Efter
et par lidt halvforkølede præstationer
mod AGF og Hypo var Viborg i den vigtige kamp mod
Volgograd tilbage i den rolle man bedst kender holdet,
som et ægte tophold.
Viborg
var klar fra start. Det var man ganske vist også
mod Hypo, men i dag bevarede Viborg spillerne koncentrationen,
der blev tacklet i gennem i forsvaret og i angrebet
blev bolden flyttet hurtigt og fornuftigt i nogle
flotte kombinationer.
Som
i mange af Viborgs store kampe gennem de sidste mange
år, var det Rikke Skov, der gik forrest med
en karakteristisk viljefast vildskab. Skov gør
det ikke alene, Varzaru tryllede og spillede en ny
flot kamp og så stod Katrine Lunde i målet
på et niveau, som kun en lille håndfuld
keepere i Verden behersker.
Sejren
betyder at Viborg er klar til semifinalerne, hvor
man formentlig møder enten Györ eller
Larvik.
stillinger
undervejs: 5. min 0-3, 10 min 3-6, 15 min 3-9, 20
min 4-12, 25 min 8-15, 30 min. 11-17
35 min. 15-20, 40 min. 16-24, 45. min. 18-25, 50.
min. 21-27, 55. min 23-29, 60. min. 23-32
Ringkøbing
overtog - i al fald indtil Roskilde og Silkeborg har
spillet i morgen - 1. pladsen i 1. division.
AGF
var til kampen lidt handicappet af skader og sygdom
hos et par af stamspillerne og de måtte efter
kampen bare konstatere at Ringkøbing var et
bedre hold på dagen.
Ringkøbing
spillede solidt og uden de store udsving, Betina Kjær
er udviklingslandshold eller ej en af Danmarks bedste
håndboldspillere og Ringkøbing har i
det hele taget et ganske fornuftigt hold og man forstår
hvis holdet ærger sig over de dumme pointtab
mod hold fra tabellens nederste halvdel
Topscorerværdigheden
hos AGF blev delt af 4 spillere: Ulla Schmidt , Sisse
Alker , Henriette Hansen & Sorour Hooshyar scorede
hver 4, mens Betina Kjær scorede 9 for Ringkøbing.
Der
skulle være fotos fra kampen senere i aften
eller i morgen formiddag.
Heidi
Løke, 11 mål og en fremragende kamp,
foto Paul F
Storsejr
til Larvik mod Leipzig
Larvik
Leipzig 31-21 (15-11)
Larvik
sikrede sig efter al sandsynlighed en plads i årets
Champions League semifinaler, da de norske mestre
på hjemmebane vandt sikkert med 31-21 over Leipzig.
Skal
Larvik være helt sikre kræves dog at Györ
får point i aftenens udekamp mod Krim, ellers
kan Krim med en 5 måls sejr i Larvik næste
weekend stadig komme videre på bekostning af
de norske mestre.
I
dagens kamp mod Leipzig trak Larvik, som ellers var
uden Tonje Larsen, tidligt i kampen fra, Leipzig var
uden den skadede norske spiller Renate Urne og det
betød måske mere end man lige skulle
tro. I al fald kan man ikke komme udenom at leipzig
skuffede en smule, Susan Müller var ikke på
banen og det var faktisk kun Ania Rössler, der
leverede noget som mindede om europæisk klasse.
Leipzig: Sara Eriksson 4, Anja Rösler 4, Luisa
Schulze 3, Natalie Augsburg 3, Karolina Kudlacz 2,
Maike Daniels 2, Anne Ulbricht 1, Sara Holmgren 1,
Mette Ommundsen 1
Udvisninger: Larvik 3x2 min., Leipzig 2x2 min.
Dommere: Ivan Cacador/Eurico Nicolau (POR)
Sarah
Iversen gik forrest.
NFH
- Brabrand IF 26-24 (14-9)
NFH
var kæmpefavoritter mod Brabrand, men Brabrand
har i denne sæson vist at holdet ofte er bedst
når de er mest undertippede og efter 14-9 til
pausen var brabrand efter pausen ikke langt fra den
store overraskelse.
Havde
det ikke været for stregspiller Sarah Iversen,
så kan det også godt være at det
var lykkes for Brabrand - ved stillingen 25-24 et
lille minut før slut, var det i al fald Sarah
som lukkede kampen. hvor hun udover 11 scoringer bidrog
med en gejst og det var iflg. vores udsendte Sarah,
som kampen i gennem forsøgte at psike sine
medspillere frem.
Meget
stor kamp af Sarah, som endnu en gang fik sat en tyk
streg under at udviklingslandsholdet er en stor parodi
Søren
T. Larsen var med til kampen og har taget en fotoserie,
billederne er på nettet i løbet af søndagen
Arslanagic
- foto Erik Laursen
KIF
besejrede Zvezda
KIF
Vejen -Zvvezda 24-23 (12-9)
KIF
gjorde der simpelthen fremragende mod de tidligere
Champions League mestre fra Zvezda.
Godt
nok endte det med at KIF Vejen kun vandt med et enkelt
mål og næppe undgår en "snitter"
i Rusland, men det skal ikke tage noget fra KIF Vejens
indsats som var ganske enkelt fremragende om end det
selvfølgelig var ærgeligt at sejren var
ved at smuldre til sidst.
KIF
Vejen spillede kampen i gennem med stor tålmodighed
og et meget stærkt forsvar og så spillede
Rikke Schmidt en kamp på det samme niveau som
hun viste, da hun på højden af sin karriere
spillede i Slagelse.
Allerede
ved pausen var danskerne i front med 3 mål og
stille og roligt udbyggede man føringen efter
pausen, hvor Arslanagic selvfølgelig med 11
mål gjorde det godt, men også spillere
som Huh og Melbeck bød ind med gode ting, som
satte de berømte gæster under stort pres.
Når
Zvezda mod slutningen alligevel fik reduceret KIF
Vejens føring og endda med en smule mere held
kunne have vundet kampen, var det nok først
og fremmest fordi at bredden på Zvezda holdet
var meget større.
En
flot præstation af KIF Vejen og et lidt ærgeligt
resultat
KIF
Vejen: Maida Arslanagic 11, Susanne Kastrup 5, Maura
Visser 3, Stefanie Melbeck 3, Young Sook-Huh 2
Zvezda
Zvenigorod: Elena Dmitrieva 5, Liudmila Postnova 5,
Elena Polenova 5, Ekaterina Andryushina 2, Anna Vinogradova
2, Irina Baranovskala 1, Oxana Koroliova 1, Ekaterina
Vetkova 1, Nadezda Potapenka 1
Det
er virkelig ikke gået Viborg HKs vej i ungdomsrækkerne
i denne sæson. For første gang i mange
mange år er Viborg HK ikke repræsenteret
i hverken junior- eller ynglingeligaen.
Det
betød at man efter jul rykkede de to landsholdsspillere
Mathilde Kristensen fra det danske landshold og Caroline
Müller fra det tyske landshold op på U18
holdet som da også er ubesejrede her i 2010.
Desværre
viser det sig nu at resten af sæsonen bliver
uden playmaker Caroline Müller.
Caroline
pådrog sig nemlig i en landskamp mod Østrig
i sidste måned en alvorlig knæskade, som
viste sig at kræve en operation.
Caroline
blev opereret i mandags og håber selv at være
tilbage allerede i oktober. I al fald står det
fast at fighteren fra Leipzig bliver i Viborg i næste
sæson.
Viborgs
U16 hold er i næste weekend med i finalen i
Elite Cup, men om Müller ville have været
med der, er nok tvivlsomt, da hun som sagt har spillet
U18 hele 2010
Sarah
Clausen - har gjort det forrygende i TTH målet.
Sarah er lillesøster til Sophie Clausen som
spiller på Tarms bedste seniorhold i 2. div
weekendens
program i U16 ligaen
Vest
søndag
11:00 Horsens HK - Tarm-Foersum Det er "vind eller forsvind" for begge
hold, Tarm har spillet en kamp mindre end Horsens,
som til gengæld vandt den omvendte kamp i Tarm
.
Kampen
tegner på forhånd meget jævnbyrdig
og det kommer nok meget til at handle om, hvem der
er bedst til at fordele ressourcerne over hele kampen
og ikke mindst hvem der har noget at skyde med til
sidst.
søndag
16:00 FC Midtjylland - TTH Kampen i Holstebro sluttede uafgjort og det kunne
man også godt forestille sig blev resultatet
i dag. FCM mangler 2 x Sofie Sørensen og Bæk
og det kan blive dyrt for FCM
Øst
søndag 13:25 FIF Ajax København
FIF har ikke haft den store succes i årets U16
serie, så Ajax der håber på at komme
til DM må trods udebane være favoritter.
Heller
ikke i Øst-ligaen er der svage hold, så
kravet til Jimmys piger er selvfølgelig parathed
og så ellers vise at man vil det her
Katrine Poulsen (med det grønner
5 tal) - "assistdronningen" fra Aalborg
DH kan give SK Århus store problemer i søndagens
U 18 liga kamp
Schyberg
- FIF keeperen er blandt de bedste i årgangen
og en af grundstammerne på FIF holdet
Weekendens
program i U18 Ligaen
vest
søndag
17:00 Aalborg DHU - SK Århus
SK Århus vil selvfølgelig forfølge
chancen for en plads i DM semifinalerne - de to hold
har allerede spillet to gange mod hinanden indenfor
den sidste uge, tirsdag vandt SK Århus hjemme
i ligaen og torsdag vandt Aalborg i semifinalen i
Elite Cup
søndag 17:15 FC Midtjylland Randers HK Randers kom mod Sønderjyske omsider på
tavlen og med Stephanie tilbage i målet har
kronjyderne fået en forstærkning, der
nærmest svarer til hvis holdet i Guldbager Ligaen
fik tilgange af Cecilie Leganger.
FCM
har imidlertid i Anne Sofie Ernstrøm også
en keeper, der ved hvad det drejer sig om og FCM må
trods alt være favoritter
øst
lørdag
Roskilde Håndbold VSH 2002 Da sæsonen gik i gang tilbage i august regnede
vi med at Roskilde ville være et godt bud på
en DM titel, der er så sket det at Cecilie Greve
er rejst hjem til Lammefjorden og Signe Pedersen har
spillet på seniorholdet
Selv
uden de to profiler er Roskilde med i opløbet
om en plads i DM slutspillet og er i al fald klare
favoritter mod VSH
søndag 14:40 Øresund Håndbold
- FIF FIF virker til at have et godt hold i denne sæson
og trods udebane vil alt andet end en sejr til FIF
pigerne være en stor overraskelse
søndag 15:30 TMS, Ringsted Ajax København Pga Rene skal med Slagelse til Silkeborg har vi
desværre ikke mulighed af at give kampen mellem
vores to sjællandske favorithold særlig
opmærksomhed.
Ajax
er allerede kvalificerede til DM, TMS har fået
en rolle som favoritdræbere i Øst-ligaen
og favoritterne kommer til at arbejde hårdt
for at få de to point med hjem til København
Antons
fotos fra FCM - Team Tvis Holstebro
Så
kom Antons fotoserie fra FCM - TTH-kampen også
på nettet og kan ses i sin helhed på linket
HER
Billederne
viser hvor meget de rette lysforhold betyder for fotograferne,
det er nogle fotos i virkelig god kvalitet.
Herunder
nogle få smagsprøver
Desværre
ser det ud til at der er faldet en del fotos ud, det
er ærgeligt, for Anton har sendt alle billederne
og det er som sagt en rigtig god serie - omvendt har
der også været et par rykkere for fotoserien
og nu får i den, så må vi se om
vi kan lave en opdaeret udgave med lidt flere billeder
Taz
var med i Ikast
AK
var nok en af dem der så mest frem til kampen
TTH
træner Niels Aagesen Hjortlund Nielsen
Sandra
Toft
Blanco
AK
Flere
fotos
Herunder
nogle af de bedste af de billeder, som desværre
er faldet ud af fotoserien
Mulle
og Troelsen efter kampen - foto Anton Nordestgaard
Henriette
Dahl er en dygtig keeper, men hun er også en sjov
og en sød pige - foto Anton Nordestgaard
Line
skriver autografer - foto Anton Nordestgaard
SK
Århus ude af pokalturneringen
SK
Århus - Aalborg DH 27-36 (12-18)
Efter
i sidste sæson at have gået hele vejen
til Pokalfinalen er SK Århus denne gang ude
af turneringen allerede inden holdene fra Jylland
krydses med holdene fra Fyn, Sjælland og København
SK
Århus tabte fredag aften til det formstærke
Aalborg hold, som med unge Christina Hansen i en af
hovedrollerne vandt en sikker sejr over SK Århus,
som simpelthen mangler bredde på bænken
og måske burde man gøre som Aalborg,
der aldrig har været bange for at tage ynglingespillere
med i truppen og give dem spilletid, i går spillede
Rikke Ebbesen således for 2. dag i træk
mod SK Århus, idet Ebbe også var med i
torsdagens U18 kamp.
Tilbage
til kampen - det vil simpelthen være så
ærgeligt, hvis en af de nye spillere som Aalborg
præsenterer på mandag er en relativ middelmådig
fransk stregspiller. Christina Hansen virker i den
grad parat til et størrre ansvar i ligaen og
fremhæves udover af vores kilde også i
referatet på Sharks
hjemmeside
Christina
Hansen - en mellemting mellem Randi Gustad og Mette
Meldgaard og en stor fighter
Michelle
Gandrup - får måske selskab af et par
spillere fra U18 holdet. Michelle var forhåbentlig
inde over til det nye udviklingslandshold
foto
Erik Laursen
Weekendens
kampe i 1. division
lørdag 14:00 NFH, Nyk. F. HK Brabrand IF Efter ni kampe uden nederlag banker NFH for alvor
på mod topholdene og en sejr mod næsten
nedrykningsdømte Brabrand vil i al fald indtil
i morgen sende falstringerne helt op på slutspilspladserne.
14:30
Øresund Håndbold Viby IF Selvom
der ikke er den store forskel på de to hold
i tabellen, så må Øresund være
klare favoritter.
Holdet
virker nemlig til for alvor at have fundet formen
her mod slutningen af sæsonen og sjællænderne
spillede sidst de spillede hjemme uafgjort mod topholdet
fra Ringkøbing.
Viby
har som nævnt i sidste uge skiftet ud på
trænerpladsen, sådan at det nu er Lone
Mathiesen der er cheftræner
15:30
AGF, Århus - Ringkøbing Ringkøbing
har brug for de to point for at holde trit med Roskilde
og Silkeborg og selvom AGF før har overrasket
på hjemmebane, så kommer vestjyderne i
al fald til Århus som favoritter og så
kan man jo sige, at Ringkøbing er advaret på
forhånd af de mange overraskelser, der har været.
15:00 TIHF - Frederikshavn FOX Frederikshavn
vandt hjemmekampen uden kamp og efter nogle tætte
kampe, ligner det en sikker sejr og to relativt nemme
point for nordjyderne, der stadig har en lille chance
for at blande sig om den direkte oprykning
15:00
Fredericia HK 1990 Lyngby HK Reelt
er Fredericia fri af nedrykningsfare, men derfor kan
det godt blive svært for Lyngby, der kun har
vundet en ud af de sidste 4 kampe.
Fredericia
vil muligvis forstærke holdet med nogle af spillerne
fra ynglingeholdet og så får Lyngby det
svært.
16:00
Silkeborg-Voel Slagelse F.H.
Silkeborg havde store problemer med Slagelse i udekampen,
som kun blev vundet med 23-22.
Slagelse slipper efter al sandsynlighed for direkte
nedrykning, men der er til gengæld store chancer
for at holdet skal ud i overlevelseskampe mod et hold
fra 2. division. Med mindre selvfølgelig det
lykkes at overraske i Silkeborg !
SK
Århus U 18 keeper Laura Mikkelsen fylder 18
år i dag.
Da
Laura blev gammel nok til kredshold og talenttræning
spillede hun i HEI, men kom senere videre til Brabrand
IF, hvor hun i et par sæsoner var en sikker
sidste skanse.
I
denne sæson spiller Laura på SK Århus
U18 Liga hold, hvor hun flere gange har haft en afgørende
rolle.
Laura
er ubestridt et stort keepertalent, hun er både
modig og også god til at huske skudmønstre
osv.
Karin
Mortensen har i snart mange år været århusiansk
håndbolds bedste keeper, uanstet om Karin stopper
efter denne sæson eller ej, så nærmer
tiden sig for et tronskifte. Laura Mikkelsen er nok
ikke noget dårligt bud på en efterfølger.
----
Pernille
Vaaben Nielsen
Endnu
en keeper - Roskildes Pernille Vaaben - fylder år
i dag. Pernille fylder 21.
Vaaben
var som ungdomsspiller et meget stærkt kort
på Sønderjyske Ungdoms bedste U16 og
U18 hold, hun nåede både at debutere på
SønderjyskEs bedste hold og vise gode evner
som keepertrøner i SU inden turen gik til Roskilde,
hvor hun danner keeperduo med veteranen Anne Munk.
Pernille
var som ungdomsspiller nogle gange med omkring 88-89
landsholdet, man kan ikke længere slå
landsholdsspillere op på dhf.dk, så det
vides ikke om Pernille nogensinde fik debut, men med
i truppen var hun i al fald et par gange.
Tillykke
med fødselsdagen til Vaaben¨
----
Ricka
Falk Gindrup
Roskildes
stregspiller Ricka Gindrup fylder år i dag.*
Ricka
har vist spilelt nogle enkelte kampe med 92-93 landsholdet
og nu hvor det er kommet fre, der skal to forskellige
hold til OL og VM, må hun helt klart være
et emne til et af holdene.
Gindrup
er en høj og bomstærk pige, hun er en
pige, man godt kan slå sig på i forsvaret
og som i den anden ende er rigtig god til at skabe
plads til sig selv og sine medspillere, hun er allerede
god til at gribe bolden med en højt hævet
hånd og et par spillere hængende på
ryggen.
Rixka
skal nok blive spændende at følge fremover.
*Iflg.
kalenderen fylder Ricka 18 i dag og efter hun sidste
år var med til U16 DM slutspillet for Roskilde
spiller hun i år med på klubbens ynglingehold,
så det peger jo hen mod at Ricka er 92'er.
Researchen
til Rickas fødselsdagsindlæg peger imidlertid
på, at hun er fra 93. Godt nok har Ricka spillet
U18 hele sæsonen, men Amanda Brogaard har jo
også spillet på Roskildes ynglinge hele
sæsonen, så uden at være helt sikker,
bliver det:
tillykke med de 17 Ricka
12.
marts 2010:
Fotos
fra U18 Liga: FCM - Sønderjyske Ungdom
Så
fik vi også Anton Nordestgaards billeder fra
sidste søndags U18 Ligakamp mellem FCM og Sønderjyske
Ungdom på nettet.
BIlledserien
skulle selvfølgelig have været på
nettet i sidste uge, men nu skulle det altså
være i orden.
Det
skal med at når bilelderne ikke er i samme kvalitet
som bilelderne fra kampene i Guld Bageren Ligaen,
skyldes det at lyset i hallen ikke er helt så
godt.
Antons
fotos fra FCM - Team Tvis Holstebro i onsdags, skulle
gerne være på nettet i morgen.
"Ebbe"
klar til at tage et straffekast, meldingen i øresneglen
fra Aalborg har været at Rikke Ebbesen virkeligt
gjorde en forskel og det er svært ikke at være
imponeret af den unge Aalborg fløj - foto Kim
Thomsen
Louise
Kristensen, Christina Gylling SK Århus), Jeanette
Andersen og Anne Bønning SK Århus # 5)
weekendens
Champions League program
Der
spilles i denne weekend både Champions League
og kvartfinaler i EHF Cuop, CWC og Challenge Cup (den
tidligere City Cup).
Herunder
en oversigt over weekendens kampe i Champions League,
som sædvanligt skal der henvises til EHFs Champions
League side, hvor der både er program, stillinger,
målscorere, artikler og fotos eller video fra
næsten alle kampe. Det er virkelig godt og om
ikke andet så for at få EHF til at blive
ved med at gøre så meget ud af internetdækningen
bør man besøge siden - linket er HER
gruppe
1
lørdag
14:15 Larvik HK - HC Leipzig
Leipzig vinder og vinder i den tyske liga, men har
det svært i Champions League og Larvik ligner
en klar favorit. En sejr vil ikke nødvendigvis
sikre Larvik en plads i semifinalerne, men det er
tæt på.
Larvik
er uden Tonje Larsen og Leipzig er uden Renate Urne
- se mere på Larviks
hjemmeside ...Leipzigs
hjemmeside har et lille stykke om gæsternes
ankomst til Norge
lørdag 18:00 RK Krim Mercator - Györi
AUDI ETO KC
Da gruppespillet gik i gang, var der ikke rigtigt
nogen, der egnede med Krim. Klubben var på randen
af konkurs og måtte fx. tage bussen til den
første udekamp mod Metz. Siden blev det meget
bedre og da man kom til den her mellemrunde var Krim
vel blandt favoritterne til at vinde gruppen. Ange
ting er imidlertid gået skævt og nu skriver
EHF at holdets anfører og topscorer Andrea
Lekic er ude med en skade.
Györ
kan med en sejr definitivt sikre en plads i semifinalerne
EHFs
hjemmeside har et lille interview med Györs
brasilianske spiller Amorim
1
2
3
4
4
3 0 1
4 3 0 1
4 1 0 2
4 0 0 3
Györi
AUDI ETO
Larvik
Krim Mercator
HC Leipzig
103
- 096
109 - 105
116 - 112
094 -109
6
p
6 p
4 p
0 p
Lekic
- ikke med mod Györ, foto Marius Ionescu
gruppe
2
lørdag
16:15 Viborg HK HC Dinamo Volgograd
Viborg har siden nederlaget i Rumænien, hvor
Anja Althaus blev skadet ikke været helt fantastisk
overbevisende. den grønne skude vaklede mod
Esbjerg og selvom man fik begrænset nederlaget
mod Hypo, så var indsatsen jammerlig.
I
kraft af udesejren mod Dynamo har Viborg HK dog stadig
de bedste kort på hånden i forhold til
en kvalifikation til semifinalerne, Viborg er på
hjemmebane og har et stort og entutiastisk publikum
i ryggen. Selvom Althaus stadig er ude så har
Karen Smith gkort det meget bedre end nogen med rimelighed
kunne have forventet, Smith har før stået
i Viborgs forsvar, men hun har de sidste uger vist,
at hun også har potentialet i den anden ende
og det burde alt andet lige give Viborg noget tryghed.
Man
kommer ikke udenom at Viborg har kniven for struben,
men det har Volgograd i endnu højere grad -
russerne har hidtil ikke fået point på
udebane overhovedet og i morgen er det kun en sejr
der tæller
søndag
19:00 C.S. Oltchim Rm. Valcea - Hypo Niederösterreich
Valcea er som det eneste hold 100% sikre på
en plads i semifinalerne, men der er ingen grund til
at tro at rumænerne af den grund vil forære
Hypo noget som helst. Valcea vil tværtimod forsøge
allerede mod Hypo at sikre sejren i puljen og en sandsynlig
semifinale mod Larvik
1
2
3
4
4
3 1 0
4 2 0 2
4 1 1 2
4 1 0 3
Oltchim
Valcea
Viborg HK
HC Dinamo
Hypo
88
- 76
122 - 97
80 - 81
108 - 124
7
p
4 p
3 p
2 p
Vizitiu
i den første kamp i Wien, foto Marius Ionescu
ZRK
Kikinda - TSV Leverkusen
Det serbiske hold Kikinda, der anføres af den
tidligere KIF Vejen spiller Marina Rokic har på
vejen til kvartfinalen slået et hollandsk, et
spansk og et rumænsk hold og selvom Leverkusen
med flere store tyske navne vel er favoritter, så
kan Kikinda godt blive et ubehageligt bekendtskab
Elda
Prestigió - HC Kudan Krasnodar Kuban slog i sidste runde SK Århus ud af
turneringen, vi skal ikke gøre os kloge på
noget, men Elda ligger nr 2 i Spanien og med opadgående
formkurve bør spanierne altså vinde klart
søndag
Randers
HK - SPR Lublin SSA
Jan Leslie havde stor respekt for Lublin da polakkerne
kom op af bowlen som Randers HKs kvartfinalemodstander
og polakkerne har da også slået rumænske
baia mare både hjemme og ude samt slået
ungarske Aloa (tidl. Cornexi) ud af årets turnering
.
Men
hvis Randers vil noget i Europa og virkelig vil være
et etableret tophold, så er der selvfølgelig
ingen tvivl om at man skal kunne løbe fra et
hold som Lublin, der slet ikke matcher Randers på
parametre som bredde og fysik.
Lublin
ligger nr 2 i den polske liga, topholdet hedder MKS
"Zaglebie" Lubinog og de fik i sidste runde
af CWC relativt store klø af Byåsen både
ude og hjemme, så alt i alt må Randers
trods alt være favoritter
Feinschmeckere
husker måske den polske fløj Sabina Wlodek,
der var en af Lublins profiler da holdet mødte
Ikast i Champions League i 2003, Wlodek er iflg. Randers
HKs hjemmeside stadig med på holdet og eftersom
hun allerede i 2003 blev betegnet som en veteran,
kan hun ikke være helt ung mere
Le
Havre AC - NP HC Rostov/Don Frankrigs nr 2 mod Ruslands nr 4 Le Havre har
et par franske landsholdsspillere, nla Linda Pradel
og Claudine Mendy, der var med til at vinde U17 EM
i 2007
---
CWC
lørdag
HC
Naïsa Nis - Vfl Oldenburg
ligesom i EHF Cup er den første kvartfinale
et serbisk hold mod et tysk hold, Oldenburg har et
glimrende hold på papiret, mens der er mange
"sorte huller" hos naisa Nis, der bla har
en 15-årig højre back Marja Petrovic,
187 cm / 85 kg og allerede 6 scoringer i årets
turnering.
De
hold som Naisa Nis har mødt hidtil virker ikke
skræmmende og med fare for at tage gevaldigt
fejl, så tror vi at Oldenburg selv på
udebane kan besejre det her serbiske hold
KIF
Vejen - Zvezda Zvenigorod KIF Vejen leverede lidt af et svendestykke ved
at slå Lada ud af turneringen og så kommer
man op mod et endnu stærkere russisk hold i
kvartfinalen, livet er nogen gange uretfærdigt.
Måske
med undtagelse af Buducnost ville KIF Vejen sandsynligvis
have over 50% chance mod alle andre hold i turneringen
end Zvezda. Zvezda kan KIF Vejen til gengæld
næppe røre
Byasen
HE - Metz HB Både Byåsen og Metz er kommet over
i CWC via 3. pladser i Champions League. Kampen virker
ret lige, men vi hepper selvfølgelig på
Byåsen
SK Aarhus U-18 pigerne måtte strække
våben overfor Aalborg DHU
Elite
Cup, semifinale, Aalborg DH - SK Århus
22-20
Torsdag aften besøgte SK Aarhus Aalborg DHU
til det andet af 3 opgør i denne uge. Kampen
stod om at komme i finalen i pokalturneringen. Vi
vidste det ville blive vanskeligt og det blev det.
Før kampen havde vi talt om, at Aalborg formentlig
ville forstærke deres hold. Det holdt stik.
De havde taget Rikke Ebbesen med, og det må
man sige var et klogt træk. Sammen med en velspillende
nr. 5, Katrine Poulsen udgjorde hun en stærk
duo, der fik afgørende betydning for kampen.
I alt lavede de to tilsammen 13 af Aalborgs i alt
22 mål.
Lige som i den første kamp fik Aalborg lagt
bedst ud. De bragte sig foran 5 2 efter 10
min.s spil. Aalborg førte halvlegen igennem
og kunne gå til pausen med en føring
på 11 10.
Vi fik aldrig vores kontrafase eller første
bølge til at fungere helt optimalt. Årsagen
skal til dels findes i at Aalborg var gode til at
fortjekke vores spillere, men vi må også
kigge indad og sige, at når vi skal løbe,
skal vi løbe med fuldt tryk og tro på
det.
I starten af anden halvleg fik vi startet lidt for
uskarpt, trods det at vi havde kontakt. Det kostede
nogle hurtige Aalborg mål, og efter 5 min.s
spil var Aalborg foran med 14 10. Det bliv
igen op ad bakke, men ved hårdt arbejde og en
god moral, lykkedes det, at komme ind i kampen igen,
og med 5 min. tilbage stod det 20 18 til Aalborg.
Lene
Gissel i energifyldt gennembrud - foto SK Århus
Lene
Gissel kom fint i gang i anden halvleg, og fik lavet
flotte mål på gennembrud i mand / mand
situationer, hvor hun vist hendes styrke som gennembrudsspiller.
Sarah Veje spillede en god kamp og fik lavet 6 mål.
I SK Aarhus målet stod Laura Mikkelsen rimeligt
med en redningsprocent på 30, der dog ligger
noget under hendes normal niveau.
I de sidste minutter blev kampen meget lige, men Aalborg
var bedst i deres afslutninger, og det gjorde udslaget
til slutresultat på 22 20 til Aalborg
DHU. Det var ikke fordi vores piger ikke ville, for
det ville de, og de skal have ros for ikke at give
op. De gav Aalborg kamp til stregen.
Retfærdigvis må vi sige, at Aalborg DHU
var en tand skarpere end vi var i dag. Tillykke til
Aalborg DHU med pladsen i pokal finalen.
Ugens opgør mod Aalborg står således
1 1 og nu venter den sidste kamp ud af de 3
på søndag i Aalborg i U-18 liga vest.
Cheftræner
Jes Nielsen`s efter kampen var: Forsvarsmæssigt
var det godkendt, men angrebsmæssigt kniber
det, og det skal vi hjem og arbejde med.
Dagens kamp blev ledet af dommerparret, Danny Nielsen
og John Laursen. De lagede et godt niveau og fik givet
de udvisninger og kort som der skulle gives til begge
hold. En god kampledelse! Vi ser frem til at møde
dem igen på søndag i Dronninglund.
SK
Aarhus topscorer: SK Aarhus playmaker Sarah Veje med
6 mål.
Tak for en god opbakning fra vores medrejsende fans.
Dejligt at se, at der var så mange der tog turen
til Dronninglund.
Næste kamp: SK Århus møder Aalborg
DHU på udebane i U-18 ligaen på søndag
d. 14.03.10 i Aalborg/Dronninglund.
Jens-Jørn Jensen
Holdleder,
SK Århus U-18
----
Aalborg
DH møder i Pokalfinalen Tarm Foersum GF, Elite
Cup finalestævnet spilles i år Dronning
Ingrid Hallerne i Farsø den 20. marts . Tarm
er forsvarende mestre efter at TFGF sidste år
vandt pigernes finale i både U16 og U18
1.
division - en slags annonce fra Silkeborg
Voel KFUM
Tophåndbold
for anden søndag træk i Voel Hallen
Øresund voldte ikke hjemmeholdet de store problemer.
Straks fra start satte de grønne piger sig
på kampen, og kom lynhurtig foran med 8-1. Herfra
kørte de en sikker sejr på 29-17 hjem.
Løjerne fortsatte tirsdag aften, da pigerne
med en sejr på 33-20 over Rækker Mølle
KFUM fra 3. division kvalificerede sig til næste
runde af pokalturneringen.
Søndag kommer det tidligere storhold Slagelse
FH på besøg i Voel Hallen. Gæsterne
er falmet en del siden Anja Andersen svingede taktstokken
i Slagelse. Lige nu ligger holdet og kæmper
for at undgå direkte nedrykning til 2. division,
og det gør dem til en farlig modstander.
- Vi må ikke undervurdere Slagelse. De har
i perioder i sæsonen vist, at de kan tage point
fra de bedste hold, og derfor skal vi være på
mærkerne i opgøret. Det vil vi helt sikkert
også være. Vi er inde i en god rytme,
og pigerne er virkelig tændte på, at vinde
de sidste 3 kampe, fastslår Jakob Andreasen.
Søndagens kamp er vigtig, og derfor er brug
for en fyldt Voel Hal, som kan bære pigerne
frem til sejr.
Topstriden er for alvor spidset til. Ikke mindst efter
at NHF, Nykøbing har fået vind i sejlene,
og nu også blander sig i kampen om oprykning
og opspilspladserne.
Derfor glæder vi og til at se dig og nogle af
dine medarbejdere i Voel Hallen søndag kl.
16.00 der er som altid lidt vådt til
ganen i sponsorloungen på første sal
før kampen og i pausen. Udover dette byder
vi på tophåndbold.
På godt gensyn til endnu en festdag i Voel Hallen.
Sidste nyt: Mette Lindberg, Pernille Kristensen og
Lene Bendixen er udtaget til udviklingslandsholdet,
der skal på træningsophold i Rumænien
omkring månedsskiftet marts/april.
Bygge-
og entreprenørfirmaet Bjarne Brath A/S og Aalborg
DH indgår et spændende samarbejde for
fremtiden.
Bygge- og entreprenørfirmaet Bjarne Brath A/S
vil indtage rollen som profilsponsor i Aalborg DH
og være at finde med logo på Aalborg DHs
spillersæt og med yderligere eksponering andre
steder i og omkring Aalborg DH. Samtidig indtræder
direktør Bjarne Brath i Aalborg DHs bestyrelse.
Vi er utroligt glade og stolte over, at det er lykkedes
at indlede dette samarbejde. Det betyder samtidigt,
at økonomien for indeværende sæson
er på plads i Aalborg DH. Vi får mere
arbejdsro frem mod næste sæson. I Aalborg
DH har vi igennem hele sæsonen haft stor fokus
på de økonomiske udfordringer, hvilket
vi også har været åbne omkring og
tidligt forsøgt at håndtere.
Vi er allerede godt i gang med salget til næste
sæson, og er allerede på nuværende
tidspunkt nået langt i forhold til budgettet.
Det er et budget, der er tilpasset nutidens forhold,
men som samtidigt har gode chancer for at opfylde
de sportslige ambitioner i Aalborg DH.
Bjarne Brath udtaler.
"Jeg har som erhverspartner i Aalborg DH og
erhvervsmand i det nordjyske, fulgt udviklingen i
Aalborg DH. De ting, som er i gang i Aalborg DH og
de tiltag, der er gennemført, passer perfekt
til mig og mit firma. Aalborg DH har tilpasset sig
situationen, og man vil bygge et hold op med flere
danske spillere og gerne spillere fra Nordjylland
- det er noget, jeg gerne vil bakke op omkring.
Igennem forhandlingerne er jeg blevet præsenteret
for strategien, økonomien og planerne for fremtiden.
Det ser spændende og realistisk ud, hvorfor
det også var nemt for mig at tage beslutningen
om at ville hjælpe Aalborg DH ind i fremtiden
og være med til at bygge videre på dette.
Med dette håber jeg også, at der er mange
andre, der vil bakke Aalborg DH op. Det kan være
med et sponsorat eller ved køb af aktier, så
Aalborg DH får et godt fundament til gavn for
Aalborg og Nordjylland. Det er jo en fantastisk eksponering
og omtale, der er af holdet/klubben i lokale og landsdækkende
medier".
-- slut på pressemeddelelse
mere
Aalborg DH
Aalborg
DH kommer i aften en tur til Århus. Og det er
altså ikke fordi kampen i sidste runde mellem
de to hold er blevet flyttet, men dermed en kamp i
pokalturneringens 6. runde
De
to klubbers U18 hold mødtes i aftes i Aalborg
i semifinalen i Elite Cup og her blev det 22-20 til
hjemmeholdet, SK Århus får søndag
- også i Aalborg - mulighed for revance, når
de mødes i U18 ligaen
og
til sidst: Aalborg DH holder på mandag pressemøde,
hvor det forventes at der præsenteres et par
nye spillere til den kommende sæson og her er
det at vi helt uforpligtende ud ud i den blå
luft gætter på Linda Hansen, Trine Blomquist
Hansen, Julie Goioran og MÅSKE også Pearl
van der Wissel. Det ved vi meget mere om på
mandag
Arven
efter Madelene Gustavsson(Grundström)
Kronby
vil fremover hjælpe med dækningen af svensk
håndbold - i indlægget her ser han på
hvordan det svenske landshold står rustet på
keeperpladsen efter legenden Madeleine Gustavsson
har lagt karrieren på hylden
Kain
ved World Cup, foto Paul F
Efter
att Madde fik sige farvel til sin aktive karriere har
der været et vaccum på målvogterposten
på det svenske dame landshold. Den nuværende
målvogt Gabriella Kain har udfyldt rollen
som første målvogt på et stabilt
nivå og har flere vist gode præstationer
på det svenske landshold.
Andet
valget på målvogtsposten er Cecilia
Grubbström som dagligt spiller i IK Sävehof
og har flere J og A landskampe i bagaget. Cecilie
er en ung målvogter som flere gange har vist
et højt præstations nivå.
Treide
valget er stadig lidt uklart. Claes Hellgren ansvarer
for ett målvaktsprojekt som har flere lovande
målvogtere med. Johanna Bundsen fra IK
Sävehof, Martina Thörn fra IVH Västerås
og Tove Kronqvist fra Lugi HF.
Lisa
Karlsson fra Skövde HF(vinder af grundspillet)
som har en A landskamp i bagaget er blevet uttaget
til kvalifikationskampen mod Ungarn. Lisa har gennem
hele sæsongen vist et højt nivå
med sin agresive og energi fyldte spillestil, men
om det er nok til att få pladsen er oklart.
Kronby
Kvartfinaler
i Sverige
Og
nu vi er ved Sverige, så åbnede kvartfinale-serien,
hvor der spilles bedst af 5 kampe i aftes med disse
to resultater
Lugi
HF - HF Kroppskultur Dam 31 - 18 (13-7) Resultatet var ikke uventet eftersom Lugi sluttede
på 4. pladsen i grundspillet mens Kroppskultur
sluttede som nr. 8. Kampen var også et møde
mellem de to mest scorende spillere i den svenske
serie og i torsdagens kamp var det den detroniserede
skyttedronning Sabina Jakobsen der med 10/3 scoringer
vandt kampen i kampen mod ligaens topscorer Jenny
Alm som bare hittede 6/3,
Skuru
IK - Team Eslöv IK 21 - 27 (11-14) Sidste
år sendte Team Eslöv Skuru ud af kvartfinalerne
ved at vinde begge udekampe (sidste år spillede
man bedst af 3) og Eslöv, som havde en god kending
af dansk håndbold Lina Möller tidligere
Fox og FCK med på holdet, fik i al fald en flot
start på kvartfinaleserien
Sedoykina
(måske ikke lige det bedste billede) - den nye
russiske landsholdskeeper kommer til Viborg med et
meget stærkt Volgograd, hvor Viborg nok er favoritter,
men på ingen måde har vundet på
forhånd
Kæmpe
håndboldoplevelse i Viborg på lørdag
To
europæiske storhold i direkte duel om en plads
i semifinalen i verdens største turnering.
Scenen er ganske enkelt sat til et spændende
og medrivende Champions League drama, når Viborg
HK tager imod russiske Dinamo Volgograd i Viborg Stadionhal
på lørdag.
Én
forudsætning er på forhånd meget
klar. En sejr til Viborg HK over de russiske mestre
vil sende de grønne piger i semifinalen og
et stort skridt nærmere drømmen om deltagelse
i Champions League finalen for femte gang. Uafgjort
vil også betyde, at afgørelsen bevares
på viborgensiske hænder, mens et nederlag
med stor sandsynlighed betyder farvel og tak for denne
gang i hvert fald kan Viborg HKerne så
ikke længere kontrollere deres egen skæbne.
I
Viborg HK sætter vi alle sejl til for at skabe
den bedst mulige ramme om det, der reelt er en finale
om den videre adgang i turneringen, og vi forventer,
at Viborg HK-pigerne kommer til at kæmpe for
sejren i en buldrende kulisse i Viborg Stadionhal.
Vil
du gå glip af sæsonens hidtil klart største
kamp? Du kan stadig sikre dig adgang til Champions
League braget. Nemmest gør du det ved at vælge
dine egne pladser i hallen og printe dem ud direkte
fra www.vhk.dk,
men du kan også tag chancen ved indgangen fra
en time inden kampstart
Fotos
fra FCM - TTH
Klaus
Thøstesen var med til kampen mellem FCM og
TTH og har taget en fotoserie, hvor man næsten
kan lugte harpiksen og høre boldene suse gennem
luften.
FCM
fik de to vigtige point, men TTH viste endnu en gang
at det unge hold ikke er så forfærdeligt
langt efter topholdene.
Se
fotoserien i sin helhed på Klaus fotoside hfoto.dk
Trine
Østergaard - højrefløjen scorede
et mål med højre hånden, foto Klaus
Thøstesen
Kenneth
Jensen, Line Fruensgaard og Anne Mette Pedersen - billedet
er beskåret fordi det ellers vil blive alt for
gniret, men på Klaus side kan man se hele FCM
bænkens ifor fuld udblæsning foto Klaus
Thøstesen
88-89
landsholdet var flot repræsenteret - her er det
AK og Mulle som forsøger at holde Susan Thorsgaard,
der spillede en flot kamp og fik 2 stjerner i Herning
Folkeblad - foto Klaus
Thøstesen
....og
så er vi igen der, hvor der er en masse flere
billeder man gerne ville have vist, men på den
anden side så præsenterer billederne sig
meget flottere på fotosiden hfoto.dk, tjek selv
efter på Klaus
fotoside
Cecilie
Leganger
Line-Kristine
Stærmose
Valerie
Nicolas
-
håndboldfødselsdage
Cecilie
Leganger
En
af Verdens bedste keepere nogensinde, FCKs norske
eks-verdensmester Cecilie Leganger fylder 35 i dag.
Leganger
slog i gennem på den internationale håndboldhimmel,
da hun efter VM i 93 i en alder af 18 år blev
kåret til VM All Star hold. Allerede året
før som 17 årig var hun debuteret på
det norske A landshold.
Leganger
har aldrig vundet OL guld, men ellers har hun simpelthen
været med til at vinde alle betydende titler
for både klub- og landshold. Hun har vundet
både EM og VM med Norge, mens hun som klub-spiller
har vundet Champions League med Slagelse og hun har
i 2001 været kåret af IHF som "Årets
Håndboldspiller".
Legangers
spillestil er blevet sammenlignet med en fodboldmålmand,
hun er utrolig bevægelig og aggressiv i forhold
til skytterne og er en keeper der utallige gange har
formået at udgøre forskellen på
sejr og nederlag for sit hold.
Selvom
Leganger nu er midt i tredverne er hun i så
god form og har så stor erfaring, at hun givet
vil kunne spille på topplan i mindst 10 år
endnu, det vil derfor være ærgeligt for
håndbolden, hvis Leganger bruger FCKs lukning
til at forlade sporten
-----
Line-Kristine
Stærmose
Viborg
HKs U18 keeper Line Srærmose fylder 19 i dag.
Line
spiller på Viborg HKs U18 hold, hvor hun danner
keeperduo med Julie Abildgaard og ellers spiller sammen
med lovende navne som Pia Hildebrand, Mathilde Kristensen
og Caroline Müller.
Desværre
har Lines karriere i denne sæson været
plaget af en skulderskade, som har holdt hende ude
i en hel del af kampene. Selvom man måske umiddelbart
synes, at det ikke er så vigtigt at en keeper
kan kaste hårdt, så skal man huske at
målvogteren ofte er den første spiller
i angrebsfasen og den som med lange præcise
udkast kan afgøre om kontrafasen fungererer
eller ej.
Forhåbentlig
kommer Line 100% over skaden og så skal det
blive spændende at følge hendes karriere
fremover. Med den fødselsdag, kan det næsten
ikke gå helt galt.
Tillykke
Line
----
Valerie
Nicolas
Den
tidligere Viborg- og Ikast keeper Valerie Nicolas
fylder som Leganger 35 i dag.
Pga
de gode keepere, der har fødselsdag i dag,
giverdet næsten et gip i en, når man opdager,
at en dansk.
Det
er jo nok et tilfælde, men et utroligt sammenfald,
at de to bedste keepere i håndbold i vore dage
begge er født den 12. marts 1975.
Men
det er de altså.
Valerie
startede ellers karrieren som back og kom til udtagelsesstævne/træningslejr
for det franske U17 landshold som back, pga forskellige
omstændigheder, skader og afbud, var der til
udtagelsesstævnet kun een keeper og da der skulle
spilles på to mål kom Valerie på
mål for det ene hold.
Og
selvfølgelig gjorde hun det så godt,
at hun blev udtaget til U17 holdet.
Det
betød at i en relativ lang periode på
mindst et halvt år spillede Nicolas back på
sit klubhold og keeper på landsholdet !!
I
det lange løb endte det dog med at Valerie
også stod på mål for sit klubhold,
hun blev kendt i hele håndboldverdenen, da hun
var med til at slå de danske regerende verdensmestre
ud af kvartfinalen ved VM i 98, hvor Frankrig vandt
sølv.
Ligesom
Leganger nåede Nicolas at vinde det meste inden
hun efter OL i 2008 lagde karrieren på topplan
på hylden.
De
to keeperstjerner havde hver deres spillestil, men
vindermentaliteten havde de til fælles, Nicolas
var simpelthen fantastisk, når hun ramte sine
store dage.
Kristina
Matzen - dagens topscorer for SU, foto Anton Nordestgaard
U18
Liga: Oppe mod Overmagten
Lidt
utraditionelt starter vi dagen med et referat. Det
skyldes at det sidste indlæg fra i går
var fra U 18 kampen Sønderjyske - Fredericia
og her kommer så Kaspers referat på kampen,
hvor der selvfølgelig focuseres på hjemmeholdets
præstation
Sønderjyske
Ungdom Fredericia 20-34 (10-16)
Ligeså
målsøgende vi har været efter at
komme i ligaen med vores årgang 91/92, ligeså
forpligtende har det været for Fredericia at
kvalificere sig til DM med deres årgang. Der
er forskel på Fredericia og stort set alle andre
U-18 hold i Danmark. De har igennem de sidste 5 år
oparbejdet et hold, som har tilhørt toppen
af dansk ungdomshåndbold, hvilket Fredericias
tidligere træner Lars Høegh Jensen, bestemt
har den største ære for. Og ingen tvivl
om at denne sæson, er sæsonen hvor holdet
skal toppe og snuppe DM guldet. Og som de spiller
lige nu, burde de også kunne indfri disse forventninger.
De
tilskuere som har set begge kampe mellem Sønderjyske
Ungdom og Fredericia i denne sæson i ligaen,
har set 2 meget forskellige slags kampe. Hvor den
første kamp i Fredericia tilhørte SU,
som var det bedst spillende hold i denne kamp, må
man være bundærlig og konstatere, at Fredericia
var klart det bedste hold i returkampen. Her fik de
vist alle de ting, som gør deres hold til DM
favorit. Vi kunne slet ikke være med i deres
tempospil og gang på gang fik de løbet
kontra mod os. Deres bagspillere satte os under et
gevaldigt pres og deres fløje var virkelig
skarpe i kontrafasen. Mens vores bagspillere slet
ikke ramte noget som helst niveau.
Dog
skal Camilla Nissen roses for hendes mange indspil
og hendes initiativ i kampen. Hun har trukket et stort
læs for holdet herefter jul og hvor kan hun
blive god i næste sæson, når hun
kan få de rette pauser og blive aflastet lidt.
Man har slet ikke set det bedste til hende endnu.
I målet viste Karen Steensen prøver på
hendes store talent og greb bl.a. Louise Burgaard
ud på et hopskud. Det er der ikke mange målmænd
der kan præstere. Hun kan blive virkelig god
for os i den kommende sæson, hvis hun ellers
kan holde sig skadefri. Hvor 1.halvleg i perioder
var tæt og hvor vi til tider fik vist det spil
vi gerne vil stå for, så blev 2.halvleg
en trist oplevelse for os. Vi måtte konstatere
at Fredericia var bedre end os i denne kamp og endte
med at vinde en fortjent sejr.
Dog
var det dejligt at se Camilla Bengtsen blomstre på
stregen, hvor hun fik vist at hun bestemt kan matche
et godt Fredericia forsvar. Hun var rigtig god for
os i denne kamp. Kristina Matzen fik hamret et par
kasser ind for højre back positionen og endte
med at blive en flot topscorer for holdet. Og slutteligt
spillede Cecilie H. Madsen en af sine bedste kampe
for holdet og havde god fart i benene i dag. Vi har
nu 2 kampe tilbage inden der venter en lang pause
til spillerne, inden vi begynder forberedelsen på
den kommende sæson. På lørdag gælder
det Kreds Cup Finalen mod HF Sønderborg og
søndag d.28.03 venter Aalborg DH i sidste spillerunde
i Ligaen.
Sønderjyske
Ungdom Fredericia 20-34 (10-16) Kristina Matzen
7, Camilla Bengtsen 5, Camilla Nissen 2, Kirsten Kristoffersen
2, Cecilie H. Madsen 2, Camilla Dreier 1 og Sara Smidemann
1
Kasper
Poulsen
-
Nu ligger det ikke til Kasper at beklage sig, men
jeg synes alligevel det skal med at SU har været
uden Nanna Larsen og Rikke Petersen i hhv alle og
de fleste af ligakampene