Nyheder 12. - 16. april 2005

16. april 2005:

 

Kometal efter sejren over Slagelse - foto fra klubbens hjemmeside

Kometal i Champions League finalen

Som ventet rakte HYPO's 2 måls forspring ikke mod Kometal, som vandt hjemmekampen i Skopje med 22-18 (8-11) og dermed dels fik revanche for nogle historiske nederlag til HYPO (bl.a. finalen i 2000) dels som det første hold kvalificerede sig til årets CL finale, hvor modstanderen som bekendt bliver Slagelse eller Dunaferr.

Özel skulle have været kampens store spiller.

matchfacts samt optakt til Slagelse - Dunaferr følger søndag


optakt til Ynglinge DM semifinalerne

I morgen spilles den første semifinale-runde i Ynglinge DM 2005. Kampene står mellem Hillerød HK (nummer 2 i øst-ligaen) og Brabrand IF (vinder af vest-ligaen) samt mellem Randers HK (nummer 2 i vest-ligaen) og FIF (vinder af østligaen)

Hillerød - Brabrand (optakt)

Det er meget svært på forhånd at udpege en favorit i den første DM semifinale. Brabrand IF er regerende danske ynglingemestre, men holdet i år er et helt andet end sidste sæsons mesterhold, sidste års Brabrand-hold bestod hovedsageligt af 2. års ynglinge, mens holdet i år på de fleste pladser er nyoprykkede ynglingespillere. Også Hillerød har tilsyneladende en del 1. års ynglinge på holdet og morgendagens kamp mellem Hillerød og Brabrand tæt på at være en reprise af sidste sæsons møde mellem de to hold i junior DM. I modsætning til ynglingene spiller man fra junior og ned DM som et stævne, ved sidste sæsons DM stævne i juniorrækken spillede Brabrand og Hillerød uafgjort . Skal man absolut komme med et tip, må det være at Hillerød på hjemmebane er svage favoritter, mens Brabrand bør kunne vinde samlet - flere af spillerne på Brabrand holdet har immervæk spillet flere kampe i årets 2. division, og synes generelt at være vokset meget som håndboldspillere under Ole Jensen.

Hillerød holdet - bagerst Johny Albertsen, Pernille Sørensen, Anne Sofie Nielsen, Lotte Vedel, Louise Damgaard, Jeanette Waldorf, Nikoline Nielsen, ??. forrest Karina "Luk f..... fæmar" Madsen, Louise Borbiconi, Marie Andersen, Ida Michelsen og Sara Hansen......Maria og Nikoline er et par skrappe bagspillere eller kender man ikke så meget til Hillerød endnu
Bagerst: Træner Ole Jensen, Camilla Bech, Tina Rytter, Stinne Aagaard, Louise Bundgaard Hansen, Anne Sofie Friis, holdleder Marianne Flodin.
Forrest: Karina Pedersen, Maiken Hansen, Marie Louise Schmidt, Maibritt Nielsen, Michelle Brandstrup, Sorour Hoosyarchaleshari, Maja Kloborg

 

Randers - FIF (optakt)

FIF gik som det eneste af deltagerholdene ubesejrede gennem Ynglingeligaen, mens Randers kun lige akkurat sneg sig med på andenplads i vestligaen, erobret fra Ikast i næstsidste runde. På den baggrund ligner FIF en soleklar favorit, men man skal på den anden side ikke undervurdere Randers holdet, som har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt - bl.a. vandt Randers på udebane over Brabrand, hvad der i al fald ikke er mange hold der gør.

Begge hold er virkelig godt besat på keeperpladsen, hvor Randers råder over Y landsholdsspiller Stine Bonde Jensen, som aldersmæssigt stadig er junior spiller, mens FIF i Christina Dahrup også har en målvogter, som er med i DHF's talenttræning. I bagkæden råder Randers over Helene Glud Andersen, som for længst har haft sin debut i Håndboldligaen, FIF til gengæld har blandt andre stortalentet Natasja Ohlendorff og Sidsel Terkelsen i bagkæden, mens holdet på højre fløj råder over Y landsholdets topscorer Nanna Ravn, som efter sigende skulle være en særdeles spændende håndboldspiller med et stort udviklingspotentiale

præsentation af FIF holdet: Christina Dahrup (87), Målvogter, er med i talenttræning og har haft kampe på U-landsholdet, - Maija Schnack (86), Målvogter, -Michelle Skovgaard (86), Venstre fløj - Søs Ravnild (87), venstre fløj - Sidsel Terkelsen (87), venstre back, talenttræning og har været med omkring U-landshold,- holdets topscorer Natascha Ohlendorff (89), Venstre back, talenttræning og y-landsholdsspiller, og så er hun for øvrigt døv!- Sofie Bloch Sørensen(86), Playmaker, talenttræning og med omkring U-landsholdet - Mikala Albæk(87), Højre back, talenttræning- Helene Sørensen (86), Streg - Patricia Stage (87), Streg- Nanna Ravn Hansen (88), Højre fløj, talenttræning og Y-landsholdsspiller - Marianne Plougmann (87), Venstre fløj, talenttræning - Katrine Eskildsen (86), Venstre back, Tidligere U-landsholdsspiller. - Cecillie Hansen (87), højre fløj

Ledere:
Jan Eversby (træner) Thomas Refstrup (ass. træner) Gitte Bagger (Holdleder) Linda Refstrup (fys.)
desværre har vi ikke noget holdbillede af randers ynglingene, i stedet et Rosenkilde-foto af helene Glid Andersen fra ligakampen mod Ikast.

til gengæld for et holdbillede er der på Randers hjemmeside en flot præsentation i tekst og billeder af holdet spiller for spiller

Randers Amtsavis har en flot optakt til semifinalekampen mod FIF, forhåbentlig for FIF går det lidt bedre for klubbens dame Y end det i dag gjorde for klubbens herre ynglinge, som var forbi Brabrand hallen, hvor de lokale vandt DM semifinalen med 34-31


 

Logvin - aktuel topscorer i Champions League med 80 mål - se hele topscorerlisten HER

 

weekendens Europa Cup kampe

henover week-enden spilles returkampe i de forskellige europacup semifinaler - herunder program, spilledag og resultat fra 1. kamp

champions league:
lørdag: Kometal Skopje - Hypo 30-32
søndag Slagelse - Duaferr 28-25

ehf cup:
fredag * Ferencvaros - Cornexi 60-61
søndag Györ - Leipzig 27-33

* samlet resultat, Cornexi til finalen

cup winners cup:
lørdag: Larvik HK - Tertnes 32-24
lørdag: Podravka - Nürnberg 31-31

challenge cup:
søndag: Bayer Leverkusen - ZRK, Split
38-20
søndag: Cercle Dijon - Buxtehude 20-22

4 ungarske hold, 4 tyske hold, 2 norske hold, 2 kroatiske hold, 1 hold fra Makedonien, Østrig, Danmark og Frankrig antyder noget om, dels at tysk håndbold er i fremgang, dels at den ungarske liga måske ikke er så forfærdelig meget ringere end den danske


 

Buyanova - Kometals bedste i kampen mod Slagelse

 

- Champions League optakt

Pilen peger på Kometal

man må sige at RS endnu en gang viste dygtighed og held, da han forudså at HYPO ville vinde hjemmekampen mod Kometal med 2-3 mål.
Som bekendt endte den første kamp nemlig 32-30 til HYPO og en hjemmesejr til Kometal på 5-7 mål, som tippet af rasmus, synes at være en realistisk udgang på dagens kamp.

Hypo har igen i denne sæson været markant bedre hjemme end ud i Champions League og end ikke Gunnar Prokop vil formentlig kunnes høres særlig meget i infernoet på Kometals hjemmebane i Skopje, hvor selv Slagelse tidligere i sæsonen har måttet overgive sig.

Mens Hypo først og fremmest er tania logvin har Kometal flere strenge at spille på - keeper Borysenko har vist meget højt niveau sæsonen i gennem, ude i marken er Tsygitsa måske kometals største navn, men mod Slagelse var det nu først og fremmest Olga Buyanova som holdt Kometal inde i kampen, mens det i udekampen mod Hypo vel var tyrkiske Özel som løb med prisen som bedste kometal-spiller. Kometals hold virker generelt bedre og bredere besat end Hypo holdet...mon ikke Kometal sikrer sig en finaleplads i eftermiddag??

kometals side har en udmærket (engelsk) optakt


 

 

Cornexi i EHF finalen

FTC - Cornexi 29-31 (13-12)

Med en overraskende 2 måls sejr i Budapest lykkedes det akkurat Cornexi Alcoa at sikre sig en finaleplads i EHF turneringen for næsen af landstræner Nemeth's Ferencvaros hold.

Handball.hu har et fint (engelsk) referat fra kampen, hvor mega-talentet Szabina Tapai igen gjorde en utrolig indsats med hele 10 scoringer. Unægtelig ikke hver dag en 19-årig spiller scorer et to-cifret antal mål i en europæisk semifinale

Istvan Peter som også har uploadet sine fotos fra Ikast - Hypo, har allerede en stor billedserie fra kampen


Jessica Enström - formentlig spilleren på Rydes ønskeliste

 

Ryde kræver forstærkninger

allerede inden Tomas Ryde overhovedet skrev under på kontrakten med viborg Hk skulle han efter sigende have krævet forstærkninger til holdet.

- Ledelsen må lytte til mine råd, ellers bliver det svært at indfri deres krav om, at viborg HK efter en sløj sæson atter skal til at vinde titler. Jeg har allerede nu en svensk bagspiller i kikkerten, hvorimod jeg endnu ikke har besluttet mig for hvilken ekstra stregspiller vi skal investere i

siger viborg's nye træner, som henviser til at det med 48-50 kampe pr. sæson simpelthen er en nødvendighed med en bred trup

Berlingske.dk har en udmærket artikel om trænerrokaden i Viborg

Viborg HKs hjemmeside præsenterer klubbens nye trænerteams


 

 

stillingen som det ser ud inden morgendagens kampe

 

 

 

 

På Janni's meget flotte Cecilie Thorsteinson side kan man følge en omhyggelig målscorerstatistik for den stærke nordmand

 

Sidste runde i divisionen

I morgen spilles 26. og sidste spillerunde i Divisionen, meget er afgjort på forhånd, men det mest spændende spørgsmål, hvem der tager den direkte oprykning, vil først blive afgjort i morgen, hvor der spilles disse kampe

Skive fH - SønderjyskE
BK Ydun RSU - Ringkøbing
Fredericia HK 1990 - Ajax KBH.
Team Tvis Holstebro - FOX TEAM Nord
HK Roar - Silkeborg-Voel KFUM
Skjern Håndbold - ODENSE Håndbold
Taars/Ugilt IF - VRI, Risskov

Som man kan se samler interessen sig om Skive og Holstebro, som udover at konkurrere indbyrdes om en opspils-semifinale mod Silkeborg-Voel også inddirekte har stor indflydelse på den direkte oprykning.

Umiddelbart har SønderjyskE de bedste kort på hånden idet holdet selv kan afgøre tingene ved at slå Skive. På hjemmebane vandt SønderjyskE med hele 40-20 over Skive, som selvom holdet har gjort det godt på det sidste nok kommer på en umulig opgave.

SønderjyskE's hjemmeside har optakt til kampen

Åbenrå Bynet skriver at 300 SønderjyskE-fans forventes at tage turen til Skive for at bakke favoritterne op

Skulle sønderjyderne snuble i Salling, kan Fox i allersidste øjeblik snuppe den direkte oprykning, pga en bedre målscore kan Fox endda nøjes med uafgjort i tilfælde af at Skive altså slår SønderjyskE.

Fox har sæsonen i gennem kun sat point til mod SønderjyskE, men Team Tvis på udebane er altså en af de sværeste kampe i rækken, så selvom Fox er favoritter, skal man bestemt ikke tage noget for givet.

Fox's hjemmeside varmer op til kampen


 

 

Line Daugaard bluse - blusen tilhører Cecilie

 

Ikast-spillertrøjer på auktion

Som de fleste nok husker fik økonomien i Ikast-Bording i sidste sæson et tiltrængt løft, da man solgte de orginale spillertrøjer på en online-auktion

Som man vel kunne forvente var det sympatiske Line Daugaards bluse som med 4.050 kroner indbragte mest, men også salget af Tonje Kjærgaard (kr. 3.100) og Karin Mortensen (kr. 2.150 ) blusen spyttede godt i den betrængte klubkasse.

Nu gentager Ikast-Bording så succesen - hvem vil ikke gerne eje en bluse som Line Daugaard har spillet i, bliver det for dyrt kan man i stedet byde på en af de udenlandske spilleres spillertrøje - de er så godt som nye

se hele auktionen på Ikast's hjemmeside


 

 

Anja - her uden hund

 

 

 

 

 

 

 

Roslyng - her uden Lars

 

Anja, Luffe og Happy

Søndagsavisen har talt med Anja Andersen og hendes hund HAPPY

HAPPY er en seks år gammel golden retriever, som er født i Norge og som stadig ikke har lært dansk, men som til gengæld er en meget velopdragen hund, hvis man taler på norsk til hende/ham

Ved siden af hunden HAPPY har Anja to katte, og hvis man har været i tvivl om Anja er en stor dyreven, er man det i hvert fald ikke, når man har læst artiklen.

Luffe til Slagelse ??

Allerede for en halv snes dage siden stod det klart at Kolding ville miste Myaro, Pernille Hansen og Christina Roslyng.

Jyske Vestkysten havde den 6. april DENNE ARTIKEL

De sidste dage er Christina "Luffe" Roslyng's flytteplaner så gået op for de store landsdækkende medier og der gættes på, hvor den tidligere landsholdsspiller vil fortsætte karrieren.

I den anledning sender Betina dette citat fra Henrik Madsens bog om Anja Andersen

" Anja Andersen var opmærksom på en Kolding spiller. Det drejede sig om Christina Roslyng, der var gået delvist i stå på et hold, der nu var gået helt i stå. Anja Andersen havde alleredeåret før forsøgt at få Roslyng til Slagelse FH.
I 2003 havde Christina Roslyng brugt den lange køreafstand som argument for ikke at tilslutte sig elitetropperne i Slagelse, men Anja Andersen ville gøre forsøg igen. Mange i håndboldmiljøet mente at, Christina Roslyng var gået i stå det mente Anja Andersen ikke."

Nu har Slagelse jo i Maja Savic en ganske god venstre fløj, men derfor skal man bestemt ikke afvise at Roslyng kunne være en interessant spiller for Slagelse.

Da Rikke Hørlykke op til denne sæson skiftede til Slagelse, var der nok mange som mente, at Hørlykke slet ikke ville slå til på det stærke Slagelse hold, men Hørlykke har jo gjort det rigtig godt og har vel aldrig spillet så godt som i den sæson, som nu går på hæld.

Inden Roslyng kom til Kolding spillede hun i Viborg HK og det kunne bestemt være spændende at se den evnerige Roslyng igen folde sig ud på et tophold.


 

 

Mia Falk

 

 

 

 

 

 

Derepasko, 184 cm/ 78 kg, en stor håndboldspiller som alligevel sjældent nævnes når snakken falder på de største spillere. derepasko har en evne til at score 8-10 mål uden man egentlig lægger mærke til hende.

 

 

 

 

 

 

Stephanie Melbeck

 

 

 

 

 

 

Niels Bo Daugaard som han præsenteres på AGF's hjemmeside

 

 

 

 

 

 

- Håndboldfødselsdage

Mia Falk

Horsens stortalent på stregen, Mia Falk, fylder 21 i dag. Mia Falk har været nogle år undervejs, allerede ved U VM 2003 viste hun potentialet som en af årgangens kommende stjerner, men det var først i landskampene mod Ungarn for nyligt, at hun for alvor brød i gennem på seniorplan. Så skete det til gengæld også med maner. En avis brugte således overskriften "En ny Tonje Kjærgaard" og så kan det vel ikke blive meget større herhjemme og da Horsens-træner Thomas Hylle skrev kontrakt med FCK, var en af hans første gerninger da også at sikre sig fortsat samarbejde med Falk fra 2007.

Mia Falk er ikke en ny Tonje Kjærgaard, hun er Mia Falk den første og er en af de spillere som skal bære landsholdet frem mod det næste OL - og det næste igen.

Mia Falk ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen

mere om Mia Falk kan man læse på Horsens HKs desværre alt for sjældent opdaterede hjemmeside

---

Natalya Derepasko

528 må i 82 CL-kampe for klubben. Derepasko som har deltaget i samtlige Krims Europa Cup kampe siden hun i 1997 kom til klubben er suverænt den mest scorende CL spiller gennem tiderne.

Et snit på mere end 6 mål pr. kamp holder kun de bedste - at holde det over mere end 80 kampe er intet mindre end fantastisk.

Derepasko, som er ukrainer, men naturaliseret slovener, fylder 32 år i dag. Hun er måske knap så hårdt skydende som tidligere, men hendes indspil til Deja Doler / Bodnieva er stadig noget af det ypperligste i sporten, ligesom hendes udnyttelsesprocent på straffekast vist også må være en af de højeste i international håndbold.

Desværre fik vi ikke Krim holdet at se på dansk TV i dette års Champions League, skulle det ske til næste år, kan man være sikker på at derepasko nok skal være der, de er nemlig nogen langtidsholdbare nogen de østeuropæere.

Mærkedagsredaktionen sender et stort tillykke til en stor spiller

mere om Derepasko kan man læse på krims fortræffelige hjemmeside

-----

Stephanie Melbeck

Mon ikke de fleste Line Daugaard fans har et godt øje til, hvem som spiller med trøjen med nummer 19 på andre landshold end det danske.

Hos de norske europamestre er det den elegante Vigdis Hårsaker. På det ungarske landshold blev det ærefulde 19-tal båret af den nu afdøde Anita Kulscar, en af verdens allerbedste stregspillere, på Østrigs landshold næres Lines nummer af en Engel med fornavnet Katrin og sådan kunne man sikkert blive ved.

På det tyske landshold er det Buxtehude spilleren Stephanie Melbeck som bærer nummer 19 - Melbeck, som i et par sæsoner omkring århundredeskiftet spillede i Randers HK, er spilleren som altid bærer tandbeskytter, når hun spiller håndboldkampe. Ved siden af den almindelige håndboldkarriere har melbeck vist store evner som beach/strand-håndboldspiller, hvor hun har vundet en EM sølvmedalje for et par sæsoner siden.

Melbeck som akkurat som Line Daugaard har spillet 103 landskampe (beach håndbold ikke medregnet), fylder 28 i dag og mærkedagsredaktionen ønsker et stort tillykke

Vil man vide mere om Melbeck kan man læse på Buxtehude's hjemmeside

Vil man sende en fødselsdagshilsen til Stephanie melbeck har hun faktisk også en total flot personlig hjemmeside, som kan ses via linket HER

-----

Niels Bo Daugaard

Et af de spørgsmål som vi på europamester.dk oftest modtager om Line Daugaard er om Line har nogle søskende og hvis ja, så hvor mange og hvad de hedder.

Heldigvis har europamester.dk to dygtige juniorwebmasters, Caroline og Louise som kan svare på den slags i søvne, Line Daugaard har tre søskende, ligesom Line har de alle naturlige anlæg for sport og også ligesom Line har de fået en opdragelse, som gør at de ikke er ensporede sportsidioter, men har mange andre interesser.

Således også Line's storebror Niels Bo, som har spillet fodbold på superliganiveau, men som også har forfulgt andre mål og i dag er i gang med en karriere i erhverslivet, som kan minde en del om den som tennisspilleren Jan Leschly havde haft i samme alder.

Efter et amerikansk soccer-eventyr arbejdede Niels Bo Daugaard i en periode som forskningassistent ved Institut for Organisation og Ledelse på Handelshøjskolen i Århus inden han i starten af 2004 blev ansat hos NOVO NORDISK som trainee i firmaets afdeling i Zürich

I dag fylder brormand Niels Bo fylder så 29 år, og man må vel sige, at indtil videre har han gjort det ganske godt.

europamester.dk ønsker Niels Bo hjerteligt tillykke med dagen

-----

kendte udenfor Håndboldens verden med fødselsdag den 16. april

Magrethe Alexandrine Torhildur Ingrid aka Daisy

Egenntlig kunne man vel godt tage HKH Dronningen med som fødselar indenfor håndboldens verdens, i hvert fald viste vores Hummel-klædte Majestæt meget stor begejstring for spillet, da hun overværede de afgørende kampe ved sidste års OL. Under alle omstændigheder fylder vores alle sammens dronning 65 år i dag, og mon ikke den store dag fejres med en smøg eller to.

europamester.dk ønsker vores dronning stort tillykke.

----

Charles Chaplin

Den geniale filmskaber Charles Chaplin ville i dag være fyldt 116 år. Chaplin er den dag i dag kendt af alle for sine stumfilm med den lille vagabond, som sætter sig op mod autoriteterne.

Chaplin var en sand multikunstner, som selv både skrev og instruerede sine film - endda musikken komponerede Chaplin selv.

Chaplin var en begavet kunstner som tidligt havde øje for det vigtige i at bekæmpe den farlige facisme. Da han i 1940 havde premiere på filmen "Diktatoren" blev han af mange kritiseret for sin stærke parodi på Adolf Hitler, i 1950'erne jagede Mcarthy-ismens kommunistforskrækkelse ham ud af USA og Chaplin levede sine sidste år i Scweich

flere

flypioneren Wilbur Wright, den svenske Arsenal spiller Fredrik Ljungberg, Titanic instruktøren James Cameron, komikeren Martin Lawrence (ham som spiller med i Bad Boys sammen med Willie Smith), musikeren Bobby Vinton (kendt for bl.a. melodien "blue velvet") fejrer sammen med mindst 10 millioner nulevende mennesker fødselsdag i dag


15. april 2005:

 

 

 

Mindre håndbold på DR

Fra næste år overtager TV 2 alene tv-rettighederne til kampene i Håndboldligaen, men allerede i 2005 vil DR tilsyneladende nedprioritere håndbolden en smule.

Sportenkort.com skriver i dag, at kampe, hvor topholdene ikke er implicerede har vigende seertal

Berlingske Tidende citerer dog DHF formand Søren Høgh Thomsen for denne udtalelse

- I den nye kontrakt (gældende fra 2006, red.) har TV2 jo forpligtet sig til, at der bliver sendt lige så meget, som DR og TV2 nu gør til sammen

----

nogle af de kampe som tv har sendt i denne sæson, kunne man måske godt have været forude. de fleste håndboldfans ville nok ikke have noget imod hvis TV kanalerne omprioriterede en smule og fx. sendte Champions league semifinalen mellem Kometal og Hypo i stedet for en forholdsvis ligegyldig ligakampe mellem nr. 7 og 9 i ligaen. Omvendt er det set fra klubbernes side vigtigt at blive eksponeret i TV.


 

Ditte Andersen - 97 mål i 49 landskampe står der på den 30 årige fynbos generalieblad - for Ikast-Bording blev det til 30 scoringer og 8 stjerner i Herning Folkeblads løbende stjerneuddeling - til sammenligning har Gro Hammerseng fået 35 stjerner

Foto Rosenkilde - klik på billedet for større version

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

her spiller Hammerseng h3 og Ditte v 3 - kampen mod Valnecia spillede Ditte Andersen sammen med resten af Ikast holdet rigtig godt.
Foto Rosenkilde - klik på billedet for større version

Derfor skifter Ditte

Ikast-Bording har netop udsendt en pressemeddelele om at Ditte Andersen og Ikast "efter gensidig forståelse" har afbrudt samarbejet. Herning Folkeblad havde i går denne artikel, som løfter lidt af sløret for baggrunden for det afbrudte samarbejde

Af Michael Søvsø

Ikast-Bordings 30-årige bagspiller Ditte Andersen er stadig ikke færdig med forhandlingerne om sin fremtid.

Alt tyder dog på, at hun inden for kort tid offentliggør et klubskifte til Horsens, som hun for øjeblikket forhandler med om en ny kontrakt.

- Ja, jeg snakker med Horsens, men jeg snakker også stadig med Ikast-Bording. Der er ikke noget, der er helt afgjort endnu, siger Ditte Andersen, der ikke vil afsløre, hvor hun selv tror, hun ender.

- Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Men jeg håber, at der snart kommer en afklaring, siger den 30-årige fynbo.

Det er de seneste måneders manglende spilletid i klubben, der har fået Ditte Andersen til at søge nyt halgulv.

Siden Champions League-udekampen mod Hypo Niederösterreich har den 30-årige fynbo kun været på banen i få glimt, og det har Ditte Andersen ikke været helt tilfreds med.

- Jeg har været glad for at være i Ikast-Bording og jeg føler mig rigtig godt tilpas på holdet, men der er ikke meget ved at sidde på bænken og se kampene og ikke spille håndbold, siger hun.

Har du fået en forklaring på, hvorfor du har siddet på bænken så længe?

- Nej, egentlig ikke rigtig. Det gik jo meget godt for mig i januar og februar, men jeg har ikke fået andet at vide, end at der var blevet valgt en anden spiller frem for mig. Men alle de begivenheder lagt sammen fortæller mig lidt om, at det nok ikke vil være anderledes i den kommende sæson. Derfor har jeg lige nu svært ved at se perspektiverne i Ikast-Bording, lyder det fra fynboen.

Gro har været bedst

Forklaringen på, hvorfor Ditte Andersen har siddet på bænken, hedder Gro Hammerseng - og at Ikast-Bording ikke har været involveret i et voldsomt hårdt kampprogram i den seneste tid.

- Gro har spillet venstre 3'er i forsvaret og det har hun gjort så godt, at jeg ikke har fundet nogen grund til at skifte hende ud. Det er den position, Ditte har spillet, når hun har været på banen. I januar og februar spillede vi mange kampe, og derfor forsøgte vi at fordele spilletiden ud over mange spillere. Siden har programmet ikke været så tæt og valget på den plads, Ditte har spillet, har været Gro Hammerseng, understreger træner Magnus Johansson, der har forståelse for, at Ditte Andersen gerne vil til en anden klub.

- Hun er en god håndboldspiller og jeg kan godt forstå, hvis hun gerne vil have mere spilletid og derfor søger til Horsens. Sådan er gamet, lyder det fra træneren.

Om der skal hentes en erstatning for Ditte Andersen, når hun efter al sandsynlighed stryger til Østjylland, vil træner Johansson endnu ikke udtale sig om.

- Nu gælder det slutspillet, siger træneren.


 

Arfwidsson - 10 mål af nr. 10

- håndbold i Sverige

Skuru i SM finalen

I Sverige spillede de forsvarende mestre fra Skuru sig onsdag i finalen om årets svenske mesterskab

Damhandboll.nu har som altid et fint referat af kampen - det fremgår bl.a. at 32 årige Katarina Arfwidsson med 10 scoringer overgik svensk håndbolds skyttedronning Jessica Enström, som indtil for nylig var inde i billedet til en plads hos Horsens HKs pokalmestre.

Hvem Skuru møder i næste week-ends store finale i GLOBEN, Stockholm KAN blive afgjort i aften, hvor Skövde hjemme møder IK Sävehof. Skövde fører 2 - 1 i semifinalespillet, som afgøres med bedst af 5 kampe.

Damhandboll.nu har optakt til aftenens semifinale


 

Line Daugaard skriver autografer

FANZONE: Line Daugaard og hendes fans

FANZONE er opdateret med en ny billedserie med ca. 30 Line Daugaard fotos, hvor hovedtemaet er billeder med Line sammen med sine fans.

Pga den meget store tilgang af nye medlemmer som kom til efter OL er medlemsregistret ikke ført a jour - det bliver det nu, men da der ligger bogstavelig talt flere tusind indmeldelser siden OL, vil det tage et stykke tid at opdatere medlemsdatabasen.

Når det så er sket, vil det til gengæld være en smal sag at sende en slags nyhedsmail med en ny adgangskode et par gange om måneden.

Kan man ikke vente kan man få tilsendt en midlertidig adgangskode ved at sende en mail til adgangskode@europamester.dk


Per Skårup må nu spytte i DHF -kassen. Gladsaxe-HG holdet er i Jylland kendt for at være een slags projekt bygget op omkring Rikke Skårup og Ida Olsesen, som er døtre af holdets trænere Per Skårup og Torben Olesen

Bøde til Skårup

Sidste fredag kunne man her på siden læse, hvordan Gladsaxe-HG mistede semifinalepladsen i årets Y-DM til Hillerød efter at holdet kun fik uafgjort mod DM-favoritterne fra FIF.

En kontroversiel kendelse i kampen var det, at Gladsaxe/HG's Rikke Skårup blev udvist 3 minutter før tid.

Nu skriver BT at holdets træner Per Skårup, kendt fra DRs håndboldtransmissioner og med en fjern fortid som fredsaktivist og landsholdsspiller, har fået en bøde på 600 kr. for "gentagne usportslige kommen-tarer til dommerne efter kampen"

DM semifinalernes første kamp spilles i week-enden, vi håber at kunne bringe en kort præsentation af holdene som optakt til kampene i løbet af fredag eller lørdag


Viborg HK: trænerkabalen gik op

DR Midt/Vest og BT præsenterer Viborg HKs nye trænere inden dagens pressemøde hos mestrene.

Tomas Ryde / Susanne Munk Wilbek bliver trænere for ligaholdet, mens Søren Hildebrandt / Nicolaj Jacobsen som venter overtager herreholdet

Ryde beskrives af BT som en meget alvorlig træner, som ikke laver for meget spas. Det var Tomas Ryde som i sin tid gav den daværende ynglingespiller Line Daugaard tillid og fuld spilletid i Ikast, så set med den målestok er Ryde en træner, som ikke er bange for at give unge talenter chancen


14. april 2005:

Tomas Ryde træneremne i Viborg HK

Efter de forgæves bestræbelser på at skaffe Krims legendariske Tone Tiselj til klubben, ser det nu ud til at Viborg Hk i stedet vender blikket over Øresund, nærmere bestemt mod Stockholm-klubben Djurgaarden, hvis træner, Tomas Ryde, iflg. Ekstra Bladet skulle være et godt bud på en kommende træner i Viborg HK

Tomas Ryde var i sæsonen 1996-97 træner for Ikast, da det tidligere på sæsonen stod klart, at Morten Soubak ikke fik lov at fortsætte i FCK Håndbold var Ryde en overgang nævnt som kandidat til cheftrænerposten i FCK.


 

 

Ditte Andersen - det var svært at se hvad Ikast ville med den lange fynbo, men ind i mellem har Ditte Andersen nu gjort det ganske fornuftigt
Foto Rosenkilde - klik på billedet for større version

 

 

 

 

 

Marina Rokic som hun så ud ved norsk TVs transmission fra EM kampen mod Serbien. Rokic har flere gange på rygtebasis været sat i forbindelse med danske klubber

Ikast-Bording: økonomisk råderum til ny spiller

Grundet på den trængte økonomi kunne man i sidste uges BT læse, at Ikast-Bording i den kommende sæson vil skære 700.000 på næste sæsons lønbudget.

Når spillerlønningerne udgør langt langt den største post på udgiftssiden, er det rimeligt og oplagt, at det er denne post man først kigger på, når besparelser er en nødvendighed.

Kunsten er at finde den rette balance for besparel-serne. Svinger man sparekniven for dybt, risikerer man nemlig, at indtægterne falder endnu mere end udgifterne - mister man fx. bare 2-3 tv-kampe fordi produktet bliver mindre interessant, mister man formentlig samtidigt indtægter, som svarer til årslønnen for en dansk spiller. En plads i slutspillet og succes i Europa kaster så mange penge af sig, at det beløbsmæssigt mindst svarer til udgiften til en udenlandsk profil.

Det er ikke meget at almindelige håndboldfans ved om lønningerne i Hådboldligaen - man kan nogen gange læse sig til de samlede lønudgifter i en klub, endvidere ved man at en spiller på forskerordning får minimum omkring 60.000 om måneden, ligesom der ind i mellem slipper andre relevante tal ud i pressen.

Generelt er det dog som sagt ikke meget man ved.

Alligevel har en Ikast-Bording fan med tilknytning til europamester.dk forsøgt at sjusse sig frem til, hvordan Ikast-Bording efter afgangen af Ditte Andersen står i forhold til målsætningen om at spare 700.000 kr.

I første omgang har vedkommende lavet dette regneark, hvoraf fremgår at besparelsen på næste års lønbudget anslås til at ligge i størrelsesordenen 1,5 millioner

Derefter har den unge håndboldsupporter prøvet at stramme skuen og lavet et regneark, hvor han sætter de for Ikast værst tænkelige tal op. Af dette regneark fremgår at besparelsen på næste års lønbudget stadig er en lille ½ million mere end de budgetterede 700.000 kr.

Selvfølgelig er tingene i virkelighedens verden ikke helt så unuancerede, fx. kunne man forestille sig den mulighed at klubben i denne sæson får forsikringsmæssig kompensation for en del af Sanja Jovovic lønudgiften, og så forsvinder en stor del af den beregnede besparelse unægteligt.

Alligevel er konklusionen ikke til at tage fejl af. Med afgangen af Ditte Andersen bør der være plads for en ny spiller - Ana Brustuen kom til Ikast som norsk landsholdsspiller og bør efter en sæson i klubben være klar til at løfte nye og større opgaver i Ikast-forsvaret, en ny spiller kunne derfor være en spilfordeler og skytte a la DIN Classic's Marina Rokic, som er vant til at spille sammen med både Milanovic og Ana Batinic på det serbiske landshold.


 

Hrafnhildur Skuladottir -
»Hun har specielt i slutfasen af sæsonen været en stor profil for os. Hun har stået øverst på vores ønskeliste, fordi hun har en ukuelig vilje. Hun er en spiller, som vi vil bygge holdet op omkring,« fortæller Henrik Jørgensen til JP Århus,

Verdens bedste 1. divisionshold

SK Århus har sikret sig aftaler med Karina Bjørn og Hrafnhildur Skuladottir til den kommende sæson

Nedrykkerne fra SK Århus synes allerede nu at have konturerne af næste sæsons hold på plads.

Af spillere fra den nuværende trup har klubben, som har meldt ud at ambitionen er at være "Verdens bedste 1. divisionsklub", har klubben tegnet en tre-årig kontrakt med 27-årige Hrafnhildur "Habba" Skuladottir, en to-årig kontrakt med klubbens mangeårige anfører Karina Bjørn samt en et-årig kontrakt med målvogter Lene Aggerholm.

Derudover har klubben sikret sig den 23-årige norske højrefløj Lene Thorvaldsen (185 mål for Ramnes i den norske 1. division i denne sæson) samt Team Tvis venstre-fløj Gitte Brøgger med en fortid i GOG og foreløbig 111 mål for Team Tvis i indeværende sæson.

Især "Habba" var på ønskelisten i flere klubber, hun var både klubbens topscorer og sammen med Karina Bjørn spilleren som gik forrest og kæmpede "til blodet sprøjtede" i de sidste afgørende kampe. Hensynet til familien, som bl.a. tæller en fire-årig datter, angives af islændingen som en væsentlig årsag til at hun valgte at blive i SK Århus.

Håndboldmæssigt var Julie Transel indtil en skade satte hende ud af spillet i en klasse for sig på sæsonens SK Århus hold - Julie Transel var inden sin skade ligaens mest scorende danske spiller og lå bl.a. placeret foran selveste Grit Jurack på topscorerlisten, og var med stor sandsynlighed kommet til EM, hvis ikke skaden var kommet i vejen. Om Transel fortsætter i SK Århus eller ej er endnu ikke afgjort, hun er givetvis en spiller med landsholdspotentiale, men krisen kradser i flere jyske håndboldklubber, og det kan betyde at Julie Transel mere eller mindre tvinges til at tage den næste sæson som en mellemsæson, hvor hun dels kommer tilbage fra sin skade, dels opprioriterer sin uddannelse

Marianne Rokne derimod har man i SK Århus definitvt afskrevet til næste sæsons hold - efter 2 sæsoner i SK Århus fortsætter den norske eks-verdensmester karrieren i (formentlig) Aalborg DH eller FCK Håndbold

SK Århus hjemmeside, JP Århus og Århus Stiftstidende har mere om SK Århus...


 

 

Farkas med højt hår, topscorer mod Hadsten - foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

Heine Sørensen - tidligere assistenttræner i Randers HK har med succes overtaget taktstokken i VHK

- Pokalturneringen

Favoritsejre

SønderjyskE - Viborg Hk 26 - 39 (12-16)

"Vi har helt klart været i krise" siger Katrine Fruelund til dagens BT i anledning af gårsdagens udesejr i Pokalturneringen, hvor Viborg HK eksperimenterede med et offensivt forsvar m.h.p. semifinalekampen lørdag 8 dage i Ålborg.

"Et eller andet skal vi finde på" fortsætter Fruelund og hentyder til det store nederlag mod Aalborg DH i Ligaen

Viborg HK's side skriver om kampen

---

Hadsten - Aalborg DH 19-45

Hadsten spillede frisk til så længe kræfterne slog til, men kunne ikke i længden stille meget op mod overmagten fra Aalborg DH, dertil er forskellen mellem toppen af ligaen og toppen af 3. division trods alt for stor.

Dalmose's tropper fik dog en god gang træning ud af kampen, som også gav aalborggenserne lejlighed til at prøve forskellige forsvarsformationer

update:

et øjenvidne til kampen fortæller at dommerne var vel hårde ved hjemmeholdet, som fik 6 udvisninger mod en enkelt til AaDH -

I det første kvarter af begge halvlege fulgte Hadsten forbavsende pænt med de berømte gæster, forskellen på de to hold var først og fremmest fysikken og et fremragende returløb af Aalborg DH.

Også de mange udvisninger var hårde ved Hadsten, som tabte to undertalssituationer i første halvleg med samlet 0-6. Christina Iversen fik i 2. halvleg rødt kort for sin 3. to minutters udvisning, hvilket naturligvis også kunne mærkes på Hadsten holdet.

Om Aalborgs indsats er det mhp DM semifinalerne værd at bemærke at Aalborg DH uden særlig succes forsøgte med et 3:3 forsvar - også et skævt 5:1 forsvar, formentlig til ære for Grit Jurack, blev afprøvet

Aalborg DHs side skriver om kampen

Sharks har et meget fyldigt referat


13. april 2005:

Horsens køber Ditte Andersen fri af Ikast-aftale

Ditte Andersen - ønsket om mere spilletid fører hende nu til Horsens

Horsens Folkeblad skriver at klubben har købt Ditte Andersen fri af kontrakten med Ikast/Bording, og at der altså ikke er tale om en lejeaftale mellem ekslandsholdsspilleren og Horsens HK, men en ganske almindelig kontrakt.

Iflg. Herning Folkeblad har Frank Henriksen - som sædvanligt - ingen kommentarer, moderne pricipper om åbenhed i organisationen og information udadtil, er desværre ikke rigtig noget man bruger hos Ikast

Til gengæld har Horsens Folkeblad en anden artikel, hvor Ditte Andersen forklarer om grunden til bruddet med Ikast-Bording, som dermed kan skære sit lønbudget ned med yderligere et seks-cifret beløb i næste sæson


 

 

Pytlick fotograferet af Mikkel i forbindelse med landskampen mod Frankrig i foråret 2003 - bag Pytlick aner man Fruelund og Lejeune

Pytlick nuancerer kritikken

Landstræner Jan Pytlick blev i går citeret for at skulle have rettet en kritik mod moralen hos de udenlandske spillere i Håndboldligaen. Det som er Pytlicks ærinde er dog næppe at hænge hverken den ene eller den anden gruppe spillere ud, men at lægge op til en debat om vigtigheden af at bevare den danske håndboldkultur på hold, hvor ofte over halvdelen af spillerne er af udenlandsk herkomst. RB skriver

Landstræner Jan Pytlick langer ud efter lederne i de danske håndboldklubber. Han mener ikke, at trænerne bliver rustede til at få integreret de mange udlændinge på holdene og frygter for den danske håndboldkulturs fremtid.
"Mine kolleger er under et voldsomt pres, og nogle problemer kan være svære at løse på grund af kulturforskelle. Der er ingen steder i træneruddan-nelsen, hvor man lærer at håndtere den slags. Jeg vil stille spørgsmål ved, om lederne er dygtige nok til at klæde trænerne på," siger Jan Pytlick.

Jan Pytlick ønsker ikke at lange ud efter de udenlandske spillere, men i kraft af en anden baggrund, har de. ofte en anden indstilling end de danske spillere.
"Jeg forstår godt, hvis de danske spillere melder ud, at de får for lidt i løn - det er dem, der er garant for en god kultur," siger han.

De danske klubledere afviser kritikken fra Jan Pytlick. FCK Håndbolds direktør, Dan Hammer, erkender dog over for TV2, at det er hårdt arbejde at få integreret udlændingene, men han synes Jan Pytlick er det bedste eksempel på, hvordan man integrerer en broget flok af danskere.


 

spændende er det om slynglen i FU får revet kappen af og bliver afsløret

Skurken indkredses

DHF's direktør Hans Chr. Jacobsen fortæller i en pressemeddelelse fra forbundet, at DHF i "den nærmeste fremtid" vil komme med en udmelding om forbundets efterforskning af lækagen, som førte til at pressen (BT) kendte til fyringen af herrelandsholdets træner Torben Winther inden denne selv havde fået besked.

Endnu vides det ikke om detektivarbejdet, som bl.a. har indbefattet udskrifter af forretningsudvalgsmedlemmernes specificerede telefonregninger, har ført til at sagen er opklaret, men eftersom ingen FU medlemmer er trådt tilbage, TYDER det ikke på at bestræbelserne har båret frugt..


 

Katrine Lunde

Træner med mænd

Til pokalkampen i aften må Aalborg DH igen se bort fra Trine Jensen og Narci Lecusanu - de to forventes dog at træne med i fuldt omfang fra fredag. Som et kuriosum nævner nordjyske, at AaDH frem mod semifinalen mod Viborg vil træne et par gange med Aalborg HKs Herrehold fra 2. division - Det er godt med noget fysisk modstand, siger Dalmose til avisen

 

Aalborg DH udsætter offentliggørelse af nye spillere

Det var ventet, ja vist endda annonceret, at Aalborg DH i løbet af den kommende uge eller to ville melde ud om de forstærkninger, som forventes til næste sæson, hvor Aalborg DH til gengæld mister Agnes Farkas og Heidi Astrup.

Farkas har ikke fået meget spilletid, men Astrup bliver til gengæld svær at erstatte - dels er hun holdets bedste spilfordeler, dels er hun en rutineet håndboldspiller, som holdet kan læne sig op ad i pressede situationer.

Det forventes da også, at Aalborg DH vil forstærke sig med 2-3 nye spillere udover mathilda Boson, hvis skifte allerede er kendt.

Marianne Rokne og Stephanie Offenböck har været nævnt som afløsere for Astru/Farkas, mens en regulær forstærkning i form af Rikke Schmidt i målet som supplement til stærke Katrine Lunde ligeledes er blevet nævnt så ofte, at det nok ikke er helt usandsynligt, at der er noget om snakken.

Foreløbig er navnene dog kun rygter, Ole Bach oplyser til dagens udgave af Nordjyske, at stort set alt omkring de nye soillere er faldet på plads, MEN at han har besluttet at vente med at offentliggøre navnene på de nye spillere til efter DM semifinaler og evt. finaler er vel overstået.

- Især for spillernes skyld, så de ikke skal tænke på alt mulig andet end at hente medaljer, siger den nordjyske klubejer, som samtidigt gør opmærksom på at alle de nye spillere bliver offentliggjort på een gang.

Som nævnt andetsteds spiller AaDH i aften pokalkamp mod Hadsten - en kamp som Christian Dalmose, ser som en god forberedelse til semifinalekampene mod Viborg HK, der som bekendt også spiller pokalkamp i aften


 

 

Ausra Fridrikas - foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ausra Fridrikas - foto Povl H. Pedersen

AUSRA FRIDRIKAS ER I VILDREDE

gratis avisen URBAN havde i går en meget fin artikel om Ausra Fridrikas, artiklen er skrevet af Anne Kortved Petersen

Vi er tilbage i Sovjetunionen. Ausra Fridrikas skal spille sin allerførste kamp for damehold, og der er fløjtet for straffekast. Træneren råber, at Ausras holdspiller Aura skal tage det.
"Der var mange publikummer i hallen, der råbte og klappede, så jeg hørte forkert og troede, det var mig der skulle tage det, derfor gik jeg bare hen til syvmeteren og tog bolden, men holdet stod og tænkte 'oh my God'.
Og så scorede jeg og løb tilbage, mens de tænkte, at den pige er meget modig, hun skal nok blive en stor spiller," siger Ausra Fredrikas, der med et stort smil tænker tilbage på sin debutkamp i den sovjetiske liga.

Med sine 16 år var hun den yngste spiller i ligaen.
Det er nu næsten 22 år siden, og selvom hun snart fylder 38, spiller hun stadig på topplan. Ausra har haft en forrygende håndboldkarriere med titler på stribe, og når hun tænker tilbage, har der været mange gode oplevelser.

Men karrieren på topplan er ved at være slut.
Tiden i Slagelse har ikke været helt som forventet.
"Jeg havde forventet lidt mere fra mig selv og klubben, både hvad angår niveauet til træning og i kampene. Jeg har altid været en spiller, der spiller for mit hold, og nu er jeg ligesom mere en joker. Det er ikke den rigtige måde at bruge mig på, synes jeg. Men der er jo så mange yngre stjerner på holdet, og måske løber jeg ikke så hurtigt længere, jeg ved det ikke," siger Ausra Fredrikas.
Hun stopper med at spille i Slagelse efter denne sæson.
"Jeg tror ikke Slagelse er interesseret i mig som spiller længere, min krop kan ikke mere og jeg bliver hurtigere træt," siger hun.

VIL SLUTTE PÅ TOPPEN
Ausra Fridrikas synes dog, det er dejligt, at Slagelse klarer sig så godt både i den hjemlige liga og i Champions League, for hun kan godt lide at spille på det højeste niveau og vil gerne slutte på toppen.
"Jeg er en vindertype, og de gode resultater viser, at vi gør vores arbejde godt. Jeg synes også, det kunne være en dejlig afslutning på min karriere, hvis vi vinder mesterskabet i ligaen og Champions League," siger hun.

Ausra Fridrikas har fungeret som træner Anja Andersens afløser i trænerstolen, da Anja Andersen havde brug for ferie. Og senere i Slagelses kamp mod Virum i pokalturneringen, stod hun med ansvaret selv. Siden har det været fremme i medierne, at Anja Andersen godt kunne tænke sig Ausra Fridrikas blev i Slagelse i jobbet som assistenttræner, men Fredrikas er i vildrede.

"Min karriere er ved at være slut, og jeg skal overveje, hvad der nu skal ske. Der er mange, der siger til mig, at jeg skal være træner, men jeg ved ikke rigtig, om jeg føler mig fit til sådant et job. Jeg mangler ro til at tænke over, hvad jeg egentlig vil. Hvis jeg er træt eller i dårligt humør, tænker jeg bare, at jeg vil væk, jeg gider ikke håndbold mere, men håndbold er jo mit liv," siger Ausra Fridrikas.
Hendes største tvivl med hensyn til at blive assistent-træner i Slagelse er, om hun og Anja Andersen vil kunne fungere sammen. De har ikke altid samme forståelse af tingene.
"Jeg synes for eksempel at træningen skal være lidt mere håndbold, teknik og sådan. Hvis du ikke arbejder med tingene under træningen kommer de heller ikke i kampene," siger hun.
Men hun vil dog ikke afvise, at vi ser hende i jobbet som assistenttræner næste sæson.

Under alle omstændigheder tager hun tilbage til Østrig, når sæsonen er slut og ser på, hvilke muligheder hun har.
"Jeg savner Østrig, fordi det er så dejligt et land, jeg savner kulturen, menneskene og min venner," siger hun.
Hvis Ausra Fridrikas beslutter sig for at tage jobbet, kan man være sikker på, at hun vil arbejde, som hun altid arbejder på banen - med hele hjertet.


 

 

Stina Madsen: Af forskellige årsager har jeg haft en meget svær tid i Slagelse, men nu glæder jeg mig til at se fremad. Med mine 24 år skal jeg for alvor til at træde i karakter som håndboldspiller, og jeg er sikker på, at jeg får de optimale betingelser for at udvikle mig i FCK Håndbold med Thomas Hylle som træner

Bredside til Slagelse fra Stina Madsen agent

FCK's hjemmeside står at Stina Madsen tiltræder i FCK pr. 1. juli, men iflg. dagens Sjællands Tidende ER Madsen allerede stoppet i Slagelse.

Efter at hun var med i den flotte udekamp mod Viborg (som Slagelse ganske vist tabte, men efter en meget flot kamp) først på året, hvor hun scorede 4 gange, har Stina Madsen ikke været med på Slagelse-holdet og det undrer Madsen, som ikke selv føler, at hun på nogen måde har spillet sig af holdet.

- Det er ikke mit indtryk, at det altid er de sportslige præstationer, der ligger til grund, når en spiller ikke får spilletid i Slagelse. Derfor ville Stina gerne have været den sidste tid i Slagelse foruden, og derfor er hun glad for, at hun nu kan skifte til FCK, siger Svend Baagoe, som har ført forhandlingerne med FCK for Stina Madsen.

FCK's bestyrelsesformand Flemming Østergaard har købt Stina Madsen fri af kontrakten med Slagelse, Østergaard har gennem et stykke tid undret sig over, at Slagelse ikke altid har brugt højrehåndede Stina Madsen på venstre fløj og udtaler til Sjællandske Tidende

- Jeg er sikker på, at hun vil udvikle sig meget positivt, når hun får mulighed for at finde ro på favoritpladsen som venstre fløj


 

 

Fruelund og Viborg til Åbenrå

 

 

 

 

Rikke Nielsen og Aalborg gæster Hadstenhallen

- pokalturneringen

Ligahold møder tophold

Der spilles i aften to kampe i Pokalturneringen, Viborg HKs danske mestre møder på udebane SønderjyskE's tophold fra Divisionen, mens Aalborg DH skal til Hadsten og møde Heine Sørensen vindere af 3. division.

SønderjyskeE (1. Div.) - Viborg HK

Da Viborg HK i sidste sæson var forbi Åbenrå vandt mestrene uden de store anstrengelser med 34-22 , selv om Viborg HK trods tilgangen af Grit Jurack måske ikke er helt så stærke i denne sæson, så er forskellen mellem toppen af Ligaen og toppen af divisionen formentlig stadigvæk ikke mindre end ti mål - Viborg Hk tager i al fald til kampen som klare favoritter.

Viborg HKs side skriver om kampen, Trine Troelsen, Kristina Bille, Karen Smidt og Olga Assink sidder over

Åbenrå bynet har nogle få linjer om kampen

Hadsten BK (3. Div.) - Aalborg DH

Efter 12 sejre på stribe i 3. division samt et par sejre i Pokalturneringen, senest over 3. div-kollegaerne Hornbæk SF, stopper sejrsrækken formentlig i aften for Heine Sørensens Hadsen, når Aalborg DH med Lunde-søstrene, Heidi Astrup, Isabel Blanco, Deriougina, Rikke Nielsen m.fl. kommer forbi.

Hadsten stiller i stærkeste opstilling og har igen Anne-Mette Bie i mål, og Heine Sørensen håber hans spillere kan få en god oplevelse ud af kampen mod den formodede overmagt.

- Folk i Hadsten snakker ikke om andet end at Aalborg kommer på besøg, så vi vil sælge os så dyrt som muligt. Det drejer sig om, at vi bagefter kan sige at vi har gjort en god indsats, den får fuld skrue og vi lægger os bestemt ikke ned på forhånd, siger den tidligere assistenttræner i Randers HK til Århus Stiftstidende

---

Aalborg Sharks arrangerer bustur til kampen - sejt hvis de virkeligt kan fylde en bus til en pokalkamp mod et 3. divisionshold


12. april 2005:

 

Stéphanie Fyossonangaye

- håndbold i frankrig

Håndbold på fransk

en af de mest talentfulde højre backs i verden, Besançon's 23-årige Stéphanie Fyossonangaye, har forlænget sin kontrakt med ESBF (Besancon) for yderligere to sæsoner.

Fyossonangaye var med i Danmark til E boks turneringen i november ligesom hun var med på det franske EM hold

Med Besancon har hun vundet:

Det franske mesterskab: 2001 – 2002 / 2003 - 2004

France cup : 2001 – 2002 / 2002 – 2003 / 2004 - 2005 (the competition was not played in 2003 - 2004)

fransk ligacup : 2002 – 2003 / 2003 – 2004

Cup winners cup : 2002 - 2003


Horsens nye træner: Vi skal nok finde de spillere, vi skal bruge

 

 

Marianne Bonde Pedersen, som hun præsenteres på Skjerns hjemmeside

Horsens Folkeblad har en præsentationsartikel med den lokale Håndboldklubs nye træner Kenneth Sahlholdt og Claus Mogensen, som overtager assistenttrænerjobbet efter Anders Thomsen, som bliver cheftræner i Fox.

Umiddelbart ligner Horsens Hk en klub, som kan gå svære tider i møde i Håndboldligaen. Åsa Eriksom, Tine Ladefoged og Heidi Søndergaard er stoppet. Sarah Holmgren rejser til FCK Håndbold, hvor hun i næste sæson får følgeskab af Mia Falk og Nette Sjøberg.

Også Christine Kristensen tæller efter mange skader på knapperne mhp om karrieren skal stoppe.

For nylig vendte både svenske Jessica Enström og Fox slovakiske landsholdsspiller Ingrid Hrckova tommelfingeren ned ad for Pokalmestrene, som foreløbig kun har fået et ja-tak fra Skjern stregspiller Marianne Bonde Pedersen

Alligevel mener Sahlholdt ikke, det bliver noget problem at skaffe nye spillere til Horsens, som har et godt ry blandt unge spillere

- Det er ikke nok for de unge spillere at få træning. De skal også have kamptræning. Spillerne fra U-21-landsholdet kan ikke trække læsset på et Ligahold, men de kan gå ind og være en del af en trup, siger "Salle" bl.a. i artiklen

sidste: Ditte Andersen til Horsens?

haandboldligaen.dk skriver at Ikast-Bording's 30 årige Ditte Andersen efter bare en enkelt sæson hos slutspilsdeltagerne skulle være på vej til Horsens HK på en lejeaftale

Ditte Andersen har efter en god sæsonstart ikke været i startopstillingen hos Ikast i en lang periode, men hun har immervæk været en vigtig aflastningsspiller i forsvaret, så skulle Ditte Andersen virkelig være på vej mod Horsens, der næsten være en ny spiller på vej til Ikast, som ellers vil gøre sig meget sårbare overfor skader


 

Stina Madsen til FCK Håndbold

FCK's hjemmeside skriver at klubben med virkning fra 1. juli har indgået kontrakt med Slagelse DTs 24 årige Stina Madsen

Stina Madsen er udset til at overtage pladsen på venstre fløj efter mathilda Boson, som i næste sæson spiller i Aalborg DH

Flere spillere har været nævnt som mulige afløsere for Boson, selveste det ungarske stortalent Ivatt nagy skulle således have været til forhandlinger med Dan Hammer og Don Østergaard, ligesom Valentina Radulovic og Horsens lynhurtige Jana Wangsøe har været nævnt som emner i den ambitiøse københavnerklub


Dagens Håndboldfoto Camilla Andersen - FANZONE - Billedserier

Dagens Håndboldfoto er i virkeligheden 2 fotos taget af vores egen og champagnebold.dk's Birgitte Thorup, som altså ved siden af at være ansat på Novo, ægtefælle, husmor med tilhørende have, mor til to drenge, fodboldtræner, en passioneret håndboldfan og skribent ved champagnebold.dk og eruropamester altså også er en udmærket fotograf.

A pros pos fotos så er billedsiden, som nærmest blev skudt i smadder, da tc-captures fra forskellige kampe måtte fjernes, delvist blevet genoprettet.

FANZONE består p.t. af en ny Line Daugaard-billedserie ca een gang ugentligt - der forventes at blive sendt adgangskoder ud til fanklubbens medlemmer indenfor en overskuelig tid. kan man ikke vente - og har man været med i fanklubben i mindst 3 måneder - kan man få et midlertidigt login ved at sende en mail til fanzone@europamester.dk

Camilla Andersen den sidste håndboldkamp, foto Birgitte Thorup

Svækket håndboldliga

Noget kunne tyde på, at tilgangen af udenlandske spillere til Håndboldligaen i den kommende sæson for første gang i mange mange år bliver mindre end afgangen.

Vi har lavet en liste over udenlandske spillere samt danske landsholdsspillere og ekslandsholdsspillere, som er på vej til eller fra Håndboldligaen

spillere som ikke spillere i ligaen i 2005-06 (i alt 17 spillere)

Kristine Andersen
Camilla Andersen
Åsa Eriksson
Katrine Fruelund
Camilla Thorsen
Chana Masson
Maja Grønbek
Heidi Søndergaard
Tine Ladefoged
Pernille Hansen
Camilla Carstens
Leila Lejeune
Nodjialem Myaro
Gitte W. Nørsøller
Ana Vojcic
Sanja Jovovic
Krisztina Nagy

spillere som MULIGVIS ikke spiller i ligaen i næste sæson (i alt 13 spillere)

Ausra Fridrikas
Valentina Radulovic
Agnes Farkas
Saskia Mulder
Camilla Thomsen
Karina Bjørn
Heidi Halvorsen
Marianne Rokne *
Maria Toth
Aiko Hayafune
Beatrix Benyats
Rugile Kliukaite
Marie Møller

I alt 30 profiler som mere eller mindre er på vej væk fra Håndboldligaen

* Rokne forsætter muligvis i Aalborg/Randers/FCK, er medtaget på listen pga intet er officielt offentliggjort

Julie Transel er ikke medtaget på listen, da hun jo ved kontraktforlængelsen tidligere på året meldte ud, at hun ville finde en anden klub, såfremt SK rykkede ned

sikre tilgange til håndboldligaen 2005-06 (i alt 5 spillere)

Fanny Lagerström
Suzana Cubela
Sladana Dronic
Katalin Palinger
Christina Varzaru

mulige tilgange til Håndboldligaen 2005-06 (i alt 9 spillere)

Anja Kristensen *
Ingrid Hrckova *
Teresa Utkovic *
Cecilie Thorsteinson **
Steffi Petersen **
Kristin Børseth
Stefanie Ofenböck
Jovanka Radicevic
Marina Rokic

I alt 14 spillere - inklusive profiler på oprykkerholdene - på vej til ligaen

* afhænger af om Fox rykker op
** afhænger af om SønderjyskE rykker op

Lecusanu fortæller til europamester.dk, at hun er glad for at spille i Aalborg DH og bestemt ikke er på vej væk - til gengæld har Agnes Farkas ikke fået forlænget sin kontrakt
der tages forbehold for fejl og forglemmelser, har du rettelser til listen, venligst send en mail til rettelser@europamester.dk

 

 

Skövde og det svenske landsholdst fantastiske keeper Madeleine Grundström

- Håndbold i Sverige

Nyt nederlag til IK Sävehof

I Sverige er man i fuld gang med slutspillets semifinaler, som spilles som bedst af 5 kampe inden finalestævnet i Globen i Stockholm, hvor herre- og damefinalen traditionelt samler op mod 15.000 tilskuere.

De to semifinaler står mellem Skuru og Västerås samt grundspilsvinderne IK Sävehof. mod Skövde.

resultaterne fra første runde blev

IK Sävehof - Skövde HF 22-23 damhandboll.nu
Skuru IK- Irsta Västerås
31-19 damhandboll.nu

Västerås Jessica Enström som en overgang var på tale til Horsens HK blev scoringsmæssigt totalt overstrålet af Skuru veteranen Katarina Arfwidsson som scorede 14 gange mod Engströms 4

2. runde som blev spillet mandag gav disse resultater:

Skövde HF -IK Sävehof
21-18 damhandboll.nu
Irsta Västerås - Skuru IK
22-24 damhandboll.nu

Om kampen i 2. runde er der det at sige, at Madeleine Grunstrøm for Skövde havde mere end 20 "kvalificerede" redninger og fik prisen som matchens lirare.

I den 2. kamp stillede Skuru op uden landsholdsspillerne Katarina Arfwidsson og Anna Rapp

3. runde spilles i morgen onsdag - damhandboll.nu vil bringe en stor optakt


 

 

 

 

Samling foran hallen foto © Rene Lystrup

 

 

 

 

En af de medrejsende supportere Stefan, ja han er såmænd fra Aalborg men havde som Aalborg fan valgt at tage med Slagelse DT Support til Ungarn, Godt gået Stefan foto © Rene Lystrup

 

 

 

 

 

 

Kenneth blev valgt til at være manden med megafonen foto © Rene Lystrup

Rene i Ungarn

Rene Lystrup, som lørdag rundede det kvarte århundrede og i går fejrede dagen med at blive Danmarks mest berømte håndboldsupporter, har sendt denne rejseberetning fra turen til Dunaferr - Slagelse kampen (for en ordens skyld skal det nok lige med at Rene allerede har sendt materialet i går, men pga knas i internetforbindelsen kommer det altså først online tirsdag)

Så er jeg her igen, denne gang et år ældre end sidst jeg skrev til alle jer Europamester.dk brugere. Denne gang gik turen af sted til kampen Dunaferr - Slagelse DT, ved ankomsten til Antvorskov hallen lørdag den. 9. april kl. lidt i 09.00, ja der blev jeg modtaget med en masse lykønskninger fra alle supporterne fra Slagelse DT, grunden til dette jeg blev denne dag 25 år.

Bussen satte af sted med kurs mod Dunaujvaros dog lige med et hurtigt stop i Kolding hvor tre "jyder" blev samlet op. Lidt over middag begyndte Inge Kofod og Ingelise Hansen så at gøre klar til lagkage til alle i bussen fem stk. havde Inge bagt og taget med.

Hen mod aften gjorde vi holdt ved en tysk rasteplads hvor vi kunne få os noget aftensmad og dermed være klar til den kommende kørsel om aftenen og natten. Klokken var hen mod 02.30 da jeg selv fandt det som en god ide at finde lidt ro oppe i den såkaldte seng. Dette var varede dog ikke så længe da vi kl. 03.45 blevet vækket af Ingelise der var nødsaget til at få alle op, da det ungarske politi ville tjekke samtlige pas på alle personer i bussen, efter politimanden så havde set at vi alle var danske statsborgere ja så kunne vi igen se hen til lidt søvn.

Dagen I Dunaujvaros startede kl. 07.00 hvor vi indtog morgenmad og derefter bad i den normale hal's omklædningsrum. Stor ros til de tre ungarske personer der hjalp os med at finde rundt i hallen ved morgenbadningen. Omkring kl. 09.20 gik det så ellers af sted ud i Dunaujvaros's gader, gruppen som jeg endte i kom til at bestå af Ingelise Hansen, Inge Kofod, Susanne Frandsen samt Budimir Stifinder, og vi fem ja vi fik travet lidt rundt i byen og kom af sted ud til det store supermarked Tesco et godt stykke væk fra centrum af byen - Med Budimir Stifinder's store kortlæsning fandt vi uden de store problemer den rette vej, uden de store omveje. Under Tesco's tag fik vi os en lille forfriskning inden vi gik på en lille shoppetur i det meget store supermarked.

Hen mod middag satte vi så kursen tilbage mod centrum, hvor vi endte på en restauration vi de tidligere år også har besøgt, vi fandt efter meget besværlighed omkring sprogbarriere bestilt os en schnitzel med pommes frites. Lige inden vi får bestilt ringer min telefon så, selvfølgelig tager jeg den, og i røret har jeg så Sjællandske mediers journalist Martin Kaae, der igennem Per Andersen havde hørt omkring min fødselsdag, ja okay Selvfølgelig må Martin og hans kameramand da kigge forbi og lave et lille interview - Lille interview ja det troede jeg da, det endte ud med 6 - 7 minutters samtale mellem Martin og mig selv. Herefter snakkede vi alle så lidt med de to fra Sjællandske medier og fandt ud af at der ville mit interview ville komme i radio SLR, komme i Sjællandske tidende mandag og ligeledes i Sportsnyhederne mandag på lokalrapporten på TV DK. Og i denne forbindelse fik jeg uden for hallen så en snak med kameramand / fotograf Mads Astrup og fik her sat en mikrofon på min bluse så jeg kunne høres på de Tv interviews Mads ville lave under kampen. Sjov oplevelse - både at det endelig endte med en flot sejr til Slagelse DT's Piger på en helt vildt flot indsats, hvor specielt anfører Bojana Popovic og Cecilie Leganger var de afgørende faktorer. Vi fik lavet et afsluttende interview på kampen og turen, hvorefter det var af sted tilbage til bussen hvor vi lidt over 19. igen satte kurs mod Danmark - i bussens underetage var der nu dømt fællessang og fest. Hvilket jo også hører sig til når pigerne leverer en så flot indsats.

Præsentation af spillerne

foto © Rene Lystrup

Et minuts stilhed for Pavens død, ikke en lyd af de mange tusinde mennesker, FLOT gestus
foto © Rene Lystrup

Slagelse opvarmning

foto © Rene Lystrup

Slagelse opbygger angreb

foto © Rene Lystrup

Slagelse trommekorps der i dag gjorde det ufatteligt flot, stor ros til jer på trommer Tommy, Inge, Birgitte og Anne_Grethefoto © Rene Lystrup

Slagelse forsvar

foto © Rene Lystrup

Slagelse i angreb

foto © Rene Lystrup

20-20 midt i anden halvleg

foto © Rene Lystrup

Efter sejren blev der som sædvanlig lavet sejrsbølge til de medrejsende SDT supportere
foto © Rene Lystrup


 

 

Anja Nielsen og Line Daugaard anno 1998

- Håndboldfødselsdag

Anja Nielsen - 30 år

Da Ikast i 1998 vandt klubbens hidtil eneste DM-titel, vandt klubben mange fans over hele landet takket være et teknisk flot offensivt håndboldspil.

Ikke mindst klubbens to fløje Anja Nielsen og Line Daugaard scorede en mængde mål og vandt sig mange håndboldhjerter.

Anja Nielsen var - lissom Josephine Touray på dagens hold - kommet til Ikast fra Kolding, hun debuterede på landsholdet den 26.02.97 og står noteret for 45 landskampe. Anja Nielsen var bl.a. med på OL 2000 guldholdet, hvor hun var reserve for Janne Kolling.

De sidste år har Anja Nieslen været meget hårdt ramt af skader - dårligt nok er den ene skade overstået, før hun er blevet ramt af en ny. Efter en lang lang pause gjorde hun et kortvarigt comeback på Ikast holdet i CL hjemmekampen mod Larvik i foråret 2003.

Sæsonen 2003 - 04 blev tilbragt på Island, hvor Anja spillede for IBV Vestmannaøerne.

Op til denne sæson skrev Anja Nielsen så kontrakt med Randers HK - igen udsatte en skade debuten, men Anja Nielsen, som også ind i mellem træner sekundahold i Randers, er dog kommet i gang igen som aktiv, og kan hun holde sig skadesfri vil RHK have et stærkt alternativt til katrine Munck på højre fløj. Tillykke med fødselsdagen fra en gammel Anja Nielsen-fan

læs mere om Anja på Randers hjemmeside

på træningslejr i Norge - Ikast's landsholdsstjerner anno 1999 Tonje Kjærgaard, Anja Nielsen, Line Daugaard og Kristine Andersen.