Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ny bagspiller til Hadsten SK

Pressemeddelelse fra Hadsten SK:

Christina Tønder skifter til Hadsten

Den unge venstreback med en håndboldopvækst i det midtjyske, skifter fra SønderjyskeE til Hadsten SK den kommende sæson. Et sjældent skifte, men 20-årige Christina Tønder er sikker på, at det er det rette skridt ift. hendes udvikling og indfrielse af ambitioner.

”Jeg har valgt Hadsten fordi klubben tiltaler mig rigtig meget. De har nogle gode værdier samt et godt træningsmiljø. Derudover er det en klub i udvikling, hvis ambitioner kun bliver større, hvilket er noget jeg rigtig gerne vil være en del af. Samtidig har de i den forgangne sæson spillet rigtig flot, og det skyldes bl.a. hårdt slid, sammenhold og mod – ting som jeg vægter rigtig højt. Jeg forventer at kunne spille mig til en rolle på holdet, hvor jeg kan få lov til at vise mine kompetencer, og bidrage til holdets præstationer. Samtidig har jeg ambitioner om, at vi som hold skal være med i den gode ende af tabellen, hvor de sjove kampe finder sted, og hvor Ligaen er lige om hjørnet”, fortjener HSK’s nye bagspiller.

For cheftræner Kent Ballegaard er det glædeligt at kunne tiltrække spillere fra andre elitære miljøer, og ikke mindst spillere med ambitioner.

”Tønder er en særdeles spændende spiller, og det er glædeligt, at vi som klub er blevet attraktive for unge ambitiøse spillere. Hun har haft en svær sæson i SønderjyskE, hvor hun har fået for lidt spilletid og desuden været knæskadet. Hendes fysik og hendes skud har et rigtig højt niveau. Nu skal vi bare lige have tunet hende, og givet hende noget tillid og ikke mindst spilletid. Hun har alle muligheder for at få en rigtig spændende rolle i HSK, og det glæder mig med endnu et ungt talent i vores meget spændende og homogene trup”, udtaler cheftræneren.

Hadsten får en spændende start på den nye sæson, da første runde byder på et brag imod nedrykkerne fra Skanderborg Håndbold.

[caption id="attachment_46318" align="alignnone" width="577"] Foto: Hadsten SK[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER