Nyheder 08. - 09. maj 2010

9. maj 2010:    

Randers tabte i Spanien

Elda - Randers HK 22-20 (11-14)

Trods 1-10 føring i 1. halvleg måtte Randers HK alligevel indkassere et nederlag i den første EHF finale og selvom et nederlag på 2 mål på udebane måske ikke er så slemt igen, så må det alligevel føles som en lussing for Randers, der kun scorede 2 gange det sidste kvarter og slet ikke scorede de sidste ca. 10 min.

2. halvleg startede ellers ganske godt for Randers, Elda fik reduceret til 12-14, men 2 hurtige mål af Mie og Dalby bragte jyderne på 12-16.

Randers havde også chancen for at komme på 12-17, men en helt fri chance blev knaldet på stolpen og i stedet fik Elda straffekast i det næste angreb.

2 straffekastscoringer fra Elda ændrede stillingen til 14-16. Nina Wörz scoret et energimål til 14-17, men det udsatte kun pinen.

Elda var ikke uheldige med dommerkendelserne, Fruelund fik en udvisning, som var meget svær at få øje på og i det næste angreb fik Berit K. en finger i øjet uden så meget som at få et frikast.

14-17 blev til 17-17.

Herefter byttede holdene mål, Fisker scorede Randers sidste mål til 19-20, da der manglede ca. 10 minutter.

Det føltes næsten som om bolden var konstant på Elda hænder de sidste 10 minutter - hjemmeholdet spillede nogle lange angreb, mens Randers måske afsluttede lidt for hurtigt og uovervejet.

Den gode nyhed for Randers må være at man på en normal dag hjemme i Elro Arena ikke bør få problemer med at vinde stort over Elda.

Den dårlige nyhed er at en EHF finale ikke rigtigt kan sammenlignes med en normal dag, spillerne er mere nervøse og laver åbenlyst lettere fejl - Randers spillerne virkede nærmest bange for at vinde og det skal man ikke være. Det er dejligt at vinde.

Soit - Eldas rumænske højre back var desværre for Randers en effektiv straffekastskytte - foto fra bwin.com

links

Randers hjemmeside har referat af kampen

- Dommerne syntes måske, at det var lidt synd for spanierne, da vi kom foran 10-1. Og så kom vi under pres i resten af kampen, vi brændte et par store chancer undervejs, og så blev vi lidt stresset til sidst«, siger den tidligere danske landsholdsspiller. Sådan er det på udebane engang imellem. Selvfølgelig er jeg skuffet over, at vi ikke vinder. Men vi har et godt udgangspunkt til returkampen. Og kan vi ikke vinde med mere end to mål hjemme, har vi ikke fortjent at vinde EHF Cuppen«, siger Katrine Fruelund til Politiken.dk efter kampen

- Vores mål var at vinde hernede. Det formåede vi ikke. Men jeg tror helt sikkert på, at vi kan vinde med tre mål på torsdag. Men det kræver, at vi spiller bedre i angrebet. Vi fik en drømmesart med ti mål på det første kvarter, men det er ikke godt nok, at vi brænder så mange chancer i resten af kampen, siger Mie Augustesen til Amtsavisen efter kampen. Der sætter Mie fingeren på noget som er rigtigt og som Randers HK bør erkende - det er måske rigtigt at dommerne var nogle røvhuller i 2. halvleg og Randers var uheldige med stolperne, men spillet skal altså også være bedre

Randers kæmpede sådan set godt imod i 2. halvleg, men selve spillet var ikke godt - "i skal skyde mellem benene på hende sprællemanden inde i Elda målet" siger Leslie til spillerne.

Elda er kommet foran for første gang, der mangler små 5 minutter, men der blev kun scoret et enkelt mål mere, desværre for Randers var det Elda.

Masson er en fantastisk keeper, men i dag spillede hun ikke op til sit niveau og så er det et problem, at man tilsyneladende ikke tør sætte Stine ind


Randers flyvende fra start i EHF Cup finale

Randers fik en helt fantastisk start på EHF Cup finalen på udebane mod Elda - efter et kvarters spil var stillingen således 1 - 10 i dansk favør !!!

Elda er senere kommet bedre med i kampen og her ved pausen er stillingen via 7-12 og 9-14 en føring til Randers med 11 - 14.

Spændende om kronjyderne sætter føringen over styr i 2. halvleg

Kampen kan ses live på bwin.com - det kræver dog at man har en konto eller opretter en

Eldeas keeper blev skudt i sænk i store dele af 1. halvleg

Volograd vandt Mesterskabet i Rusland
Mesterskaberne begynder at blive afgjort rundt i Europa - sidste weekend vandt Larvik det norske slutspil, i går vandt Sävehof finalen i Sverige, noget vi kommer tilbage til enten senere i dag eller senest i morgen.

I Rusland har der været spillet sidste runde af slutspillet og Volgograd mødte efter semifinalesejr over Lada i finalen Zvezda, der som bekendt har forstærket sig med Postnova

Det hjalp nu ikke meget Dinamo Volgograd vandt i finalen med 27-23 (15-13) over Zvezda, mens Rostov Don lidt (meget) overraskende slog Lada i bronzefinalen.

Målscorene i finalen er sakset fra Volgograds hjemmeside, hvor du takket være google's oversættelsesfunktioner kan læse lidt mere om kampen - efter 42 min står der 19-18 efter 48 min 24-19 og Volgograd holder kampen ud forspringet på 4-5 mål

Zvezdas hjemmeside skriver også om finalen

Dinamo Volgograd - Zvezda Zvenigorod 27 - 23 (15-13)

Volgograd : Anna Sedoykina 13 redninger, Tatyana Alizar 1 redning
Anna Kochetova 9/1, Tatyana Khmyrova 7/2, Olga Levina 5/2, Marina Lambevska 2, Elena Avdekova 2, Daria Makarova 1, Ksenia Makeeva 1, Valentina Goncharova, Elena Ilyukhina, Ksenia Milova, Natalia Danshina, Tamara Chopikyan

Zvenigorod : Inna Suslina 15 redninger, Victoria Kalinina
Elena Dmitrieva 7/5, Liudmila Postnova 6, Ekaterina Andryushina 5, Ekaterina Vetkova 2, Tatyana Dronina 2, Oxana Koroleva 1, Ksenya Rynkova, Irina Baranovskaya, Natalia Chernova, Dina Sashurkova, Anna Vinogradova

billedet er mere tydeligt på Volgograds hjemmeside, topscorer Kochetova er vistnok spilleren der står med en hånd som rækker over målet og er foran måltavlens tids-angivelse - foto fra Volgograds hjemmeside

 

Chana Masson - Randers keeperen har tidligere spillet for Ferrobus Muslata i den spanske ABF Liga

- foto Hans Carstens

 

 

Fruelund - den største danske spiller i nullerne var med til at vinde EHF Cup med Viborg ..det ville være stort for Fruelund også at vinde med Randers

- foto Hans Carstens

 

Elda - Randers HK - optakt

Selvom det er lidt i skyggen af Champions League finalen så spiller Randers HK altså klokken 17.30 i eftermiddag EHF Cup finale på udebane mod det stærke spanske hold Elda.

Elda er et hold som egentlig sjældent ligefrem vinder det spanske mesterskab, men som alligevel næsten år slutter blandt medalje-tagerne.

vejen til finalen

Således også i denne sæson, hvor Elda med 1 kamp tilbage i ligaen, efter alt at dømme slutter med sølvmedaljer efter Reyno de Navarra Itxako.

Elda's vej til finalen kan man se på EHFs hjemmeside . Leverkusen blev slået i semifinalen og russiske Kuban Krasnodar i kvartfinalen og inden dem de ukrainske mestre fra sidste sæson "Smart" og franske Nimes.

Gode hold, men så heller ikke mere - Randers HK er efter vores bedste vurdering klart det bedste hold Elda har mødt i denne sæsons EHF Cup.

Elda er før kommet langt i Europa - Sidste år var holdet med i Champions League, hvor puljespillet blev endestationen efter mederlag til FCK, Buducnost og Hypo

i 2008 nåede man kvartfinalen i EHF Cup - her blev Ikast for 2. år i træk endestationen men på vejen slog Elda faktisk Randers HK ud af turneringen, to tætte kampe endte med at Elda først vandt med 28-24 i Spanien, hvorefter Randers på hjemmebane bare vandt med 27-24 efter at have smidt alt i kampens slutning - se Kennet's referat fra dengang HER

2007 nåede man semifinalen i EHF Cup- efter at være sluppet fra Ikast med et et-måls nederlag troede spanierne på finalepladsen, men Ikast fightede på udebane en ny et måls sejr hjem og vandt dermed rettten til at få prygl af Zvezda i finalen

problemer med de spanske hold

Randers HK er de sidste to sæsoner blevet slået ud af EHF Cup af spanske hold.

Sidste år var det Itxaco, som i kvartfinalen vandt hjemmekampen med 27-19 og dermed var der aldrig rigtig spænding i returkampen i Randers som sluttede uafgjort 32-32. Året før altså i 2008 var det som nævnt lidt højere oppe marginaler, der gjorde at man samlet tabte med et mål til dagens modstander fra Elda.

Dengang i 2007-08 var det nogle sæsoner siden Randers havde spillet internationalt, i 2004-05 sæsonen var Randers med i EHF cup men røg ud i første kamp, som var mod Horsens !!

Randers vej til finalen har været præget af flere gode præstationer, udesejren over ungarske FTC Rightphone viste allerede i november, at denne sæsons Randers hold kunne indeholde noget mere end tidligere Randers hold, senere blev indtrykket understreget af bla en 10 måls sejr over Lublin og en udesejr for øjnene af 3.000 tilskuere i en fransk heksekeddel i Le Havre

værd at læse før finalen

Randers hjemmeside er altid et besøg værd og der er også både en flot skrevet optakt, et audio-interview med Jan Leslie op til Elda kampen og en spændende artikel om Berit kristensen som kom til Randers i 2004 efter at have vundet bla EHF Cup med Viborg

Randers Amtsavis har lagt nogle spændende artikler på nettet , interview med Nina W. optakt mm


Mere om Viborg HK sejren

Viborg vandt "kun" med 7 mål i den første kamp.Oltchim Valcea har stadig en chance for at komme tilbage i kampen om CHL-trofæet, hvis føringen bliver en sovepude for Viborg spillerne før den sidste kamp.

Det virker det nu ikke særlig realistisk at Viborg HK på den måde skulle lade sig lulle i søvn - tværtimod pegede de spillerreaktioner som kom frem i går på at Viborg vil tage til Rumænien for at vinde returkampen.

her lidt links om kampen i går

De gamle travheste ved hvornår de skal stemple ind - DR har blandt andet et audio-interview med Jakob Vestergaard, som sætter ord på kampen og de første tanker før returkampen

Syv mål er ingen sovepude - Rikke Skov på Viborg Folkeblad, som også har videointerview med Jakob Vestergaard

The Popovic show - EHF's hjemmeside hæfter sig ved Bojana Popovics store kamp, 9 mål

Vi skal ikke fejre noget endnu. Nu skal vi spise lidt, snakke, og så skal vi ellers i gang igen med at se på, hvad vi gjorde forkert i den første kamp - Bojana Popovic i en Ritzau artikel på ekstrabladet.dk

og husk så fotoserien fra kampen på hfoto.dk

Lecusanu - Oltchim Valcea havde slet ikke Roxana Gatzel med i truppen, i stedet var det den tidligere Ikast og Aalborg spiller Lecusanu, som spillede playmaker...Nu ved Voina selvfølgelig hvad han gør, men umiddelbart virkede det som en dårlig ide, Lecusanu var i al fald tidligere en klasseback, men det gør hende jo ikke automatisk til en god playmaker. Hvis ideen var at Lecusanu både skulle fordele spillet og selv være farlig faldt planen i al fald helt fra hinanden.

BT's trykte udgave har talt med Lecusanu efter kampen, hvor hun udtaler, at hun tror på Oltchim Valcea kan vende kampen 180 grader på hjemmebane og vinde samlet.

In your dreams Narci

foto Klaus Thøstesen


 

 

Louise Olsen - foto Erik Laursen

 

 

 

 

 

Maria Christensen - foto Erik Laursen

- håndboldfødselsdage

Louise Olsen

Roskilde's Louise Olsen fylder 20 år i dag.

Alle håndboldfans kender Mette Gravholt, som i den forløbne uge blev kåret som Årets Spiller i 1. division, men hvem var egentlig alle de andre piger, der i den forløbne overraskede alt og alle ved at spille Roskilde i ligaen.

En af dem som var med hele sæsonen og som nok vil være med i toppen af dansk damehåndbold i mange år frem er Louise Olsen, som i dag fylder 20 år.

Louise var med på 90-91 landsholdet i de allerførste kampe i 2006, men valgte selv landsholdet fra. Hun spillede i sidste sæson på TMS stærke ynglingehold, men blev forfremmet til 1. holdet som i sidste sæson var et holdfællesskab mellem Roskilde og TMS, da holdet alvorligt lignede en nedrykker til 2. division.

Missionen lykkedes Roskilde overledede og dermed var grundlaget for årets oprykning sikret.

Louise har i denne sæson spillet sin første seniorsæson, hvor hun har haft sin faste plads på Roskildes begge hold, hun virker som en klog spiller, som ikke laver mange fejl, hun forstår at sætte spillet, men er også en glimrende afslutter.

Louise ønskes stort tillykke

----

Maria Christensen

Horsens venstre fløj Maria Christensen fylder 22 i dag.

Maria spillede også ungdom i Horsens og er således en af de lokale spillere, som sikkert vil tegne Horsens holdet i de kommende sæsoner.

Man kommer ikke udenom at Maria i denne sæson har stået noget i skyggen af holdets topscorer, landsholdsspiller Anne Grete Nørgaard, men hvis man har set Horsens 2. hold eller husker maria fra ynglingetiden, vil man vide, at hun er en helt kompetent spiller med gode fløjdyder som hurtighed og springstyrke.

Vi ønsker Maria stort tillykke med fødselsdagen


8. maj 2010:    

Fantastiske fotos fra Champions League finalen

Klaus Thøstesen har taget en fantastisk fotoserie fra Viborg - Oltchim Valcea kampen.

fotoserien kan ses i sin helhed på hfoto.dk -

Herunder nogle enkelte eksempler fra fotoserien, i den orginale fotoserie er der mange mange masser af flere fotos af både Oltchim Valcea spillere - bla Lecusanu og Luca som begge stadig har mange fans i Danmark og ikke mindst selvfølgelig af Viborg spillerne, at Viborg bænken, af publikum - det er nogle fantastiske fotos, men det er synd ikke at se dem på fotosiden, hvor de kommer meget mere til deres ret

Som man også kan se herunder starter Klaus fotoserie med pressemødet, hvor der i den orginale serie også er fotos af Christina Pedersen og Louise Bager Due - se det på hfoto.dk

Mouna Chebbah - en stor fisk i Esbjerg, der formentlig bliver en lidt mindre fisk i Viborg - foto Klaus Thøstesen
Neagu kaster straffekast - billedet er et godt eksmpel på hvorfor fotos skal ses på fotosiderne, her kan man dårligt se hvem det er, mens det inde på hfoto er et fantastisk foto - foto Klaus Thøstesen
Vizitiu var en af de Oltchim Valcea spillere man havde glædet sig til at se, men Voina spillede det meste af 1. halvleg med Luca i både angreb og forsvar - foto Klaus Thøstesen
Bojana og Bese - foto Klaus Thøstesen
FCM træner blandt Viborg fans - - foto Klaus Thøstesen

Neagu - foto Klaus Thøstesen

Nu får i simpelthen ikke mere for den 25 øre - tjek hele fotoserien på hfoto.dk


SønderjyskE vandt 1. sæt

SønderjyskE - Lyngby 24-19 (11-10)

På forhånd havde Lyngby håbet at deres stærke offensive forsvar kunne blæse SønderjyskE omkuld, men selvom Lyngby også fik en god start og fulgte fint med et godt stykke op i 2. halvleg, så var det alligevel SønderjyskE der vandt ret sikkert.

Oprykningskampene spilles bedst af 3, så med sejren i dag er alt presset på Lyngby, som skalvinde hjemmekampen på fredag for at fremtvinge en 3. kamp.

SønderjyskEs hjemmeside skriver om kampen - ros til Stine Svangaard og Jenny Gustafsson

fotos fra kampen

Kaj Verner Sørensen var igen på pletten og har taget en ny flot fotoserie fra SønderjyskEs hjemmekamp - se hele fotoserien på Kaj Verners fotoside

Jenny Gustafsson afslutter - den tidligere KIF Vejen spiller skifter i næste sæson til TTH, hvor hendes kæreste Joacim Ernstsson også skal spille...til gengæld vil rygterne vide at TTH siger farvel til Grith Kristensen og Amalie Grav, men det er selvfølgelig en anden historie - foto Kaj Verner Sørensen
Aalling - SønderjyskEs højre fløj højt til vejrs, foto Kaj Verner Sørensen
Svangaard og Jenny var iflg. Kaspers referat SønderjyskEs bedste i kampen, foto Kaj Verner Sørensen

 

Ungureanu - foto Marius

kæmpebrøler af TV 2

alle kan lave fejl. men man kan sige at folk som er ansat til at kommentere håndbold i TV får penge for det og dermed burde man måske kunne forvente lidt færre fej

for kommentatorene er det måske "bare" damehåndbold, men når man vælger at vise det burde kommentatorerne også forberede sig.

i kampen ml. Viborg og Oltchim Valcea, fik man to gange at vide at keeper Ungureanu har spillet hele sin karriere i Oltchim Valcea, men sandheden er jo at den rumænske keeper under navnet Radulescu har spillet i både Hypo og Podravka, hvad man ikke behøver at være fast læser af europamester for at vide - man kan se det bare man tjekker holdopstillingen på EHFs Champions League side og det BURDE der vel være tid til, når man får penge for at kommentere

Bojana - foto Klaus Thøstesen

Oltchim Valcea udspillet

Bojana Popovic viste Verdensklasse

Viborg HK - Oltchim Valcea 28-21 (14-11)

stillinger undervejs: 0-1, 3-4, 5-5, 5-7, 10-7, 11-8, 12-9, 13-10, 14-11 PAUSE 15-11, 15-13, 20-13, 20-16, 21-17, 24-17, 24-18, 25-18 (TO Oltchim Valcea) 28-18, 28-21

Sikke en champions league finale !!! Man ved dårligt om man skal le eller græde, le fordi det som dansk håndboldfan er rigtig fedt, når et dansk hold kan være så suveræne i en Champions League finale, men så på den anden side, er det også trist at et hold som Oltchim Valcea med så mange gode spillere, ikke kan præstere bedre i sæsonens største kamp.

For sandheden er jo at Viborgs sejr blev så stor ligeså meget fordi Oltchim Valcea skuffede fælt, som det var fordi Viborg spillede godt.

Kampen startede jævnbyrdigt endda med Oltchim Valcea i førertrøjen de første 10-15 minutter , efter ca. 12. minutters spil bragte Stanka gæsterne foran med 2 mål og det ligede en kamp, der kunne blive op ad bakke for Viborg.

Det blev det bare ikke - 5 mål på stribe bragte Viborg på 10-7, det første lille hul var slået og nok så vigtigt, rumænerne slog op i banen og holdt op med at løbe hjem. Godt nok byttede holdene mål resten af 1. halvleg, men det skyldtes mest at Ungureanu stod fremragende i målet og så satte rumænerne en venstrehåndet fløj, Nechita, ind i stedet for Maier og hun scorede et par hurtige mål i slutningen af 1. halvleg.

2. halvleg startede med et Bojana Popovic show, 5 gange scorede Bojana de første 8 minutter og så stod det 20-13.

Oltchim Valcea var ikke gode til at udnytte deres overtal, men et par staraffekast og næsten 2 minutter med 2 spilleres overtal, gjorde alligevel at rumænerne fik reduceret føringen til 4 mål 20-16 og 21-17 inden Viborg øgede til - hvad der skulle blive holdets eneste - 10 måls føring 28-18.

Viborg sjusker lidt i kampens sidste minutter og ender med at vinde 28-21.

Det var ikke Champions legue trofæet der kom i hus, for der skal spilles en returkamp næste lørdag, men Valcea skal vise noget helt andet spil, hvis man skal vinde bare en smal sejr over Viborg. Hente føringen - det kan de ikke,

Viborg HK - Oltchim Valcea
28-21 (14-11)

Viborg HK: Bojana Popovic 9, Cristina Varzaru 6, Grit Jurack 5, Rikke Skov 3, Henriette Mikkelsen 2, Anja Althaus 2, Kristine Lunde-Borgersen 1

Oltchim Valcea: Cristina Neagu 6, Ionela Stanca 6, Adriana Nechita 3, Narcisa Lecusanu 3, Iulia Puscasu 1, Ramona Maier 1, Patricia Vizitiu 1.

Tilskuere: 3.950.


 

Mouna Chebbah

Mouna Chebbah til Viborg HK

Viborg HK har inden finale-kampen mod Oltchim Valcea præsenteret Mouna Chebbah som ny spiller i Viborg HK fra næste sæson.

Mouna Chebbah har spillet et forrygende flot forår, hvor hun har været måske den allerstørste profil i den danske liga.

Mouna kom i sommeren 2008 til Team Esbjerg fra Besancon i den franske liga, hvor hun i den første sæson måske var en spiller, som fysisk kunne kyses, har hun i denne sæson udviklet sig til en af spillets allerbedste og det skal blive spændende at se hvordan hun vil falde ind på Viborg-holdet, hvor hun vil være et af mange store navne

- Mouna er en drømmespiller for os i forhold til at udvikle holdet og klubben. Hun er ganske enkelt en helt fantastisk angrebsspiller på alle områder. Hun er super eksplosiv, har et fremragende stående skud og et fint hopskud. Med sin eminente spilintelligens er hun desuden rigtig god i opspillet og ikke mindst fantastisk dygtig til at udnytte stregspilleren, siger cheftræner Jakob Vestergaard til Viborg Folkeblads hjemmeside


 

Varzaru - har haft en fantastisk sæson og kan krone det hele med en sejr over sin gamle klub

foto Mads Skamris

 

 

 

 

Jakob Vestergaard - stor respekt for Neagu

foto Mads Skamris

Den største kamp - chl finalen optakt

Med al respekt for Randers HK og KIF Vejens finale-pladser i EHF og CWC, så er der Champions League og alle de andre, når det drejer sig om international klubhåndbold.

Champions League er turneringen for de bedste af de bedste - Stjerneparade med en hel masse på højkant, både økonomi, men først og fremmest prestige og magi - vinderen af Champions League skriver sig ind i historien blandt Verdens Bedste hold.

Så sent som den 20. marts var Oltchim valcea sidst i Danmark - dengang vandt Viborg med 33-26 (17-15), men inden man dermed gør Viborg til store favoritter i dagens kamp, skal man lige huske at kampen dengang var uden betydning. Oltcim valcea have vundet puljen og Viborg var sikre på at gå videre uanset.

Hvad der derimod er nok så væsentligt i forhold til den gang er at Viborg var uden både Grit Jurack og Anja Althaus, hvad der betyder at Oltchim Valcea møder en markant stærkere Viborg hold end de tabte til i marts.

Oltchim Valcea var til gengæld uden Neagu i den første kamp, hvor veteranen Roxana Gatzel (Han) var med.

Så alt i alt skal man nok ikke lægge for meget i den første kamp, når de serbiske dommere Nenad Nikolic og Dusan Stojkovic klokken 16.15 er det en ny kamp, hvor alt kan ske, men hvor Viborg trods alt er favoritter bla fordi Oltchim valcea er uden både Ardean, ukrainske Pidpalova, ungarske Szücs og selvom Roxana han måske ikke er hvad hun har været, så gjorde hun det nu rigtig flot de Oltchim var i Viborg i marts

links før finalen

DR.dk har audio interview med Jakob Vestergaard og med Rikke Skov, man kan mærke spændingen er r til stede på den gode måde og det er måske også rutinen, som Viborg skal vinde kampen på

Viborgs hjemmeside har bla Jakob Vestergaards syn på det rumænske hold, bla siger Jakob om Neagu

- Christina Neagu er godt på vej til at blive verdens bedste håndboldspiller. Hun er ekstremt eksplosiv, har et fantastisk blik for spillet og et fremragende skud. Er man ikke klar på hendes skud på forhånd, når man ikke at reagere overhovedet

Læser man hele indlægget vil man dog hurtigt blive klar over at Jakob selvfølgelig tror på sit hold

Oltchim Valceas træner Radu Voina har to gange tidligere stået i en Champions League finale, som spiller og som træner for et herrehold. De to første gange blev det til nederlag, men nu vil Voina vinde. Læs interviewet med Voina på EHFs hjemmeside

Viborg Folkeblad har talt med både grit Jurack og Bojana Popovic før finalen

- Man bliver altid spurgt, hvad man vil »sælge« kampen for, men det er ikke resultatet, vi skal fokusere på. Vi skal se kampene som to halvlege, og vi skal spille godt i dem begge, hvis vi vil vinde. Sidste år vandt vi med seks mål i Valcea, og da kom de altså foran med fem mål i stadionhallen i returkampen, så vi skal bare sørge for, at vi spiller en god kamp,« siger Grit Jurack til avisen og henviser til sidste års semifinale, hvor den første kamp blev spillet i Rumænien og hvor Viborg vandt 28-34 og dermed lagde grunden til finalepladsen

Kampen sendes på TV 2 fra klokken 16


Champions League statistik

Vi har kigget lidt på forskellige tal rundt om CHL finalen

topscorerliste

1 Alexandra Do Nascimento Hypo 98
2 Cristina Varzaru Viborg HK 89
3 Anna Kochetova Volgograd 84
4 Heidi Løke Larvik 80
5 Bojana Popovic Viborg HK 70
6 Linn Sulland Viborg HK 68
7 Rikke Skov Larvik 68
8 Andrea Lekic Krim 66
9 Olga Levina Volgograd 65
10 Eduarda Amorim Györ 64
11 Sandra Zacsik Krim 63
12 Henriette Mikkelsen Viborg HK 60
13 Nora Mørk Larvik 58
14 Ramona Maier Oltchim Valcea 57
15 Olivera de Piedade Hypo 54
16 Cristina Neagu Oltchim Valcea 53

Samtlige finale vindere siden 1997 hvor Viborg HK første gang var i finalen, Oltchim Valcea har aldrig tidligere været i finalen

årstal vinder tabende finalist
1997 Mar El Osito L´Eliana, ESP Viborg HK, DEN
1998 Hypo Niederösterreich, AUT Mar El Osito L´Eliana, ESP
1999 Dunaferr SE, HUN Krim Electa Ljubljana, SLO
2000 Hypo Niederösterreich, AUT Kometal DP Skopje, MKD
2001 RK Krim Neutro Roberts, SLO Viborg HK, DEN
2002 Kometal DP Skopje, MKD Herz FTC Budapest, HUN
2003 Krim ETA, SLO Mar el Osito L´Eliana, ESP
2004 Slagelse FH, DEN Krim Ljubljana Slovenia, SLO
2005 Slagelse FH, DEN Kometal DP Skopje, MKD
2006 Viborg HK, DEN Krim Ljubljana Slovenia, SLO
2007 Slagelse FH, DEN HC Lada Togliatti, RUS
2008 Zvezda Zvenigorod, RUS Hypo Niederösterreich, AUT
2009 Viborg HK, DEN Györy Audi Eto KC, HUN
2010

og all times bedste hold, Viborg kan vinde titlen for 3. gang i holdets 5 finale og vil dermed passere Slagelse og vil - i tilfælde af sejr - blive det 4. stærkeste hold i håndboldhistorien se den næste tabel

Her er nemlig de mest succesfulde hold (årstal med fed = man har vundet, årstal med alm = man har været tabende finalist)

Hold CNT Tit/Fin 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
1. Spartak Kiev URS 13/15 70 71 72 73 74 75 77 79 81 83 85 86 87 88 89
2. Hypobank Wien AUT 8/13 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 98 00 08
3. Radnicki Belgrade YUG 3/8 62 76 80 81 82 83 84 85
4. Slagelse DT DEN 3/3 04 05 07
5. SC Leipzig GDR 2/6 66 67 70 72 74 77
6. Krim Ljubljana SLO 2/4 99 01 03 04
. Viborg HK DEN 2/4 97 01 06 09
8. Zalgiris Kaunas URS 2/2 67 68
9. Vasas Budapest HUN 1/3 78 79 82
. El Osito L´Eliana ESP 1/3 97 98 03
. Kometal Skopje MKD 1/3 00 02 05

Udover Viborg og Slagelse findes der yderligere en dansk vinder: HG, København har vundet turneringen een gang(1965), men det er eneste finaledeltagelse. FIF, København og Helsingør IF har begge nået finalen i hhv. 1963 og 1964, men derudover har ingen danske hold været i finalen.

Champions League, både med navn og som begreb, er indført af det i 1991 stiftede EHF og gældende fra sæsonen 1993/94.

Turneringerne før den tid har den historie at den slovakiske avis "Start" i Bratislava startet den i 1960/61 en turnering, hvor man inviterede nationale mestre, det vesttyske forbund DHB overtog turneringen i 1966/67 og IHF i Basel fortsatte den i 1992 indtil EHF overtog den i 1993 og også indførte navnet Champions League.

Ikast Bording EH var i semifinalen i 2003 og Aalborg DH var i 2006 i semifinalen, sjovt nok tabte begge hold til Krim


 

 

Isabella Gulden - Sävehof's unge topscorer kan få en afgørende rolle i dag

Svensk finale ventes at trække 12.500 tilskuere

I dag mødes Skövde og Sävehof for 5. år på stribe i finalen om det svenske mesterskab.

2008 vandt Skövde med bla Linnea Torstensson på holdet en overraskende sejr, men ellers var det i 2006, 2007 og 2009 Sävehof som trak det længste strå.

Finalen spilles i Malmø Arena, hvor også herre VM til næste år spilles.

I Sverige spilles slutspilsfinalen for herrer og damer altid den samme dag og der er ligsom tidligere år kæmpestor interesse for stævnet. I år er finalen for første gang henlagt til Malmø Arena, som næste år vil danne ramme om finalen ved herre VM - ikke færre end 12.500 tilskuere ventes på plads på tilskuerpladserne og så ser resten af Sverige med på TV.

Hvor Sävehof de tidligere sæsoner har været favoritter, er der i år flere der peger på Skövde som vandt det svenske grundspil

Her lidt læseværdige link om den store finale

Sydsvenskan har været i kontakt med begge holds trænere

GP.se mener at Sävehofts unge bagspiller Jamine Roberts kan blive matchvinder

danhandboll.nu har det meste

altomhandboll.nu tipper Skövde sejr

Kampen sendes på Svensk TV 1 fra klokken 16


Spændende lodtrækning til U 18 VM

Fredag blev der trukket lod til U 18 VM - lodtrækning fig flg. udfald

Danmark er regerende Europamestre og årgangen virker meget stærk, så i stedet for at tale om en svær lodtrækning er det nok mere relevant at tale om en udfordrende lodtrækning

Holland var holdet, der slog Danmark i åbningskampen sidste års ungdoms OL, men som vi smadrede i bronze-kampen

Angola er pr tradition blandt Afrikas bedste håndboldnationer.

Argentina har haft kørt et talentprojekt og bla besejret Brasilien, men det var i 90-91 årgangen og uanset så vandt 88-89-holdet med 34:18 (20:7) over Argentina ved U18 VM i 2006, så det står skidt til, hvis ikke 92-93 kan slå Argentina.

Tyskland har sikkert Viborgs Caroline Müller med, de tyske hold har det iflg. både Caroline og 91'eren Pia Hildebrand med at blive stærkere, men som regerende europamestre bør vi ikke få problemer med et tysk hold, der næppe topper før ved U 20 VM i 2012

I kvartfinalen møder vi et hold fra gruppe B, hvor Norge ligner en gruppevinder, mens det er helt umuligt at gætte om, hvem den anden potentielle modstander er

Heine Eriksen siger til DHF.dk

- Det var ikke just en ønskelodtrækning. Det er en hård pulje, hvor der formentlig ikke er nogen gratis kampe. Og hvis vi går videre som nr. 1 eller 2, går vi direkte til kvartfinalen, hvor vi kan risikere at skulle møde favoritterne fra Norge, der er placeret i pulje B,

Det med at det ikke er nogen ønskelodtrækning - altså det er et VM, der skal vel være svære kampe, møder vi Norge i kvartfinalen, er det bare ærgeligt - for Norge.

I de vandrette lag kan man sige at vi i lag 2 i al fald var heldige med at undgå Korea, i lag 3 må Sverige og måske også Brasilien ventes at være stærkere end Angola, I lag 4 har vi fået den formodet letteste modstander. Til gengæld har vi været uheldige i det nederste lag, hvor Tyskland er langt det stærkeste hold


 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Kamilla Haagensen

Tidligere Roskilde- og Viborg højre back Kamilla Haagensen fylder 20 år i dag.

Kamilla kom med på 90-91 landsholdet fra starten i påsken 2006, Hun var samme år med på et Roskilde-junior hold som også talte bla Mulle, der blev nr 4 ved et junior DM, det bla havde deltagelse af Lærke Møller, Sandra Kjær, Line Jørgensen, Mia Rej, Olli Jurisic m.fl.

Sommeren 2006 skiftede Kamilla som 2. års junior til Viborg og har siden vundet guld og sølv ved U18 DM, hun var landsholdsmæssigt med på 90-91 holdet der vandt bronze ved ungdoms OL i 2007 og U18 VM i 2008.

Kamilla har i denne sæson taget hul på seniorkarrieren og har spillet for Silkeborg Voel, H

Tillykke Haagensen

---

Helle Walentin

Horsens-bagspiller Helle Walentin fylder 23 i dag.

Walentin har ligesom Kamilla Haagensen spillet som ungdomsspiller i Viborg HK, hun var som 1. års senior topscorer i 2. div.

Efter et par sæsoner i 1. division for først Gladsaxe og siden Bjerringbro har Helle i denne sæson fået debut i Guld bager ligaen - som Horsens spiller.

Tillykke Helle.

 

foto: Helle Walentin i en træningskamp for Horsens før sæsonen - det ser ud til at Walentin har lånt CK's trøje, foto Mads Skamris