Nyheder 19. - 20. april 2010

20. april 2010:    

 

Karin Mortensen, foto Erik Laursen

SK Århus vandt i Ringkøbing

Ringkøbing Håndbold - SK Aarhus 24-30 (12-16).

SK Århus vandt tirsdagens kval-kamp i Ringkøbing og dermed kan SK Århus formentlig tage det roligt i forhold til at blive trukket 4 point her i kval-spillet.

Sker der ikke noget med pointene kan SK Århus teoretisk stadig blive overhalet af SønderjyskE, men det kræver at SønderjyskE, som kun vandt een kamp i de 22 runder i grundspillet vinder over både SK Århus (ude) og Team Tvis Holstebro.

Realistisk er SK Århus i en position, hvor de selv hvis de fratrækkes de 4 point, efter alt at dømme vil slippe for nedrykningskampe, hvis de kan besejre Sønderjyske på lørdag

Ringkøbings hjemmeside skriver om kampen

Århus Stifstidende har talt med Karin Mortensen efter kampen i aften

1 3 3 0 0 TTH
79 - 67
8 p
2 4 3 0 1 SK Århus
114 - 96
7 p
3 3 1 0 2 SønderjyskE
54 - 61
2 p
4 4 0 0 4 Ringkøbing
95 - 118
0 p
Audur Jonsdottir - blev igen topscorer for Ringkøbing, foto Søren Larsen

 

Viborg HK spillede sidste år den første finale i Gigantium - i år bliver det i Herning

Viborg HK og KIF Vejen slutter ude

Sidste år sikrede Viborg sig Champions League triumfen på udebane mod Györ.

EHF har nogle regler sådan at hvis Györ var kommet i finalen, skulle Viborg derfor have sluttet hjemme i år.

Men mod Oltchim Valcea var der lodtrækning og her faldt det sådan ud at Viborg starter på hjemmebane - første kamp spilles i Herning Messecenter formentlig den 8. maj og med returkamp i Rumænien en uge senere.

Også KIF Vejen som er i CWC finale mod Budducnost fra Montenegro starter hjemme i Kolding og spiller den afgørende kamp i Podgorica

Randers HK som ellers i løbet af turneringen har foretrukket at starte hjemme, skal som det eneste af de danske finalehold starte på udebane mod enten Elda eller Leverkusen (deres semifinalereturkamp blev udsat pga askeskyen og spilles derfor først i weekenden) - dermed får Randers HK mulighed for at hjemføre EHF Cuppen foran klubbens egne fan i Elro Arena


 

 

Gro Hammerseng - en epoke nærmer sig sin slutning

foto Katja Boll

Gro Hammerseng siger farvel til Danmark

Da Gro Hammerseng tilbage i 2002 besluttede sig til at fortsætte karrieren i Danmark stod valget angiveligt længe mellem GOG og Ikast

Gro Hammerseng er vokset op ved Mjøsa-søen og var bange for at hun i Ikast ville komme til at savne vandet.

Det kan godt være at vi danskere synes at Silkeborg Søerne jo er nogle store søer, som ikke er så langt fra Ikast, men for en nordmand er Søerne ved Silkeborg vist nærmest at sammenligne med nogle store vandpytter.

Heldigvis for os FCM-fans kom Gro alligevel til at holde af naturen i Midtjylland

I et interview på VG.no fortæller kaptajnen hvad hun vil savne ved Danmark

- Først og fremst menneskene, men også huset vi har bodd i. Men jeg har alltid hatt den holdningen at det er det samme hvor du bor, bare du er omgitt av folk du trives med.

Udtalelsen siger noget om den udvikling Gro Hammerseng som person har gennemgået i årene i Ikast - da hun kom i 2003 var hun en typisk Mjøsa-boer, folk som normalt har dette valsprog

- Det er det samme hvor i verden jeg bor bare jeg kan se Mjøsa!

Helt sikkert et af de bedre Gro Hammerseng interviews som kan læses på VG.no


U16 DM optakt

Freja Cohrt - klar til alting-kan-ske-weekend i Slagelse

For at være helt ærlige, så er det ikke meget vi kender til Odense's U 16 hold før DM slutspillet starter i week-enden.

Holdet har et par 94'ere med til talenttræningøst, fløjen Freja Cohrt Kyndbøl og playmaker Katrine Nielsen, som begge er kommet til Odense fra OH77. Også den tidligere DHG'er Anna Lillesø Nielsen, går for at være en rigtig dygtig håndboldspiller på venstre back.

Uanset hvor lidt eller hvor meget os på europamester kender til Odense-holdet, så taler deres resultater for sig selv. 34-17 på udebane over FIF, 33-26 på udebane over VSH, som lige til sidste runde var med i opløbet om slutspilspladserne. Odense endte ganske vist "kun" på 2. pladsen i Øst-ligaen, men man hentede altså 3 point mod topholdet Ajax og generelt lå Odense lige fra 1. runde fremme i toppen af Østligaen.

Vi har i første omgang fået et interview med Freja

Freja - vandt sidste år (sammen med Kathrine) den fynske poklfinale over DHG

Billedet er udlånt af Freja, så det vides ikke med sikkerhed om det er taget af Torben Andresen, men det kunne godt ligne

Hej Freja - er i ved at være klar til DM slutspillet
Hej Per. Ja, jeg synes vi er i godt gang med at blive helt klar til weekenden.

Kan du ikke starte med at præsentere dig, hvilken plads spiller du, hvor har du spillet inden Odense og hvor lang tid har du gået til håndbold ?
Jamen jeg spiller venstre fløj, men kan spille alle pladser som min træner også benytter når der er brug for det. Jeg kom fra OH77 sidste år hvor jeg startede med at spille håndbold for 7 år siden, men der i mellem har jeg spillet i DHG nogle år, men kom tilbage til OH77 og nu Odense.

Det er nogle uger siden turneringen sluttede - hvordan har i forberedt jer frem mod DM ?
Vi har forberedt os med en masse god træning. Da vi ikke kender så meget til de andre hold udover Ajax, har fokus udelukkende været på os selv og ikke dem vi skal møde.

Har i været med i nogle turneringer i Påsken
Ja, vi var med til Kempa cup i Kolding, jeg var dog ikke med fordi jeg var på ferie, men pigerne vandt hele stævnet på flot vis :)

Kan vi ikke få dig til at præsentere jeres hold plads for plads:
MM: Signe Madsen 94, Kathrine Cohrt 93
VF: Laura Skovlund 94, Mig selv 94
VB: Simone Dupont Larsen 94, Anna Lillesø 94
PM: Katrine Nielsen 94, Sofie Sterobo 94
HB: Mie Jul 93
HF: Josephine Grønbek 94, Stine Andersen 93
SS: Maria Borg 94, Julie May Jensen 94

jeg ved du er første-års, hvad synes du har været den største forskel på at spille U14 i OH77 og spille U16 i Odense ?
Jeg har mærket rigtig stor udvikling for mig selv, fordi jeg synes modstanden blev meget hårdede og tvinger en til at blive bedre. Også har jeg tydeligt kunne mærke det på fysikken og tempoet, der er meget mere knald på :-)

Mange tager et år på efterskole på Oure eller i Jylland, er det noget du har overvejet ?
Ja, jeg er optaget på SINE, i Sønderjylland. Så som det ser ud lige nu er det der jeg skal spille til næste år, faktisk sammen med 3 andre fra vores nuværende hold.

det kunne godt ligne tre fugleunger, som venter på mad, men det er i al fald Freja i midten og Odenses assistenttræner Lene Borg i midten, foto Torben Andresen

I sluttede som 2'er men lå lige fra første runde i ligaen til at komme til DM, havde i fra starten en plads i slutspillet som målsætning ?
I divisionen var vores mål selvfølgelig at komme i Liga og da vi kom i ligaen var vores mål at komme med i slutspillet, vi vidste der skulle arbejdes hårdt, så vi har bare taget en kamp af gangen. Hvilket jo er lykkedes meget godt :)

Hvordan vurderer du jeres egne chancer ved DM og hvem ser du som favoritter ?
Alle hold til DM er uden tvivl utrolig gode. Nu kender vi ikke rigtig meget til de Jyske hold, men de plejer altid at have gode spillere og er også dem mange ser som farvoritter. Jeg er heller ikke i tvivl om det er to rigtig stærke hold. Men jeg glæder mig til at se dem og spille mod dem. Jeg tror at vores chancer er lige så store som alle de andres, hvis vi spiller op til det vi skal og kan.

Stævnet starter lørdag - tager i til Slagelse allerede om fredagen eller venter i til lørdag med at tage derover
Ja, vi tager afsted allerede fredag for at komme derover og falde på plads - for vi har jo en lidt tidlig kamp lørdag.

- Mange tak til Freja, som sikkert er en spiller vi vil høre mere til på hjemmesiden fremover.

- Vi har også fået et lille interview med Odenses træner Jakob ligesom vi også har talt med Tarm Foersums træner Ronni Boy, de to trænerinterview bliver også bragt inden lørdag, men lige præcis hvad dag er lidt svært at sige


U 12 guldvinderne fra Skanderborg

I weekenden havde vi et lille indlæg om Holstebros U12 piger, som var blevet nr 2 ved de Jyske Mesterskaber efter finalenederlag til Skanderborg.

I går fik vi så en mail fra Skanderborg om ikke også U12 guldvinderne skulle have deres billede på europamester.dk - og selvfølgelig skal de det !!!!

stående fra v mod h - Træner Nicolej og Michael Krickau. Nanna Da Cruz, Cecilie Witt, Stine Kristensen, Rikke Johannesen, Nikoline Kristiansen, Hanne P.
Siddende: Celine Holst, Kirstine Kolding, Anne Kristensen, Julie Worsøe, Holdleder Marianne Kolding.
Liggende: Ellen Kolding og Clara Callesen.


SK Århus kan sikre sig

Ringkøbing Håndbold - SK Aarhus

SK Århus og Ringkøbing tager i aften hul på 2. halvdel af kval-spillet.

foto fra den første kamp, Erik Laursen

En sejr til SK Århus vil betyde at holdet sandsynligvis kan tillade sig at miste de 4 point som den økonomiske akkord kommer til at koste og stadigvæk vil SK Århus være ligahold i næste sæson.

Ringkøbing skal under alle omstændigheder vinde udekampen i SønderjyskE hvis man vil spille oprykningskampe, men 2 point vil selvfølgelig betyde en masse for gejsten i truppen.

Kampen er lidt svær at spå om - SK Århus tabte i weekenden på hjemmebane til TTH og Ringkøbing er traditionelt meget stærke på hjemmebane, men om det ligefrem kan række til en sejr over SK Århus

Ringkøbings hjemmeside har optakt - bla fortæller Audur at uanset resultatet af oprykningskampene, er det lærerigt at spille dem

SK Århus hjemmeside har også en glimrende optakt set fra SK Århus side


1 3 3 0 0 TTH 79 - 67
8 p
2 3 2 0 1 SK Århus 84 - 72
5 p
3 3 1 0 2 SønderjyskE 54 - 61
2 p
4 3 0 0 3 Ringkøbing 71 - 88
0 p

stillingen indenaftenens kamp


Fotos fra FCM - Viborg HK

I morgen mødes FCM og Viborg HK i slutspillet - det er kun små 4 uger siden de to hold mødtes i grundspillets sidste runde. Dengang var Solfrid og Paul taget ned fra Oslo for at overvære kampen, vi har for længst bragt Pauls fotos, men pga Solfrids fotos var lidt forsinkede blev vi enige om at gemme billederne og så bringe dem som optakt til kampen i morgen.

Så på linket HER kan du se en hel stak ikke tidligere offentliggjorte FCM - Viborg HK fotos

FCMs hjemmeside har udover Frank Henriksens indlæg fra i går også et nyt indlæg, hvor Trine Troelsen giver sit bud på en effektiv taktik mod Viborg HK

Viborg HK har ligeledes den første optakt klar

...og så var der billederne herunder

Lunde - har gennem årene voldt bla FCM mange problemer Gro Hammerseng - kan hun føre FCM til sejr og dermed tilbage i opløbet om en plads i finalen
AM - "rookie of the year" Katja Nyberg - skal FCM have en chance så skal Katja Nyberg også levere en klassekamp
Rikke Skov Susan Thorsgaard

U 16 DM optakt

Pernille Laur - højrehåndet højre back i FCM

Vi fortsætter rundturen til nogle af de spillere, som i weekenden skal spille U 16 DM i Slagelse og er i dag nået til FCMs Pernille Laur, som tidligere i april fyldte 17 år.

Pernille hørte vi første gang om allerede da hun var en del af et stærkt U12 hold i Ikast, som U14 spiller var hun i 2008 med i både Elitecup finale og JM finale mod Rødekro, hvor det blev til nederlag ved Elite Cup, men sejr ved JM. U 14 tiden sluttede med en DM bronzemedlje.

Laur har været udtaget til talenttræning, men en langvarig skade i sidste sæson, kostede måske en debut på det stærke 92-93 landshold. Skal man sige lidt om Laur som håndboldspiller, så må det vist være, at hun har et sjældent stort vindergen, Laur er en af U16 ligaens største fightere og er nok typen, der synes at jo stærkere modstanderne er jo sjovere er det og jo mere må vi bare kæmpe.

Laur - en spiller vi ser frem til at følge på U18 holdet, foto Anton

Hej Laur - Nu nærmer vi os DM, hvordan har i forberedt jer de sidste uger siden turneringen stoppede ?
-
Hej Per. Det gør vi ja, og det bliver super spændende. Vi har trænet en masse, som vi plejer, og så har vi givet den lidt ekstra gas.

I har ikke været med i nogen turneringer i påsken ?
-
Jo, vi var til Rødspætte Cup i Frederikshavn for at samle holdet of have lidt kvalitetstid sammen. Det må man sige, at vi fik. Og så kom vi i finalen mod Horsens.

Har i nogen skader (udover Sofie Sørensen) som det ser ud lige nu ?
-
Nej, alle er fit for fight.

Vi må nok hellere lige få dig til at præsentere jeres hold plads for plads

MM: Marie Lauridsen 93, Simone Fjordside 93, Elizabeth Sørensen 94

ST:Louise Kordahl 93, Julie Gantzel 94

VF: Simone Rasmussen 93, Julie Ekmann 94

VB: Sofie Ladekjær 93, Sofie Bæk 94

PM: Amalie Risom 94, Sofie Sørensen 93

HB: Johanne Mikkelsen 93, mig 93

HF: Masja Petersen 93, Kristina Sommer 94

Du er højrehåndet, men har spillet højre back i mange år - hvordan kan det egentlig være, at det er blevet din faste plads ?
-
Det må være fordi, at jeg har spillet på hold nogle meget dygtige venstre backs, som var den plads, jeg egentlig spillede. Så var der højre backen eller bænken til mig :)

Jeres ynglinge er også med i DM slutspillet, har det været en fordel at de også har trænet, eller har det ikke rigtig betydet noget ?
-
Normalt træner vi med ynglinge om mandagen. Her op til DM, har vi trænet lidt mere med dem, og så er kamptræningen mod dem rigtig god, da de er hurtige og fysisk stærke.

FCM/Ikast's 93/94 hold var som det eneste af de 4 slutspilsdeltagere også med ved DM i U14 i 2008 - hvem er egentlig med på holdet fra dengang udover dig ?
-
Sofie Sørensen, som desværre er skadet, og Louise Kordahl. Så skal vi jo spille mod Mathilde*, som også var med. Din browser understøtter muligvis ikke visningen af dette billede.

(*Mathilde Neesgaard, som er med på tarm Foersums hold, red)

Laur dygtig håndboldspiller og en rigtig fighter, foto Anton Nordestgaard

Sidste år var også mange der havde forventet at se jer i DM slutspillet, men dengang kiksede det, hvad tror du det er der gør at i lykkes i år ?
-
I år har vi formået at spille som et hold, og så fighter vi til sidste fløjt.

Hvad har det betydet i har haft Kristoffer og Martin til trænere ?
-
De er nogle dygtige og dybt engagerede trænere. Det har betydet, at vi har fået en masse kvalitet ind i hver træning, og vi har lært, at det vi troede var løb og styrke, bare var hyggetræning. Nu ved vi, hvad det vil sige at have fysisk træning.

I lukker ikke mange mål ind - har i trænet meget forsvar ?
-
Ja, det har vi.

Der har været mange tætte kampe i årets junior-liga - hvilken kamp synes du var jeres bedste kamp ?
-
Den bedste kamp vi spillede, var vores hjemmekamp mod Horsens. Den sidste udekamp mod Tarm var også rigtig fed, fordi det var en intens og tæt gyser.

Laur og stregspiller Louise i kampen mod Horsens, foto Anton Nordestgaard

Nu skal i møde Tarm i den første kamp ved DM, er det en fordel eller havde du hellere ventet med den kamp til søndag ?
-
Hvis man skal blive dansk mester, skal man vinde over alle hold.

Og til sidst - hvem vinder DM i weekenden?
-
Vi vil gøre alt for at vinde!

og hvis ikke det bliver jer, hvem tror du så bliver jeres værste konkurrenter
-
Vi har ikke spillet mod øst holdene, så det er svært at svare på.

Til allersidst - du rykker op som U18 efter sommerferien, fortsætter du hos FCM/Ikast ?
-
Jeg har altid spillet i Ikast, så jeg vil gøre alt for, at komme på FCM næste år

- Tak til Laur for svarene, vi er kommet meget bagefter med optaktsartiklerne, men folk har været utroligt flinke til at svare meget hurtigt samme dag eller dagen efter, det skal i have mange tak for.

- Vi håber inden DM at have præsenteret en træner og et par spillere fra alle fire hold.


 

Lina Möller - her som Fox spiller - gør det godt i Esløv, men det rakte altså ikke mod Skövde

- foto Klaus Thøstesen

Slutspil i Sverige

Lørdagen var det så 3 semifinale mellem Skövde HF og Team Eslöv, som startede kampen som de sluttede i tirsdagens kamp med godt forsvarsspil og godt målvogterspil af Therese brosson(tidligere Team Esbjerg). Efter 10 minutters spil var Eslöv foran med 6-2. Skövde kom tilbage i kampen med storspil af Lisa Karlsson i målet de sidste 10 minutter av første halvleg. I anden halvleg körte Skövde på og med godt omstillingsspil fremført af Angelica Wallén, Erica Widell, Karin Nydén og kunde således vinde 3 semifinalen med 27-22. I Eslöv skal fremhäves Lina Möller(FCK og FOX) som tog ansvar og med sine 5 mål var en af Eslövs bedste spillere.


I den anden kamp i semifinalespillet skulle IK Sävehof forsøge at revansere sig efter nederlaget i onsdagens kamp. Det blev en lige 1 halvleg som havde godt målvogterspil af Cecilie Grubbström og Sävehof kan gå til pausen med en føring på 14-11. I anden halvleg svinger spillet frem og tilbage og ved stillingen 18-16 til Sävehof havde Lugi chansen till at komme nærmere, men Lugi spiller meget omständigt i sit angrebspil(i første halvleg spiler Lugi mere direkte og aggresivt) og istedet for at kunde reducere til (18-17) blev det Sävehof som igennem Isabella Gulden satte bolden i nettet til 19-16. Sävehof vandt 3 semifinale med 24-19 og nu er der lagt op til en spændende kamp i Lund på fredag.

Klavs


 

 

Rikke Poulsen - foto Erik Laursen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Rikke Poulsen

SK Århus keeper Rikke Poulsen fylder 24 i dag.

Rikke fik i 2005 lidt af et gennembrud, da hun ved U VM sluttede som nr. 2 på keeper-statistikken kun overgået af norske Kari Aalvik med 3-4 redninger.

Hun var i den efterfølgende sæson en nøglespiller på det TTH hold som rykkede i ligaen og blev da også kåret som Årets Spiller i Holstebro. Rikkes første sæson i ligaen bød på en vis personlig succes, men også mange nederlag. TTH erobrede bare 2 point i den sæson.

Rikke tog herefter mod et tilbud fra GOG, hvor hun sportsligt havde stor succes. Førstekeeper var Inna Suslina, hun rejste hjem omkring årsskiftet 2007-08 hvorefter Rikke Poulsen blev førstekeeper og derfor må have haft i al fald en hel del af æren for, at der i 2. turneringshalvdel blev scoret færre mål mod GOG end i første.

De sidste to sæsoner har Rikke Poulsen spillet i SK Århus, hvor hun har spillet sammen med Karin Mortensen.

Rikke Poulsen var senest med på udviklings-landsholdet på turen til Rumænien, hun har stadig sit gennembrud på landsholdet til gode, talentet og viljen er der og Rikke Poulsen virker helt klar til at blive start-keeper i ligaen.

Tillykke Rikke

----

Karoline Skov

Målmand på Skanderborgs U16s hold Karoline Skov fylder 17 år i dag og rykker dermed op på U18 fra næste sæson.

Karoline har efterhånden gået til håndbold i 6-7 år, hvoraf hun efterhånden har spillet i Skanderborg de sidste par år, men hendes største favorithold indenfor håndbold er dog klart Viborg HK, hvor hun selvfølgelig som keeper har et særligt øje til Katrine Lundes kvaliteter.

Karoline og hendes hold måtte efter kampene i efteråret en tur i Elite-rækken, hvor man så tog revance og vandt rækken i suveræn stil.

Tillykke med fødselsdagen til Karoline

-----

Steluta Luca

Oltchim Valceas højre back Steluta Luca fylder 35 i dag.

Luca, som har vundet U VM med Rumænien, har tidligere spillet i Randers HK og FCK, således var Luca en markant spiller da Randers sidst var i slutspillet i 2004 og tvang Slagelse ud i 3 kampe - Luca måtte udgå tidligt i den 3. kamp og Slagelse vandt relativt sikkert.

De seneste år har Luca spillet for Oltcim Valcea, i denne sæson hvor Vizitiu har fået lidt af et gennembrud, har den gamle briger mest været brugt i forsvaret, men hun skal nok være med i truppen, når det går løs i Champions League finalen

 

Luca i en chl-kamp mod Viborg, foto Mads Skamris


19. april 2010:    

U 16 optakt

Videointerview med Ivan Strandgaard fra Slagelse

Rene Lystrup har lavet et video-interview med Slagelse FHs sportschef Ivan Strandgaard fra U16 DM arrangørerne Slagelse FH

Det er Renes plan at lave diverse videointerviews i løbet af DM stævnet - Rene har tidligere produceret U16 DM i 2008 ligesom han har fotograferet flere hundrede håndboldkampe gennem årene, så det skulle nok kunne lade sig gennemføre uden at nogen vil føle sig generet eller trådt over tæerne

 

U16 DM optakt

Ajax træner forventer tæt kamp om DM medaljerne

For et par m¨neder siden kunne man på Hopskud.dk's hjemmeside læse en række artikler om Ajax, København i almindelighed og klubbens u-afdeling i særdeleshed (se artiklen HER), bla har Ajax formuleret og nedskrevet en talentudviklings-politik.

Det er derfor nok ikke helt tilfældigt at Ajax i år er repræsenteret i både U16 og U18 DM slutspillet. Bag de gode resultater ligger en masse hårdt arbejde fra en række ildsjæle, hvor i blandt man finder U18 træner Søren Nielsen og U16 træner Jimmy Vorborg, som de sidste par sæsoner også trofast har forsynet os med referater fra de bedste junior- og ynglingeholds kampe, hvad der selvfølgelig har været rigtig fedt.

Vi har lavet et lille interview med Jimmy Vorborg her på kanten af DM slutspillet

Jimmy Vorborg - hjælper en spiller fra banen - foto Ulrik Bruun

Europamester beklager

det billede som først blev bragt i forbindelse med interviewet var ikke Jimmy Vorborg men Ajax hovedtræner Carsten Sørensen

der var også problemer med billedet af Kristoffer i går - det er klart det ikke er godt nok, lige nu kan vi kun beklage og undskylde

på sigt skulle det helst aldrig ske igen

Nu nærmer DM weekenden sig. Hvordan har i i Ajax forberedt jer til slutspillet ?
- Vores forberedelser ind til videre har ikke været optimale, da vi siden sidste kamp har haft megen sygdom i truppen. Men nu skulle alle være klar og så må vi bruge den sidste uge godt.

hvad var jeres forventninger før sæsonen gik i gang ?
- Vores mål var at vi skulle i Ligaen. Og da det var sikret, var målsætningen at vinde så mange kampe som muligt, så måtte vi se hvor langt det ville række.

De sidste par sæsoner har det været de jyske hold, der har domineret DM slutspillet, kan du give et kort bud på hvad årsagen kan være ?
- Jeg vil mene at en af grundene er, fordi de jyske hold, igennem hele sæsonnen bliver presset i stort set alle deres kampe, hvor vi i Øst har mange "lette" kampe. Men i år har vi efter jul, kun haft tætte kampe, hvor intet har været afgjort på forhånd. Men der nok flere grunde.

Hvordan med skader - har i alle folk klar ?
- Ja vi er næsten skadesfri, Nicoline Moos er lidt tvivlsom, men ellers ingen skader.

Hvad er jeres målsætning for stævnet ?
- at vinde så mange point som muligt.
Det bliver rigtigt svært, men vi tager en kamp ad gangen så må vi se.

Hvem ser du som favoritter til DM guldet ?
- Det må være enten FC Midtjylland eller Tarm, men de skal få kamp til stregen og alt kan heldigvis ske. Odense er heller ikke et hold man skal glemme.

Hvad mener du om slutspilsmodellen sammenlignet med U18 spillernes DM, der afgøres over flere weekender ?
- Personligt er jeg til U 18 modellen.Men et weekendstævne er godt for de hold med en bred trup.

I har både haft U16 og U 18 hold i DM slutspil, har det været en fordel - altså har i fx. kunnet træne sammen. Eller har det måske omvendt været en ulempe fordi der har været 2 hold at tage hensyn til ?
- Vi har ikke trænet med U18, det har der været flere grunde til, bla. sygdom hos U 16 og efterskole DM.

I har været i Prag her i påsken, hvordan gik turen
- Socialt var det en god tur. Håndbold var en lille nedtur, da vi kun kom i B slutspillet, vi måtte ikke bruge harpiks, men har viste pigerne så også deres klasse, ved at vinde alle kampene med minimum 9 mål, dog blev vi presset af vores 2. hold hvor vi vandt med 1 mål. Flot at pigerne at de hive sig op.

- mange tak til Jimmy for at medvirke, der er også kommet svar fra Ronni ligesom Odense har lovet at medvirke, så vi håber at Danmarks håndboldfans er klædt på til week-endens junior DM. Et U 16 DM har sin egen atmosfære og vi håber at mange vil tage turen til Slagelse og kan man ikke det, vil vi forsøge at opdatere frasamtlige kampe og ind i mellem kampene vil Rene lave nogle videointervies o.lign.

- Husk indlæggene fra Årets U 16 DM løbende samles på siden HER


 

 

Anso - scorede bare en enkelt

billedet er et par år gammelt og stammer fra en u18 DM semifinale mellem Virum og Tarm

foto Kurt Kjær

1. div kval

Brabrand fik godt udgangspunkt

VSH 2002 - Brabrand IF 21 - 30 (13-12)

Udover Skive - Viby mødes også Virum - Brabrand IF i kvalifikationskampe om en plads i næste sæsons 1. division.

I sidste ude havde Skive vundet på hjemmebane med 24-19 over Viby og i går var det så VSH og brabrabrand, der skulle spille deres første kamp

Kampen foregik i Virum Hallen, hvor udeholdene ofte har det svært, Virum er en klub med et godt sammenhold på tværs af holdene og til afgørende kampe, er man ofte gode til at mobilisere relativt mange tilskuere i den lille hal

Alt det til trods havde Skive i første kval-runde vundet ret stort i Virum, så Brabrand var inden kampen favoritter og efter en jævnbyrdig første halvleg lykkedes det også udeholdet at trække fra og sikre en ni-måls sejr før returkampen næste weekend i Brabrand

Hos Brabrand blev karen Nørgaard, som har været på tale til Vipers Kristianssand topscorer med 8 mål, mens Stine (Mikkelsen ?) og højrefløjen Julie Overby med 7 og 4 blev VSH's mest scorende

VSH's hjemmeside skriver om kampen

Brabrand IFs hjemmeside skriver om kampen

program for kval-spillet til 1. div


U16 DM - optakt

Kristoffer Froestad, FCMs norske U 16 træner

I den kommende weekend spilles DM slutspil i U 16 rækken, hvor Tarm Foersum, FCM, Ajax og Odense skal afgøre DM titlen mellem sig.

Vi har allerede haft et par optaktsinterviews med Kathrine og Sarah fra Tarm (indlæggene samles på SIDEN HER) og fortsætter i dag med en lille U16 snak med FCMs norske træner Kristoffer Froestad.

I stedet for at jeg skriver en masse snak om Kristoffer, synes jeg vi skal lade FCM-spiller Pernille Laur om præsentationen. I et optaktsinterview med Laur som først kommer på nettet i morgen spørger jeg hende hvad det har betydet at få Kristoffer og Mester til trænere og her er hvad hun svarer:

- De er nogle dygtige og dybt engagerede trænere. Det har betydet, at vi har fået en masse kvalitet ind i hver træning, og vi har lært, at det vi troede var løb og styrke, bare var hyggetræning. Nu ved vi, hvad det vil sige at have fysisk træning.

Og las os så høre hvad Kristoffer har at sige

Kristoffer - foto Anton Nordestgaard

Håndboldlærer ved Idrætskolen Ikast
Træner for FCM Dame Junior
Utdannet Teknisk Håndbold Coach i NHF
Tidligere veksthusarbeider i NHF - Region Sørvest
Tidligere 2.div dametræner i Norge
Tidligere assistent/trainee Haugaland Håndball Klubb (Norsk liga)
Tidligere håndball lærer ved toppidrettsgymnas i Norge


Nu nærmer DM weekenden sig. Hvordan har i forberedt jer til slutspillet ?
-
Vi har ikke forberedt os så veldig annerledes enn tidligere i turneringen. Vi startet op etter påske, hvor vi de første 2 ukene har haft høj intensitet på vår haltræning, løbetræning og styrketræning.. Den siste ugen som kommer vil vi sette intensiteten litt ned, med større pauser i våres træninger. Men med knald på når vi træner. Dette gør vi for å skabe en lille formtop op mod DM. I hele perioden har vi arbejdet med os selv og ikke forholdt os til våre modstandere.

Ellers får vi mentale ressurs rundt om holdet siste uge op til DM. Dette for å sette målsetninger og forventninger osv. til hinanden og weekenden.

I ugene efter påske har vi også haft spillere til efterskole DM med ISI og Team Danmark træninger. Det håber vi har givet pigerne en ekstra geist og glæde som vi tar med os ind mod weekenden.

U16 ligaen har vist aldrig været så tæt som den var i år, hvad tror du det er som gør at det lige bliver jer og Tarm der kommer til DM?
-
Det er svært å sette fingeren på hva som er forskelden på FCM/Tarm og de andre holdene i vår liga pulje. Men begge holdene er nok noen fighter hold som aldri giver op. Det har vært rigtig mange tætte kamper igennom ligaen, så jeg vil tro de holdene som har vært i best mental balanse har trukket det lengste strådet.

De sidste par sæsoner har det været de jyske holde, der har domineret DM slutspillet, tror du den tendens vil fortsætte i år?
-
Jeg håber jo så klart den tendensen fortsætter, men det får vi se neste weekend. Men i tiden fremover er det de kluberne med best forhold for singe unge spillere som vil dominere ungdomshåndbolden.

Udover Sofie Sørensen, som har været ude i lang tid, har i så alle folk klar ?
-
Udover Sofie Sørensen, så er alle våre spillere ”fit for fight”

Hvad er jeres målsætning for stævnet ?
-
Som nevnt tidligere vil våre målsætning settes denne ugen, hvor vi skal samles og snakke om målsetninger og forventninger. Men det er uden tvil klart at vi har ambitioner om at spille på vårt højeste niveau. Hvis noen skal vinde mod os, så skal de virkelig spille godt.


Hvem ser du som jeres værste konkurrenter til DM guldet ?
-
Jeg vil ikke si et enkelt hold, for jeg har svært ved å se hvor gode holdene fra Øst er.

Hvad mener du om slutspilsmodellen sammenlignet med U18 spillernes DM, der afgøres over flere weekender ?
-
Slutspilsmodellen i u16 er en god løsning. Men vi skulle gerne bare spilled et ”Final Four” slutspil hvor vi spilled semifinale og finale.

Vi vil ikke bede dig fremhæve nogle af dine andre spillere fremfor andre, men er der nogen af spillerne på de andre hold, du ser særligt frem til at møde ?
-
Vi gleder os alltid til at møde Tarm spillerne så klart. Dem har vi mødt 5 ganger tidligere i år og de har flere profiler. Men jeg vil ikke fremhæve noen av dem, for det er ikke noen vi frygter mer enn andre. Ellers blir det spændende å blive mer kendt med Ajax og Odenses profiler. Vi kenner ikke så godt til dem fra før af.

FCM før en kamp mod Tarm, foto Anton

Du har også et stort kendskab til norsk ungdomshåndbold, Træner man anderledes i Norge i denne aldersgruppe og i givet fald hvordan ?
-
Den største forskelden på Norsk og Dansk ungdomshåndbold er at i Norge er vi ikke så resultatorienterte på ungdomssiden. Våres største talenter spiller som regel senior tidligere hvis de er gode nok. Noe som vi kan se på ungdomslandsholdene til Norge. De fleste spiller 1.div eller Liga. Det er noe jeg kunne skrevet side op og ned om, for det er en spænnende diskusjon.

En anden ting som er stor forskell på Norsk og Dansk er at de norske spillerne træner mer fysisk som ungdomsspillere. Det er titt den langsiktige utvikling som er i fokus, og ikke weekendens kamp.

De Danske spillerne har bedre basisferdigheter rundt de ulige tekniske elementene i håndbolden. Og jeg synes at flere av de større kluberne i Danmark er på rigtig vej i forhold til den fysiske træningen i håndbolden på deres ungdomshold.

I har både haft U16 og U 18 hold i DM slutspil, har det været en fordel - altså har i fx. kunnet træne sammen. Eller har det måske omvendt været en ulempe fordi der har været 2 hold at tage hensyn til ?
-
Vi har denne sesongen trænet sammen en gang i ugen. Dette har vært super opplevelse for våre unge piger. Vi har hele tiden blitt pressed av u18 pigernes fysiske og taktiske overlegenhet. Disse træningene har vært super for vårt hold. Vi har lært mange ting og vi har blitt pressed til å være mentalt og fysisk tilstede. Det er en stor læring for alle hold å træne opover. Det har også vært en motivasions faktor for våre piger å prøve matche U18 pigerne. Det bliver også alltid høj intensitet på træningene sammen med U18, vi får tackle hårdt og bliver tacklet hårdt.
 

Foto Anton Nordestgaard

Tak til Kristoffer for nogle interessante svar, især det med forskellene mellem talentudviklingen i Danmark og Norge er meget spændende og noget vi vil tage mere op fremover.

Mht optakten til U16 DM har vi selvfølgelig inviteret alle 4 trænere, vi har allerede fået svar fra Jimmy Vorborg i Ajax, så Jimmy bliver den næste i denne "rundspørge"


IFS Ungdom U-10 Pige A

Jyske Mestre 2010 !!!

JYSKE MESTERSKABER FOR U-10 PIGER.

Søndag den 18 april tog Ikast FS Håndbold U - 10 piger A af sted for at deltage i deres første jyske mesterskab, der var stor opbakning idet alle forældre, søskende og sågar nogen af pigernes bedsteforældre havde taget turen sammen med os til Voel, skønt at se.

Pigerne havde en god dag både på og uden for banen, der var hjemmebagt pizza snegle, frugt, juice og slik vi kunne hygge med i mellem de hårde kampe som pigerne var igennem.

De spillede den første kamp kl. 11.25 mod Hornbæk, pigerne spiller godt og vinder 13-5. Næste kamp var mod Aars, pigerne gør det igen flot og vinder overbevisende 20-10. Den sidste kamp var mod Aabybro og vandt de denne kamp, var der en finale plads i vente, så pigerne starte lidt nervøs men kæmpe sig flot op og vinder også den 17-11, finalen er i hus.

Finalen er mod Ribe som også havde vundet deres pulje, det var med indløb, høj musik og masser af røg, og opråb af navne, selv når der blev lavet mål, så der var gjort meget ud af kampen. Det levede pigerne helt op til, de starter som lyn og torden og der er ikke på noget tidspunkt tvivl om kampens vinder, kun om hvor meget. De vinder kampen 14-6 og kan kalde sig jyllands bedste hold
Og dermed JYSKE MESTRE i U - 10 piger A - 2010.

Pigerne levere gennem hele dagen håndbold i meget høj klasse og der er ingen tvivl om at disse små Ikast piger bliver spændende at følge de næste mange år.
Målene i alle kampe blev fordelt således: Simone Borup Larsen 22, Laura Kristensen 20, Cecilie Rahbæk Jessen 9, Sasha Regina 8, Amalie Staghøj 2 og Frida Nygaard 1 mål.

Steen Sørensen

Stående fra venstre: Lene Rahbæk, Laura Kristensen, Julie Jørgensen, Sofie Bech Pedersen, Sacha Darzu , Frida Nygaard og Bettina Borup Larsen

Siddende/liggende fra venstre: Simone Borup Larsen, Amalie Staghøj og Cecilie Rahbæk Jessen.

Fotos fra KIF Vejen - Oldenburg

Som de fleste nok allerede ved tabte KIF Vejen Europacup semifinalen mod Oldenburg med 22-25. Da Vejen havde vundet den første kamp på udebane med hele 25-17 betød det alt i alt at KIF Vejen var klar til holdets første europacup finale nogensinde.

I finalen møder KIF Vejen det montenegrinske storhold fra Buducnost, som præsterede at vinde på udebane med 28-27 over Metz og dermed gik til finalen med to sejre - den tidligere Slagelse spiller, højrebacken Katarina Bulatovic blev topscorer med 7 mål - se matchfacts fra den kamp HER

fotos

Katja Boll havde taget turen til Kolding og har taget en fotoserie fra Koldings kamp mod det tyske hold. Fotoserien er nu kommet på nettet og kan ses på linket HER

Ligesom med serier fra fx. Klaus og Mads er det svært at vælge nogen fotos ud fra andre, der er masser af andre gode fotos i serien end de to her, så tjek hele serien på AroundTheWorld.dk

Melbeck - fantastisk spiller i KIF Vejen, foto Katja Boll
det har hjulpet at Ida Bjørndalen er kommet tilbage, også selvom KIF Vejen altså tabte kampen , foto Katja Boll

 

 

Natasja Clausen

foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 

 

Mette Sjøberg

foto Anton Nordestgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Natasja Clausen

Ajax og ikke mindst U-landsholdets keeper Natasja Clausen fylder 18 år i dag.

Natasja er først og fremmest sin egen, men skal man sammenligne hende med andre keepere, synes jeg godt man kan sammenligne hende lidt med Sandra Toft. Ligesom Sandra var Natasja heller ikke med i de allerførste kampe på sin årgangs U landshold, ligesom Natasja har hun prøvet at være ene keeper i en finale - Natasja var det i U18 VM finalen i 2006 da Stine Bonde var skadet og Natasja var ene keeper i sidste års bronzefinale ved ungdoms OL, da Cecilie Greve var blevet skadet.

Indstillingsmæssigt har Natasja også noget af det der med, at jo mere der står på spil og jo flere tilskuere der er, jo mere tændt er hun og jo bedre spiller hun, det med at få gummiarm og blive nervøs ligger hverken til Toft eller Clausen.

Begge er så vilde med at spille og træne at de ofte hænger ud i klubben for lige at få lidt ekstra træning eller spille lidt for sjov.

De er selvfølgelig også forskellige - sikkert på mange flere punkter end de er ens, men det er vigtigt når man skal beskrive Clausen som håndboldspiller, at man får med, at hun har den der ærgerrighed, som nok er mindst ligeså vigtig som talent, hvis man gerne vil komme rigtig langt med sit håndboldspil.

Natasja skiftede før denne sæson fra GOG til Ajax, hvor hun er faldet rigtig godt til og regner med at blive.

Vi sender Natasja et kæmpestort tillykke med fødselsdagen og ønsker held og lykke med sommerens landskampsopgaver

----

Mette Sjøberg

FCMs bagspiller Mette Sjøberg fylder 28 i dag.

Sjøberg der har spillet ligakampe for hele fire forskellige klubber Horsens, GOG, FCK og FCM, hun kom for alvor med på landsholdet efter OL i 2004, hvor både Kristine Andersen og Lotte Kiørskou lagde op.

Mette var således ved EM i 2004 det store danske lyspunkt, sammen med Rikke Hørlykke og de to højre backs Lise Knudsen og Anne Petersen udgjorde Mette bagkæden på det hold, som overraskende - men fuldt fortjent efter sejre over både Ungarn og Rusland - nåede finalen mod Norge.

Sjøberg var også med til at skyde pokalen til Horsens og hun var vel nok i de år den mest lovende danske spiller, Sjøberg blev således efter skiftet til FCK topscorer i ligaen.

På en måde kan man sige at Mette Sjøberg blev et offer for sin egen succes, for pludselig skulle hun ved siden af at score en masse mål også være playmaker og den der satte spillet og det blev aldrig nogen succes - faktisk endte det med at Sjøberg mistede noget af den selvtillid, som er nødvendig for en god back, sådan at Mette også mistede niveau som back.

Da Sjøberg kom til FCM og valgte landsholdet fra for at koncentrere sig om at genfinde sit niveau, virkede det som en god plan, selvom det aldrig rigtig for alvor kom til at spille med Sjøberg og FCM.

Som håndboldfan ærger man sig over at Sjøberg aldrig for alvor har fået udfriet det potentiale man så bla ved EM i 2004. Det vides ikke endnu hvor "Hammeren" vil spille i næste sæson, TTH kunne måske være en mulighed.

Vi sender i al fald stort tillykke til Mette Sjøberg

-----

Lars Friis Hansen

Den tidligere Ikast-træner Lars Friis Hansen fylder 55 i dag.

Lars Friis Hansen kom egentlig fra Rødovre, men var i 90'erne træner for både Viborg HK og det daværende Ikast.

Efter tiden i Ikast var Lars Friis nogle år en vistnok ganske succesfuld træner i svensk klubhåndbold.

Senest har Lars Friis Hansen været træner for Saudi Arabiens herrelandshold, som han tidligere på året førte til en 4. plads ved de asiatiske mesterskaber

----

Søren Jeppesen

Den danske træner Søren Jeppesen, som de seneste år har været i norsk håndbold fylder 36 i dag.

Søren har de senere år været vidt omkring, du kan læse mere om hans trænerkarriere på siden HER , senere gik han over til en af vores konkurrenter, hvor han i dag har en blog

Vi sender et stort tillykke til Søren

 

Søren Jeppesen - Søren har bla været træner for Bjørnar og det vakte en vis opsigt i Norge, da han i forbindelse med en finale i Spar serien i bedste Anja Andersen stil sparkede en drikkedunk lang langt væk, men Søren er nu meget andet - bla en dygtig træner