Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Norsk legende stopper på landsholdet

Den norske stregspiller Marit Malm Frafjord har valgt at indstille sin landsholdskarriere. 

197 landskampe og 406 mål blev det til for 31-årige Marit Malm Frafjord på det succesrige norske landshold.
Istedet vil hun nu udelukkende satse på klubhåndbolden, hvor hun fra næste sæson skriver et nyt kapitel med et nyt udlandseventyr.

I juli måned skifter hun nemlig norske Larvik ud med de forsvarende Champions League-vindere fra rumænske CSM Bucuresti.
Her bliver hun blandt andet holdkammerat med klubveninden Amanda Kurtovic, svenske Gulldén og Hagman og danske Line Jørgensen.
Endvidere skal hun trænes af Helle Thomsen.

Om fravalget af landsholdet siger hun:

"I sommer skal jeg flytte til Romania. Da blir jeg veldig mye borte fra familie, kjæreste og venner. I tillegg er det stor belastning på kroppen å spille i både Champions League og på landslaget. Nå ønsker jeg å prioritere annerledes", siger Marit Malm Frafjord til handball.no (det norske landsholdsforbund).

[caption id="attachment_39743" align="alignnone" width="506"] Marit Malm Frafjord.  (Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER