Nyheder 13. - 14. februar 2010

14. februar 2010:    

Fotos fra SK Århus - Kuban Krasnodar

SK Århus - Kuban Krasnodar 36-37 (16-18)

SK Århus er ude af årets Europa Cup og med de økonomiske fremtidsperspektiver og muligheden for måske at starte næste sæson med -4 point, varer det nok et par sæsoner inden chancen byder sig igen.

Det har formentlig kostet mange penge at møde Kuban og penge har man ikke mange af i SK Århus, men fprhåbentlig har kampene givet noget udvikling til både de unge i truppen som AS, Thilde, Stine Frandsen og Camilla Mikkelsen men også de lidt ældre men internationalt uerfarne spillere som fx. Gitte Brøgger og Sanne Bak.

Under alle omstændigheder var Erik Laursen med til kampen i Odder og har taget en række fotos som kan ses i sin helhed på linket HER

Erik har også medsendt målscorene, som for SK Århus vedkommende er: AS 9, Kvesgaard 7, Gitte Brøgger 6, Thilde 4, Cecotka 4, Choi 3, Camilla Transel 3

Rikke Poulsen - rigtigt Rikke billede Arvidsson, en ren krudttønde af energi
Alle fotos © Erik Laursen
Odder Spektrum makedonske dommere, russiske og danske spillere og en svensk EHF delegeret
AS - kendte i al fald mindst en af de russiske spillere, #8 Anna Sen har været med på det russiske 90-91 landshold som Danmark med AS (og Camilla Mikkelsen) mødte ved både U17 EM og U18 VM Camilla Transel - har altid været kendt for en formidabel for

Fotos fra Bratislava - Randers

SKP Bratislava – Randers HK 30-31 (12-18)

Randers havde vundet den første kamp mod Bratislava med 5 mål, så selvom sejren i dag kun blev på et enkelt mål, så var det samlede avancement trods alt aldrig i fare.

Hans Carstens var også med til dagens returkamp. sådan at du på Hans fotoside nu kan se fotoserier fra både kampen i går og kampen i dag - tjek det HER

Se øvrige links til omtale af kampen lidt længere nede.

Randers er nu med i bowlen når der på tirsdag trækkes lod til kvartfinalerne, her kan Randers trække hold som Lublin fra Polen, Bayer Leverkusen etc. se HER en oversigt over alle resultater i 1/8 finalerne

Maria Fisker - Fisker scorede 5 gange og spillede igen en strålende kamp, det er ingen overdrivelse at sige at Randers HK er dækket helt godt ind på venstre fløj med Fisker og Mie Augustesen, foto Hans Carstens
Stine Bonde Aagaard - Chana Masson spillede vist alligevel noget af kampen, men Stine spillede det meste af tiden - hold øje med Bonde, hun har et kæmpemæssigt potentiale, foto Hans Carstens
Dalby - Power på backen, foto Hans Carstens
...og tak for kampen, foto Hans Carstens

 

 

 

 

 

Sabine - stærk på stregen

Søndagens kampe i 1. division

Fox tilbage i Topstriden

Frederikshavn FOX Roskilde H 27-26 (14-13)

Efter en spændende kamp vandt Fox søndagens topkamp mod Roskilde med et enkelt mål, men efter at have været foran med 27-25 og generelt have været i front det meste af kampen.

Renate Saastad blev kåret til hjemmeholdets bedste spiller, men det var en kamp hvor Fox nok vandt på at flere bød ind med noget og kollektivet generelt var stærkere end hos Roskilde, som til gengæld i Mette Gravholt have kampens store profil - Mette scorede ikke færre end 13 gange

Foxtails har under nyheder et godt referat fra kampen

Kanal Frederikshavn skriver om kampen

Nordjyske.dk har et stykke

Fox hjemmeside skriver om kampen

målscorere Fox: Martina Adamsson-Jensen 7, Renate Saastad 5, Sabine Pedersen 5, Lise Kirkegaard 4, Julie Thomsen 3, Lene Tønnesen 2, Karoline Frederiksen 1

målscorere Roskilde: Mette Gravholt 13, Camilla Sølling Hansen 4, Emilie Frølich Sørensen 3, Signe Sjølund Pedersen 2 ,Maria Hansen 1, Kristine Rom 1, Louise Olsen 1, Stine Jensen 1

----

Fredericia HK 1990 - TIHF 31-24

Fredericia vandt, men mindre end ventet, over bundholdet fra Tåstrup Ishøj.

Der er endnu ikke offentliggjort målscorere




Fruelund - hende kan de være glade for i Randers, foto Hans Carstens

Randers videre i EHF Cup, SK Århus ude

SKP Bratislava – Randers HK 30-31 (12-18)

Randers HK vandt også "udekampen" i Elro Arena mod SKP Bratislava fra Slovakiet.

Dagens sejr blev på kun et enkelt mål efter at Randers havde været foran med 18-12 ved pausen.

Resultatmæssigt er det skuffende at Randers i Elro Arena kun vinder med 1 mål over et slovakisk hold, men Jan Leslie brugte dagens kamp til at give spillere som Emilie Strangholt og Simone Kristiansen og spilletid og det kan måske vise sig som en klog investering i fremtiden.

Randers HK er med blandt de 8 sidste hold i EHF Cup det er trods alt bedre end at have spillet drømmebold og så være slået ud.

Randers Amtsavis har en god artikel om kampen

Randers HKs egen hjemmeside er også opdateret om kampen

Randers Fanklub har ikke altid referater - det er lidt ærgeligt for referatet fra kampen mod Bratislava er topdollar

fotos fra kampen

Hans Carstens har fotos fra kampen lige på trapperne se dem på www.haandbold.kassikakk.dk

SKP Bratislava – Randers HK 30-31 (12-18)
SKP Bratislava: Petra Benuskova 7 (3), Andrea Kerteszova 6, Maria Globanova 6, Miriam Simakova 6 (4), Zuzana Jansakova 3, Marcela Martanovicova 2

Randers HK: Katrine Fruelund 6 (1), Maria Fisker 5, Alessandra Medeiros 4, Berit Kristensen 3, Jelena Eric 3, Mie Augustesen 3, Camilla Dalby 3, Emilie Strangholt 2, Simone Kristiansen 1, Nina Wörz 1

Udvisninger SKP Bratislava 0, Randers HK 5

711 tilskuere i Elro Arena Randers

Randers HK vinder samlet 62-56

-----

SK Århus slået ud

SK Århus - Kuban Krasnodar 36-37

Efter at have tabt den første kamp med 25-29 skulle SK Århus have vundet dagens kamp med 5-5 mål for at gå videre og det var man ikke i nærheden af.

Kampen var de første 50 minutter helt lige, men med russerne for det meste i front med 1 mål eller 2

En halv snes minutter før tid taber SK Århus et overtal med 0-3 !!! og det knækkede nok hjemmeholdet, som mistede troen og det hele sluttede med noget værre rod og et århusiansk exit med sammenlagt 61-66.

Vi håber at kunne vise lidt fotos fra kampen senere


 

 

 

Nycke Groot - havde god gavn af sine 3 arme - foto Mads Skamris

TTH vandt i Odense

ODENSE GOG - Team Tvis Holstebro 27-30 (12-17)

En af de kampe som Team Tvis Holstebro vandt i efteråret var på hjemmebane mod ODENSE GOG og GOG-træner Salle, som har en ikke særlig fjern fortid i TTH var meget opsat på revance inden dagens kamp - se artiklen fra faa.dk

Revance blev der dog ikke meget af for fynboerne, som tabte til et TTH-hold, som aldrig var bagud i kampen og som fra første minut virkede meget opsatte på at få point efter den gode kamp mod FCK forleden.

Hos GOG blev Louise P. topscorer med 7 mål, Therese Helgesson spillede en fremragende 2. halvleg, hvor hun scorede 6 gange og satte spillet godt op.

Hos TTH måtte Mulle for en gangs skyld overlade topscorerværdigheden til Nycke Groot, Nycke gjorde det rigtig godt og det samme gjorde Pernille Bæk Olesen, der for et par sæsoner siden spillede i GOG, men ikke fik særlig meget spilletid. I dag fik Pernille i al fald bevist at hun godt kan spille håndbold. Hele 9 spillere bød ind med scoringer på TTH holdet og det er vel egentlig ikke så ringe.

Målscorere for Odesne-GOG: Louise Pedersen 7, Therese Helgesen 6 (2), Pernille Larsen 5, Fatima Malic 4, Joyce Hilster 3, Petra Skogsberg 1 og Line Jørgesen 1.

Målscorere for Team Tvis Holstebro: Nycke Grott 8 (1), Kristina Mulle Kristiansen 6, Pernille Olesen 4, Natascha Bertelsen 3, Anne-Katrine Østergaard 2, Karina Pedersen, Rot Jondottir 2, Tove Seest 2 og Mette Jensen 1.

Udvisninger: Odense-GOG: 3 x 2 min. TTH: 2 x 2 min.

Dommere: Peter Lorentzen og Jens Carl Nielsen.

Tilskuere: 548.


 

 

Emilie Brøns - satte spillet godt for Ajax - foto Rene Lystrup

 

 

 

 

 

Camilla Ryrsø - stærk stregspiller hos Ajax, foto Rene Lystrup

U18 Liga Øst:

Sikker sejr og perioder med fremragende spil

Ajax –Roskilde 30-21 (14-8)

Stillinger undervejs: 3-2, 9-5, 14-8, 18-13, 18-16, 22-18, 30-21

Lørdag d. 13/2 tog vi imod Roskilde som om torsdagen, med en sejre over FIF, havde spillet sig helt tilbage i kampen om en af de to semifinale-pladser. Vi manglende til denne kamp Jose, derfor skulle Camilla spille hele kampen på stregen, hvilket hun gjorde ganske fint. Derudover var Emina stadig småskadet, Mia var syg og Nanna var også skadet. Vi glæder os til den dag, hvor vi kan stille op med alle klar og skadesfri.

Vi startede kampen lidt nervøst og det tog os et par minutter, at få gang i vores spil. Derefter kunne vi stille og roligt vores føring fra 1-0 og 3-2 til 9-5. Vi havde i fredagens træning øvet en overgang som modtræk til Roskildes 5-1 forsvar. Denne overgang fungerede rigtig fint og vi fik scoret mange mål på denne kombination. I angrebet i første halvleg var det især Julie og Emilie, som styrede spillet fint. Emilie satte spillet fint op og Julie fik banket nogle flotte mål ind samtidig med, at hun lavede mange udspil til Maiken, som efter en nervøs start, spillede en rigtig fin kamp. Man må sige, at hun har gjort det fint efter sin lange skadespause; 3 mål mod Virum og 6 mål i dag!.

Andens halvlegs startede som vi sluttede første halvleg, vi spillede fornuftigt angrebsspil, og forsvaret stod fint sammen med Natasja. Men pludselig skete der noget vores sikre 7-måls føring blev forvandlet til en smal 2-måls føring. (Åh nej et deja-vu fra FIF-kampen, hvor vi satte en forholdsvis sikker føring over styr)

Heldigvis kom Roskilde aldrig tættere på, dette skyldes blandt andet, at vi begyndte at tro på vores eget spil i angrebet, samtidig med at forsvaret, især Camilla og Laura, fik lukket af, samtidig med at Natasja tog nogle vigtige redninger. De sidste par minutter fik vi lukket helt af og med hurtige kontrascoringer fra Niko og Maiken, fik vi udbygget vores føring til en 9-måls sejr! Så det var en flok utrolig glade spillere som efter kampen fortjent kunne spise ”mor-Ullas” fantastiske frikadeller!

I denne kamp er det svært at fremhæve en specifik spiller, da alle gør det utrolig gjort. Dem der ikke får lavet så mange mål i angrebet dækker fremragende op. Derudover spiller Janne en fin og alsidig kamp med scoringer på både fløj og back. Man kan heller ikke komme uden om Julie syv flotte scoringer. Louise skulle bruge 29minutter og 59 sekunder før hun fik scoret sit første mål (God timing; som hun selv sagde) til gengæld fik hun banket 5 mål ind i anden halvleg.

Søren Nielsen .

Mål: Julie 7, Maiken 6, Louise 6, Janne 5, Niko 3, Emilie 2

Redninger: Natasja 47 % (uden medtagning af straffekast/ med straffekast 42 %)


 

 

Trine Nikolajsen - delte topscorerværdigheden med Mathilde Bjerregaard

 

 

 

 

Bagom referatet

Horsens junior-liga er ikke vant til at tabe. For st sætte ord på hvad der gik galt og dermed bearbejde nederlaget har Horsens spillerne selv skrevet referatet denne gang.

For os håndbold-fans er det spændende at læse spillernes egen oplevelse af kampen.

Tak til Horsens holdet for at dele jeres tanker om kampen med vores læsere

 

U 16 Liga: Øv-dag i Dagnæs

Dagnæs hallen den 11.02.10:
Horsens HK – SINE 18-23 (11-14)

Torsdag den 11.02 mødte vi SINE på hjemmebane i Dagnæs. Trods den gode optakt til kampen underpræsterede vi i dag.

Angrebsspillet fungerede ikke som planlagt. Vi havde ikke nok tempo i spillet og formåede ikke at spille os frem til den rigtige chance. Samtidig var vi for dårlige til at løbe på rum, hvilket gjorde, at SINE for let kunne lukke os ned. Spillet var især præget af mange enkeltmands-præstationer, hvilket ofte førte til forkerte beslutninger og pressede afslutninger. De mange brændte chancer og tekniske fejl førte til mange nemme kontramål til SINE. Trods den ringe præstation var der enkelte perioder, hvor vi viste, at vi ville fighte, men det var langt fra nok.

Heller ikke i forsvaret fungerede tingene. Vi arbejdede ikke nok sammen, ingen var villige til at tage initiativet for at få lukket SINE ned. Inden kampen havde vi aftalt, at det skulle være en forsvarskamp, hvor alle kræfterne skulle lægges i og der skulle kæmpes for hver en bold. Det viste ingen af os og stillingen ved pausen var 11-14 til SINE.

I pausen fik vi en opsang af Stine og Ane, hvor vi fik at vide at vi stadig kunne nå at vende kampen, hvis vi ændrede indstilling til kampen og fandt gejsten frem. Vi gik ind til anden halvleg med troen på at det kunne lade sig gøre.

Julie Sølvsten tog fra i målet og der blev derfor kun scoret to mål indenfor de første 9 min. Men returløbet var ikke tilstede i dagens kamp desværre, og det udnyttede SINE mandskabet meget godt. I de sidste 10 min. besluttede vi os for at tage os sammen, og modstanderne scorede her kun to mål. Men dette var ikke nok til at redde kampen og vi tabte desværre 18-23.

Vi havde fra start en god gejst til opvarmningen og vi var opsatte på at gøre det godt i den her kamp. Da SINE endnu ikke havde fået point i ligaen, så vi for let på opgaven. Vi blev hurtigt sat under pres til at tage os sammen, men formåede det aldrig pga. manglende vilje og gejst, som ellers plejer at være vores store styrke. Disse mangler gjorde, at vi ikke præsterede som et hold. Vi har dog rejst os igen og ser nu frem til den næste tid, med masser af hård træning og spændende kampe.

Målscorer: Trine Nicolaisen 6, Mathilde Bjerregaard 4, Trine Knudsen 3, Karen Rasmussen 2, Mia Ringsted 1, Camilla Grubbe 1, Camilla Jacobsen 1.

Horsens U 16 liga


1. div: Fotos fra Viby IF - Lyngby

Viby IF - Lyngby 22-22

Som annonceret i går har Erik Laursen sendt en stak fotos fra 1. div. kampen mellem Viby og Lyngby, hvor Viby IF fightede sig til et overraskende men ikke desto mindre vigtigt point i bunden af rækken.

Fotoserien kan ses i sin helhed på linket HER

Som altid nogle eksempler fra fotoserien herunder......

Ida Sylvest - rart at se talentfulde Ida Sylvest er godt i gang med at etablere sig i 1. div Josefine Stafren - vil sikkert være kendt af mange fra Viborgs U hold
Mette Vestergaard forsøger sig Natascha Ohlendorff - altid med nr 19 (Natascha har fødselsdag den 19. juli)
ALLE FOTOS © ERIK LAURSEN
Anette Mikkelsen - topscorer for Viby Natasha Bülow Olsen - var med til at vinde U17 EM i 2005

 

 

Mouna Chebbah - er vel nærmest Esbjergs Gro Hammerseng, så det er selvfølgelig et slag for vestjyderne at skulle undvære Mouna.

Tunesien vandt i går 31-27 over Elfenbenskysten og møder i næste runde Congo

foto Ulrik Bruun

 

pressemeddelelse fra Team Esbjerg

Ingen sportsånd i FC Midtjylland

Team Esbjergs sportschef langer ud efter både FC Midtjylland og Dansk Håndbold Forbund samt deres manglende hensyn til spillere, som kommer fra ikke-europæiske lande.

Ingen kan i deres vildeste fantasi forestille sig danske kvindeligahold, som tvinges til afgive for eksempel tyske og norske nøglespillere i adskillige uger og 2-3 ligakampe, fordi de pågældende spillere skal hjem og spille landskampe.

Så snart det gælder spillere fra ikke-europæiske lande er situationen en helt anden, konstaterer sportschef i Team Esbjerg, Flemming Videriksen: Når Team Esbjerg på lørdag møder FC Midtjylland i en af sæsonens mest afgørende kamp, må Esbjerg nemlig undvære sin absolutte nøglespiller og playmaker, tunesiske Mouna Chebbah.

- Mouna blev udtaget til African Nations Cup, som spilles i øjeblikket i Egypten. African Cup svarer til vores EM, og så har vi pligt til at give spilleren fri. Mouna er nøglespiller på det tunesiske landshold, men hun er i den grad også nøglespiller hos os og er svær at undvære i de skæbnekampe, som vi står overfor, siger Flemming Videriksen.

Det tunesiske håndboldforbund har været meget forstående og har accepteret kun at råde over Mouna Chebbah i tre dage op til slutrunden, hvor de kunne have krævet hende hjem hele 15 dage før turneringens start.

- Vi har mødt en tilsvarende imødekommenhed hos Odense GOG, som vi mødte sidste lørdag i Odense. De sagde uden videre ja til at flytte kampen fire dage frem, så Mouna kunne være med. Det er god sportsånd. Derimod har FC Midtjylland ikke været til at hugge eller stikke i, da vi bad om at få kampen den 20. februar skubbet til den efterfølgende uge.

- FC Midtjylland har afvist os med begrundelsen, at holdet har flere spillere, der går i skole, og at nogle fans har planlagt en lørdagsudflugt til kampen i Esbjerg. Hvordan får man så resten af sæsonen til at hænge sammen, spørger Flemming Videriksen.

Han roser Odense GOG for sportsmanship ved ikke bare at flytte en kampdag, men også et sponsorarrangement inden kampstart i Odense.

Et er, at FC Midtjylland har smidt sportsmanship overbord, noget andet er Dansk Håndbold Forbund, DHF, som efter Flemming Videriksens mening burde være trådt i karakter og på eget initiativ have ændret i kampdatoerne.

- DFH vægter åbenbart klubber med europæiske spillere højere end de klubber, der anvender spillere fra andre kontinenter og i det konkrete tilfælde fra Afrika. Næste gang kan det være en anden dansk klub, der må afgive for eksempel koreanske spillere, der skal hjem og deltage i en asiatisk cup.

Kampen mod FC Midtjylland spilles lørdag den 20. februar kl. 16 i Stadionhallen i Esbjerg, og resten af holdet er klar til at gå jagt efter 2 points – for at bringe Team Esbjerg et skridt videre mod slutspillet og for at usportslig optræden ikke belønnes

Teddy Gehrke


U18 Liga: FCM besejrede Søs Søby

Aalborg DH – FC Midtjylland 18-20 (8-10)

Fredag aften gik turen til Klarup hallen, hvor vi skulle møde Aalborg DH. Sidst vi mødte ADH var til HEI cup, hvor vi vandt en smal sejr. Til dagens kamp var ADH forstærket af Søs Søby – og det skulle vise sig, at det blev ”målvogternes kamp” i Klarup denne aften.

1. halvleg: Vi starter kampen rigtig flot i begge ender. Forsvaret står vanen tro rigtig flot. ADH havde svært ved, at komme til kvalificerede afslutninger, og når ADH kom forbi forsvaret, stod Anne-Sofie Ernstrøm super godt mellem stængerne. Angrebsspillet var også ganske godt, vi får sat nogle fine angreb, og kommer frem til mange gode chancer. Men ligesom Anne-Sofie Ernstrøm, stod Søs Søby også helt fantastisk i ADH målet. Havde det ikke været for Søs, så havde pause føringen nok været noget større end 10-8.

Line Larsen (med nr 11) scorede 8 gange, foto Kim Thomsen

Det var en lidt mærkelig følelse vi gik til pause med. Vi havde en smal føring, trods vi syntes vi havde været mere end to mål bedre end ADH. Vi får en god snak om, hvad vi havde gjort godt i 1. Halvleg, og hvordan vi, i 2. Halvleg, skulle forsøge at få bolden i mål.

2. halvleg: Blev næsten en kopi af 1. Halvleg. Forsvaret stod solidt, og Ernstrøm inde bagved, fortsatte hvor hun slap i første halvleg. Angrebsspillet var faldet en smule i kadence, vi lod os stresse lidt af ADH forsvaret. Vi er foran hele kampen, men vi fik dog aldrig skabt et hul, til et godt fightende ADH hold.

Holdet skal i dag have stor ros for, at spille en flot kamp i begge ender. Vi må i dag tage til efterretning, at vi brænder alt for meget. Dertil skal det siges, at vi aldrig har set så højt keeperniveau i begge ender, til en kamp i U18 rækken, både Ernstrøm og Søby lå et godt stykke over 50 %. Det lover rigtig godt for fremtiden i dansk håndbold. Godt gået begge to!

Tak til alle de der havde valgt at bruge deres fredag aften på, at støtte pigerne i Aalborg.

Næste kamp d. 28/2, er hjemme i Ikast Brande arena, mod Sønderjyske.

Målscorer: Line Larsen 8, AnneSofie Hjort 4, Cille Woller 2, Tenna Sørensen 2, Mia Biltoft 2, Trine Østergaard 1 og Cecilie Skovgaard 1

Henrik Okkerstrøm / FCM

Fotos fra kampen

Kim Thomsen har taget fotos fra kampen - billederne kan ses på Kims fotoside på linket HER

Søs Søby i målet og tremeterkast til FCM - foto Kim Thomsen

 

 

Kristine Højbjerre - havde til dagens kamp husket den rigtige håndboldtaske :D Lavede Tarm/ Foersums første 8 mål, og nettede 13 gange i alt. Dækkede flot op.

 

 

Line Uno - havde debut på ynglinge holdet, hun lavede 4 mål og spillede godt på venstre back/ Fløj. hun opnåede en af sine mål at slå Sønderjyske Ungdom,

 

TARM/ FOERSUM GF I POKAL SEMIFINALEN MED SEJR OVER SØNDERJYSKE

Sønderjyske Ungdom - Tarm/ Foersum GF 22-26 (11-12)

Fredag aften var turen kommet til Pokalkvart finalen mod Sønderjyske. Dagen forinden havde vi spillet en meget hård fysisk kamp i Skive. Det havde giver en del skader. Så Liridona sad over pga skade. Janne Frederiksen og Stine Holm måtte gerne spille. Kristine Højbjerre var også blevet klar efter en skulder "Lammer".

Vi havde til dagens kamp "Lånt" lidt af dame Junior. Kathrine Thomsen, Joséfine Gadgaard og Line Uno var idag taget med til Sønderjyske.

Kampens start var Sønderjyske helt dominerende, og vi ramte stolpen rigtig mange gange, men Sønderjyske kom i front med 6-1. Kun Kristine Højbjerre havde scoret, og hun lavede lige 8 mål i træk. Altså Tarm/ Foersums første 8 mål, så blev hun skiftet ud, så hun ikke gik kold for luft. Line Uno kom på banen og spillede rigtigt godt på venstre back, og fik scoret 2 mål inden pausen.

Forsvaret stod hele vejen igennem rigtigt godt og en velspillende Stine Holm (sønderjyskes onde ånd) tog godt fra i målet. Løjborg og Poulsen dækkede godt i midten inden de blev afløst af Kathrine Thomsen (93) og Josefine Gadgaard (94) flot to så unge piger kan dække op mod en top Dame Ynglinge Liga hold.

Vi havde en del problemer med at løse Sønderjyskes forsvaret, men da Janne gik ud på fløjen gav det mere plads til de andre spillere, og vi skulle ikke overveje at spille Løjborg i angrebet, fordi Sønderjyske havde hele tiden 2-3 mand på hende. Det var flot de andre spillere udnyttede den mere plads der var.

Efter pausen fik vi et lille hul på 3 mål, men Sønderjyskes Liga rutine gør jo at de kommer tilbage i kampen, men Trine Olesen kommer ind i målet og redder 5 ud af de sidste 7 skud på 11 Minutter inkl. Straffekast ved stillingen 20-20. Da vi trak fra i dagens kamp, syntes jeg helt klart det var på vores bredde idag. Sønderjyske manglede også Rikke Petersen og Nanna Larsen. Kampen slutter 26-22 til Tarm/ Foersum GF som nu skal møde Kolding i Pokalen i Kolding.

Dagens dommerpar dømte en fejlfri kamp, og et par meget sympatiske herre, som viste overskud til at tale og forklare. Flot præstation.

Målscore for Tarm/ Foersum GF Kristine Højbjerre 13, Line Uno 4, Joséfine Gadgaard 2, Sissel Bertelsen 2, Helena Løjborg 2, Louise Poulsen 2, Janne Frederiksen 1.


Fotos fra Viborg - Hypo

Både Klaus Thøstesen og Mads Skamris var med til lørdagens Champions League kamp i Viborg hvor Hypo var på besøg.

Det er der kommet de vildeste fotoserier ud af - som altid finder du

Klaus Thøstesens fotos på hfoto.dk og

Mads Skamris fotos på msfoto.dk

og herunder som altid lidt eksempler fra fotoserierne

Viborg HK havde arrangeret fastelavnsoptog i forbindelse med kampe
Rotis - tilbage i Hypo, men slet ikke i den samme hovedrolle som tidligere
Nascimento var i særklasse Hypos bedste målskytte, 11 mål fra den brasilianske højrefløj
..og de mindste skal blive de største, Varzaru var Viborg HKs store spiller - foto Mads Skamris
Rikke Skov scorede sit mål nr. 1.000 for Viborg HK - foto Mads Skamris
Henriette Mikkelsen var hurtigt oppe igen - foto Mads Skamris

13. februar 2010:    

 

 

Rikke Skov
- foto Klaus Thøstesen

Viborg HK spillede Hypo ud af hallen

Viborg HK - Hypo Niederösterreich 35 -26 (16-10)

På forhånd vidste man godt at Hypo i denne sæson ikke er så stærke som holdet har været tidligere, udover Acimovic som var med hos dagens modstander fra Viborg er Sabine Englert, Tinea Toth og et par af de sidste sæsoners koreanere, bla stregspilleren Cha-Youn Kim, væk og afløserne holder ikke samme niveau. Ovenikøbet blev den ellers meget dygtige koreanske playmaker Oh skadet og spillede ikke så lang tid.

Derfor var det egentlig ikke særligt overraskende at Viborg var en del stærkere end Hypo. Selvom Bojana Popovic for en sjælden gangs skyld kun bød ind med en enkelt scoring, var der simpelthen klasseforskel og hvis man ikke er en af dem, som elsker at hade Hypo, så kunne man faktisk godt få lidt ondt af Hypo og deres forhadte manager Gunnar Prokop, der indenfor de sidste ti år er gået fra at ligne en mand i fyrrene til i dag at ligne en mand i halvfjerdserne.

Kampen satte en streg under at Viborg er blandt top-favoritterne til årets Champions League trofæ og at tiden måske er ved at rende fra Hypo

Viborgs hjemmeside skriver om kampen og så er der en velfortjent hyldest til Rikke Skov, som scorede sit Viborg HK mål nr. 1.000

Viborg HK - Hypo Niederösterreich 35 -26 (16-10)

Viborg HK; Christina Várzaru 14, Rikke Skov 9, Kristine Lunde-Borgersen 4, Anja Althaus 3, Henriette Mikkelsen 2, Gorica Acimovic 1, Bojana Popovic 1, Johanna Ahlm 1

Hypo: Alessandra Nascimento 11, Daniela de Oliveira Piedade 4, Seong Ok Oh 4, Francine de Moraes Cararo 3, Marion Limal 2, Erika Kirsner 1, Vivien Lerant 1.


 

 

Tonje Larsen - flot afslutning, foto Paul F

 

 

 

Aniko Kovacics - 19 årige Aniko Kovacics har overtaget dirrigentstokken på Györ holdet, i al fald var Kovacics klart Györs bedste angrebskort i kampen

- foto Klaus Thøstesen

CHL - gruppe 1

Larvik på semifinale-kurs

Larvik – Györ 29-27 (15-14)

Har man ikke allerede gjort det, er det vist på tide at indregne Larvik i favorit-kredsen til årets Champions League trofæ.

Selvom sejren mod Györ kun blev på 2 mål, så virkede sejren alligevel ret sikker, Larvik var aldrig bagud i kampen og hver gang Györ var ved for alvor at at komme ind i kampen trak Larvik lidt fra igen, mest suverænt i kampens sidste minutter da Györ var ved at komme op og Tonje Larsen trådte i karakter med tre mål på stribe.

Tonje Larsen kan ikke længere spille 60 minutter for fuld damp, men når hun giver den gas, er der ikke mange spillere i Verden, som er på højde med Larsen.

Udover Tonje Larsen havde Larvik i Heidi Løke og Lene Rantala et par profiler, som satte store aftryk på kampen, Løke med 10 scoringer og en helt utrolig gejst og energi, Lene Rantala med redninger, der ikke lod en velspillende Katalin Palinger noget tilbage.

Larviks hjemmeside skriver om kampen

TV 2 Norge har et stykke om kampen og et kort videoklip

vg.no

Larvik: Emily Stang Sando/Lene Rantala – Tonje Larsen 4, Inger Sofie Heieraas, Heidi Løke 10, Tine Rustad Kristiansen 5, Kari Mette Johansen 1, Karoline Dyhre Breivang, Nora Mørk 4, Raphaëlle Tervel, Pia Christine Narvesen, Marianne Iversen, Linn Jørum Sulland 3, Tine Stange 2.

Györ: Aniko Kovacics8, Aurelia Bradeanu 5, Simona Spiridon 4, Anita Görbicz 3 / 1, Orsi Vérten 3, Amorim 2, Agnes Hornyak 1, Mravikova 1
.
Udvisninger: Larvik 3x2 min., Györ 5x2 min.

1656 tilskuere i Arena Larvik

----

Nyt nederlag til Leipzig

RK Krim Ljubljana - HC Leipzig 32 - 26 (12-15)

Efter en fremragende 1. halvleg udeblev sensationen for Leipzig alligevel og holdet tabte med 6 mål til Krim. " Vi manglede skarphed und skal være mere hårde i forsvaret (Abgebrühtheit)" siger manager Kay-Sven Hähner til klubbens hjemmeside efter kampen

For Krim er der grund til at glæde sig over meget store præstationer af de to unge spillere Andrea Lekic og Szandra Zacsik

RK Krim Ljubljana - HC Leipzig 32 - 26 (12-15)

Ljubljana : Lekic 12/6, Szandra Zacsik 7, Liudmilla Bodnieva 3, Vergelyuk 3, Zrnec 2/1,Vidic 1, Gros 1, Jankovic 1, Dragana Cvijic (1)

Leipzig : Kudlacz 7, Müller 4/1, Omundsen 3/1, Ulbricht 3, Holmgren 2, Eriksson 2, Wiren 2, Rösler 2, Schulze 1


 

Ida Bjørndalen - topscorer for KIF Vejen, foto Hans Carstens

KIF Vejen videre i Cup Winners Cup

KIF Vejen - Lada 21 - 21 (12-14)

stillinger undervejs (5 minutters intervaller): 3:3, 6:6, 7:6, 9:9, 12:11, 12:14,
2. halvleg 12:14, 13:17, 16:18, 19:21, 20:21, 21:21.

Efter at KIF Vejen havde vundet den første kamp med 11 mål, var der reelt aldrig tvivl om hvilket hold der ville gå videre, faktisk var KIF Vejen foran med 4 mål efter 40 minutter og var tilsyneladende ikke langt fra også at vinde på russisk jord

jv.dk har et lille stykke om kampen

Ladas hjemmeside har matchfacts hvorfra de danske målscorere er hentet, se Ladas målscorere, tilskuertal og meget mere på Ladas hjemmeside som har et mere detaljeret referat på trapperne

målscorere KIF Vejen: Ida Bjørndalen: 8, Maura Visser: 2, Charlotte Højfeldt: 2, Young-Sook Huh 2, Lise Binger: 2, Mia Boesen: 1, Louise Svalastog: 1, Karina Jørgensen: 1, Susanne Kastrup: 1, Maida Arslanagic: 1


fotoreportage: Randers vandt til sidst

Randers HK – SKP Bratislava 31-26 (13-14)

Om det var fordi Randers ikke på forhånd kendte Bratislavas systemer, kan vi selvfølgelig ikke vide, men i al fald var hjemmeholdet noget overraskende bagud ved pausen i weekendens første kamp mos SKP Bratislava

Efter pausen fik Randers HK mere styr på tingene og det endte med en nogenlunde sikker sejr og dermed et fint udgangspunkt til returkampen i morgen, hvor Randers HK må undvære Chana Masson, der er skadet.

Randers Amtsavis skriver om kampen

Randers HKs hjemmeside skriver om kampen

fotos fra kampen

Hans Carstens har taget en meget vellykket fotoserie fra - kampen, se den på linket HER

Randers HK – SKP Bratislava 31-26 (13-14)
Randers HK: Mie Augustesen 6, Nina Wörz 5, Katrine Fruelund 3 (1), Alessandra Medeiros 3, Maria Fisker 3, Tanja Silitch 3, Berit Kristensen 3, Camilla Dalby 2 (1), Emilie Strangholt 1, Simone Kristensen 1, Jelena Eric 1

SKP Bratislava: Eva Hodoskova 5, Petra Benuskova 4 (2), Andrea Kerteszova 4, Marcela Martanovicova 3, Maria Globanova 3, Petra Stetokova 4, Miriam Simakova 1, Zuzana
Jansakova 1

866 tilskuere i Elro Arena Randers

Emilie Strangholt - Emilie Strangholt kom igen i dag på scoringslisten - foto Hans Carstens
Stetakova og to af Randers HKs rutinerede profiler Berit Kristensen og Katrine Fruelund - foto Hans Carstens
Nina Wörz - uvurderlig RHK profil, foto Hans Carstens

 

 

Anette Mikkelsen
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Lise Knudsen blev igen i dag topscorer for Silkeborg Voel

foto Erik Laursen

Dagens resultater i 1. division

Lyngby reddede det ene point i Århus

Viby if - Lyngby 22-22 (12-14)

stillinger undervejs: 5 min 4-5, 10 m 6-7, 14 m Lyngby TTO, 15 m 8-7, 20 m 9-9, 20 m Viby TTO, 25 m 10-12, halvleg 12-14,

35 15-17, 40 15-18, 42 Viby TTO (15-19), 45 18-19, 50 20-20, 55 22-20, 59 Lyngby TTO (22-21), slut 22-22


En kamp hvor Viby, som i forhold til Skive kampen havde Malene Wissing og Josefine Stafren tilbage på holdet, fik vist at de kan kæmpe alle 60 minutter. Men der blev brændt en masse fra begge sider.

Begge hold havde chancen for at afgøre kampen. Viby havde bolden med 50 sek tilbage men lavede angrepsfejl, og Lyngby fik efterfølgende kun et 3-meterkast efter tid ud af boldbesiddelse de sidste 25 sekunder.

EL

målscrere Viby IF: Anette Lindahl Mikkelsen 7, Caroline Lindberg Petersen 6, Ane Bjerg 4, Josephine Staffren 2, Anitha Jacobsen 1, Ninna Rysholt Poulsen 1, Lea Halsboe Larsen 1

målscorere Lyngby: Stine Kragh-Nielsen 8, Mie Gjerlufsen 6, Daniella Dragojevic 2 , Natascha Ohelendorff 2, Annika L.Jensen 1, Mette Vestergaard Brandt 1, Christina Haurum 1, Ida Sylvest 1

-----

Uafgjort på Falster

Nykøbing Falster - Silkeborg Voel 27-27

Fire minutter før tid førte Silkeborg Voel med 24-27 og fik tilkendt et straffekast, der kunne have afgjort kampen. Men Line Pedersen reddede straffekastet og efterfølgende scorede Sarah Iversen, Tine Mikkelsen og Britt Roslyng til slutresultat 27-27.

NFH var endda tæt på at tage begge point da Tine Mikkelsen i kampens sidste angreb forøgte sig med et gennembrud, men blev tacklet af den tidligere NFH spiller Helene Bruhn Sørensen.

NFH appelerede forgæves for straffekast og kampen sluttede uafgjort, et resultat som man godt kan sige at ingen af holdene for alvor kunne bruge..

Folketidende skriver om kampen

Midtjyllands Avis skriver om kampen

og Silkeborg Voels hjemmeside har et lille stykke

målscorere NFH: Tine Mikkelsen 8, Brit Roslyng 7, Sarah Iversen 6, Annekatrin Hartmann 3, Malene Johansen 2, Ida Olesen 1

målscorere Silkeborg Voel: Lise Knudsen 8, Melanie Felber 4, Katrine Bay-Smidt 3, Lene Bendixen 3, Sanni L. Eriksen 3, Jette Hansen 2, Camilla Haagensen 1, Mette Lindberg 1, Helene Bruhn Sørensen 1, Camilla Eriksen 1,


 

Line - foto Anton Nordestgaard

FCM ude af Europacup

Line Fruensgaard har spillet sin sidste internationale kamp

FCM - Zvezda 32-21 (15-11)

Ikke helt uventet er FCM slået ud af årets CWC Cup - Midtjyderne stred ganske enkelt forgæves mod overmagten i eftermiddagens returkamp i Rusland.

Selvom det selvfølgelig ikke er nogen skam at tabe til et hold som Zvezda, så er det en ufattelig tom fornemmelse at være ude af en turnering som CWC allerede inden kvartfinalerne og skuffelsen er da også udtalt blandt de spillere, som FCMs hjemmeside har kommentarer fra.

Blandt de spillere er ikke Katja Nyberg, Nyberg var nemlig ikke med i Rusland for at bakke sine holdkammerater op, i stedet kunne man mens man fulgte opdateringen på FCMs hjemmeside på norsk TV se Katja Nyberg blandt tilskuerne til Larviks kamp mod Györ - meget dårligt signal.

Resultatet betyder at europamester.dk's hovedperson Line Fruensgaard har spillet sin sidste internationale kamp.

Line har repræsenteret enten Ikast eller Danmarks landshold i de fleste europæiske lande, hun har været med til at vinde City Cup, EHF cup og CWC med Ikast - i eftermiddag sluttede den internationale karriere, tilbage for Line står en halv snes kampe i Danmark.

målscorere iflg. FCMs hjemmeside

AOH.dk har et stykke om kampen

Gro Hammerseng 6, Mette Sjøberg 4, Tonje Nøstvold 3, Maria Sørensen 3, Trine Troelsen 2, Line Fruensgaard 2, Susan Thorsgaard 1


 

 

stillingen inden dagens kampe

Weekendens program i 1. division

lørdag 14:00 NFH, Nyk. F. - Silkeborg-Voel
Mens Silkeborg Voel har vist svaghedstegn på det seneste har NFH vundet de sidste 5 kampe og har bla slået Roskilde og favoritdræberne fra AGF og selvom NFH egentlig var ude af topstriden vil falstringerne med en ny sejr faktisk være tilbage i striden om en plads i oprykningsspillet.

Silkeborg Voel er gledet fra en sikker førsteplads ned på en aktuel placering som nr. 5 og et nederlag i dagens kamp vil nok betyde endegyldigt farvel til den direkte oprykning.


lørdag 15:00 Viby IF - Lyngby
Viby IF tabte i midtugen ret klart til 2. div. holdet fra Skive og på den baggrund ligner det to point til udeholdet.

Men Viby manglede på den anden side et par spillere i Skive, så måske venter der en overraskelse, Viby vil med en sejr lægge lidt luft til den direkte nedrykning så ingen tvivl om at århusianerne vil sælge sig så dyrt som muligt


søndag 13:00 Fredericia HK - TIHF
Fredericia henter to point mod TIHF, nu hvor u18 holdet ligger stille, har Fredericia måske nogle af klubbens meget stærke ynglingespillere med på holdet


søndag: 14:00 Frederikshavn - FOX Roskilde
Frederikshavn har fordel af hjemmebane, til gengæld har Roskilde fordel af 4 point mere end nordjyderne i tabellen, så presset er helt klart på hjemmeholdet, som simpelthen SKAL vinde for at bevare muligheden for direkte oprykning


Zvezda - Ikast, plakaten

EHFs turnering for Pokalvindere præsenterer Zvezda, Zvenigorod, Rusland mod Midtjylland, Ikast, Danmark (klik på plakaten for større version)

 

 

Maida Arslanagic - viste god form mod Lada

 

 

 

weekendens danske europacup kampe

Cup Winners Cup

lørdag: Lada - KIF Vejen (15-26)
Der er ingen som helst tvivl om at KIF Vejen får hænderne fulde, men når det er sagt så skal et forspring på 11 mål simpelthen også være nok.

KIF Vejen er rejst til Rusland uden Stephanie Melbeck, se mere på KIF.dk

OBS: LIVE UPDATE PÅ KIF VEJENS HJEMMESIDE (husk at klikke på "opdater" eller tryk på f5 tasten jævnligt)

-----

lørdag: Zvezda - FCM (24-27)
FCM fik fightet sig til en beskeden tre-måls sejr og efter alt at dømme betyder det at midtjyderne når dagen er omme er ude af Europa Cup.

Men inden man helt skriver FCMs europæiske gravskrift, skal det selvfølgelig med, at man sidste år i Champions League spillede uafgjort på udebane mod Zvezda, der dog i denne sæson virker noget stærkere end for et år siden - ikke mindst nu da hvor Postnova er kommet til, men heller ikke Andryushina var med sidste år.

FCM har optakt v. Kenneth Jensen

Liveupdate på FCMs hjemmeside (starter VIST klokken 15.00 dansk tid)

----

EHF Cup

Randers HK - SKP Bratislava (0-0)
Randers spiller begge kampe mod slovakiske SKP fra Bratislava i denne weekend.

Slovakisk håndbold er måske ikke direkte skræmmende, men deres landshold har spillet næsten lige op med Ungarn. Slovan's mest kendte spiller højre backen Miriam Simakova har tidligere haft en ganske flot karriere i Bundes Ligaen.

Randers bør ikke mindst i kraft af den dobbelte hjemmebane ikke få problemer med at gå videre til kvartfinalerne, men det kan godt blive et par udmærkede kampe undervejs.

Randers har Simone Kristiansen og Thea Olesen (billedet) fra U18 Ligaen med i truppen

Randers Amtsavis lægger op til kampen

Randers HKs hjemmeside har også optakt

 

søndag: SK Århus - Kuban Krasnodar (25-29)
SK Århus er bagud med 4 inden returkampen mod russiske Kuban Krasnodar, som har den tidligere russiske landsholdskeeper Svetlana Rozintseva i truppen.

Fire mål burde kunne indhentes på hjemmebane, omvendt var SK Århus ikke særligt overbevisende i midtuge-kampen mod FCM.

Kampen spilles i Odder


 

 

Frida Toveby - foto Klaus Thøstesen

Toveby overvejer karrieren

Måske bliver Madeleine Gustafsson ikke den eneste af de 4 snart forhenværende svenske spillere i Aalborg, der stopper karrieren.

I al fald overvejer Frida Toveby også om det skal være slut og hun så i stedet skal satse på at færdiggøre sit jurastudie og satse på en civil karriere.

Gøteborg Posten har talt med Frida Toveby og med Bjørn Blomquist og her er det at Toveby udtaler

- Jag har varit i kontakt med ett par klubbar i Tyskland och Danmark, men jag och Erik (Fritzon, kæreste) vill inte bo isär längre. Därför kommer det att bli avgörande. Blir han kvar i Sävehof flyttar jag hem, vi får se om jag fortsätter spela eller om jag lägger av. Jag håller på med mitt examensarbete nu (læser jura) så jag har en civil karriär att falla tillbaka på om det skulle bli så.

se indlægget på GP.se i sin helhed

Det er endnu uklart om Linnea Torstensson fortsætter i Aalborg og om Johanna Ahlm vender tilbage fra Viborg - Ahlm har ikke fået meget spilletid i Viborg, på den anden side er det måske heller ikke så sjovt at komme tilbage til Aalborg, hvis hele svensker-kolonien er udrenset

Isabella Gulden som inden finanskrisen også lignede en kommende spiller i den danske liga har forlænget med Sävehof

færre svenske spillere i ligaen

I det hele taget kan det tynde gevaldigt ud blandt de svenske spillere i den danske liga i den kommende sæson - Tina Flognman har kontraktudløb i GOG, der formentlig rykker stortalentet Kathrine Heindahl op på ligaholdet, Annika Freden har kontraktudløb i Horsens, som nok ikke har råd til fuldtidsspillere, hvis man rykker ud af ligaen og endelig så skulle Johanne Wiberg have kontraktudløb i FCK og med Wibergs skadesfrekvens in mente vil rygter vide at både Daniela Dragojevic og Sarah Iversen er emner der overvejes på de bonede gulve


Champions League - weekendens program

gruppe A

lørdag Larvik HK - Györi AUDI ETO KC
Begge hold vandt i sidste week-end og det er måske også gruppens to stærkeste hold som møder hinanden i Larvik. Sjovt nok også to klubber, der begge har haft økonomiske muskler til at hente så store profiler som Gro Hammerseng, Katja Nyberg og Katrine Lunde ud af den danske liga

Larviks hjemmeside har optakt

Kampen vises på norsk TV 2 fra klokken 14.00


lørdag: RK Krim Mercator - HC Leipzig
Selvom man ikke skal undervurdere nogen hold på dette niveau, så må det alt andet lige være en kamp som Krim kan/skal vinde, hvis man vil være med i opløbet om toppladserne, Krim gjorde det godt i 1. halvleg i udekampen mod Györ og i et interview på EHFs hjemmeside udtaler Krims træner Marta Bon, at det denne gang er målet at spille godt gennem alle 60 minutter

HBVF har en udførlig optakt til kampen i Ljubljna

Katrine Lunde - skifter fra Viborg til Györ, foto Hans Carstens


gruppe B

lørdag: Viborg HK : Hypo Niederösterreich
Viborg HK viste i sidste runde i Rusland at spillet er ved at være på samme niveau som sidste sæson, Jurack er stadig ude, men bagkæden er stadig bred og med Nora Reiche tilbage har man endda en venstrehåndet spiller at kunne sætte ind.

Eneste svage punkt er vel at der ikke rigtigt er nogle alternativer til Henriette Mikkelsen og Anja Althaus. Diana Møller og Karen Smidt kan aflaste, men ikke uden niveauet falder. Et spændende træk kunne være at prøve med Bojana Popovic på fløjen, Bojana spillede faktisk fløj i Buducnost og det vil i al fald brede Hypos forsvar ud.

Nu virker Hypo i denne sæson ikke helt så stærke som for et par år siden, da holdet nåede finalen i CHL - Hypo gik videre fra puljen med Aalborg og Metz og det var nok ikke den stærkeste pulje

Viborgs hjemmeside har optakt - Pia Hildebrand glider ud til fordel for Acimovic

Kampen sendes på TV 2 fra klokken 16

søndag: C.S. Oltchim Rm. Valcea : HC Dinamo
Sandsynligvis skal rumænske Valcea og russiske Volgograd kæmpe om at følge med Viborg til semifinalerne. Det var ikke så meget det at Valcea vandt i Østrig men måden det skete på, som gjorde at rumænerne anført af tandemparret Vitziu og Neagu må være favoritter mod russerne, som i gruppespillet kun fik et enkelt point (mod Buducnost) i udekampene

EHFs champions League side har et interview med Voina, som ikke rigtigt fortæller andet end almindeligheder, som at det bliver en svær kamp, alle hold på dette niveau er gode osv.


 

 

Lotte Haandbæk - foto Rosenkilde

- Håndboldfødselsdage

Lotte Haandbæk

Tidligere Team Esbjerg-spiller Lotte Haandbæk fylder 32 i dag.

Lotte Haandbæk var front-figuren på et Esbjerg kuld, som udover Lotte selv bestod af Carin Larsen, Ane Krogsgaard, Karin Lund, Lena Jensen m.fl., som hele tre gange spillede Team Esbjerg i ligaen.

Haandbæk var en teknisk utrolig dygtig spiller og besad samtidig et mesterligt overblik over kampens strategiske muligheder.

Ved siden af sin håndboldkarriere præsterede Lotte Haandbæk at uddanne sig til gymnasielær og efter en fødsel komme tilbage til liganiveau, hun indstillede for et par år siden elitekarrieren i forbindelse med sin anden graviditet.

Lotte Haandbæk spillede kun en lille håndfuld landskampe, hun udtalte selv i forbindelse med et interview vi lavede med hende her på europamester, at det nok skyldtes manglende fysik.

Måske er det rigtigt, måske kunne Lotte Haandbæk have fået en større håndboldkarriere, hvis hun var flyttet til en større klub, det finder man aldrig ud af, Haandbæk har jo under alle omstændigheder klaret sig fint og hun spiller den dag i dag på Team Esbjergs 2. hold i 2. division, hvor tempoet måske ikke er helt det samme, som det var for 4-5 år siden, men hun tager stadigvæk tre driblinger før et straffekast, hun spiller sikkert også stadigvæk med nr. 8 og hun vil for en generation af danske fans altid være at finde på vores indre All Star of All Times hold