Nyheder
19. - 21. april 2009
|
Steffi
Melbeck godt i gang med genoptræningen
Som
de fleste håndboldfans nok husker pådrog
KIF Vejens Stephanie Melbeck en korsbåndsskade
i en ligakamp mod GOG i starten af februar, Melbeck
blev opereret i knæet for en måneds tid
siden hjemme i Tyskland, hvor hun lige nu opholder
sig og så småt er gået i gang med
genoptræningen
Nina
Wörz har lavet et lille interview med sin tyske
landsholdskammerat
|
|

Melbeck
- foto Katja
Boll
|
|
Du
er blevet korsbånd opereret den 19.3. Hvad gik
indgrebet ud på ?
- Ja, jeg er blevet opereret den 19.03 i Buxtehude
Elbeklinikken ved Dr. Körner ved mit korsband
i mit højre knæ, heldigvis var der ingen
andre skader.
Hvordan går det med genoptræning? Hvad
laver du?
- Klubben og jeg har aftalt at jeg kan være
hjemme de første uger og genoptræne i
Tyskland. I starten var det vigtigste at få
hævelsen væk og mobilitet tilbage. Nu
gælder det bevægelighed kombineret med
små styrkeøvelser med elastik.
Er du i Tyskland? Hvornår kommer du tilbage
til Danmark?
- Ja, jeg er i Tyskland og kommer først tilbage
til Kolding i starten af maj, fordi jeg må ikke
køre bil endnu.
Hvad siger du til jeres nye landstræner?
- Rainer Osmann er en kompetent træner som mest
har sin erfaring fra at træne herrehold, men
han skal nok klare sig godt. Det første samling
med holdet gik fint. (Til marts samling og kampe mod
Rumænien var Osmann på banken som "overgangs
løsning", red).
Tror du at holdet kan klare kvalkampene mod Tyskland?
Uden dig?
Jeg er 100% sikker at de kan klare sig mod Serbien
selvom vi havde
nogle problemer mod dem under EM i Makedonien. Vort
holdet har en god blanding
af unge talenter og erfarne spiller.
|
|
Skal
du spille videre på den tyske landshold efter
din skade?
Nu skal jeg først komme over min skade og få
min gamle form tilbage og så
ser vi videre.
Hvordan klarer Kolding slutspillet?
Jeg håber at mine medspillere kan holde det
som de har startet med at vinde over Aarhus, sådan
at vi ender på 2. plads i gruppen. Jeg krydser
fingre for at vi kommer i bronzefinalen.
 |
| Steffi
Melbeck i fuld gang med genoptræningen |
Hvem
bliver dansk mester 2009?
Viborg HK
Hvordan
ser dit årets ligahold ude?
Målmand: Katrine Haraldsen
Venstre fløj: Henriette Mikkelsen
Venstre back: Bojana Popovic
Playmaker: Maren Baumbach
Højre back: Grit Jurack
Højre fløj: Emilia Turey
Streg: Anja Althaus
Tak
fordi du tog dig tid til at svare på spørgsmålene.
Vi ønsker dig en god genoptræning og
ønsker os at se dig hurtig tilbage på
håndboldbanen!
Nina
|
|
Lodtrækning
til U19 EM i Ungarn
der
er i dag blevet trukket lod til sommerens EM for U
landshold og den gode nyhed med danske briller, var,
at vi undgik Norge og Ungarn... Til gengæld
havnede vi i samme halvdel som Rusland og Tyskland.
Puljesammensætningen
blev
| Gruppe
A |
Gruppe
B |
|
Gruppe
C |
Gruppe
D |
Spanien
Slovenien
Norge
Østrig |
Frankrig
Montenegro
Ungarn
Slovakiet |
|
Holland
Danmark
Sverige
Rumænien |
Rusland
Tyskland
Serbien
Polen |
2
hold går videre fra hver pulje... A
og B parres i mellemrunde I. Og de to bedste
fra C og D parres i
mellemrunde II.
Mulighederne for en semifinale er bestemt tilstede,
men det kræver nok at Danmark vinder sin egen
pulje og dermed tager 2 point med i mellemrunden,
hvor vi så burde kunne kvalificere os til en
semifinale med bare en enkelt sejr - formentlig venter
Rusland og Tyskland i mellemrunden, dog kan Serbien
i tilfælde af at de alligevel stiller med A
landsholdsspillerne Cvijic og Trefinovic vende grundigt
op og ned på det.
se mere på linket HER
...
en
kort kommentar til puljelodtrækningen
Pulje A... Spanien og Norge er kæmpe favoritter.
Østrig har ingen chance.
Pulje B... Frankrig og værterne fra Ungarn må
være klar til mellemrunden
Pulje C... Danmark bør blive nr. 1. Sverige,
Rumænien og Holland må kæmpe om
2. pladsen.
Pulje D... Er lidt dødens pulje alt efter hvordan
Serbien stiller op. Vi tror dog på Rusland og
Tyskland, hvor Verdensmestrene fra Rusland nok bliver
den nation, som tager to point med over
RS
|
|
-
pressemeddelelse fra Viborg HK
CL-finale
i Danmarks største indendørs arena
Viborg HK er for fjerde gang deltager i en Champions
League finale for kvinder, hvor modstanderen bliver
ungarske Györ.
Viborg Stadionhal har en begrænset tilskuerkapacitet
på 1.865 siddepladser, hvilket desværre
ikke lever op til det Europæiske Håndbold
Forbunds krav til tilskuerkapacitet ved en Champions
League finale. Derfor er vi tvunget til at flytte
finalen til en større arena, som det også
er sket ved de foregående tre Champions League
finaler.
Valget
er denne gang faldet på Gigantium Isarena i
Aalborg, som med en samlet kapacitet på 5.600
tilskuere kan komme til at danne en fantastisk og
velfortjent kulisse for spillerne.
Viborg HK vil gøre alt for at skabe en festlig
karavane af busser fra Viborg til Aalborg, så
vores trofaste publikum ikke skal tænke på
transporten.
Billetsalget til Champions League Finalen, der spilles
lørdag d. 9. maj kl. 16:15 forventes igangsat
mandag den 27. april klokken 9.00.
I Viborg HK er vi selvfølgelig kede af, at
det er nødvendigt, at flytte en stor finale
ud af byen, men vi håber til gengæld på,
at kvalificere os til DM Finalen, som i givet fald
med hundrede procents sikkerhed vil blive spillet
i Viborg Stadionhal. Samtidig er det vores håb,
at det lykkes at få projekteret en ny arena
i Viborg, så det i fremtiden bliver muligt,
at spille alle kampe her.
|
|
Fotos
fra Fox - GOG
Kim
Thomsen var med til kampen i weekenden mellem Fox
og GOG, pga nogle tekniske problemer er billederne
først kommet på nettet nu her.
Til
gengæld er Kims fotoserie fra søndagens
hovedkamp i Arena Nord på hele 233 fotos som
kan ses på linket HER
|
 |
| Her
er det i al fald Susan Andersen, Kamilla Kristensen
og Camilla Maibom fra GOG, stregspilleren fra Fox er
Sabine Pedersen og det er vist den unge svenske højre
back Martina Adamsson-Jensen man ser mellem KK og Tina
Flognmans hoved - foto Kim
Thomsen |
 |
| og
Mette Iversen med bolden, - foto Kim
Thomsen |
|

Ulf
Schefvert - foto Rosenkilde
|
|
Ulf
Schefvert alligevel ikke landstræner i Sverige
Trods
masser af succes som landstræner i Sverige med
bla. OL deltagelse sidste sommer vender Ulf Schefvert
mod forventning alligevel ikke tilbage til jobbet
som svensk landstræner.
Schefvert
som også er træner for GOGs herrer trak
sig som svensk landstræner efter EM, det var
så meningen at Schefvert når han til sommer
skifter herreholdet i GOG ud med dameholdet, skulle
tilbage som cheftræner for det svenske damelandshold.
Men
det bliver der altså alligevel ikke noget ud
af - Med begrundelsen at man ønsker kontinuitet
i jobbet har det svenske forbund i stedet udpeget
den konstituerede træner Per Johansson, som
har været assistenttræner for Schefvert
som fast cheftræner.
Ulf
Schefvert føler sig røvrendt af forbundet
og udtaler til svenske Expressen, at havde han vidst
det her, var det slet ikke sikkert, at han ville have
skiftet herrerne i GOG ud med holdet i Guldbagerligaen.
Læs
mere på Expressen.se
Sverige
møder Montenegro i VM playoff spillet - med
Bojana Popovic skadet, synes de svenske chancer for
VM kvalifikation at være ganske gode
|
|

Troelsen
- mod gamle holdkammerater fra Viborg HK, foto Katja
Boll
|
|
Onsdagens
slutspilsprogram
Onsdag
spilles der kampe i begge de to slutspilspuljer, vi
ser frem mod kampene
SK
Aarhus - Viborg HK
Efter det overraskende nederlag i Vejen, skal
SK Århus for at bevare chancen for en plads
i DM finalen i onsdagens slutspilskamp forsøge
at gentage den sensationelle sejr over Viborg HK,
som holdet hentede i Pokalturneringen i sidste måned.
Der
er endnu her tirsdag morgen ikke noget om de to holds
opstillinger i onsdagens kamp, der har tidligere fra
SK Århus lejren været talt om at Josephine
Touray skulle kunne blive klar til de sidste kampe
i slutspillet, men uanset om det skulle ske, så
er det efterhånden længe siden at Touray
har spillet kampe.
Ikast-Brande
EH - FCK Håndbold
Mens FCK har haft travlt med internationale kampe
har FCM i ro og mag kunnet forberede sig til kampen
i morgen, om det så rækker vil kampen
i morgen vise, i al fald er det nok sidste udkald
ikke bare for stadig at være inde i kampen om
pladsen i DM finalen, men også for at undgå
det dårligste sæsonresultat siden 5. pladsen
i 1993.
|
|
Med
Sønderjyskes U18 hold i Italien
I
Påsken var Sønderjyske's ynglinge på
en spændende håndboldtur til turneringen
Torneo Citta della Pace i Italien.
Kasper
Poulsen har skrevet et rejsebrev fra turen, som både
sportsligt og socialt endte rigtig godt.
Læs
om turen, se billederne og videoen på linket
HER
|
 |
| som
det fremgår af billedet vandt Sønderjyske-pigerne
den store pokal ved stævnet |
|

|
|
-
håndboldfødselsdage
Lisette
Pedersen
Den
lille fodrappe højre-fløj i Horsens
Lisette Pedersen fylder 26 i dag.
Lisette
har været med omkring Horsens bedste hold en
række sæsoner efterhånden, bla var
hun med til at sikre Horsens sejr i Pokal-finalen
i 2004.
Alligevel
kan man godt sige at først i denne sæson
after at Annika Freden blev knæ-skadet at Lisette
for alvor trådte i karakter som liga-stamspiller
efter nogle sæsoner som backup for Annika Fredén
og før den tid Heidi Søndergaard.
Efter
at Jane Wangsøe stoppede op til denne sæson
manglede Horsens en kontra-raket og man kan godt sige
at Lisette har overtaget denne rolle ligesom hun i
løbet af sæsonen fik etableret et godt
samarbejde med den ungarske højreback Benyats.
Tillykke
med fødselsdagen til Lisette
|
|

Arslanagic
- foto Rosenkilde
|
|
-
forsinket håndboldfødselsdag
Maida
Arslanagic
KIF
Vejens kroatiske landsholdsspiller Maida Arslanagic
fylder 25 i dag, men var ved en fejl ikke med i dagens
fødselsdagsrubrik.
Arslanagic
kom før denne sæson til Vejen fra spanske
Ribarroja, inden den tid spillede hun for Lokomotiva
Zagreb, men var nok mest kendt fra det kroatiske landshold,
hvor hun bla var med til at tilføje Danmark
det ydmygende nederlag ved EM i Sverige, som vi ikke
skal komme ind på her i en fødselsdagsartikel.
Da
Arslanagic sidste sæson kom til KIF Vejen i
stedet for Marina Rokic var hun et navn man havde
hørt om, Slagelse havde været i Champions
League pulje med Ribarroja og vundet sikkert, men
Maida havde da godt nok gjort det udmærket og
været topscorer i begge kampe, især i
kampen i Slagelse havde hun scoret mange mål,
men KIF Vejen havde jo allerede Jelena Eric og ville
Arslanagic nu passe ind i Lars Frederiksens koncept
med en meget disciplineret og tålmodig form
for håndbold ?`
Det
må man her efter grundspillet sandelig sige
at hun gjorde. Af de nye udenlandske spillere som
før denne sæson kom til Håndboldligaen
er det vel kun Linnea Torstensson og måske Mouna
Chebbah, som har haft samme succes som Maida, der
blev nr 11 på TV
2's statistik over ligaens mest effektive spillere
ligesom hun blev nr 7 på vores egen version
af en topscorerliste
Det
er da meget godt gået af en spiller, som altså
først fylder 25 i dag og som spiller sin første
sæson i Danmark.
Tillykke
med fødselsdagen til Maida Arslanagic
|
|

AK
- foto Rosenkilde
|
|
AK
til Team Tvis Holstebro
Iflg.
europamester.dk's normalt ganske pålidelige
kilder er endnu en af spillerne fra det formidable
88-89 landshold på vej til ligaoprykkerne fra
Team Tvis Holstebro, som allerede har fire af spillerne
fra Heine Eriksens succeslandshold i stalden: Sandra
Toft, Mulle, Amalie Grav og Mette Madsbjerg
Den
næste spiller i rækken skulle iflg. -
og det skal understreges endnu ikke bekræftede
oplysninger - være Ikast brandes venstre back
Anne Kathrine "AK" Østergaard.
AK
kom pga en skade ikke med til 88-89 landsholdets første
EM i Østrig i 2005, men ellers har AK været
med til alle holdets triumfer. AK har ikke fået
meget spilletid i Ikast, men på U landsholdet
og da også ind i mellem hos Ikast, har hun ved
flere lejligheder vist, at hun er en venstre back
med stort potentiale.
AK
har flere gange understreget, at hun sådan set
har været glad for at være i Ikast, men
at hun af hensyn til sin udvikling som håndboldspiller
godt ville til en klub, hvor der er mere udsigt til
spilletid
|
|


|
|
-
pressemeddelelse fra FCM
Johnny
Rune ny formand i FCM Håndbold A/S
På
grund af ændringer på familiefronten,
har formanden for FCM Håndbold, Bo Jensen, ønsket
at trække sig fra formandsposten. Ny formand
bliver den 58-årige Johnny Rune, der tidligere
har siddet som formand i både IFS Nonamatørafdeling
og FC Midtjylland.
Bo Jensen trådte til som formand i forbindelse
med fusionen, da FC Midtjylland købte aktiviteterne
i Ikast-Brande Elitehåndbold i november 2008.
"-
Det har været en spændende proces med
indførelsen af håndbolden i FCM-regi,
selvom de sportslige resultater på det seneste
ikke har levet op til vore forventninger. Når
man har været med i mange år ved man,
at det går op og ned, og det er bestemt ikke
min stil at forlade igangværende opgaver. Men
ændringer på famliliefronten har gjort,
at jeg har ønsket at prioritere min fritid
anderledes", siger Bo Jensen, som helt forlader
bestyrelsen. Han forsætter dog i klubbens sponsorudvalg.
Den
øvrige bestyrelse fortsætter sammen med
Johnny Rune. Den nye formand erkender, at han ikke
har den store håndboldmæssige indsigt,
men har stor erfaring i virksomhedsledelse samt drift
af en eliteidrætsorganisation.
Johnny Rune afviklede det meste af sin virksomhed
Scan Production efter en brand i 2008, og har således
fået frigjort tid til udfordringen. Han er kendt
som en dygtig organisationsmand, og beklæder
bl. a. formandsposterne i IFS amatørfodbold
og DBU's Disciplinærudvalg.
"-
Jeg ser frem til en ny og anderledes udfordring. Det
har været vigtigt for mig, at der er fuld opbakning
omkring min person fra såvel FCM Holding som
den fortsættende del af håndboldbestyrelsen,"
siger Johnny Rune.
|
|

Rikke
Poulsen - Rikke spiller med et kæmpestort temperament,
en meget karismatisk keeper

Rikke
Poulsen - supergod keeper, foto Rosenkilde

Luca
i Viborg - foto Mads
Skamris
|
|
-
håndboldfødselsdage
Rikke
Poulsen
SK
Århus keeper Rikke Poulsen fylder 23 i dag.
Rikke
startede håndboldkarrieren ude i den lille vestjyske
klub Ejsing. Rikke var en lovende spiller og kom som
1. års pige på kredsholdet, kredstræner
var Team Tvis Holstebros Gitte Højbjerg og
Rikke blev inviteret til at spille for områdets
største klub HH90 (klubben bag Team Tvis Holstebro).
Her
foldede Rikkes talent sig for alvor ud, hun debuterede
allerede som ynglingespiller på TTHs bedste
hold i 1. division og ved U VM i 2005, hvor Rikke
var dansk førstekeeper, blev hun kun overgået
med et par redninger af Norges All Star keeper Kari
Aalvik Grimsbø i forhold til at være
keeperen med turneringens bedste statistik.
Hjemme
igen fortsatte succesen for Rikke, som i sommeren
2005 aldersmæssigt rykkede op på senior
og fejrede det med at være så sikker en
ankermand på holdet, der rykkede i ligaen, at
hun blev valgt som Årets Spiller i klubben.
2006
debuterede Rikke så i ligaen, endda i en udekamp
mod det dengang meget stærke Slagelse hold -
Rikke Poulsen slap så flot fra debuten og den
første sæson i ligaen, at hun efterhånden
begyndte at trænge sig på som et emne
til A landsholdet.
Da
TTH rykkede ned valgte Rikke at benytte sig af en
klausul i sin kontrakt, selvom der er ingen tvivl
om at TTH er en klub som betyder meget for Rikke,
valgte hun at skifte til GOG for at forfølge
sine ambitioner om landsholdet.
Sportsligt
havde Rikke Poulsen en god sæson i GOG, som
det år havde Mette Iversen ude på barsel.
Første halvår, hvor Inna Suslina var
i klubben sad Rikke mest på bænken, men
hun må alligevel have suget nogle ting til sig
for da Suslina efter jul rejste hjem til Rusland,
gjorde Rikke det fremragende som 1. keeper. Faktisk
fik GOG scoret færre mål mod sig pr. kamp
med Rikke som førstekeeper end man havde fået
med Inna Suslina i efteråret.
Når
Rikke Poulsen alligevel skiftede fra GOG til SK Århus,
skyldtes det at det på daværende tidspunkt
ikke var afgjort at Suslina ville rejse hjem, GOG
meldte ud at de ville satse på Mette Iversen
frem for Rikke, som altså kunne se frem til
at blive degraderet til 3. valg.
Ikke
lige en ønskesituation for en keeper med ambitioner
om at være med hvor der sker noget.
Derfor
tog Rikke mod tilbuddet fra SK Århus, Udefra
set virkede det lidt underligt, når man tænker
på at SK Århus allerede havde Karin Mortensen,
men SK Århus gav udtryk for at de troede på
Rikke og det betød rigtig meget for Rikkes
beslutning.
Rikke
har gjort det godt i SK Århus - ind i mellem
har hun endda gjort det fremragende, Rikke har sikkert
ret i at man godt kan lære meget af at være
2. keeper og hun er stadig en ung keeper, men i længden
ligner Rikke nu mere typen på en 1. keeper,
om det så bliver i SK Århus når
Karin Mortensen en gang er stoppet eller der pludselig
viser sig en mulighed et andet sted vil tiden vise,
Rikke Poulsen er i al fald uden diskussion en af Danmarks
allerbedste keepere og vi ser frem til også
fremover at følge hendes udvikling og hendes
karriere på europamester.dk
Tillykke
Rikke
-----
Steluta
Luca
Den
tidligere Randers HK og FCK spiller, den rumænske
højre back Steluta Luca fylder 35 i dag.
Luca
var så sent som i lørdags i aktion i
Champions League semifinalen mellem hendes nuværende
klub Oltchim Valcea og Viborg HK og selvom Luca måtte
udgå af kampen med en skade, så var der
i al fald i den tid hun fik på banen absolut
ikke noget som pegede på at Luca skulle være
en spiller, som er "over the hill" Tværtimod
var hun en af Valceas allerbedste.
Luca,
som en gang hed Lazar, blev hentet til Randers HK
af Morten Arvidsson i 2003, Luca kom til Randers HK
samtidig med Tanja Milanovic og allerede i samme sæson
kom Randers - trods en del turbulens på de indre
linjer - i DM slutspil, hvor man pressede Slagelse
ud i tre kampe.
Efter
Randers kom Luca til FCK, hvor hun også gjorde
det godt, Luca er en spiller med en masse fysik (hun
var også valgt som fanebærer for den rumænske
delegation ved OL sidste sommer, men sendte afbud
til landsholdet) - hun har døjet en del med
diverse skader, mest en dårlig skulder, men
er altså hver gang kommet tilbage og hun ventes
også at spille for Oltchim Valcea i næste
sæson.
Foreløbig
tillykke med fødselsdagen til Steluta
|
|

Mico
Kisum - ros fra Viborgs træner Mads brandt til
BK Yduns bagspiller, som jo også har været
med i nogle enkelte kampe i 1. division
foto
Ulrik
Bruun / SHF-haanbdboldfotos

Naya
Larsen - 2 mål af Naya
foto
Kurt Kjær
| se
også indlægget om den anden semifinale
- HER |
|
|
U18
DM: Afgørelse udskudt en uge
BK
Ydun - Viborg HK 25-25 (11-11)
af
Viborg HK træner Mads Brandt
Den
første af to DM semifinaler mellem U18 pigerne
fra Viborg HK og BK Ydun blev aldrig nogen stor spillemæssig
oplevelse, men spænding manglede der til gengæld
ikke noget af. Og jeg er sikker på at den næste
kamp bliver lige så intens en håndboldkamp.
Kampen starter lidt nervøst fra vores side
og vi har især svært ved at kom i gang
rent angrebsmæssigt.
Forsvaret kommer til gengæld ganske godt fra
land, og står, som det har gjort hele sæsonen,
rigtig godt.
I angrebet spiller vi alt for stresset og smider for
mange bold væk. Det resulterer i at, vi kommer
til at stå i forsvar i meget af tiden. Ydun
skal roses for at være dygtige til holde bolden
i gang og trække tempo ud af kampen. Især
en spiller havde vi svært ved at kontrollere
Michalla Kisum gjorde i perioder i første
halvleg helt som det passede hende. Scoringsmæssigt
følges de to hold dog pænt ad gennem
hele 1. halvleg, hvor ingen af holdene for alvor får
trukket fra.
Da
vi går til pausen er stillingen 11-11, men vi
har en god fornemmelse af, at vi nok skal trække
det længste strå, at vi har mere at byde
på end vi har vist i de første 30 minutter
Og
anden halvleg starter også rigtig godt set fra
vores side. Igen er det især forsvaret som fungerer
rigtig godt samtidigt men at Sandra Mittet tager godt
fra mellem stængerne.
Vi
får løbet nogle gode kontraer i denne
periode og vinder de først 19 min af 2. halvleg
med 11-6.
Men
så bliver vi ramt af en to minutters udvisning
og det ødelægger vores rytme fuldstændigt
så vi taber undertallet med 0-3.
Og
alle der har fulgt Ydun ved nok at når de her
piger lugter blod, så bliver de ved som en flok
sultne løvinder og hver en fejl bliver straffet.
Alt det fik vi at mærke de sidst ti min. Vi
må dog også her kigge ind af og erkende
at til sidst i kampen kommer der alt for mange personlige
fejl ind i vores spil, især i vores ellers så
stærke forsvaret, er der en del fejl som koster.
Det
er klart, det er skuffelse, at vi ikke tager begge
point med hjem til Viborg. Men på den anden
side, så skal vi ikke regne med, at vi får
noget foræret i en DM semifinale og nu kender
vi vilkårene - at det kun er en sejr der tæller,
hvis vi vil i DM finalen. Vores angrebsspil skal være
mere varieret og vores scoringsprocent skal op.
Vi
har stadig masser af tro på at vi kan ramme
et højere niveau i returkampen, vi ved vi er
gode på hjemmebame, hvor kun Aalborg har slået
os i denne sæson, vi glæder os til returkampen
og tror fuldt og fast på, at vi løser
opgaven.
Og
lad mig så slutte dette indlæg med at
invitere alle som gerne vil se flot ungdomshåndbold
på højeste niveau indenfor til returkampen
på søndag den 26. april kl 15.00 i Viborg
Stadionhal
BK
Ydun - Viborg HK 25-25 (11-11)
Tilskuer: 435
Målscore.
Maria Fisker 7, Camilla Mikkelsen 6, Cecilie Vester
4, Kamilla Haagensen 2, Naya Larsen 2, Josephine Stafran
1, Anette Hedegaard 1, Lotte Bregedahl 1, Simone Wendt
1.
Redninger
Julie Ablidgaard 11/20 55 %
Sandra Mitte 11/27 40 %
|
|
Fotos
fra FCK Håndbold - Leverkusen
For
første gang siden det set med danske briller
fantastiske håndboldår 2004, hvor dansk
klubhåndbold vandt alle tre europacup turneringer
og landsholdet vandt både OL guld og EM sølv,
har Danmark to hold i europæiske finaler.
Udover
Viborg HK i Champions League har FCK Håndbold
kvalificeret sig til finalen i Cup Winners Cup eller
loosers cup, som turneringen også kaldes efter
at holdene fra champions league gruppespillets 3.
pladser fik adgang til det som oprindeligt var en
europa cup for de nationale pokalvindere.
Katja
Boll var med til kampen for tyske Handball
World som har en glimrende, nogenlunde let-forståelig
reportage fra kampen og så har Handball World
nogen gange også dgalleri, denne gang altså
med katjas fotos - se HER
Leverkusens
hjemmeside skriver ligeledes om kampen
Hele
Katjas fotoserie kan ses på AroundThe
World.dk
|
 |
| Louise
Lyksborg - der er nu noget over de spillere fra 88-89
landsholdet, foto Katja
Boll |
 |
| ....og
nu vi er ved favoritterne, fantastiske Bati, , foto
Katja
Boll |
 |
|
Leverkusens
største stjerne er landsholdskeeper Clara Woltering
- inden Sabine Englert rejste til Hypo spillede både
Woltering og Englert i Leverkusen, som dengang også
havde Nadine Krause på holdkortet. , foto Katja
Boll
I
dag er de største stjerner hos Leverkusen -
udover altså Woltering - stregspiller Anne Müller,
Laura Steinbach som efterhånden er fast landsholdsspiller
samt ikke at forglemme Anna Loerper, som har spillet
over 100 landskampe og som var med til at vinde bronze
ved VM i 2007
|
|

Charlotte
Nielsen - topscorer for TST
foto
Klaus
Thøstesen
|
|
Sikker
sejr til Randers i Sindal
TST
Hjørring - Randers HK 18-30 (8-13)
Uden
Tanja Logvin og med Louise Andersen, Sandra Kjær
og måske også Camilla Søndergaard
ude med skader, så kunne TST Hjørring
ikke rigtigt stille noget op mod Randers HK, som dermed
fik en god start på nedrykningsspillet, hvor
Randers fra starten havde 2 p.
Nu
er Randers nok bedre gearet til ligaen end TST, så
på den måde, var det måske meget
godt det gik som det gjorde, men det er lidt ærgeligt
at TST lige i de her kampe både er hårdt
ramt af skader og også må undvære
Logvin. Det havde garanteret skabt en masse omtale
og interesse for oprykningskampene, hvis TST havde
præsteret sensationen.
TST
og Randers er i samme pulje som SønderjyskE
og Horsens og stillingen er nu
1
Randers HK
2 Horsens HK
3 SønderjyskE
4 TST Hjørring |
1
1 0 0
1 1 0 0
1 0 0 1
1 0 0 1 |
30-18
23-21
21-23
18-30 |
4
p
3 p
0 p
0 p |
Randers
hjemmeside skriver
om kampen
TST
Hjørring - Randers HK 18-30 (8-13)
TST
Hjørring: Charlotte Nielsen 4, Ann Jensen 3,
Sisse Bruun 3, Anne Thorsen 3, Katrine Stilling 3
(2), Bettina Nielsen 1 (1), Rikke Vestergaard 1
Randers
HK: Katrine Fruelund 5 (1), Camilla Dalby 4, Dzenita
Bajic 4, Tanja Siltch 3, Mie Augustesen 3, Nina Wörz
3, Szabina Tapai 3, Simone Kristensen 2, Gitte Andersen
2, Christina Krogshede 1 (1)
Udvisninger:
TST Hjørring 2, Randers HK 3
|
|

Fisker
- Fox bedste mod GOG
|
|
Sikre
sejre til Ligaholdene i kvalpulje 1
Frederikshavn
FOX GOG 19-26
Frederikshavn var vel det af 1. divisionsholdene
man på forhånd havde spået de største
chancer i dagens oprykningskampe
Fox
hjemmeside er som altid først med opdateringer
- man mener i Frederikshavn at GOGs sejr var fortjent,
men at forskellen mellem de to hold, måske ikke
var helt så stor som de 7 mål indikeret,
bla var Fox uheldige med flere stolpeskud, skriver
Mads Buje
Ringkøbing - Team Esbjerg 21-30
Kampen i Ringkøbing havde samlet 554 tilskuere
som kunne se Esbjerg vinde en fortjent sejr over et
Ringkøbing hold, som på ingen måde
faldt i gennem - Ringkøbings
hjemmeside har referat på trapperne
|
|

Görbicz
- møder Viborg HK i finalen
foto
Klaus
Thøstesen

|
|
Györ
i Champions League finalen
Viborg
slutter på udebane i finale-serien
GYORI
AUDI ETO KCHYPO NÖ 2921 (129)
Efter
sidste sæsons marginale semifinalenederlag til
Zvezda lykkedes det i dag Györ for første
i klubbens historie at sikre sig en plads i en Champions
League finale.
Dagens
semifinale blev en glimrende håndboldkamp, hvor
Györ vandt nok mest på en klog taktik fra
træner Csaba Konkoly, som lukkede af for Hypos
meget hurtige overgange og så skal det med at
Palinger igen stod en god kamp, det er ikke ret tit
at Hypo forlader banen med bare 21 scoringer.
Der
hvor Györ havde de største problemer i
dag var når Timea Toth satte sig i gennem og
umiddelbart virker det som en god nyhed for Viborg,
at finalemodstanderen bliver Györ, som nok vil
få svært ved at kontrollere Viborgs fysiske
pres.
derfor
slutter Viborg ude
De
to hold mødtes også i EHF Cup finalen
i 2004
Dengang
sluttede den første kamp i Györ uafgjort,
mens Viborg HK vandt returkampen i Århus med
ikke mindre end 37-21.
Når
Viborg denne gang skal slutte på udebane, skyldes
det imidlertid ikke som nogen åbenbart tror
at Viborg sidst man mødte Gy¨r sluttede
hjemme, men derimod at Viborg sidst holdet var i Champions
League finale (i 2006 mod Krim) sluttede med hjemmebane
GYORI
AUDI ETO KCHYPO NÖ 2921 (129)
GYOR: Palinger Mravikova3, Hornyak 2, Görbicz
13 (5), Spiridon 1, Tomori, VÉRTEN 2, Csere:
Herr O. (keeper), Rotis-Nagy, Deáki, HERR A.
5 (2), KOVACSICS A. 3,
HYPO: Englert Nascimento 3, Acimovic 3 (2),
Oh Szeong, KIM CSA 3, TÓTH T. 5 (1), Kirsner
1, Csere: Blazek (keeper), Piedade 2, Léránt,
Cavaleiro, Mjung 3 (2), Borges 1,
Gyor, 2500 tilskuere
dommere: B. Methe, R. Methe
stillinger undervejs. 4. min..: 32. 8. min.:
35. 13. min.: 55. 20. min.: 97.
28 min.: 119. 34. min.: 149. 43. min.:
1712. 49. min.: 2114. 54 min.: 2416.
udvisninsminutter: 12, (Spiridon rødt kort
for 3 x 2 min), ill. 10 (Leránt, piros lap)
straffekast: 9/7, ill. 9/5
Gyori Audi ETO vinder samlet 5447 og er klar
til finalen
|
|

Signe
Pedersen - her i landsholdsoutfit, spillede en strålende
kamp for GOG
foto
Klaus
Thøstesen

Louise
Burgaard - man skal hedde Mikkel Hansen eller Louise
Burgaard for at kunne lykkes med sådan nogen
spektakulære sidste øjebliks mål.
Selvfølgelig kræver det held, men det
kræver bestemt også en hel masse dygtighed
og det har de to unge danske håndboldnavne til
fælles
foto
mads Skamris

|
|
DY
DM SEMIFINALER
Fredericia
skaffede sig selv at glimrende udgangspunkt
Fredericia
HK 1990 - GOG 32-25 (18-15)
Fredericia og GOG tørnede i dag ud i den første
semifinale i kampen om DM. Fredericia har været
denne sæsons helt store overraskelse, så
det var spændende om de kunne blive ved med
at holde det utroligt høje niveau, som de har
gjort gennem sæsonen. I starten af kampen så
det dog ud som om at Fredericia-pigerne var kommet
op mod overmagten. GOG startede stærkt og skaffede
sig hurtigt en føring på 1-4. Fredericia-forsvaret
havde ikke styr på Susanne Madsen og Signe Pedersen,
som bombede løs og i den anden ende pillede
Sofie Thestesen pynten af Fredericia-skyttere, der
ikke have held og dygtighed til at passere hende.
Fredericia er dog et hold, der aldrig giver op eller
stopper med at kæmpe og der gik ikke lang tid,
før de havde fået stabiliseret forsvaret
og samtidig havde fået noget mere flow i angrebsspillet.
Der blev hurtigt udlignet og Fredericia bragte sig
for første gang foran ved stillingen 6-5. Kampen
var tæt hele vejen igennem første halvleg
med Fredericia i teten det meste af tiden. Hver gang
Fredericia havde mulighed for at komme foran med 2-3
stykker, satte GOG en stopper for Fredericia og scorede
ofte selv i den anden ende bagefter. Især Signe
Pedersen bombede løs, og hun var del den eneste
sammen med Susanne Madsen, som Fredericia ikke havde
styr på, men til gengæld er begge disse
spillere så gode, at de sammen med Sofie Thestesen
kunne holde GOG inde i kampen.
Halvlegen sluttede med et tremeterkast til Fredericia
i GOGs højre forsvarsside ved stillingen
12-11 og selvom der nærmest skal mirakler til
for at score på sådanne chancer,
så klarede Louise Burgaard alligevel at skyde
den uden om GOG-spillerne i muren og derefter i kassen
til halvlegsstillingen 13-11.
Anden halvleg startede med Fredericia i teten og med
to hurtige scoringer kom de foran 15-11. GOG lod dog
ikke Fredericia stikke af og var lige i hælene
af dem hele tiden. Fredericia holdte fast i deres
3 måls føring indtil stillingen 24-21
med 10 minutter igen. Her satte Fredericia turboen
til og via gode mål af især Melanie Legarth
og Laura Ryholl øgede de deres forspring til
først 26-21, derefter 28-22 og endelig til
slutresultatet på 32-25, som også var
den største føring til Fredericia i
kampen.
Et noget overraskende resultat, eller hvad? Umiddelbart
ville mange sige ja, men vi kan ikke komme uden om
at det efterhånden ikke er nogen overraskelse
længere, når Fredericia slår deres
modstandere overbevisende. Holdet har et fantastisk
kollektiv, en spillestil med meget få tekniske
fejl og så et forsvar, der på de bedste
dag er en tyk mur. Det var det også i dag, og
det var vel også kunSigne Pedersen, som for
alvor fik skudt Fredericia-forsvaret ned. Det gjort
hun til gengæld også i en sådan
grad, at man ikke kan undgå at være imponeret.
Gennembrud, løbeskud og hopskud var bare noget
af det, som Signe brillierede med i kampen, der kunne
betegnes som GOGs individuelle præstationer
i bagkæden mod Fredericias velsmurte kollektiv.
Returkampen er stadig helt åben og det skal
blive spændende om Fredericia også kan
klare trykket i Gudme næste søndag, hvor
GOG ofte har slået til, og afgjort sagerne,
når det virkelig gælder.
Det
bliver meget meget spændende.
Fredericia
Joe
-----
BK
Ydun og Viborg HK delte
BK
Ydun - Viborg HK 25-25
Sidste
sæson mødtes BK Ydun og Viborg også
i DM semifinalen og akkurat som sidste år blev
den første kamp spillet på Frederiksberg.
Sidste
sæson vandt Viborg med 20-25, mens det i år
gik knap så godt for Viborg HK som denne gang
måtte nøjes med uafgjort.
Vi
håber at få referat fra Viborgs træner
Mads Brandt inden så længe, selvom mads
selvfølgelig gerne havde vundet kampen med
5 mål, må uafgjort dog stadig være
et godt udgangspunkt for Viborg før returkampen.
Cecilie
Vester som jo næsten er på hjemmebane
på Frederiksberg og Danijela Drgocevic - Foto
fra Kurt
Kjærs serie fra sidste års DM semifinale
mellem Viborg og Ydun
|
|
Kommende
interviews på europamester.dk
Hvad
har Bundesliga-topscorer og U Verdensmester Franziska
Mietzner og Tarm Foersum stortalentet Janne Frederiksen
med hinanden at gøre.
Umiddelbart
ikke så meget vil nogen måske sige, Franziska
er 192 cm høj, Janne kan på en god dag
lige snige sig op på 172 cm.
Jo
de er såmænd nogen af de næste,
som du kan læse interviews med her på
europamester - vi håber at have begge interviews
på nettet i løbet af ugen der kommer.
For begges vedkommende har vi fået svarene i
hus, men mangler lige nogen små detaljer for
at de to interviews er klar til offentliggørelse,
Janne spiller i næste week-end DM slutspil for
juniorer, så det SKAL simpelthen være
færdigt.
 |
|
 |
|
Franziska
Mietzner - 20 årige Frantziska har i denne
sæson scoret 179 mål i Bundesligaen,
den som har scoret 2. flest har scoret 134 !!!
Mietzner
blev for alvor kendt herhjemme da hun efter
at have spillet forsvar hele kampen i U VM finalen
sidste år mod Danmark blev kaldt frem
i angrebet og scorede Tysklands sidste to mål.
Vi hører i interviewet både fra
Frantziska og fra Sandra Toft hvordan de oplevede
de sidste minutter af VM finalen
|
|
Janne
Frederiksen - 16 årige Janne Frederiksen
har lige siden hun var 2. års puslinge
/ 1. års pige levet med prædikatet
stort talent.
Janne
Frederiksen har i denne sæson gennemgået
en kæmpemæssig udvikling på
såvel det håndboldmæssige
som på det personlige plan, er blevet
en af Ronni Boys "vilde vindere" en
spiller som trækker et stort læs
på et af Danmarks stærkeste juniorhold
og som i denne sæson er debuteret på
U 17 landsholdet.
|
|
|

Mihai
- den rumænske højre back har efterhånden
været med i mange år - her i kampen mod
Randers i kvartfinalen
|
|
Itxaco
i EHF Cup Finale
Rulmentul
Brasov - S.D. Itxako 27 - 28 (14-13)
Efter
uafgjort i den første kamp for en uge siden,
lykkedes det spanske S.D. Itxaco som tidligere har
sendt både Slagelse og Randers HK ud af årets
EHF cup at kvalificere sig til finalen.
Itxaco
vandt ret overraskende med 27-28 på udebane
over de rumænske favoritter fra Brasov, som
dog også skal have at de var handicappet af
at måtte undvære Carmen Armarei og så
hjalp det ikke meget at Brasovs portugisiske stjernespiller
Barbosa scorede 9 gange.
Kampen
var dog meget jævnbyrdig og skæbnen ville
at det blev det spanske holds rumænske spiller
Cristina Mihai, som sendte Itxaco i finalen og Brasov
ud af turneringen
Rulmentul
Brasov - S.D. Itxako 27 - 28 (14-13)
Brasov
: Munteanu
Barbosa 9, Stanca 6, Nuculae 3, Gogirla 3, Alexandrescu
2, Woo 2, Amariei 1, Horvat 1, Ventila, Barcan, Sodoroc,
Jazz
Itxako
: Navarro, Callave
Berenguel 7, Mihai 7/1, Pena 7/1, Barno 3, Begoña
Fernandez 3, Egozkue 1, Medeiros, Pinedo, Araujo,
Alonso, Nely, Pedersen
|
|
Fotos
fra Dinamo Volgograd - Leipzig
I
går kvalificerede Leipzig sig meget overraskende
til årets EHF Cup finale, da holdet med et fire-måls
nederlag på udebane til Dinamo Volgograd i sikker
stil forsvarede 10 måls føringen fra
den første kamp.
Leipzig
er historisk set en af de helt store klubber i tysk
håndbold, 17 gange har klubben været tyske
mestre senest i 2006, hvor Martin Albertsen var træner
i klubben.
Leipzig
var i DDR tiden en af de største klubber i
international håndbold, klubben har vundet Europacup
trofæer i 1966, 1974, 1986 og 1992 og er den
dag i dag den klub i Bundesligaen, som har flest fans
og som samler flest tilskuere både ude og hjemme.
Op
til denne sæson sagde man farvel til bla den
norske anfører Else Marthe Sørlie, og
til veteranen Ingrida Radzeviciute ligesom Morten
Arvidsson blev afløst af Heine jensen, Leipzigs
3. danske træner på stribe. Især
Sørlie var en stor succes i Leipzig og selvom
en en stor klub, hvor der altid er forventninger om
resultater, var det nok ikke lige i den her sæson,
at man havde forventet klubben ville præstere
så flot i EHF Cup
Billederne
herunder er fra Leipzigs kamp i går i Volgograd
og er venligt stillet til rådighed af manager
Kay-Sven Hähner - se flere på
Leipzigs hjemmeside
|
 |
| Mette
Ommundsen og Sara Eriksson gør det begge godt
for Leipzig |
 |
| og
Ommundsen igen - Leipzigs norske spiller bryder gennem
Dinamo forsvaret |
 |
| Katja
Schülke - Leipzigs keeper har gjort det godt i
årets EHF Cup. Måske nogen af de lidt mere
nørdede brugere kan huske Katja Schülke
fra Ikast's kampe mod Frankfurt for efterhånden
lidt over 3 år siden, Shülke er først
kommet til Leipzig i denne sæson |
 |
| Leipzigs
danske træner Heine Jensen jubler over finalepladsen
med Karolina Kudlacz og vistnok fløjen Natalie
Augsburg |
|
Breaking
News
Fredericia
fører ved pausen
Fredericia
HK 1990 - GOG 32-25 (18-15)
I
den første DY semifinale mellem Fredericia
og GOG fører Fredericia noget overraskende
med 13-11 ved pausen.
U17
landsholdsspiller Louise Burgaard tordnede halvlegens
sidste mål ind direkte på et frikast efter
tid (hvis man kan bruge det udtryk i håndbold)
GOG
er uden Maibom og Pernille Christensen, mens både
Signe og Susanne Madsen er med
40
min inde i kampen er stillingen 18-15. Kampen er god
og den er langt fra afgjort endnu
50
min er der nu spillet, fredericia fører 24-21
og der er lagt op til et brag af en afslutning på
denne kamp
26-21
efter 52 minutter, GOG sætter Duus på
mål, Sofie har dog stået rigtig godt,
men har oådraget sig en mindre skade, ser det
ud til
kampen
er slut, Fredericia vinder med 32-25 og selvom intet
bestemt er afgjort endnu, så står Fredericia
med et bedre udgangspunkt end de garanteret havde
turdet drømme om
Referat
fra kampen følger senere, men vi kan da kort
sige at Laura og ikke mindst Melanie Legarth nok lyste
lidt mere end de andre på et Fredericia hold,
hvor samtlige og måske allermest det kollektive
spil stod stærkt i billedet. Det gjorde det
også hos GOG, men alligevel var det svært
ikke at blive særlig imponeret af Signe Pedersen.
Tag ud og se den pige spille - hun er kun 2. års
junior, men hun er... jamen hun er måske tæt
på allerede nu at være Danmarks bedste
håndboldspiller uanset alder
|
|

Maria
Toth - kan hun med sine skud i toppen af målet
overraske Mette Iversen ??
foto
Klaus Thøstesen
|
|
Dagens
program i nedrykningsspillet
Det
er vist meget i sidste øjeblik, men her er
dagens program
pulje
1
Frederikshavn FOX - GOG
Frederikshavn kan godt gå hen og overraske mod
GOG, som ikek har haft mange succesoplevelser i denne
sæson, hvorimod Fox dels er med i Pokalen endnu
og dels jo har lagt med i toppen af 1. division hele
sæsonen
Fox
hjemmeside har optakt
Ringkøbing Håndbold Team Esbjerg
her vil alt andet end en sejr til Esbjerg nok
være en stor sensation, Esbjerg blev nr 8 i
ligaen, mens Ringkøbing er med på det
yderste mandat som nr 4 i 1. div
Ringkøbings
hjemmeside har optakt
Esbjergs
hjemmeside skriver om kampen
----
pulje
2
SønderjyskE
Horsens HK 21-23
spillet
i går, se indlægget herunder
TST Hjørring Randers HK
TST må desværre undvære Tanja
Logvin, som af private årsager er rejst hjem
til Østrig, dermed er spændingen nok
væk fra kampen, som Randers bør vinde
uden de store problemer
TSTs
hjemmeside skriver om Logvin
Randers
hjemmeside har ligeledes optakt
|
|
Fotoreportage:
SønderjyskE åbnede med nederlag
SønderjyskE
- Horsens 21-23 (9-13)
Ninette
har sendt et referat af kampen - da Ninette passede
supportergruppens bod i forhallen i starten af kampen,
er referatet måske lidt præget deraf
SønderjyskE
starter med mere tempo i angrebet end tidligere. Det
samme gør Horsens. Efter 5 minutter er stillingen
2-2. SønderjyskE spiller med en helt anden
gejst i dag end i de sidste kampe i grundspillet,
fra kampens start bliver der gået godt til den
i både forsvar og angreb og i målet tager
Orsi godt fra.
Som kampen skrider frem begynder SønderjyskE
dog at få det svært i angrebet og efter
15 minutter er stillingen 4-6. Horsens tager time
out efter 19 minutter stadig foran med 2 mål,
5-7. Horsens udbygger herefter føringen til
4 mål og holder den føring halvlegen
ud. SønderjyskE forlanger godt nok time out
med 5 sekunder igen, men pausestillingen bliver 9-13.
2.
halvleg starter ligesom 1. halvleg med tempo i angrebene
og efter 6 minutter har SønderjyskE hentet
et enkelt mål og stillingen er nu 11-14. Herefter
gentager mønsteret fra 1. halvleg sig desværre
og SønderjyskE harr svært ved at komme
til ordentlige afslutninger.
Horsens udbygger til 11-16. SønderjyskEs bænk
og spillere var på dette tidspunkt meget utilfredse
med dommerne.
Ved ikke om det var irritation over dommerne eller
om det var en 2 minutters udvisning til Horsens der
gjorde det, men pludselig tog fanden ved SønderjyskE
og de begyndte at hente ind på Horsens. Efter
17 minutter var stillingen 15-19 og efter 21 minutter
18-20.
Horsens udbygger lidt igen og ved stillingen 20-23
med 1,5 minut igen tager Horsens time out. Kampen
slutter med en 2- måls sejr til Horsens 21-23,
men SønderjyskE spillede godt og med en gejst
der ikke er set længe, så trods nederlaget
er vi nogle tilfredse fans, som ser frem til de kommende
kampe med masser af fortrøstning, vi skal nok
redde livet i ligaen, hvad der i givet fald vil være
første gang i SønderjyskEs historie.
HH's
målscorere: Katarina Dubajová 6 (1),
Monique Feijen 5, Christina Kristensen 4, Sabina Rasmussen
3, Ane Brustuen 3 & Lisette Pedersen 2.
Topscorere
for SønderjyskE: Maria Krøyer 7 (1)
& Thea Keller 6 (3).
Ninette
Hansen
fotos
og links
Kaj
Verner Sørensen som næsten altid er på
pletten når SønderjyskE spiller hjemme
har uploadet en fotoserie fra kampen til sin
fotoside - se et par smagsprøver herunder
og så har Horsens
hjemmeside referat med bla udtalelse fra cheftræner
Claus Mogensen
|
 |
| Thea
Keller trykker af - foto Kaj
Verner Sørensen |
 |
| og
topscorer maria Krøyer og Horsens stregspiller
Ane Brustuen, som får roser fra Claus Mogensen
i Horsens referatet - foto Kaj
Verner Sørensen |
 |
| og
her et foto af Supporternes bod, som man kan se, kan
man endda få farvet håret i Sønderjyske
farver - foto Kaj
Verner Sørensen |
|
Fotos
fra Viborg HK - Oltchim Valcea
Kampen
mellem Viborg og de rumænske mestre Oltchim
Valcea, nåede - i al fald set med danske briller
- vel aldrig helt højderne fra den første
kamp.
Men
det VAR nu stadigvæk en semifinale i den stærkest
besatte og mest prestigefyldte klubturnering af alle
og ved at indhente den rumænske 6 måls-føring
og forsvare sin status som ubesejret på hjemmebane
fik Viborg da også vist flaget.
Viborg
HKs hjemmeside har fyldig omtale af kampen
fotos
fra kampen
Klaus
Thøstesen og Mads Skamris var med til kampen
og har sendt fotos fra kampen, som havde nogle af
Verdens bedste spillere på banen.
Herunder
lidt udvalgte fotos. Det er nogle helt fantastiske
fotos og det er svært at bruge andet end tilfældighed
som kriterie for udvælgelsen, både i Klaus
og Mads serie er der stemningsmættede fotos
med action, der er nærbilleder, det er nogle
rigtig rigtig gode serier - se serierne i deres helhed
på hfoto.dk
(Klaus Thøstesen) og msfoto.dk
(Mads Skamris) eller lad være, det er under
alle omstændigheder nogle fantastiske fotos
|
 |
| Oltchim
Valcea's indløb - fra venstre mod højre
Roxana Gatzel, som har været ude i meget lang
tid, men som i går gjorde en glimrende figur,
Elena Avadanii, som fik et stort gennembrud ved EM i
2004, men som ellers og også i går har stået
i skyggen af dels Varzaru og dels højrehåndede
Ramona Maier, #15 Valentina Ardean Elisei var vel knap
så udfordrende som man nogen gange har set hende,
men altid en spiller som i løbet af en kamp laver
spektakulære ting, endelig Ramona Maier som flere
gange scorede indenom Lunde fra højre fløj
- foto
Klaus Thøstesen |
 |
| Gatzel,
det er da et helt vildt godt billede - foto
Klaus Thøstesen |
 |
| Varzaru
og den tidligere Aalborg og Ikast spiller Lecusanu,
som blev topscorer for Valcea - foto
Klaus Thøstesen |
 |
| Anja
Althaus blev kåret som kampens spiller - foto
Klaus Thøstesen |
 |
| her
er vi så ovre i billederne fra Mads - Henriette
Mikkelsen og Ramona Maier, foto Mads
Skamris |
 |
| Jurack,
som fik et rødt kort. Der skulle dog iflg. Viborgs
hjemmeside ikke være fare for Juracks deltagelse
i finalen, foto Mads
Skamris |
 |
| Lund
og Luca, Lund er sammen med Gitte Aaen Viborg HKs eneste
repræsentanter på det danske landshold efter
at Bager, Mikkelsen og Skov er stoppet, foto Mads
Skamris |
 |
| Og
hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem der er
i semifinalen, foto Mads
Skamris |
|

Natasja
Clausen - foto Ulrik
Bruun/sportfotografi.eu

Mette
Sjøberg - foto Anton Nordestgaard

Betina
havde lidt af en stjernestund da hun overrakte Mette
Sjøberg blomster som kampens spiller en gang
i efteråret

Søren
Jeppesen
|
|
-
håndboldfødselsdage
Natasja
Clausen
GOGs
juniorkeeper Natasja Clausen fylder 17 år i
dag.
Allerede
i sidste sæson begyndte Natasja Clausens navn
at poppe op, når håndboldfans snakkede
lovende keepere i de yngre årgange.
Natasja spillede dengang i den sjællandske klub
HK 73 som havde et hold i junior-ligaen og her gjorde
hun det så godt, at hun dels blev udtaget til
talent, dels flere gange blev fremhævet som
en af rækkens bedste keepere.
Op
til denne sæson skiftede hun Frederikssund ud
med GOG og åbenbart gav det at skifte til en
storklub lige Natasja's udvikling det sidste for hun
er i denne sæson debuteret på U17 landsholdet,
hvor hun aktuelt sammen med Anne Sofie Ernstrøm
og Cecilie Greve udgør Heine Eriksens udvalgte
i en årgang som også tæller pt korsbåndsskadede
Stephanie Andersen, Christine Madsen og Stine Holm.
Folk
som er tætte på Natasja betegner hende
som en super-seriøs håndboldkeeper, som
allerede er kommet langt og som arbejder hårdt
for at udvikle sig yderligere.
Tillykke
til Natasja, som er en af de spillere vi håber
at få mulighed for frem mod EM at præsentere
i serien om talenterne i dansk håndbold.
-----
Mette
Sjøberg
FCM's
skadede bagspiller Mette Sjøberg fylder 27
i dag.
Mette
Sjøberg behøver vist ingen nærmere
præsentation på en dansk håndboldside,
alle danske håndboldfans ved hvem vist hvem
der menes, hvis man siger "Hammeren fra Horsens".
Sjøberg
som egentlig kommer fra Vejle-området har spillet
i ligaen for GOG, Horsens, FCK og FCM, gennembruddet
kom da Sjøberg i 99 var med på holdet,
der vandt bronze ved U VM, Danmarks bedste U landsholdsresultat
indtil sølvmadaljerne sidste år. Hun
kom i 2000 til Horsens, hvor Sjøberg kom til
at spille sammen med Åsa Eriksson.
I
2004 deltog Sjøberg ved sin første seniorslutrunde
og fik mega-succes, Mette Sjøberg blev dansk
topscorer og var en af grundene til de overraskende
danske sølvmedaljer. Få uger efter EM
var Sjøberg med til at vinde Pokalfinalen med
Horsens og var det varmeste navn i dansk håndbold.
Sjøberg
skulle herefter omskoles til playmaker, hvad der ikke
blev den store succes, tværtimod gik hendes
udvikling på landsholdet som den klassiske venstre
back nærmest i stå.
Klubmæssigt
skiftede Sjøberg i 2006 til FCK, hvor hun i
sin første sæson blev topscorer ikke
bare for FCK men for ligaen, sæsonen efter sad
Sjøberg ude med en skade i lange perioder og
selvom FCK for første gang siden FIF blev til
FCK var i slutspillet, var sæsonen ikke den
store personlige succes for Sjøberg.
I
denne sæson skiftede Sjøberg så
til FCM. Klubskiftet skulle være en ny begyndelse
for Sjøberg, som endda meldte fra til landsholdet
for at koncentrere sig om at få sit spil for
Ikast til at fungere
Man
kan ikke sige at Sjøberg har været en
ubetinget succes for FCM, men hun er trods alt sammen
med Gro Hammerseng holdets topscorer, Sjøberg
bliver nok aldrig en ørn i forsvaret, men hun
har et godt skud, som man måske kunne få
endnu mere ud af i FCM fremadrettet.
Sjøberg
er udover alt det håndboldmæssige en rar
og åben person, som altid giver sig god tid
til at skrive autografer, blive fotograferet og veksle
to ord med sine fans, en af de største fans
er Betina Frandsen og vi sender derfor en særlig
fødselsdagshilsen fra Betina og Sophia som
begge er store fans af Sjøberg.
----
Søren
Jeppesen
Til
sidst har vi et par træner-fødselarer,
først en god ven af hjemmesiden Søren
jeppesen, som i denne sæson har været
træner i Stavanger i Norge.
Søren,
som fylder 35 i dag, har i efterhånden en pæn
årrække, levet som dansk træner
i først Island og senere Norge, hvor Søren
har trænet klubber lige under den absolutte
top, hvad der har givet et nærmest enormt kendskab
til hvad der rører sig rent håndboldmæssigt
og når nu vi ikke til dagligt får skrevet
så meget, så er en fødselsdag en
god lejlighed til både at sige tillykke, men
også sige tak for ind i mellem at være
både en god sparringspartner og en god informationskilde.
Det
vides ikke, hvor Søren i næste sæson
slår sine folder, men mon ikke Danmark efterhånden
begynder at trække i den dygtige træner.
------
Lars
Friis Hansen
Dagens
anden træner fødselar Lars Friis Hansen,
som i dag er træner for Ikast's herrer, har
som en af meget få både været træner
for Ikast og Viborg.
Lars
Friis fylder 54 år og vi sender en stor fødselsdagshilsen
|
|
 |



|
|