Nyheder 01. - 05. januar 2010

5. januar 2010:    

fotos: Silkeborg Voel vandt på flot afslutning

Brabrand IF - Silkeborg Voel 15-20

Brabrand IF fulgte længe flot med Silkeborg Voels tophold i aftenens sene 1. divisionskamp - ikke mindst Brabrands keeper Line Knudsen stod en flot kamp og var med bla. 2 straffekastredninger i de første 12 minutter nok den største årsag til at hjemmeholdet til ca. 100 tilskueres udelte begejstring kom foran med 4-1.

Også Kristina Byskov, som bl.a har spillet i Silkeborg Voel viste keeperflaget, da hun på et kritisk tidspunkt i kampen nappede et straffekast.

Efter 45 minutter stod det 14-13 til det godt kæmpende hjemmehold, så var der til gengæld også udsolgt og Silkeborg Voel endte med at vinde relativt sikkert i en kamp, som meget længe ikke lignede et bundholds kamp mod et hold der bejler til ligaen.

målscorere Brabrand IF: Stine Aagaard 6, Maj-Britt Nielsen 3, Linda Christensen 2, Louise Bundgaard Hansen 2, Maja Henze Andersen 1, Malene Vesterby 1

målscorere Silkeborg Voel: Mette Lindberg 5, Lene Bendixen 5, Jette Hansen 4, Katrine Bay-Smidt 3, Lina Rask Holm Nielsen 2, Lise Knudsen 1

Silkeborg Voel har et stykke om kampen på trapperne

Silkeborg Voel jubler efter sejren - foto Erik Laursen
Brabrand havde storære af kampen - foto Erik Laursen

fotos fra kampen

Erik Laursen var med på sidelinjen i Brabrand Hallen og har taget en række glimrende fotos, som du kan se på linket HER eller ved at klikke på de små fotos herunder

Jette Hansen - Silkeborg Voel spiller med stort potentiale Line Knudsen - måske kampens spiller
All photos © Erik Laursen
de to holds topscorere Stine Aagaard fra BIF og Mette Lindberg fra Silkeborg Voel Lina Rask og Louise "Loui" Bundgaard Hansen

 

Lyngby vandt fed forsvarskamp

Lyngby - Slagelse 15 - 14 (7-5)

Det var top mod bund, der mødtes da Slagelse og Lyngby til aften tørnede sammen i Lyngbyhallen, men det var nu ikke let at se.

Kampen bød nemlig på skiftende føringer til begge hold og som cifrene antyder blev det en håndboldkamp for forsvarsnørder, der blev fightet og tacklet i begge ender af banen.

Vi håber at have fotos og lidt mere fra kampen senere på aftenen, Rene Lystrup var i al fald med på sidelinjen så tjek evt. senere eller på Slagelses hjemmeside


 

 

Aftenens kampe i 1. division

Der spilles et par ret spændende kampe i 1. div. i aften, programmet er

19:15 Lyngby HK Slagelse F.H.
Lyngby vandt den omvendte kamp med et enkelt mål og Lyngby sluttede efteråret stærkt af. Ikke mindst efter den gamle landsholdsanfører Mette Vestergaard Brandt gjorde comeback blev Lyngby et hold alle frygter, Vestergaard er både selv målfarlig og god til at spille topscorer Natascha Ohlendorff op til skud.

Udover Natascha spillede også Lyngbys stregspiller Daniella Dragojevic i sidste sæson i Slagelse, men det er nok ikke noget man skal lægge så meget i da Slagelse jo har skiftet det meste af sidste sæsons hold ud.

Slagelses hjemmeside har på trods af det er en udekamp som sædvanlig en flot optakt til kampen

Vi håber at have lidt fra Rene om kampen enten sidst på aftenen eller i morgen


19:30 Brabrand IF Silkeborg-Voel KFUM
Bund mod top mødes i Brabrand Hallen, Brabrands træner Peter Conrad var i de sidste 2-3 sæsoner inden han i denne sæson overtog Brabrand IF assistenttræner i Silkeborg Voel.

Peters kendskab til Silkeborg holdet burde alt andet lige være en fordel for hjemmeholdet, til gengæld har Silkeborg Voel mange andre fordele - alt andet end en klar sejr til Silkeborg vil være en stor overraskelse


 

Der er stadig plads til flere hold i Rødspættecup påsken 2010.

Danmarks måske største ungdomsturnering Rødspættecup i Frederikshavn er kommet forrygende i gang med tilmeldinger til året turnering. Hele 233 hold har allerede her pr. nytår tilmeldt sig turneringen. Det er ca. 80 hold mere i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Ved Rødspætte Cup 2009 deltog 306 hold. Turneringen havde som altid et internationalt snit med deltagere fra mange lande. Denne gang deltog hold fra Sverige, Norge, Tyskland, Finland og Danmark.

Der er et loft på omkring 310 hold der kan deltage i turneringen.

Der spilles i alle rækker fra og med U-12 drenge og piger til og med U-18 hvor man jo også må bruge 1. års seniorspillere.

Prøv og kigge ind på Rødspættecup’s hjemmeside – der vil du kunne se hvilke hold der allerede har tilmeldt sig.

Gå ind på. http://www.rodcup.dk og kig under tilmeldte hold, så får du en oversigt over de klubber der allerede har tilmeldt sig.


 

Liv Krogh - spiller stadig på GOGs 3. div hold

Ang. betalingsstandsningen i GOG

GOG Svendborg er i dag gået i betalingsstandsning og selvom betalibgsstandsningen absolut intet har at gøre med hcerken ODENSE GOGs dameligahold eller dame- og ungdomshåndbolden i GOG Håndbold har flere brugere alligevel sendt relevante spørgsmål.

GOG Svendborg TGI har udsendt en pressemeddelelse, som kan læses i sin fulde længde på GOG TGIIs hjemmeside

I relation til GOGs ungdomsafdeling, til Oure og til dameholdet med bla. talenter som Liv Krogh, Elisabeth Duus og Kathrine Heindahl, skal man især lægge mærke til næstsidste afsnit i pressemeddelelsen, hvor der står

Betalingsstandsningen har ingen påvirkning for den forsatte drift af foreningen GOG Håndbold, Gudme Hallerne A/S samt ugeavisen Østkysten.

Man kan også vende det om og sige at betalingsstandsningen KUN har at gøre med herre-ligaholdet i GOG Svendborg TGI.

Med andre ord GOG Håndbold, som ejer 40% af ODENSE GOG, er ikke omfattet af betalingsstandsningen


 

Karin Mortensen drømmer om udlandet

Karin Mortensen viste så sent som i Pokalfinalen i lørdags, at hun stadig skal regnes for en klasse-keeper, som ville pynte på holdkortet hos de fleste klubber.

Århus Stiftstidende bringer i dag i både den trykte avis og på stiften.dk et interview med den danske landsholdskeeper, som ikke har nogen aktuelle planer om at forlade SK Århus, men på lidt længere sigt - Karin Mortensen har kontraktudløb efter denne sæson - kunne Karin godt tænke sig at prøve kræfter med en udenlandsk liga.

Her på europamester.dk har vi gennem årene haft lidt kontakt med den norske landsholdskeeper Kjersti Beck, som i 2006 forlod norsk håndbold og trods flere tilbud fra den danske liga, valgte en økonomisk mindre lukrativ kontrakt med spanske Astroc Sagunto, for Becks vedkommende var det klimaet i Spanien og gammeldags eventyrlyst, der trak og Bex har aldrig fortrudt at hun tog springet selvom opholdet blev kortet af med ½ års tid pga økonomisk vrøvl i den spanske klub.

Når Beck kunne kan Mortensen selvfølgelig også, men om Karin Mortensen går efter Spanien eller et ophold i fx. Norge eller Tyskland melder historien ikke noget om, det virker som om Karin Mortensen er åben for hvad der viser sig.

Det er en spændende artikel som man kan læse på linket HER


 

 

Natascha Bertelsen - også kendt som Taz er for alvor tilbage efter sin barselsorlov og har spillet kanongodt for TTH gennem hele efteråret

foto Klaus Thøstesen

Stregprofil forlænger med Team Tvis Holstebro

Team Tvis Holstebros damehold har halvvejs i sæsonen sikret sig otte point og er dermed efter alt at dømme fri af den direkte nedrykning. Holdet er det yngste i ligaen, og udvikling via stabilitet og kontinuitet har været vejen til oprykning samt forhåbentlig forbliven i ligaen, og sådan skal fremtiden også sikres.

Kontinuiteten sikres bl.a. ved, at stregspilleren Natascha Bertelsen har underskrevet en ny et-årig kontrakt med klubben. Natascha Bertelsen har været en del af TTH de seneste syv sæsoner - kun afbrudt af en enkelt barselsperiode.
Den 25-årige Natascha Bertelsen har tidligere vist sin betydning i ligaen, og i den forgangne halvsæson har hun også haft en bærende rolle i begge ender.

- Natascha spiller med et højt bundniveau, og hendes stabile spil skaber tryghed blandt hendes medspillere. Hun er i særklasse god til at dele modstandernes forsvar. Hun er en spiller med en god fysik og ikke bange for at bruge den, og derfor en spiller som er god til at skabe plads til de øvrige medspillere, siger ligatræner Niels Agesen Nielsen.

- Jeg er glad for at skulle spille endnu en sæson i TTH trøjen, hvor vi forhåbentlig kan udvikle os som hold, og derved forbedre placeringen i ligaen. Jeg befinder mig godt i klubben, og selv om jeg efterhånden har været her i mange år, føler jeg fortsat at jeg udvikler mig og derfor har jeg også fortsat spillelyst og er fuld motiveret til at spille en sæson mere på topplan, siger natascha selv i anledning af kontraktforlængelsen

 

 

Aalborg DH - med bla stortalentet Stine Jørgensen (billedet) spiller i morgen onsdag på hjemmebane mod Team Esbjerg

Ny storsponsor til Aalborg DH

Aalborg DH og AN-TV ”Aalborg Nørresundby Antenneforening” indgår et spændende samarbejde for fremtiden.

AN-TV vil indtage rollen som profilsponsor i Aalborg DH og vil være at finde med Logo på Aalborg DH’s spillersæt og yderligere eksponering andre steder i og omkring Aalborg DH.

Vi er utrolig glade for at en lokal forening vælger at benytte Damehåndbolden og Aalborg DH som eksponeringsplatform både lokalt men også på TV, det viser endnu engang at produktet Damehåndbold er en attraktiv eksponeringsplatform både lokalt men også på landsdækkende TV.

Udover eksponering og andre ydelser indeholder samarbejdet også at Aalborg DH i løbet af foråret 2010 vil få vores eget TV program på Aalborg + kanalen, en kanal der kan ses af mere end 80.000 husstande i Aalborg og omegn, her tilsigter vi at udvikle anderledes programmer og indslag som kun vil kunne opleves på denne kanal.

AN-TV udtaler om samarbejdet.

'Vi har i AN-TV længe villet profilere os på en anden måde end den traditionelle vej som mange foreninger normalt vælger. Vi mener at et sponsorat med Aalborg DH vil vi styrke vores varemærke og samtidig kunne aktivere et sponsorat til fordel for mange Aalborggenserne. Vi glæder os meget til et spændende samarbejde med en seriøs sportsklub og et stort Brand. Vi ser mange fællesværdier og for begges vedkommende handler det om synlighed og om at underholde vores medlemmer og kunder.

Vi håber der er mange der ligesom os vil kigge nye veje og bruge det store Brand Aalborg DH er, til at markedsføre sig så vi i fællesskab kan holde Aalborg DH i toppen af den Danske Liga, til stor gavn for hele regionen'.


 

 

Jenny Gustafsson - Jenny har i KIF Vejen hovedsageligt været brugt som en sikker straffekastskytte, nu håber hun i SønderjyskE at få mere spilletid

foto Katja Boll

SønderjyskE pressemeddelelse

Svensk bagspiller til SønderjyskE

SønderjyskE forstærker truppen med skudstærk svensker fra KIF Vejen. Jenny Gustafsson debuterer sandsynligvis allerede på lørdag til hjemmekampen mod SK Aarhus.

SønderjyskE har lejet bagspilleren Jenny Gustafsson, 28, i KIF Vejen for resten af sæsonen. Sportschef i SønderjyskE, Olivera Kecman, fortæller om den nye spiller i lyseblåt
Vi er meget glade for, at vi fik mulighed for at leje Jenny Gustafsson for resten af denne sæson. Jenny skal forstærke vort angrebsspil, hvor hun i KIF Vejen som bagspiller har vist fremragende skudstyrke. Hun kan spille flere pladser, og vi har virkelig brug for hendes kvaliteter på banen.

Det er også vigtigt at fremhæve, at tilknytningen af Jenny Gustafsson kun er blevet mulig med bidrag fra SønderjyskE´s moderklub, Sydstjernen, der hurtigt var på banen med en hjælpende hånd. Yderligere har også M-Byg ApS. v/ Knud Midtgaard og ND Bolig A/S, Aabenraa, været medsponsorer i forbindelse med lejeaftalen – siger Olivera Kecman.

SønderjyskE kan også byde et velkommen tilbage til Sabrina Schmidt, der er tilbage i lyseblåt efter et ophold i Fredericia. Hun spiller resten af sæsonen på en amatøraftale. Olivera Kecman siger om den hjemvendte ”sønderjyde”
Sabrina Schmidt er tilbage i lyseblåt, hvor hun primært skal bidrage som forsvarsspiller i ligatruppen. Yderligere skal Sabrina forstærke vores hold i 2. Division, hvor det er målet at fastholde placeringen i rækken.

Også her er det vores moderklub, Sydstjernen, der har været på banen for SønderjyskE – understreger Olivera Kecman.

Jenny Gustafsson har spillet i KIF Vejen i de sidste tre sæsoner. Hun ser frem til at debutere for SønderjyskE – Der er stor kamp om pladserne i KIF Vejen, hvor der er mange, dygtige bagspillere. Jeg håber naturligvis at få mere spilletid hos SønderjyskE, og glæder mig helt vildt til at blive en del af et hold, der virkelig kæmper for hinanden. Jeg kan spille alle pladser på banen, men venstre back er favoritpositionen. Her håber jeg, at jeg kan bidrage med skud- og gennembrudsstyrke.

 

 

Christina Dahl - 10 mål for Tarm

 

 

 

 

 

Ina Louisa Damsted - 5 mål for Stilling Skanderborg

2. div: Tarm Foersum sejrer videre

EN STENSIKKER SEJR SOM VENTET

Dagbladet's John Thomsen skriver om Tarm Foersoms kamp mod Stilling Skanderborg i søndags

Tarm/ Foersum GF - Stilling/ Skanderborg 39-24

Tarm/ Foersum GF´s træner, Jan Olesen har snart svært ved at forælle noget spændende fra sit holds kampe.

For Tarm/ Foersum vinder jo klart hele tiden. Søndag gik det ud over Stilling/ Skanderborg, der blev sendt hjem med et nederlag på 39-24.

Jeg var ellers lidt nervøs for den kamp. Vi havde problemer mod dem på udebane, og vi har lige haft julepause, hvor der har været lidt sygdom i truppen. Men det gik altså alligevel, sagde Jan Olesen efter sejr nummer 2.

Han roste sik hold for at spille sindssygt godt de første 40 minutter.

Jeg er imponeret af den vildskab, pigerne viser hver gang, selv om de går fra sejr til sejr. De er villige til at investere kræfterne og tage øretæverne i både forsvar og angreb, fordi de vil vinde. Igen i dag ligger fundamentet til sejren i forsvaret, hvor vi spiller dejligt aggressivt. Vi går virkelig frem på banen og tager initiativet de rigetige steder med gode tacklinger. Alt det gør, at vi har en del bolderobringer, og så kører kontrafasen. I dag var vi farlige på begge kanter, og det var fint, fortalte Jan Olesen.

Allerede efter ti minutter lignede det en sejr. Hjemmeholdet førte med seks mål. Den føring blev udbygget til 17-8 ved pausen.

Efter de første 40 minutter kunne vi begynde at slappe af. Vi kunne også begynde at eksperimentere lidt. Især på højre fløj forsøgte vi lidt forskelligt, for vi skal have fundet en løsning til om en måneds tid, hvor Marie Louise Søndergaard tager ud på en længere rejse. Vi fik alle spillere i gang efter pausen, og det var vigtigt for os. Nu er vi klar til at køre på rensten af sæsonen, sagde Jan Olesen.

For Tarm/ Foersum GF scorede: Christina Dahl 10 (6), Ditte Kelså 8, Sidsel Mejlvang 5, Katrine Treldal 5, Tina Bank 4, Marie Louise Søndergaard 4, Sophie Clausen 1, Malene "Herning" Mogensen 1 og Jane Mayes 1.

----

Århus Stiftstidende skrev mandag om kampen set med Stilling Skanderborg-øjne. Det var ikke en sjov kamp for Stilling som var bagud 0-10 inden holdet efter 12 minutter fik scoret det første mål.

- Der var ikke spænding overhovedet. Vi brændte alt på deres keeper; og det var nærmest pinligt.......Det var nu heller ikke her vi havde kalkuleret med point, men de næste 2 kampe bliver meget vigtige, siger Kim Bækgaard til avisen

Ina Louisa Damsted blev som sædvanlig topscorer for Stilling Skanderborg


 

 

Suslina - foto Rosenkilde

 

 

- håndboldfødselsdage

Inna Suslina

Zvezda's verdensmester Inna Suslina fylder 30 år i dag.

Suslina dukkede første gang op på den internationale håndbold-himmel. da hun i 2001 sammen med Aliazar udgjorde keeperduoen på det russiske landshold som vandt VM.

Suslina spillede dengang i Lada, men kom senere til GOG, hvor hun bl.a. var med til at vinde den spændende Pokalfinalen i 2005, hvor GOG fra en håbløs stilling ved pausen alligevel formåede at vinde over Viborg HK - Suslina var også stadig GOG spiller, da hun i 2007 var med til at vinde en ny VM titel i Frankrig, men vendte i starten af 2008 tilbage til russisk håndbold, hvor hun stadig spiller for Zvezda.

I december var Suslina for 3. gang med til at vinde VM, hun blev ved det seneste VM også udtaget til turneringens All Star team.

Ved siden af 3 VM titler med det russiske landshold har Suslina med Zvezda i 2008 vundet Champions League for klubhold - imponerende !!

----

Anastasia Pidpaloua

Oltchim Valceas ukrainske bagspiller Pidpaloua - tidligere Bododina - fylder 28 i dag.

Pidpalova er med sine 192 cm i højden et imponerende syn på en håndboldbane, hun er på sine bedste dage en bagspiller i international klasse


 

4. januar 2010:    

Cecotka tæller på knapperne

Når SK Århus på lørdag spiller på udebane mod SønderjyskE kan det være at man må undvære klubbens polske landsholdsspiller Iwona Cecotka, som ellers scorede 5 mål og gjorde en god figur i lørdagens Pokalfinale mod FCK.

SK Århus formand Erik Hedegaard fortæller således til JP Århus at Cecotka har orienteret ham om at hun overvejer at skifte efter at hun har fået tilbud fra en udenlandsk klub.

Selv siger Cecotka til avisen

- Jeg har andre alternativer end SK Århus. jeg har talt med et par danske klubber, men pga den økonomiske krise, kan det være at jeg forlader Danmark. Jeg ved det ikke endnu. Det kan også være jeg bliver i SK Århus.

Pga den økonomiske situation i SK Århus står det spillerne frit for at forlade SK Århus og Cecotka er sandsynligvis en af bedst lønnede spillere i den trup, som er tilbage og derfor også en af de spillere, som mister mest med en 25% nedgang i løn.

SK Århus har aktuelt 3 p, mens SønderjyskE og Horsens begge har 2 point, så kampen på lørdag, kan godt blive afgørende for hvilket hold, der i denne sæson rykker direkte ud af ligaen


Mie Augustesen i Randers HK til 2013

Mie Augustesen har forlænget sin aftale med Randers HK til 2013. Som barn var Mie en stor fan af Line Daugaard og Ikast og mange FCM fans havde håbet at Mie ville afløse Line i FCM når Line indstiller karrieren efter denne sæson. Selvfølgelig ikke fordi hun som barn var fan af Line, men fordi Mie Augustesen i dag er Danmarks bedste på pladsen og godt på vej til at blive en af verdens allerbedste på pladsen. Sådan blev det ikke Mie har i stedet forlænget sin aftale med Randers HK så den nu løber til sommeren 2013 og selvfølgelig al mulig respekt for det - Randers HK skriver i anledning af kontraktforlængelsen:

Den unge landsholdsfløj har forlænget med Randers HK i yderligere 3 år.

Hun er bare 21 år men har allerede opnået mere end de fleste håndboldspillere når i hele karrieren. Masser af medaljer med ung-landsholdene, etableret Ligaspiller med pænt over 100 kampe for Randers HK og i 2009 det afgørende gennembrud på A-landsholdet hvor hun var én af profilerne ved det netop overståede VM.

Mie Augustesen - fortsætter i Randers HK

foto mads Skamris

Superglad!

Mie Augustesens præstationer har vakt interesse hos konkurrenterne men til glæde enhver randrusiansk håndboldfan har venstre fløjen valgt at blive i Randers HK de kommende år.
Jeg har været i klubben i mange år og jeg er superglad for at være her, vi har et megaspændende hold og et godt trænerteam, lyder Mie Augustesens argumenter for at blive i klubben som hun kom til som juniorspiller.

Det stod hurtigt klart at den unge fløjspiller havde et talent udover det sædvanlige men springet fra talent til stjerne kan være vanskeligt.
– Det går den rigtige vej. Jeg har arbejdet hårdt fordi jeg gerne vil være den bedste og det er stadig mit mål. Det har været en fordel at være i Randers HK, hvor der er fokus på de unge og vi får masser af spilletid, forklarer Mie Augustesen.

Blåstempling
Randers HK træner Jan Leslie glæder sig over aftalen med Mie Augustesen.
Jeg er glad og stolt over at endnu en af vore profiler har valgt at fortsætte i Randers HK og jeg ser det som en blåstempling af vores arbejde i klubben, siger Jan Leslie.

Også han mener talentet er ved at være udklækket.
Mie er gået fra at være et af verdens største talenter til at være en profil i Ligaen og på landsholdet. Men der er stadig ting der kan forbedres og det er så vores opgave at sørge for den rigtige udvikling, understreger Jan Leslie.

Fakta Mie Augustesen

Født: 19.07.1988
Højde: 177 cm
Position: Venstre fløj
Tidligere klubberVejle/Bredballe
Kampe for Randers HK128 - 417 mål
Landskampe: 41 A-, 32 U20- og 49 U18 Danmark


Guld Y VM 2006
Guld Y EM 2005
Bronze Ungdoms OL 2005
Guld European Open 2006 med Dame Y
Guld U EM 2007
Sølv U VM 2008
All Star hold U-EM 2007
Årets Talent Randers HK 2005


 

 

 

Kari Aalvik Grimsbø
- foto Solfrid Therese Nordbakk

 

 

 

 

 

 

 

 

Katrine Stilling
foto Klaus Thøstesen

 

 

Mari Ann Laursen
foto Klaus Thøstesen

- håndboldfødselsdage

Kari Aalvik Grimsbø

violinspillende keeper der som 16 årig debuterede på Byåsens bedste hold

Byåsens landsholdskeeper Kari Aalvik fylder 25 år i dag.

Kari Aalvik blev allerede som 12-13 årig spottet som en spiller, der kunne nå langt som keeper. Kari , som har 3 storesøstre, startede med håndbold allerede som 5-årig, de første år spillede hun back, men pga sin højde og sin rækkevidde blev hun ret tidligt flyttet ind i målet og altså med stor succes.

Hun var 1. keeper på sin årgangs landshold hele vejen fra Y hold til det sluttede med VM sølv ved U VM i 2005.

Hos Byåsen startede Kari sin seniorkarriere som standin for Kjersti Beck. Hun debuterede hun i 2001 i en alder af 16 år for Byåsen i den bedste norske række da Beck pga en skade sad ude i et par kampe og det var også da Kjersti Beck op til EM i 2006 valgte landsholdet fra at Aalvik kom med i A landsholdstruppen, hvor hun har været siden.

I Danmark kender vi Kari bedst fra det norske landshold, hvor det ikke er til at komme udenom at Aalvik har været noget svingende i sit niveau, hun har spillet kampe, hvor hun har været nærmest umulig at passere, men der har også været kampe, hvor niveauet ikke har været godt nok - det har vel at gøre med at Aalvik var meget ung da hun kom med på det norske A landshold - kun lidt ældre end Sandra Toft er i dag, da hun var med til at vinde sin første senior EM titel med Norge.

Man kan ikke sige Kari Aalvik Grimsbø uden at nævne hendes solide forankring i den kristne tro, ikke at hun missionerer og pådutter andre sin tro, men hun lægger heller ikke skjul på, at for hende er Gud den sejeste.

Og for lige at gøre det med violinen fra overskriften færdig, så er historien at Kari som barn udover håndbold en overgang gik både til fodbold, ridning - og violin !!! I dag satser hun 100% på håndbold, hun beskrives ofte som en træningsnarkoman, ligesom hun altid forbereder sig meget grundigt til kommende kampe.

Kari Aalvik Grimsbø ønskes en rigtig god fødselsdag - man kan læse mere om hende på linket HER

----

Katrine Stilling

Aalborg DHs playmaker Katrine Stilling fylder 21 i dag.

Stilling spillede hele sin ungdomskarriere i Frederikshavn, hvor hun var samme årgang som Thilde Mathiasen.

Som seniorspiller kom Stilling til Team Sindal Taars, hvor hun gjorde det godt uden man kan sige det blev til det helt store gennembrud.

Da TST Hjørring smed håndklædet i ringen, var det vel ventet at Stilling ville vende tilbage til udgangspunktet i Frederikshavn, men det endte med at være Aalborg DH som blev Katrines nye klub.

I Aalborg har hun hovedsageligt spillet på 2. holdet, hvor hun er en af de spillere, der har været fremhævet flest gange i efteråret og hvis der skal være nogen mening med at sætte en dygtig talentudvikler som Andreas Larsen i spidsen for AaDHs 2. holdsdet er det vel ikke helt umuligt, at Stilling får en chance for at vise om hun kan være spilleren, der hjælper med til at fylde skoene ud efter Louise Mortensen.

Det vil vise sig i løbet af foråret - foreløbig gør Stilling det jo godt på 2. holdet, hvor hun så sent som i går scorede 8 gange i kampen mod Nibe.

Stilling ønskes under alle omstændigheder tillykke med fødselsdagen

----

Mari-Ann Laursen

Bjerringbros højre back Mari Ann Laursen fylder 26 i dag.

Mari Ann Laursen var som ungdomsspiller med til at vinde ynglinge DM med Viborg HK, hun var med på sin årgangs y- og U landshold og var ikke særlig gammel da hun debuterede på Viborg HKs bedste hold.

Mari Ann blev senior i en periode, hvor stort set alle nye spillere i ligaen havde udenlandsk pas og uden vi tør lægge hovedet på blokken - det er trods alt nogle år siden efterhånden - var der vist også noget med en skulder skade, som holdt Mary ude en lang periode, hun var en overgang med på SK Århus bedste hold, men har de seneste sæsoner spillet i Bjerringbro samtidig med at hun læser idræt på Århus Universitet

Tillykke med fødselsdagen til Mari-Ann Laursen.


3. januar 2010:    

Katrine Fruelund forlænger med Randers HK

31 årige Katrine Fruelund har forlænget sin aftale med Randers HK i yderligere to sæsoner, Randers HK skriver

En af håndboldens største profiler tager yderligere to år i Randers HK

Hun har allerede dansk håndbolds mest imponerende CV og et titelbælte fyldt med ædelt metal men Katrine Fruelund har stadig masser af lyst til spillet med læderkuglen på de 40x20 meter.

– Så længe det går nogenlunde og det er spændende at være med skal man blive ved og jeg synes vi er ved at finde et spændende hold hvor vi supplerer hinanden godt, siger Katrine Fruelund.

Fruelund - foto Hans Carstens

Præsterer på højt niveau
Og ”nogenlunde” er vel en underdrivelse når Katrine Fruelunds sæson skal beskrives. Efter første halvdel er ”Frue” ifølge TV2s statistik Ligaens tredjebedste spiller og træner Jan Leslie glæder sig da også over Katrine Fruelunds kontraktforlængelse.
Specielt i denne sæson har hun præsteret på et højt niveau og hun gør stadig en forskel både på banen og med sine menneskelige egenskaber, lyder karakteristikken fra Randers-træneren.

- Katrine er en spiller der sætter holdet højere end sig selv og den slags spillere kan man altid bruge flere af, konkluderer Jan Leslie.

Kæmper sin chance
For godt et år siden tog Katrine Fruelund afsked med landsholdet efter en glorværdig karriere med 181 A-landskampe, 2 OL- og 1 EM-guldmedaljer. Det har givet mulighed for at skåne de fødder der tidligere har drillet og derfor er det heller ikke sandsynligt at se hende tilbage i rødt og hvidt igen. Selv om man aldrig skal sige aldrig.

– Jeg har ikke smækket nogen døre bag mig men som udgangspunkt er det slut og jeg synes også landsholdet under store dele af VM viste at der er noget stort på vej
, konstaterer den populære venstre back.

Her og nu gælder det klubholdet og et forsvar af den øjeblikkelige andenplads. Og trods et stærkt efterår tager Katrine Fruelund ingenting for givet.
Jeg skal kæmpe min chance både for min egen og holdets skyld.

Fakta Katrine Fruelund

Født: 12.07.1978
Højde: 174 cm
PositionVenstre back
Tidligere klubber: Vorup FB, Viborg HK, HC Leipzig
Kampe for Randers HK: 153 - 786 mål
Landskampe: 181 A, 24 U, 14 Y Danmark


OL guld 2000, 2004
EM guld 2002
EM sølv 1998
U EM Guld 1996
U VM Guld 1997 (Fruelund blev turneringens topscorer)
DM guld 2000, 2001, 2002, 2004
EHF Cup vinder 2004
Pokalvinder 2003
Tysk Mester 2006
Tysk pokalvinder 2006


 

 

Rikke Bisgaard i Århus
- foto Erik Laursen

 

Vibeke Bay har efter et år i Italiensk håndbold genoptaget karrieren i AGF, foto Erik Laursen

Søndagens resultater i 1. div

Ringkøbing - Fredericia HK 23-15
Ringkøbing fik den ventede sejr mod Fredericia og rykker dermed tilbage i top 4.

Ringkøbings hjemmeside skriver om kampen, ros til Miriam Juul, Ann Charlot Hansen og Audur Jonsdottir, som blev hjemmeholdets topscorer - Audur er storesøster til TTHs højre back Rut Jonsdottir.

Fredericia rykker lidt tilbage i tabellen - da Viborgs 2. hold med flere af Champions League vinderne fra 2006 med overvejende sandsynlighed vinder 2. div. kreds 1, bliver der kun 2 direkte nedrykkere og eftersom TIHF tager den ene direkte nedrykningsplads, spiller de nederste hold i 1. division kun om en direkte nedrykning og det bliver ikke Fredericia der får den plads.

Viby IF - NFH, Nyk. F. HK 21-21
Viby førte højst overraskende med 21-20 inden meget meget dygtige Sarah Iversen udlignede føringen et minuts penge før slutfløjt - ingen af holdet fik scoret yderligere og dermed sluttede det uafgjort, hvad Viby sikkert både ærgede sig mest over og samtidig glædede sig mest over, det ene point til Viby betyder at holdet rykker en plads frem, mens NFH som jo også smed et point mod Ydun i den sidste kamp før jul, nu har hele 4 point op til 4. pladsen - der resterer dog stadig det halve af turneringen så NFH kan selvfølgelig sagtens nå det endnu.

- Det var en forsinket julegave vi fik i dag, vi havde marginalerne på vores side, for det var virkelig ikke nogen skøn kamp vi spillede i dag, siger Vibys træner Claus Hansen efter kampen til Århus Stifttidende

Anette Lindahl scorede 5 gange for Viby mens Malene Johansen med 6 mål blev topscorer for NFH som retfærdigvis var uden Stine Vesterskov.

Kampen bød i øvrigt på hele 9 udvisninger - 6 til Biby IF og 3 til NFH.

AGF- Roskilde 20-24 (14-11)
Dagen efter at 5.000 tilskuere havde fyldt Århus Arena spillede AGF for noget færre tilskuere i Danmarks håndboldmekka mod 1. divisions tophold fra Roskilde.

AGF er det bedst placerede af de århusianske 1. divisionshold og holdet holdt med et nederlag på 20-24 også pænt trit med det stærke Roskilde hold.

Tidligere SønderjyskE (og Sønderborg-spiller) Sisse Alker blev med 7 mål topscorer for AGF, der bla har de to tidligere 88-89 landsholdsspillere Vibeke Bay og Cisse Frisk med på holdet, mens Roskildes topscorer ikke helt uventet blev Mette Gravholt med

- Vi spiller en flot første halvleg, men går totalt kolde efter pausen. Vi holder ikke vores aftaler og spillerne leverer slet ikke den indsats og spiller med den energi, som i 1. halvleg, siger AGF træner Thomas Høst efter kampen til den lokale avis, Århus Stiftstidende

Fotos fra dagens århusianske 1. divisions kampe

Erik Laursen, som var manden bag de vellykkede fotos fra gårsdagens Pokalfinale, var i dag til 1. divisionshåndbold, først i Viby Hallen, hvor det blev til fotos fra opvarmningen til Viby - NFH inden han hastede videre til Arenaen, hvor Erik tog fotos fra hele kampen mellem AGF og Roskilde.

Vi har lavet en samlet fotoserie på omkring 60 fotos, som kan ses på linket HER eller du kan klikke på et af billederne herunder og komme videre til fotosiden

Sarah Iversen - en ærlig fighter som arbejder med høj intensitet i begge ender og i tæt på 60 minutter Rikke Bisgaard - dygtig NFH spiller
så er vi i Atletion til AGF - Roskilde, som man kan se er der ikke just udsolgt medlevende AGF bænk
Sisse Alker har spillet liga for SønderjyskE - Sisse er ud af en rigtig håndboldfamilie, hendes far Hermann Alker er træner for Sønderborgs juniorer Sorour er kommet til AGF fra Bjerringbro, hvor hun spillede en enkelt sæson efter et par sæsoner i Skovbakken / SK Århus, meget spændende spiller
 
Signe - Sympatiske Signe er måske Roskildes næste A landsholdsspiller Mette Gravholt - 1. divisions topscorer
Alle billeder er © Erik Laursen
fra venstre Gravholt, Vibeke Bay og Sorour Mette Gravholt og Maria Hansen holder AGFs stregspiller Minella Srljevic

 

 

Mie Larsen - fortsætter de gode takter fra efteråret

foto Klaus Thøstesen

Aalborg DH: Sejr!

Aalborg var ikke for alvor i knibe mod Nibe

Aalborg DH 2 – Nibe HK 28-22 (16-14)

Efter en lang juleferie var det tid til endnu engang at tage fat i håndbolden. Spillerne har for nogens vedkommende trænet rigtigt hårdt i pausen, mens andre har holdt 3 ugers ferie.

Vi startede kampen meget sløvt og efter 10 minutter var vi bagud 6-4. Heldigvis havde vi i Line Sulbæk en effektiv venstre fløj, som i den første del af kampen holdt højt niveau. Ligeledes leverede Mette Rye en jætte indsats i forsvaret. Som halvlegen skred frem fik vi bedre fat i forsvaret og ved halvleg var vi foran med 16-14.

Fra 2. halvlegs start fik vi langt bedre fat i forsvaret og Mie Larsen fik rigtigt godt fat i målet. Vi kom hurtigt foran med 3 mål, men det hårdt kæmpende Nibe hold ville ikke overgive sig. Med 10 minutter igen var vi kun foran med 21-20. Heldigvis viste spillerne at de kan når de vil og kampen sluttede med flere nemme kontramål til os, som gjorde at det alligevel endte med en sejr på 6 mål.

Nibe som ligger i bunden af rækken nægter jeg at tro på rykker ned. De gav os virkeligt kamp til stregen for 2. gang i denne sæson og kan de bevare den fight er jeg ikke i tvivl om, at der venter dem mange point i rækken.

Målscorere for Aalborg DH: Christina Hansen 9, Katrine Stilling 8, Line Sulbæk 4, Camilla Rantzau 2, Rikke Vestergaard 2, Mette Rye 1, Sofie Kaalund 1, Merete Pedersen 1

Mie Larsen: 14/ 28 - Søs Søby 5/13

Andreas Larsen


 

Iben Kristensen - 7 scoringer i den målrige kamp, som i alt bød på hele 71 scoringer

foto Mads Skamris

2. div: Ikast tilbage på sporet i målorgie

2. div. Damer: Sydstjernen-Ikast 2: 34-37 (14-19)

Efter en knapt så god afslutning på efteråret, skulle vi i dag prøve kræfter med SønderjyskEs andethold. Vi var i kampen uden vores norske keeper pga. ferie, så Louise Hamborg var alene på keeperposten.

Vi starter kampen med noget af det bedste spil, vi har præsteret hele året og spiller stort set uden fejl de første tyve minutter.
Med til historien skal det dog, at Sønderjyske slet ikke kom ud af starthullerne i kampens indledning. Vi trækker hurtigt fra og fører 9-2 og 15-6 inden hjemmeholdet vågnede lidt op og hentede fire mål, således at pausestillingen var 14-19.

Vi vidste, at Sønderjyske ville komme med 100 kilometer i timen fra anden halvlegs start, så vores snak i pausen gik i høj grad på, at holde hovedet koldt og være ærgerrige nok til at hive sejren i land.

Som så ofte før når et hold er kommet langt foran, så ryger lidt af koncentrationen og det sammenlagt med, at Sønderjyske virkelig løber med alt i denne periode, ja så henter de hurtigt vores føring, så vi blot fører med 1-2 mål i en længere periode af anden halvleg. Når det så er sagt, så spiller vi rigtig skidt i vores defensiv, som ellers arbejdede rigtig godt i første halvleg. Vi kommer bagud et par gange i anden halvleg inden vi igen får taget om hjemmeholdet.

I denne periode arbejder vi igen som et hold og Iben Kristensen fik atter indstillet sigtekornet og havde fint styr på hjemmeholdets keepere kampen igennem.

Ligeledes fik vi atter gang i vores stregspil med Charlotte Stenbæk og Sine Ørts, som begge gjorde en fornuftig figur i begge ender af banen i dag. Vi trækker fra i de sidste ti minutter og fører med fire mål inden Sønderjyske pynter på reslutatet.

"Som træner kan jeg selvfølgelig kun være tilfreds med de to point ovenpå en julepause og en ikke alt for god afslutning på vores efterår. Louise Hamborg leverede en stabil præstation med 14 redninger go ligeledes viste såvel Jeantte Lang som Iben Kristensen lovende takter rent angrebsmæssigt, men over det så står HOLDET, som i dag leverede en præstation som vi ikke havde regnet med. At komme så langt foran og derefter bagud er der ikke mange hold som rejser sig fra, men det gjorde vi i dag, og det er jeg som træner stolt af, da det viser, at vi er kommet et godt stykke med holdet og dennes moral"

Målscorere Ikast:
Iben Kristensen 7, Malene Mortensen 7, Jeanette Lang 6, Lisbeth Pedersen 6, Charlotte Stenbæk 4, Sine Ørts 3, Camilla Laur 2, Anne-Sophie Brandt 2,

Redninger:
Louise Hamborg: 14/48 - 30%

Jakob Mølgaard Jensen


Vil have fokus på sportslige resultater

Af Michael Bast

Kim Rasmussen håber i næste sæson at kunne koncentrere sig om håndboldtræning og ikke kuldsejlet økonomi

Det er håndbold og sportslige resultater, der er mit fokus, men de sidste par år har jeg brugt alt for mange kræfter i klubber, som ikke har kunnet overholde de aftaler, der er blevet lavet inden sæsonen.”

Det siger håndboldtræner Kim Rasmussen, manden som stod i spidsen for Lyngby Håndboldklubs damer i deres march fra sjællandsserien til 1. division. I otte år varede det frugtbare samarbejde, så kom et uheldigt intermezzo med store ambitioner, men skidt økonomi i Nordkøbenhavn Håndbold, hvilket fik Kim til at søge nye græsgange, efter at han dog først havde afleveret dameholdet tilbage til Lyngby Håndboldklub som 1. divisionshold.

Kim Rasmussen ærgrer sig over to år i klubber med manglende organisation og ledelse.

foto Klaus Thøstesen

Derefter gik turen til Stavsten i den næstbedste række for herrer, hvor ambitionerne igen var på toppen, men hvor økonomien har haltet hele efterårssæsonen. Kim Rasmussen har sammen med holdets spillere måttet acceptere en lønnedgang. Det fik tre af holdets bedste til at sige fra, og det betød, at mulighederne for at nå sæsonmålet: at slutte i top fire for længst er forpasset.

Jeg vil ikke udelukke at fortsætte i Stavsten. Der er en god forening, men organisationen kan ikke forenes med de sportslige målsætninger, og det skal der komme styr på, hvis jeg skal fortsætte, men det er ikke usandsynligt, at jeg skal finde nye udfordringer, og det er jeg klar til,” siger Kim Rasmussen.

Om det er i Danmark eller et andet sted i Skandinavien betyder ikke så meget for mig. Og jeg arbejder ligeså gerne med kvinder som mænd. Det vigtigste vil være at komme til en klub, hvor der er styr på sagerne uden for banen, og der er en god kommunikation i dagligdagen, så man både kan fast holde de sportslige mål og være sikker på, at lønnen falder hver måned,” siger Kim Rasmussen.

Håndbold er mit liv. Og jeg har den bedste uddannelsesmæssige baggrund til mit virke som træner, så det er klart, at det irriterer mig voldsomt to år i træk at havne i klubber uden styr på ledelse og organisation, siger Kim, som samtidig med sin afgang som træner i Lyngby Håndbold Klub, sagde ja til at gå ind i klubbens bestyrelse, da der efter eventyret med Nordkøbenhavn Håndbold var brug for nye kræfter til at bringe klubben videre.

Michael Bast

Artiklen stammer fra lokalavisen "Det Grønne Område" og bringes efter tilladelse fra Michael Bast


 

Iselin Klev - foto Kurt Kjær

 

 

 

Mette Gravholt - foto Kurt Kjær

Dagens program i 1. division

14:00 Ringkøbing - Fredericia HK 1990
Dagens kampe er returkampe fra 1. spillerunde, hvor Fredericia meget overraskende besejrede Ringkøbing.

Derfor er der ikke den store fare for at vestjyderne undervurderer Benny Brands hold og selvom Fredericia denne gang ser ud til at være kommet i 1. division for at blive, så må Ringkøbing vel være favoritter

Ringkøbings hjemmeside har for en gangs skyld ikke optakt - til gengæld kan man på hjemmesiden læse en spændende gennemgang af hele kalenderåret 2009 set med Ringkøbing briller. Det er kun et par år siden Ringkøbing opstod ud af Skjerns damehold som flere år i træk havde lagt blandt bundholdene i 1. division, Ringkøbing var også i den første sæson i nedrykningsspil, men allerede i foråret i år var holdet med i oprykningsspillet til ligaen


15:00 Viby IF - NFH, Nyk. F. HK
Viby fulgte godt med i kampen på Falster i 1. runde, hvor det blev til et beskedent 21-26 nederlag.

I det hele taget fik Viby IF en god start i 1. division, men fire nederlag på stribe gjorde at holdet gik fra en placering midt i tabellen sidst i oktober til en 12. plads i julepausen. .

NFH har ambitioner om en plads i oprykningsspillet, så det er nok ikke i dag at Viby IF skal sikre en sæson mere i den næstbedste række


15:30 AGF, Århus - Roskilde Håndbold

Århus har tre hold i 1. division - ingen af de tre hold trækker særligt mange tilskuere, men af de tilskuere der nu en gang er, er der en del som ser alle tre århusianske 1. divisionsholds hjemmekampe - af hensyn til denne gruppe er det ikke særlig gennemtænkt at AGF og Viby spiller næsten samtidigt. Indrømmet: det er ikke mere end måske 50 tilskuere det drejer sig om, men på den anden side så kunne det vel ikke have været så svært at have rykket kampen et par timer eller endnu bedre have lavet et dobbeltstævne.

Anyway - Roskilde har klaret sig helt over forventning, endda i en sæson hvor Beth Jørgensen har siddet ude det meste af tiden, er Roskilde for første gang i mange mange år med helt fremme i 1. division og en plads i Håndboldligaen er inden for mulighederne.

AGF er et hold, som på sine bedste dage, kan volde vanskeligheder for formentlig alle hold i rækken og AGF - Roskilde, kan sagtens gå hen at blive en rigtig god håndboldkamp, hvor Roskilde selvfølgelig er storfavoritter til at tage stikket hjem i den sidste ende


U17 landsholdet som nytårshilsen

Vi har fået en nytårshilsen fra den frermagende serbiske håndboldhjemmeside www.balkan-handball.com

Nu har europamester.dk jo heldigvis flere gode venner og samarbejdspartnere rundt omkring i hele håndboldeuropa og en del af dem udveksler man selvfølgelig en jule- / nytårshilsen med, det er næppe noget der interesserer vores læsere.

Men vi synes alligevel i skulle se billedet fra balkan-handball

som man kan se er det vores U17 europamestre - EM blev i nærmest sidste øjeblik flyttet til Serbien som stablede et rigtig flot arrangeret EM på benene .

Balkan-Handball dækker ligesom europamester også ungdomslandsholdene og var under U17 EM utroligt generøse med at hjælpe os med fotos etc., det var rigtig fedt - og ang. 92-93 landsholdet, så går de ind til et meget spændende 2010, hvor der både står VM og ungdoms OL på programmet.


 

 

Amra Tajic
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

Sakada - foto Klaus Thøstesen

Sakada fik sit gennembrud i Motor og Spartak Kiev, hun kom senere til spansk håndbold, hvor hun spillede for Mayos Sagunto, senere kom hun til Hypo inden karrieren sluttede i Lada

- håndboldfødselsdage

Amra Tajic

KIF keeper Amra Tajic fylder 20 år i dag.

Amra startede karrieren i Kolding KFUM, men skiftede i en ret tidlig alder til byens store klub, Amra har alle dage været flittig med sin træning, samtidig med hun allerede som ynglinge var keepertræner for KIF Vejens juniorer, et dedikeret håndboldmenneske som er kendt og respekteret i vide håndboldkredse.

Da Lindemann i sommers pga uenighed med KIF Vejen om barsel i forbindelse med adoption fik ophævet sin kontrakt, var der således mange der forventede at Amra Tajic ville overtage pladsen, men det blev altså endnu en gang rutinerede Rikke Schmidt der blev hentet ind og det var måske også lige tidligt nok.

I stedet spiller Amra på KIF Vejens 2. hold i 2. division, hvor hun trods en relativ beskeden placering som nr 8, er keeper på det hold der har lukket 3. mindst mål ind

En af Lars Frederiksens største udfordringer de kommende sæsoner er at gennemføre et glidende generationsskifte på KIF Vejen holdet og her er Amra sandsynligvis en spiller, som er med i planerne, hun har talentet og hun har først og fremmest viljen til at arbejde hårdt for hele tiden at blive bedre.

Tillykke til Amra

----

Oksana Sakada

Den tidligere ukrainske landsholdsspiller Oksana Sakada, som har spillet for både Lada og Hypo fylder 34 i dag.

Sakada var en del af den måske stærkeste ukrainske landsholdsgeneration nogensinde, Hun var således med på det ukrainske landshold, som vandt bronze ved OL i 2004, mens hun klubmæssigt var en profil på det Lada hold, der i 2007 spillede CHL finale mod Slagelse.

Sakada har indstillet karrieren for et par sæsoner siden, alligevel poppede hendes navn en del op sidste forår i en lidt uheldig sammenhæng, da hendes mand den tidligere topdommer Vakula blev sat i forbindelse med sagerne om dommerbestikkelse - det skal understreges at Sakada personligt ikke var blandet ind i sagerne.

Sidst Sakada spillede i Danmark var da Ukraine i 2007 vandt kvalifikationen til VM i Frankrig, Sakada scorede ved den lejlighed 3 mål - man kan se fotos fra kampen på Klaus Thøstesens fotoside - det præcise link til lige den fotoserie er HER . Det er lidt sjovt at se billederne fordi selvom serien kun er 2½ år gammel er begge landshold næsten skiftet helt ud siden. På det danske hold er fx spilleder som Katrine fruelund, Heidi Astrup, Karen Brødsgaard, Trine Jensen, Lene Thomsen og Josephine Touray, mens man på Ukraines hold også nikker genkendende til flere store spillere som fx Tsigytsa, Vergelyuk, Reznir og Lyapina som vist stadig spiller


2. januar 2010:    

1. div: Frederikshavn Fox vandt på udebane

Øresund - Frederikshavn Fox 21-35 (9-15)

Fox fik en fremragende resultatmæssig start på 2010 da holdet på udebane vandt en klar 14 måls sejr over Øresund, som ellers op til julepausem gjorde det rigtig godt.

Øresund lagde ud med at komme foran 5-1 og træner Knut Ove Joa siger efter kampen til Nordjyske.dk

- Vi fik en skidt start mod Øresund, hvor stillingen efter 14 minutter var 6-6, men derefter fik vi fat i forsvaret og løbet de nødvendige kontraløb, og så var der ingen tvivl om, hvor sejren skulle hen

Svenske Martina Adamsson-Jensen og norske Renate Saastad scorede hver 8 mål for Fox, som var uden Mette Kjærsgaard, som har pådraget sig en skulderskade.

Resultatet betyder at Fox i al fald indtil i morgen kun er et enkelt point efter de to tophold Silkeborg Voel og Roskilde.

mere om kampen på nordjyske.dk og KanalFrederikshavn.dk

stillingen i 1. div

Renate Saastad - hende kan de være glade for i Fox, til gengæld er det skidt hvis Mette K. er ude resten af sæsonen

foto Klaus Thøstesen


Fotos fra Pokalfinalen

Her gik man og troede at årets Pokalfinale ville blive lidt af en fuser og så blev det en spændende og intens håndboldkamp.

Erik Laursen har sendt en stak rigtig gode fotos fra finalen - fotoserien er uploaedet på linket HER

Billederne kommer vistnok fra 2 hukommelseskort (nogle af billederne fra præmieoverrækkelsen har lavere numre end billederne fra kampen) - jeg har forsøgt at få rækkefølgen rigtig på fotosiden, men der er nok en smutter eller to.

Herunder lidt smagsprøver - klik på billederne for lidt større version

Gitte Brøgger Thilde Mathiasen
Tanja og Johanne Wiberg Gitte Brøgger og AS

 

 

AS -ærger sig sikkert stadig over det brændte straffekast, men der er nu ikke noget at ærge sig over, bare 19 årige AS var banens bedste spiller.

foto Mads Skamris

 

 

 

 

 

 

Leganger - FCKs matchvinder

foto Klaus Thøstesen

FCK vandt spændende Pokalfinale

AS Okkels fortjent Pokalfighter

SK Århus - FCK Håndbold 22-23 (12-13)

stillinger undervejs: 0-1, 3-1, 6-2, 6-6, 7-6, 7-10, 8-11, 9 - 13, 12-13 (pause)
12-14, 13-16, 14-17, 16-17, 18-20, 21-20, 21-22, 22-22, 22-23

FCK Håndbold vandt Pokalfinalen, men kampen blev lang langt mere lige end nogen havde turdet drømme om på forhånd, begge hold havde i de afgørende minutter mulighed for at afgøre kampen og til sidst blev det en straffekastredning fra Cecilie Leganger i allersidste sekund, som gjorde at kampen ikke skulle i forlænget spilletid.

Overraskende var det SK Århus som lagde bedst fra land, Anna Sophie Okkels også kendt som AS har været ude med en albueskade et par måneder, viste fra starten prøver på sit enorme potentiale og var med 3 af SK Århus første 5 mål en stor del af årsagen til at SK Århus kunne slå det første lille hul og komme foran med 6-2.

Efterhånden kom FCK med i kampen og gik fra 6-2 til 7-10 på ikke særligt mange minutter, men bedst som man troede at nu ville FCK trække fra, bragte først Cecotka fra højre back og bagefter Sanne Bak alligevel SK Århus tilbage i kampen, 9-13 blev til 12-13 ved pausen efter en halvleg, som havde været overraskende jævnbyrdig.

Efter pausen kom FCK ret hurtigt foran med +3 og mon ikke mange havde en fornemmelse af at det bare var et spørgsmål om tid før FCK ville trække afgørende fra. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, SK Århus spillerne blev ved med at komme igen, Karin Mortensen havde nogle gode redninger ligesom FCK spillerne heller ikke var gode venner med stolperne.

Gitte Brøgger scorede 4 af sine 5 mål efter pausen, det som skulle vise sig at blive det sidste udlignede FCKs føring til 20-20.

Havde der tidligere i kampen været perioder, hvor nogle af SK Århus spillerne ikke rigtigt virkede som om de selv troede på det, så var det i denne periode af kampen hjemmeholdet, som var ovenpå og da AS bragte SK Århus på 21-20 kunne man for alvor høre på publikum at kampen blev spillet i Århus.

Lyksborg udlignede SK Århus første føring, AS bragte igen SK Århus foran og der var et par store chancer for at lukke kampen, men de store spillere har det med at træde i karakter når finalerne skal afgøres og sådan var det også i dag, hvor Cecilie Leganger i de sidste minutter hævede sit niveau fra meget højt til ekstremt højt og selvom det var Armarei og Riegelhuth, som scorede de sidste to mål for FCK, så var det Leganger, der var den reelle matchvinder.

Morten Arvidsson havde sparet den sidste timeout til kampens sidste angreb 10 sekunder før tid, Karin Mortensen blev taget ud og Majbritt Kviesgaard fik et straffekast som Leganger altså reddede og dermed forhindrede en forlænget spilletid.

Ærgeligt for SK Århus, som ville have haft overtal de første to minutter af en forlænget spilletid, men sådan skulle det altså ikke være, der er i al fald ikke noget at bebrejde AS, som spillede en fremragende kamp og helt fortjent blev kåret som Pokalfighter.

Der er kun een vinder i en finale men SK Århus havde masser af ære af kampen, som blev langt mere spændende end nogen havde forestillet sig.

SK Århus - FCK Håndbold 22-23 (12-13)

AS Okkels 7, Gitte Brøgger 5, Iwona Cecotka 5, Majbritt Kviesgaard 3, Sanne Bak Pedersen 2

Linn Kristin Riegelhuth 6, Maja Savic 4, Marianne Bonde 3, Tanja Milanovic 3, Carmen Armarei 3, Louise Lyksborg 2, Melanie Smith 2


 

 

Karin Mortensen - Karin Mortensen og Rikke Poulsen skal spille op til deres allerbedste hvis SK Århus skal have bare en lille chance for at overraske

Karin Mortensen var med de Ikast 3 år i træk tabte Pokalfinalen i 2002 til Slagelse (efter tidernes måske bedste finale), i 2003 til Viborg og i 2004 til Horsens

foto Rosenkilde

Pokalfinaledag - optakt

Pokalfinalen spilles i eftermiddag mellem SK Århus og FCK Håndbold.

SK Århus har Camilla Transel og Anna Sophie Okkels tilbage fra skader, men det ændrer ikke ved at SK Århus spiller i skyggen af Trine Troelsens afgang.

SK Århus vandt i sidste sæson to gange over FCK Håndbold og med Trine Troelsen på holdet og en fyldt NRGI Arena i ryggen, ville SK Århus måske have haft en fair chance for at overraske, nu virker det som om SK Århus dårligt nok selv tror på chancen.

Under alle omstændigheder skal der kåres en ny Pokalmester efter at Viborg HK har siddet solidt på titlen med 3 sejre på stribe.

SK Århus har aldrig tidligere været i Pokalfinalen, FCK var i finalen for et par år siden, men tabte til Viborg - holdet har under FCK navnet aldrig vundet Pokalen, mens man under det gamle FIF navn har vundet flere gange. FIF var således med i 8 af de 10 første Pokalfinaler fra 1964 til 1973, 7 af de første ti pokalfinaler blev vundet af FIF.

Når Trine Troelsen ikke spiller Pokalfinalen for SK Århus, hænger det sammen med, at hun ville være spærret for sin nye klub i mindst 4 uger, hvis hun havde spillet, der har bla. på Århus Stiftstidendes hjemmeside (nederst) været en del negative kommentarer omkring klubskiftet og selvfølgelig er det et hårdt slag for SK Århus, men spillerne er professionelle, de lever af deres idræt, hvis SK Århus havde honoreret deres aftaler med Trine Troelsen, så havde denne situation aldrig opstået, så hvis der overhovedet er en skurk i dette spil, er det svært at se, hvordan det kan være Troelsen.

Under alle omstændigheder betyder Troelsens exit at FCK går fra at være storfavoritter til at være mæmpefavoritter og selvom man kan finde på en masse klicheer om at i en finale kan alting ske og at SK Århus spillerne rykker sammen i bussen, så er det svært at forestille sig, der kan blive den store spænding om udfaldet af Pokalfinalen.

FCKs hjemmeside har optakt

Kampen sendes direkte på TV 2 fra klokken 14


 

 

Anne Mette Lorenzen - U17 landsholdsspiller, som har taget turen fra SønderjyskE til Sines

foto Hans Carstens

Sportsefterskolen SINE og SønderjyskE indgår samarbejde.

- Både som puslinge og pigespiller vandt Sønderjyske Ungdoms 93-94 årgangen DM (som Rødekro - SU starter først som junior), men i år er flere af holdets spillere rejst på efterskole i Sine.

Det har betydet at Sine har kvalificeret sig til forårets junior-liga, men også at Sønderjyske Ungdom ikke nåede med i ligaen og nu indgår Sine og SønderjyskE et samarbejde - flg. indlæg er en pressemeddelelse fra Sønderjyske

Flere og flere unge vælger i disse år at tilbringe et år på efterskole. Ikke mindst sportsefterskolerne, hvor bl.a. håndbold er linieidræt er yderst populære. Muligheden for at kombinere skolegang og udvikle håndboldtalentet er meget efterspurgt.

- Vi har konstateret, at mange af vore talentfulde spillere på lige fod med masser af andre unge har et stort ønske om, at tilbringe et år på efterskole; siger Olivera Mugusa Kecman, som til daglig er Sportschef i SønderjyskE

Hun fortsætter;
-
I bestræbelserne på at bevare kontakten, fortsat kunne følge, og være med til at præge den håndboldmæssige udvikling af “egne” talenter er det derfor alle tiders, at vi har fået etableret samarbejdet med SINE.
Samarbejdet går først og fremmest ud på at der med jævne mellemrum afvikles fællestræning.
Her vil jeg sammen med trænere fra både SINE og SønderjyskE kunne bidrage med erfaring og ekspertise.
Som en lille “sidegevinst” giver det mig naturligvis også en glimrende mulighed for at lære de øvrige talentfulde spillere at kende, som har valgt SINE som deres “hjemmeadresse” i et års tid;
slutter Olivera Mugusa Kecman

Søren Andersen, som er håndbold ansvarlig på SINE tilføjer;
-
Vi ser med glæde frem til samarbejdet SønderjyskE.
Vi ser det lige som et ekstra tilbud til eleverne på SINE, at kunne tilbyde fællestræning med SønderjyskE.
En fællestræning, som jeg er sikker på kan skabe inspiration og udvikle den enkelte elev/spiller endnu mere i forbindelse med efterskoleopholdet på SINE.


 

 

- håndboldfødselsdage

Cecilie Bekker

Kolding IFs Cecilie Bekker fylder 18 år i dag.

Cecilie Bekker kommer vistnok oprindeligt fra Billund, men har spillet i Kolding i flere sæsoner efterhånden.

Aldersmæssigt er Bekker stadig kun 1. års ynglinge, men hun har spillet hele sæsonen på KIFs 2. hold i 2. division, i øvrigt et hold med flere lovende spillere som bla fløjen Sofie Kornum, Tajic søstrene Amra og Anesa og så selvfølgelig Cecilie Bekker.

Bekker er med i bruttotruppen til 92-93 landsholdet, man kan godt kalde hende 92-93 årgangens svar på Rikke Skov - ligesom Skov er Bekker angrebsmæssigt en hårdt skydende venstre back og forsvarsmæssigt er hun vant til at spille 3'er, fysisk meget stærk og samtidig forudseende og hurtig.

Tillykke til Bekker


1. januar 2010:    

 

Trine Troelsen, foto Rosenkilde

Trine Troelsen til FCM

Det bliver FCM som i resten af sæsonen og forhåbentlig i mange år fremover får glæde af Trine Troelsens kvaliteter.

Trine Troelsen skifter med øjeblikkelig virkning fra SK Århus til FCM, Troelsen ville formentlig meget gerne have haft Pokalfinalen i morgen med, men ved at skifte inden den 1. januar, slipper hun for karantæne.

Faktisk kom Trine Troelseni sin tid også til SK Århus lidt før tiden ved at undlade at spille med i en Pokalfinale for Viborg mod Slagelse inden hun i januar 2007 skiftede til SK Århus.

FC Midtjylland er p,t, ikke berettiget til at indgå nye kontrakter, så Trine Troelsen spiller som amatør, indtil FCM igen bliver godkendt til at skrive spillerkontrakter.

Så meget for DHFs regler.

Når det er sagt, bliver det spændende at følge Trine Troelsen i en topklub som FCM, hvor hun i første omgang skal vikariere for playmaker Lærke Møller, hvad der vel betyder at Gro Hammerseng overtager playmaker-rollen i foråret og Trine så bliver "første-server".

FCM skriver om klubskiftet