbi landsholdet og være med til at sikre Danmarks deltagelse ved VM i Kina til december. Med nogle solide præstationer, hvor specielt returkampen i NRGI Arena i Århus blev en stor legestue for Mie, så var hun med til at løbe et svagt portugisisk landshold over ende.
I den første kamp missede Mie et par chancer, men spillede ellers en fin kamp og var Danmarks bedste fløjspiller. I returkampen var hun helt ustyrlig og vækkede minder om Hoffmann/Kolling-dagene. Hun scorede fra fløjen, scorede på kontra og stjal boldte fra modstanderen, det blev også til nogle flotte frispilninger og et flot vip, der dog blev underkendt. Efter 60 minutter havde Mie scoret 9 mål på 9 forsøg og spillet en perfekt landskamp. Ikke nok med at hun havde været Danmarks bedste fløj, hun var blandt de allerbedste rød-hvide spillere. Der resterede kun lige et simpelt straffekast til Danmark og det skulle Mie eksekvere. Desværre blev det til en halv-sløset afslutning, som keeperen nemt tog sig af. Danmark vandt dermed ”kun” med 19 mål (41-22) og tangerede dermed sejren over Montenegro fra maj.
Dermed blev det ikke til den perfekte landskamp, men det ødelagde ikke den overordnede præstation, der var i den absolutte top.

Konklusion på Mie Augustesens sæson 2008/09:
På trods af, at hun kun er 20 år og dermed stadig er i begyndelsen af en lang og flot karriere, så var forventningerne til Mie faktisk rimelig høje før sæsonstarten. Mie havde nemlig allerede spillet 3 sæsoner i ligaen for Randers HK og gjort det flot, flot, flot.

Mie i kamp for Randers, foto Hans Carstens

  I den 4. levede hun fuldt op til de høje forventninger, hvilket nomineringen til årets spiller også er et bevis på. 77 mål i grundspillet, 29 mål i nedspillet og 41 mål på landsholdet viser, at vejen til målet ikke er fjern for Mie. Omend hun har lagt ekstra til sit niveau i ligaen, så er det præstationerne for landsholdet, der har imponeret allermest. Mie er gået særdeles uimponeret til opgaverne for landsholdet og publikum er hurtigt kommet over afskeden med bl.a. Henriette Mikkelsen og Josephine Touray.
Mie er rigtig god til at holde koncentrationen i afslutningssekvensen, hvor hun altid virker utrolig skarp. Selvom hun er helt alene med keeperen i et kontraløb og hendes hold fører med 10 mål, så kan man regne med en kvalificeret afslutning fra Mie. Her ser man tit andre spillere lave en sløset afslutning uden ordenligt tilløb og opspring. Mie sælger sig selv, når hun kommer ind over stregen. Desuden er Mie god til at deltage i det etablerede angrebsspil og læser spillet godt med velvalgte timet indløb. Defensivt er hun ved at udvikle sig til en fremragende forsvarsspiller/bolderobrer, ligemeget om det er fløj eller back hun skal dække.
Med henblik på næste sæson, så bør Mie tillægge det aspekt, at blive bedre til at lave presspil mellem fløj og back med efterfølgende opspil til venstre back. Det er ikke kun fløje, der har brug for gode bolde. Mie kan også få et bedre blik for stregen, hvor Mie kan drage fordel af positionen dybt i banen med en aflevering gennem feltet til stregspilleren. Indløb med bold kan også føre til indspil til stregspilleren, sådan som Josephine Touray så ofte gjorde det.
Det kan blive et vigtigt våben, hvis Mie bliver ved med at træne skruebolde og tilmed bliver god til det. Fløje i Anette Hoffmann- og Janne Kolling-klassen skal mestre denne afslutningsform og ikke være bange for at benytte den. Til sidst, så kunne det måske være en idé at træne i at tage straffekast ?. Mie har nu skudt 2 straffekast på landsholdet og begge blev afviklet lige lovligt sløset og uden mål ?.

Mies præstationer 2008/2009:

Modstander

Resultat

Mål

Præstation

18-04-09

Nedspil

TST Hjørring (u)

30-18

3

JJ

25-04-09

Nedspil

SønderjyskE (h)

31-20

5

JJJJ

02-05-09

Nedspil

Horsens HK (u)

31-27

4

JJJ

06-05-09

Nedspil

SønderjyskE (u)

35-18

6

JJJJ

09-05-09

Nedspil

TST Hjørring (h)

34-18

6

JJJJ

13-05-09

Pokal

Team Esbjerg (u)

34-26

5

JJJJ

16-05-09

Nedspil

Horsens HK (h)

29-29

5

JJJJ

06-06-09

Portugal

Portugal (u)

VM-kvalifikation

38-21

3

JJJ

13-06-09

DK

Portugal (h)

VM-kvalifikation

41-22

9

JJJJJ

”Nedspil”

46 mål

(5,11 mål pr kamp)

Samlet

210 mål

(4,04 mål pr kamp)

 

Link til Mies første optræden i Next Generation, fra sommeren 2005.

kort interview med Mie Augustesen i juli 2008

Talent i overhalingsbanen, interview den 29. december 2008

Rasmus vG Schack