Nyheder 01. - 04. juni 2009

4. juni 2009:   konkurrence: vind Line Daugaard trøje

 

Maqjbritt Kviesgaard - foto Rosenkilde

Kviesgaard - nu som veteran

Den kommende SK Århus spiller Majbritt Kviesgaard har hidtil gennem sin seniorkarriere været vant til at blive betragtet som en af morgendagens spillere og det er hun vel også stadigvæk, men som noget nyt er Majbritt Kviesgaard efter Josephine Tourays karrierestop den ældste højre fløj hos både SK Århus og landsholdet.

Det funderer den kommende SK Århus spiller over i en artikel i dagens udgave af JP Århus.

På den ene side ærger Kviesgaard sig over at Touray er stoppet, fordi hun havde regnet med at lære Josse nogle tricks af, på den anden side er den 23-årige højre-fløj, som i stedet selv skal være læremester for Camilla Mikkelsen, heller ikke blind for, at man lærer meget af at spille.

Karin Mortensen, som kan kunsten at ramme hovedet på sømmet, med nogle få velvalgte ord siger om Kviesgaard

- Hun har et stort potentiale, som bare ikke altid bliver forløst i kampene. Det skal vi have frem i hende nu. Der er en tiger gemt i hende

Se hele artiklen på linket HER


"Farvel og tusind tak for alt" interview med Kari Anne Henriksen

Kari-Anne Henriksen kom i sin tid til Ikast som afløser for legenden Kristine Andersen og som om det ikke var svært nok blev Gro Hammerseng korsbåndsskadet kort efter at Kari-Anne var kommet til klubben, hvad der betød at Kari-Anne nærmest måtte spille 60 minutter i hver kamp.

Kari Anne løste opgaven til UG med kryds og slange og hun har i de 4 sæsoner, hun har spillet i Ikast, været en af holdets allerstørste profiler, hun har med sit fantastiske blik for stregen og sit lynhurtige fodskifte passet som hånd i handske til Ikasts presspil. Kari-Anne Henriksen har kort sagt formået at skrive sig ind i FCMs historie som en af klubbens bedste udenlandske spillere gennem tiderne og den danske liga er med Kari Anne Henriksens afgang blevet en stor profil fattigere

Vi har lavet et afskeds-interview med Kari Anne

Kari Anne Henriksen - foto Hans Carstens

  Har tiden i Ikast levet op til de forventninger du havde da du kom herned ?
- Ja, det har vært fire gode år med mange sjove sportslige og usportslige opplevelser. Og så har jeg møtt mange fantastiske mennesker som jeg kommer til at savne meget.

Du kom til Ikast fra en af Norges største byer, Bergen, hvordan gik det med at falde til ?
- I starten var det vanskelig å akseptere mangelen på kafeer, butikker, restauranter og konserter, men det var aldri noe problem å falde til. Dessuten har jeg vært mye hjemme i Norge og hatt mye besøk hjemmefra. Og Århus ligger heller ikke sååå langt vekke.

Hvilken sæson synes du selv har været din bedste i Ikast ?
- Det må andre bedømme. Det har vel vært opp- og nedturer i alle sesongene.

og hvad vil du sige har været den største nedtur ?
- E-cupfinalen mot Zvezda for to sesonger siden.

Vi vil jo nok aldrig glemme det mål du scorede i hjemmekampen mod Aalborg i foråret 2006, er det en kamp du selv husker, hvordan var det at score sejrsmålet i sidste sekund ?
- Jeg husker det godt. Spesielt hvor vondt det var å ligge nederst i en haug av spillere etter sluttsignalet.

Ikast har ikke vundet nogen titler i din tid i klubben, hvordan tror du det kan være at i altid lige har manglet det sidste ?
- Vi har hatt mange skader på sentrale spillere hver eneste sesong. Dessuten har vi møtt mange gode hold både her hjemme og internasjonalt, og vi har ikke vært gode nok mot de aller beste.

Kan du ellers pege på et par kampe, som du husker særlig godt?
Mot Viborg hjemme i DM-finalen i 2008 og e-cupkampene mot Nordstrand i 2006.

Har du nogen ritualer i forbindelse med håndbold
Nei

Sæsonen i år blev den dårligste nogensinde, hvad gik der galt ?
- Vi mistet mange sentrale spillere fra forrige sesong og har derfor hatt et helt nytt lag som skulle spilles sammen. I tillegg har vi hatt mange skader på sentrale spillere.

Du var med på det norske landshold ved EM i 2002, men i tiden i Ikast har du ikke spillet landskampe - har du ikke overvejet et landsholds-comeback på noget tidspunkt ?
- Jeg har hatt skadeproblemer i alle mine år her i Ikast og jeg tror det ville vært vanskelig å kombinere klubb- og landslag pga den belastningen det medfører. Samtidig er det ingen andre landslag hvor konkurransen er større enn på det norske landslaget, og det er mange gode bakspillere å velge mellom. Jeg har sagt nei til landslaget to ganger de siste årene pga skader, og da er det vanskelig å få en fot innenfor igjen.

Du har været forskånet for større langvarige skader i Ikast - tror du det har noget at gøre med, at du ikke har spillet landskampe ?
Vanskelig å svare på.

Hvordan har tiden i Ikast påvirket dig som person ?
- Jeg har fått mange gode venner og har opplevd mange ting i løpet av disse årene som jeg kommer til å huske og ta vare på for all tid.

Inden du kom til Ikast var du kendt for dit gode sammenspil med Hege Vikebø - skal du spille sammen med Hege igen i den kommende sæson ?
-

Hallo, Kari-Anne ?
-

- den får vi sit ikke noget svar på så skal vi ikke bare konkludere, at vi ved ikke hvor kari-Anne spiller i næste sæson, det har været fremme at hun bosætter sig i Oslo, hvis det passer, så bliver det nok ikke til noget comeback i Tertnes, men om hun stopper eller fortsætter karrieren i fx. Nordstrand vil tiden vise. Tusind tak til kari Anne Henriksen for svarene og rigtig god vind fremover


 

 

Lotte Grigel - foto Rosenkilde

Pytlicks Portugal piger

Jan Pytlick har udtaget 16 spillere til kampen i Portugal på lørdag, når kampen fløjtes op må der kun være 14 spillere på holdkortet, men for at være på den sikre side, hvis der fx. skulle opstå en skade når holdet er landet, så kommer flg. spillere med på turen:

Målvogtere:
Mette Iversen GOG
Karin Mortensen SK Aarhus
Christina Pedersen FCK Håndbold

Højre fløj:
Maibritt Kviesgaard GOG

Venstre fløj
Mie Augustesen Randers HK
Susanne Kastrup KIF Vejen

Stregspillere:
Kamilla Kristensen GOG
Lene Lund Nielsen Viborg HK
Susan Thorsgaard Ikast/Brande EH

Bagspillere:
Camilla Dalby Randers HK
Lotte Grigel Team Esbjerg
Lærke Møller Aalborg DH
Louise Mortensen Aalborg DH
Trine Troelsen SK Aarhus
Christina Krogshede Randers HK
Pernille Larsen Aalborg DH

Det mest overraskende er vel, at der ikke blev plads til Louise Lyksborg, men Christina Krogshede har jo tidligere vist at have skjulte talenter som højre fløj, skulle Kviesgaard få brug for en pause.

De spillere som ikke kom med på turen til Portugal udover Lyksborg var det AS Okkels, Dzenita Bajic, Gitte Andersen, og de efterudtagne Gitte Brøgger og Karen Brødsgaard er alle med i næste uges forberedelser frem mod returkampen


 

 

Stine Glargaard . foto Klaus Thøstesen

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Stine Glargaard

Viborg HK fløjen Stine Glargaard fylder 18 år i dag

Stine kom til Viborg som 1. års junior, hvor hun har gennemgået en kæmpeudvikling som håndboldspiller.

Det første år i Viborg spillede Stine mest på 2. holdet (husk at hun konkurrede med Maria Fisker om vf pladsen), hun fik dog enkelte kampe på junior-ligaholdet, hvad hun slap ganske godt fra.

Forrige sæson - altså 2007-08 sæsonen - kan man vel godt betegne som Stine Glargaards gennembrudssæson på elite-plan, i al fald var Stine en af de bærende spillere på Viborg HKs juniorhold og ser man tilbage på referaterne fra den sæson, blev Stine ofte fremhævet i Michael Dörings referater.

Ved siden af det som man kan kalde traditionelle fløjdyder som hurtighed, spændstighed, springstyrke osv er Stine Glargaard en dygtig forsvarsspiller, hun har et godt blik for spillet og forstår at udnytte det.

I den sæson som netop er afsluttet spillede Glargaard sin første U18 sæson, Stine var lige fra sæsonstarten blandt Mads Brandts udvalgte, Mads brugte angrebsmæssigt også Stine som fløj, mens spillede 2'er i forsvaret.

Desværre blev Stine i starten af marts ramt af en korsbåndsskade, sådan at hun dels missede DM slutspillet dels formentlig først vil være klar igen omkring når ligaen går i gang efter jul

Vi er mange som ser frem til at se Stine Glargaard tilbage på banen igen og vi sender et stort tillykke med fødselsdagen til Stine - 18 år, det er ikke det værste :-)


3. juni 2009:   konkurrence: vind Line Daugaard trøje

 

Sidsel Terkelsen til norsk håndbold ?

22-årige Sidsel Terkelsen som i sidste sæson var topscorer i Slagelse og som tidligere har været topscorer i både Lyngby og som ungdomsspiller i FIF, var vel en af de spillere som bedst fik vist flaget og sine kvaliter på Slagelse-holdet i den forgangne sæson.

Sidsel har da også siden Slagelse rykkede ud været rygtet både til FCK Håndbold og til KIF Vejen, men måske ender det hele i stedet med et ophold i norsk håndbold, hvor Levanger skulle være interesseret i den meget hårdt skydende bagspiller.

Indtil videre har Sidsel været til prøvetræning hos nordmændene og det er gået ganske godt, således udtaler Levangers islandske træner Ágúst Jóhannsson til trønder Avisens hjemmeside

- Sidsel kan spille i flere posisjoner. Hun har en god skuddarm, og er dyktig i pasningsspillet,

Læs mere om Sidsel Terkelsens træningsophold i Levanger på linket HER


 

Louise Kristensen - meget meget dygtig højre fløj - i det hele taget et spændende Aalborg hold - Camilla Nissen er væk, Nissen er rejst hjem til Rødekro og spiller i næste sæson i SønderjyskE - foto Klaus Thøstesen

Aalborg DHU klar med u18 truppen

Efter op gennem maj at have afholdt en masse træninger med masser af intensitet og højt niveau har Aalborg DH U udtaget truppen til den kommende sæsons U18 hold (91-92):

Målvogter:
Christine Madsen (Løgstør HK)

Venstre Fløj:
Maria Hellerup (Visse IF)

Bagspillere:
Laura Larsen (Aalborg KFUM)
Katrine Poulsen (Visse IF)
Line Christensen (Visse IF)
Monica Birkholm (Aalborg HK Star)
Anne Hassing (Aars HK)
Cecilie Mortensen (Løgstør HK)
Anne Sophie Bach (Aalborg KFUM)

Højre fløj:
Louise Kristensen (Brabrand IF)

Strege:
Jeanett Andersen (Nøvling IF)
Charlotte Larsen (Fjerritslev IF)

Der til kommer Rikke Ebbesen, Julie Aagaard og Søs Søby som alle indgår i vores ligatrup, men som også vil deltage i U18 kampe og træninger såfremt det passer ind i forhold belastningen af den enkelte spiller.


 

På vej: Fie Woller i Next Generation

Efter en mindre pause vender vores populære Next Generation serie senere i denne uge tilbage med et portræt af Team Ikast spilleren Fie Woller.

Fie har været med på 92-93 landsholdet lige fra den første kamp mod Norge sidste år og hun er da også , hvis vi skal have det hele med, sammen med Louise Burgaard den spiller, som har været med i flest kampe for Danmarks yngste landshold.

Da FCM for nylig skrev kontrakt med 5 U spillere, som skal være med til at sikre klubbens fremtid var Fie da også en af de udvalgte 5.

U17 spiller i weekenden to kampe mod Tyskland, der som det eneste hold besejrede Danmark ved den nyligt overståede Scan Iberico turnering, Fie kommer i interviewet med sit bud på, hvad der gik galt i den kamp

- De var fysisk store. De dækkede offensivt, hvilket vi havde svært ved at løse. Vi blev tacklet hele tiden og så havde vi problemer med deres keeper.

Hele interviewet med Fie ventes på nettet fredag


 

Ny struktur godt fra start

Aalborg DHs nye struktur har fået en god start når man ser på alle de talenter der har været til sommertræningerne i ADH-regi. Ikke mindre end 89 spillere har indtil videre stillet op til vores træninger i henholdsvis U14 træningsgruppen (U14TG) og U16 træningsgruppen (U16TG).

Henrik Ingvorsen og Andreas Larsen står for U16TG og Robert Gertsen og Pernille Kjær står for U14TG. I denne måned vil vores trænere så udvælge maksimalt 24 spillere som i den kommende sæson vil træne fast i ADH-regi. U14TG vil træne en gang om ugen og U16TG to gange om ugen. Derudover vil de naturligvis træne i deres egen klub.

Vi ser med stor spænding frem mod den kommende sæson, hvor vi i større grad end tidligere kan satse på en større skare af talentfulde spillere.

Allan Heine

Allan fortæller endvidere at Aalborg DHs U 18 trup for den kommende sæson offentliggøres senere i dag....


 

 

Brødsgaard som Ikast spiller - foto Rosenkilde

 

 

- og som Aalborg spiller - foto Klaus Thøstesen

Brødsgaard stopper karrieren

Lige siden det blev offentliggjort at karen Brødsgaard ikke ville få forlænget sin kontrakt med Aalborg DH har der været spekuleret i om den tidligere landsholdsanfører ville stoppe karrieren og hvis ikke, hvor Karen Brødsgaard så ville spille næste sæson.

Karen Brødsgaard debuterede på landsholdet som Horsens spiller - fra Horsens kom Karen til Viborg HK, hvor hun opnåede at blive anfører inden turen ved årsskiftet 2003-04 gik til Larvik, hvor Karen Brødsgaard i sin debutkamp var med til at vinde den norske Pokalfinale.

Efter at have været med til at føre Danmark til OL guld i Athen kom Brødsgaard til Ikast, hvor hun erstattede legenden Tonje Kjærsgaard i øvrigt på anbefaling af Tonje Kjærgaard.

De sidste to sæsoner har Brødsgaard spillet i Aalborg DH og der er vist ingen tvivl om at i alle de klubber Brødsgaard har repræsenteret har hun været afholdt og respekteret for sin indstilling og sin fight, karen Brødsgaard er kort sagt en af dansk håndbolds populæreste spillere og det har selvfølgelig ikke gjort spekulationerne mindre.

Senest blev brødsgaard sat i forbindelse med Viborg HK, men det blev altså ikke til noget - til TV 2's hjemmeside siger hun

- Jeg synes, at nu er tiden kommet, hvor et nyt kapital i mit liv skal begynde. Jeg har det utrolig godt i Aalborg, og så er jeg stille og roligt blevet sluset ind i det her højskolemiljø, og det er lige min verden med en masse unge mennesker, man udfordrer på bedste vis

Om Karen Brødsgaard så også har spillet sin sidste kamp er endnu ikke afgjort. Efter at Karen Brødsgaard ikke har været med på landsholdet siden de tabte playoff kampe mod Ukraine i sommeren 2007 udtog Jan Pytlick i sidste uge Karen Brødsgaard til truppen mod Portugal, dengang udtalte Pytlick til dhf.dk

- Både Kamilla Kristensen og Lene Lund Nielsen trækker med skader, så for at være sikker på at have en gardering, hvis begge skulle blive tvunget til at melde af bud, har jeg besluttet at bede Karen om at mødes med resten af truppen, når vi samles i Vejle 2. juni. I første omgang er det kun meningen, hun skal agere træningsspiller, men man ved jo aldrig,"

Karen Brødsgaard er noteret for 140 landskampe et tal som ville have været endnu højere, hvis ikke skader i starten af karrieren havde kostet Brødsgaard et par slutrunder

Læs mere på nordjyske.dk

- Mange tak til Anders som sendte et tip om Brødsgaards karrerestop allerede i går


Dronninglund Cup 2009

Danmarks største internationale udendørs ungdomshåndboldstævne
- får i år deltagelse af 18 forskellige nationer fra hele jordkloden!

Forberedelserne til Dronninglund Cup 2009 - Danmarks største udendørs internationale ungdomshåndboldturnering - er gået ind i den afgørende fase.

billedet her er fra indmarchen ved Dronninglund Cup for et par år siden

Tiden for gennemførelse af Dronninglund Cup nærmer sig med raske skridt. Forberedelserne intensiveres og DIF Håndbold har lagt sig i selen for at planlægge og gennemføre en vellykket Dronninglund Cup 2009, som gennemføres på opvisningsbanerne i og ved Dronninglund hallerne i dagene 6. juli - 11. juli 2009.
Cupledelsen har i år set frem til Dronninglund Cup 2009 med ekstra spænding på grund af den globale krise.
Heldigvis har denne ikke haft nævneværdig indflydelse på tilmeldingstallet, idet der p.t. er tale om et pænt tilmeldingstal, som sikrer, at der bliver tale om det ønskede antal kampe i alle rækker fra de yngste på 12 år til de ældste på 21 år.
Der forventes deltagelse af ca. 180 hold.

Indkvarteringsplanerne er ved at blive udarbejdet, menuerne til bespisning af de 2500 unge mennesker er bestemt. turneringsplanerne er på trapperne, busplanerne er på plads, diskoteket er kørt i stilling, burgerteltet har valgt årets tilbud, trøjeboden har trøjerne klar og hele vejen rundt gøres der lige nu et stort arbejde for at gøre Dronninglund Cup 2009 til en god oplevelse for såvel deltagere som hjælpere samt for byens forretninger og beboere.

18 nationer fra hele jordkloden har tilmeldt sig i år.
Deltagerlandene omfatter de fleste europæiske lande, men også fjernere lande som Brasilien, Canada, Ægypten, Indien, og Taiwan har meldt deres ankomst.
Cupledelsen noterer også med tilfredshed, at et ganske pænt antal danske klubber har tilmeldt sig i år. De danske hold kommer fra hele landet, men med hovedvægt af nordjyske klubber.
Det drejer sig om hold fra Aalborgområdet, Sæby og Hjørring, ligesom naboklubben Hjallerup IF i år har tilmeldt hele 10 hold.
Dronninglund Håndbold er selv rigtig stærkt repræsenteret, idet man deltager med ikke mindre end 14 hold fordelt på alle rækker.

Det bliver et farverigt skue, når alle de veloplagte og forventningsfulde deltagere mandag aften den 6. juli deltager i åbningsceremonien på opvisningsbanen ved Dronninglund Hallerne.

foto fra en tidligere udgave af Dronninglund Cup

hjælpere søges
En ungdomsturnering af denne størrelse kan ikke gennemføres uden støtte fra 200-300 hjælpere.
Det er først og fremmest klubbens medlemmer, der alle tager et nap med, men en vellykket Cup er også afhængig af, at mange andre, f.eks, forældre stiller sig til rådighed med en hjælpende hånd ved de mange forskellige opgaver, der skal løses under Cuppen, således at alle får en god oplevelse og forhåbentlig vender tilbage næste år.
Derfor modtager Cupledelsen gerne henvendelser om hjælp i Cupdagene.

"Vi forventer alle en farverig og spændende oplevelse med internationalt håndbold og socialt samvær på tværs af landegrænser og forskellig kulturbaggrund når hele verdens håndboldungdom mødes i Dronninglund til sommerens absolutte højdepunkt med masser af godt håndboldspil og humørfyldt samvær ved de begivenhedsrige håndbolddage i Dronninglund."


 

 

Melgaard med DM bronzen, foto Katja Boll

 

 

Ana Vojcic - foto Klaus Thøstesen

 

 

Camilla Andersen - foto Klaus Thøstesen

- håndboldfødselsdage

Mette Melgaard

Danmarks bedste stregspiller, FCK Håndbolds Mette Melgaard, fylder 29 i dag.

Mette er eksemplet på, at man godt kan blive god i håndbold, selvom man ikke er startet som 3-årig og i øvrigt måler 190 cm og vejer tæt på de 100 kg.

Som helt lille var Mette en rigtig hestepige, hun havde selv to ponyer, som blev passet og striglet og redet på og det var først som 11-årig, da ponyerne døde at Mette kom i gang med at spille håndbold og selvom hun i dag er en Verdensklasse-streg var den oprindelige grund til, at hun kom ind på stregen vist mest af alt, at det var der hun gik mindst i vejen.

Efterhånden viste det sig at Mette havde talent for spillet, hun var startet i Skanderborg-Vrold, men var siden flyttet til Århus KFUM, hvor hun sammen med hele sit hold, der bla talte Trine Larsen, flyttede til Brabrand, da KFUM ikke kunne finde en træner til holdet.

I Brabrand gik det slag i slag, Melgaard kom på både Y og U landshold og da Mette rykkede op som senior blev hun hurtigt en vigtig spiller for Brabrand IF og som 21 årig var hun med på landsholdet, som blev nr 4 ved VM i Italien.

Mette Melgaard skiftede i 2001 til Slagelse, hvor hun fortsatte sin udvikling og det var en overraskelse for mange at Mette Melgaard ikke kom med til EM i 2002.

Mette Melgaard kom som bekendt aldrig tilbage til landsholdet. Meget tyder på, at der ikke fra landsholdsledelsen blev meldt 100% klart ud til mette hvor hun stod i forhold til EM holdet og det må man jo så håbe at involverede parter har lært noget af. Men ærgeligt for landsholdet og vel et eller andet sted også lidt ærgeligt for Melgaard, som til gengæld har vundet alt hvad man kan vinde som klubspiller.

Mette Melgaard var i denne sæson med til at skifte fra Slagelse til FCK Håndbold, hvor hun har været en vigtig del af holdet som har vundet CWC og kvalificeret sig til næste sæsons Champions League.

Tillykke til Mette Melgaard

-----

Ana Vojcic

Aalborg DHs serbiske landsholdskeeper Ana Vojcic fylder 30 i dag.

Ana kom første gang til Danmark i 2003, hvor hun sammen med Sonja Jovovic og Daniela Ercevic, kom til Ikast Bording.

i Ikast husker de stadig Ana for hendes eminente spil da Ikast på udebane i januar 2004 besejrede de regerende Champions League mestre fra Krim.

Efter et par sæsoner i Ikast kom Ana tilbage til Buducnost, hvor hun i 2006 var med til at vinde CWC - Ana har også spillet masser af kampe på det serbiske landshold.

2007 kom Ana Vojcic så til Aalborg, hvor hun skulle tage over efter ingen ringere end Katrine Lunde.
Ana gik stille og roligt ind til opgaven, hun har gjort det rigtig godt og konkurrencen og partnerskabet med Madeleine Grundstrøm i denne sæson har næsten kun gjort Vojcic endnu stærkere, hun kan stadig godt være lidt svingene i sine præstationer, men på sine bedste dage er Ana Vojcic blandt de allerbedste.

Tillykke til Vojcic

----

Camilla Andersen

Fox højre fløj Camilla Vanessa Andersen fylder 23 i dag.

Camilla har spillet de sidste tre sæsoner i Fox, hvor hun i sin tid tog over efter Teresa Utkovic, hun har tidligere spillet i Horsens og er en hurtig og ganske målfarlig højre fløj, Camillas svage side er vel så, at hun ikke er ret høj og fylder meget lidt i forsvaret

Iflg. hvad der har været fremme stopper Camilla Andersen i Horsens efter denne sæson, men Camilla var også sidste år på Spillerforeningens transferliste inden hun endte med alligevel at skrive en et-årig kontrakt med Fox, så indtil videre skal man nok tage det med klubskiftet med et gram salt.

Camilla ønskes i al fald tillykke med fødselsdagen


2. juni 2009:   konkurrence: vind Line Daugaard trøje

Den danske strategi i SønderjyskE

Det er ikke kutyme at jeg skriver referat af SønderjyskEs kampe, selvom jeg ser langt de fleste. Og det er nu heller ikke det jeg har tænkt mig nu. Men jeg vil gerne prøve at tegne et billede af hvad sejren over Team Fox betyder for damehåndbolden i Sønderjylland som helhed.

Sønderjylland har i mange år været et U-land indenfor håndboldens verden. Resultaterne var aldrig noget specielt og modstanderne havde ofte mere travlt med at komme over grænsen og købe billigt ind, end at tage os seriøst.

Men tiderne skifter og vi har igennem de sidste par år vist at vi er mere end blot en dråbe i havet. Der er blevet lagt et stort arbejde i at få vores ungdomshold op blandt de bedste i Danmark. Der er indenfor de seneste år blevet hentet 3 jyske mesterskaber, 2 Elite cup pokaler, 4 DM titler, 3 Partille cup titler samt 2 Nordiske mesterskabs titler, for at nævne noget af det.

Resultater som vi er virkelige stolte af og som kun har kunnet lade sig gøre, fordi vi i klubben har en masse spændende spillere, som vil noget med deres håndbold.

Det er spillere som vi på sigt har et håb om, at se helt til tops og dermed kunne markere sig i håndbold ligaen. Men det skal være i den lyseblå trøje med et SønderjyskE logo, ellers føles det bare ikke rigtigt. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, kræver det at vi har et hold i den bedste række. Ligaholdet skal være lokomotivet, som trækker alle ungdomsspillere med i den rigtige retning og hvor modgang blot er en spændende udfordring.

sejren er i hus - foto fra Kaj Verners Sørensens fotoserie fra kampen

Sæsonens forløb i ligaen
Efter et jubel år i sidste sæson, hvor Jan Laugesen og spillerne med stor ihærdighed, sikrede SønderjyskE oprykning til Dame ligaen, har der i år ventet den ene store udfordring efter den anden. Klubber med million budgetter, som var en lille anelse større end vores :), har været modstanderne i år. Realistisk set var der kun et hold som vi havde en chance for at slå. Det lå ligesom i kortene fra sæson starten af.

Et Slagelse hold som havde mistet mere end de havde fået, var vores direkte konkurrent til nedrykningen. Det blev to meget spændende kampe, hvor pigerne viste, at de var klar det det gjaldt. Det endte med 2 sejre og dermed undgik man altså den direkte nedrykning. At man så oven i købet formåede at slå GOG på udebane, var noget udover det sædvanlige. Sikke en triumf og et godt bevis på at alt kan lade sig gøre. Da sæsonen var slut lå man nr. 11 i ligaen.

nedrykningsspillet
Målsætningen var nået og man skulle således i gang med nedrykningsspillet. Randers var i en kategori for sig selv, hvorimod man vidste at man måske ville kunne drille Horsens. HF Hjørring skulle simpelthen besejres og dette formåede pigerne at gøre, endda mere sikkert end vi havde turdet regne med. Og derudover lykkedes det at tage til Horsens og slå dem på deres egen hjemmebane. Endnu et stort skridt var taget og belønningen var en formidabel sejr.

Men efter dette, vidste alle hvad der ventede os. 2 eller 3 gyser kampe mod Team Fox, om den sidste plads i ligaen. Vinderen ville tage det hele, mens taberen med alt sandsynlighed ville føle sig fortabt i en brutal håndboldverden, hvor pengene er små og konkurrencen er stor. Inderst inde tror jeg at alle spillere og ledere omkring de to klubber græmmede sig over de konsekvenser det kunne give, hvis ligapladsen glippede.
Ville sponsorerne stadigvæk bakke klubben op og ville man kunne holde sammen på spillertruppen?
Det spørgsmål kommer vi gudskelov ikke til at stille os selv, i denne her sæson.

Thea Keller i sejren over TST Hjørring - foto fra Kaj Verners Sørensens fotoserie fra kampen

For med en pragtpræstation som vil gå over i historien viste pigerne atter engang hvilket specielt stof de er lavet af. Spillertruppen med anfører Janni Gade i spidsen, har vist kæmpe moral over disse 3 ufattelige spændende kampe mod Team Fox. Fra at være spillet ud af banen i første kamp, til at stå som sejrsherre efter 3. kamp, det fortæller lidt om moralen på holdet.

Lauges pragtpræstation
Den meget afholdte træner Jan Laugesen, har formået at få holdet til at vise sig fra sin bedste side af, da det skulle stå sin prøve. For første gang er det lykkedes SønderjyskE at overleve i håndboldligaen, efter at man to gange tidligere er rykket ned. Man kan kun være dybt taknemlig overfor det arbejde Lauge har udført for klubben. Det fortjener han stor ros for. Han har trukket et stort læs i vores overbevisning om, at kan man skabe et liga hold, med stort set kun lutter danske talenter.

udlændingene med et sønderjysk hjerte
Der er jo efterhånden kun 2 udenlandske spillere tilbage i spillertruppen i Sønderjyske og hvoraf den ene nemlig Alena Polaskova, med alt sandsynlighed forlader SønderjyskE efter denne sæson. Så er der altså kun Ozzy tilbage i målet og hende har vi altså tænkt os at beholde, 10-15 sæsoner endnu..:)
Hvis Alena forlader os, som det altså trækker op til, så vil hun virkelig blive savnet. Hun har været en loyal spiller overfor klubben, både i medgang og modgang, og har givet alt hvad hun kunne for klubben. Hun er en spiller, som mange nok først fatter betydningen af, når man pludselig skal klare sig uden hende. Hun er en af dem, som er så svær at slippe. Det har virkelig været en gevinst for klubben at have Kristina Hajdu, Alena Polaskova samt Orsolya Kurucz i klubben. De har haft stor betydning for klubbens udvikling.

de danske navne
Men når jeg nu startede med at skrive at overlevelse i ligaen var så afsindig vigtig for SønderjyskE, så er det fordi at jeg bestemt synes at vi har fat i noget af det rigtige. Rigtige mange klubber lufter ofte deres tanke og strategier om at satse på danske talenter. Men hvor mange er det lige som virkelig gør dette? Jeg tror at svaret er kendt af alle os, som interesserer os for dame håndbolden. Vi har sagt at vi vil gå forrest i kampen om at vise at dette kan lade sig gøre. Man kan godt overleve i dame ligaen, med stort set lutter danske spillere, som inden sæsonen var ukendte for de fleste. Men nu kender alle efterhånden, Thea Keller, Maria Krøyer, Rikke Skov Myrup, Camilla Larsen, Christina Aalling, Janni Gade osv… Og at SønderjyskE har skrevet kontrakt med Stine Svangård for den kommende sæson, kunne ikke være bedre. Hun passer perfekt ind i vores strategi om, at spille med danske spillere på liga holdet og er jo en spiller som vi ved bliver en forstærkning for klubben. Hun var rigtig god for os, da hun var i klubben for en del år tilbage og er jo bestemt ikke blevet dårligere siden hun var her sidst :)

Sofie Bæk Andersen i U16 DM kampen mod Ajax, Sofie er sammen med flere andre SU-spillere varme emner til det kommende 94-95 landshold foto fra Kaj Verners Sørensens fotoserie fra U16 DM

nye unge navne på vej
I vores ungdomsafdeling er der mange spændende navne og før eller siden, vil de forhåbentligt dukke op på den helt store scene, iført en lyseblå trøje. De fleste håndboldfolk og også dem langt uden for det sønderjyske område, har efterhånden hørt om Louise Krøyer, Rikke Petersen, Nanna Larsen, Karen Steensen, Anne Mette Lorenzen, Sofie B. Andersen, Sara Hamann, Kira Schnack, Louise Aaskov osv… Og det kan da sagtens tænkes at der skal et par enkelte udlændinge til for at komme væsentligt højere opad i tabellen i fremtiden, men aldrig nogensinde en startopstilling fyldt med kun udenlandske navne. Det er prøvet en gang i SønderjyskE for en del år siden og det var bare ikke lykken. Det gavner ikke klublivet og sætter jo ungdomsarbejdet ud af drift. Den bedste følelse er nu engang, at se en af sine egne spillere debutere på 1.holdet. Og som ungdomsspiller må det være attraktivt at vide at Sønderjyske også i fremtiden vil være repræsenteret i den allerbedste damerække.

Nå håber vi blot at der også i fremtiden vil blive bakket flot op omkring liga holdet af tilskuere og sponsorere, så man kan holde fast i de positive ting, som sker omkring klubben lige nu. Med sportschef Olivera Kecman i spidsen, er jeg overbevist om at SønderjyskE går en spændende fremtid i møde. Vi vil stadigvæk møde store udfordringer, såvel sportsligt som økonomisk, men så længe man kan mærke fremgangen, så vil vi stå sammen om dette.
Jeg håber at denne strategi som SønderjyskE har gang i, vil blive en succes i årene fremover - for ingen kan vel være uenige i, at strategien er til gavn for dansk håndbold?

Kasper Poulsen


- pressemeddelelse fra GF Forsikring
Massiv VM-support til håndboldpigerne

Lørdag den 6. juni tørner Danmark og Portugal sammen i VM-kvalifikationskampen, der vises direkte på TV 2. I 25 byer landet over varmes der op til et brag af en kamp: Lav din egen håndboldfest hjemme foran tv’et, og hjælp kvindelandsholdet til VM i Kina. - Det lyder måske som en forslidt frase, men danskernes opbakning til holdet er virkelig guld værd for spillerne, siger landstræner Jan Pytlick. Han bakkes op af sponsorkoordinator i GF Forsikring, Kristine Frøsig-Andersen, der selv er tidligere landsholdsspiller.

Vi er klar til landskamp – er du? Sådan lyder spørgsmålet til danskerne i denne tid. Spørgsmålet stilles af hovedsponsoren for kvindelandsholdet i håndbold, GF Forsikring. GF vil nemlig – i samarbejde med medsponsorerne Cimber Sterling, KiMs og V6 - tænde håndboldfeberen i hele landet. Anledningen er VM-kvalifikationskampen mod Portugal den 6. juni.

Kampudstyr med konkurrence
- Lørdag den 6. juni giver vi i GF Forsikring personligt kampudstyr til landskampen mod Portugal, fortæller adm. direktør Bjarne Toftlund.
Kampudstyret er en gratis pose med balloner, klappekøller, papirflag, tatove-ringer og ansigtsfarver. Derudover er der lidt godt til ganen i form af minimal chips fra KiMs og V6 tyggegummi.
I posen er der også et konkurrenceelement, som GF Forsikring håber vil få endnu flere til at efterspørge kampudstyret.
- Danskerne elsker jo skrabelodskonkurrencer, så sådan et har vi også med i posen. Den heldige ”skraber” vinder et rejsegavekort til en fri destination med Cimber Sterling. Man kan med det samme se, om man har vundet ved at gå ind på GF Forsikrings hjemmeside og taste sit skrabenummer, fortsætter Bjarne Toftlund.

FOLKELIG OPBAKNING ER GULD VÆRD: Landstræner Jan Pytlick og tidligere landsholdsspiller Kristine Frøsig-Andersen – i dag sponsorkoordinator i GF Forsikring – er ikke i tvivl om effekten af danskernes VM-opbakning.

Landstræner: Opbakningen er guld værd
Når sponsorerne går sammen om dette tiltag, skyldes det mere end blot muligheden for at få markedsført deres produkter.
– I GF Forsikring er vi mere end et logo på maven, siger Bjarne Toftlund og fortsætter:
- Vi tror på, at dansk kvindehåndbold kan komme til tops igen. Det nye hold sprudler af talent og viljestyrke, og vi vil gøre alt for at hjælpe dem på vej mod VM i Kina i december.
Men betyder opbakningen overhovedet noget for spillernes præstationer? Landstræner Jan Pytlick er ikke i tvivl om effekten:
- Når vi spiller landskamp, så gør vi det for Danmark. Det lyder måske som en forslidt frase, men danskernes opbakning til holdet er virkelig guld værd for spillerne. Når holdet kan mærke tilliden og støtten fra publikum, så giver det ganske enkelt ekstra overskud på banen.

Pytlick bakkes op af sponsorkoordinator i GF Forsikring, Kristine Frøsig-Andersen, der selv er tidligere landsholdsspiller – i øvrigt under den samme landstræner:
- Jeg har selv oplevet, hvordan tillid og opbakning fra hele Danmark kan give den ekstra mentale styrke, som gør, at man kan præstere optimalt på håndboldbanen. Så jeg håber, at rigtig mange danskere vil bakke holdet op ved at lave deres personlige håndboldfest, siger den tidligere guldvinder.

Direkte på TV2
Kampen mod Portugal vises direkte på TV 2 lørdag den 6. juni kl. 18.00. Returkampen spilles i NRGi Arena i Århus den 13. juni. Skulle portugiserne vinde, vil det betyde VM-debut for kvinderne fra den iberiske halvø, der har en 16. og sidsteplads ved B-VM i Danmark 1989 som hidtil bedste resultat ved VM. I øvrigt i en turnering, hvor Danmark efter at have misset tre slutrunder om A-VM i træk, blev nummer syv.

VM-OPBAKNING FRA HELE FAMILIEN: Det gratis ”kampudstyr” indeholder bl.a. ansigtsfarver, så både store og små kan få den helt rigtige krigsmaling hjemme i stuen.



 

Hanne Frandsen - foto Klaus Thøstesen

Hanne Frandsen stopper i Fox

Det står efter Fox samlede nederlag i kampene mod SønderjyskE står det fast at Hanne Frandsen stopper i Fox efter denne sæson .

Nyheden om at Hanne Frandsen stopper i Frederikshavn kommer ikke som den store overraskelse i og med at frandsen gennem de seneste måneder har været listet på spillerforeningens officielle transferliste, det er bare det at Hanne Frandsen har været med på Fox holdet siden det hed Frederikshavn og man havde måske regnet med at parterne i den sidste ende ville finde hinanden.

Men sådan skulle det altså ikke være, KanalFrederikshavn.dk, som generelt er rigtig gode til håndboldnyheder, har lavet et interview med den snart forhenværende Fox-keeper, hvor Hanne selv kommer med et bud på årsagen til den manglende kontraktforlængelse. Se video-interviewet med Hanne på linket HER

Hanne Frandsen er samme årgang som Line Daugaard og var ligesom Line med på det U landshold som vandt EM i 1996 og var også en stærk keeper for Frederikshavn da holdet var med i toppen og mere eller mindre fast slutspils-deltager.

Hanne Frandsen fortsætter gerne karrieren på højt plan - det kunne være spændende at se hende i TTH som afløser for Sandra indtil supertalentet er 100% ovre sin skade, det skal dog understreges at dette er ren spekulation, men det vil da være ærgeligt hvis Hanne Frandsen stopper, hun har ofte gjort en forskel.


Endnu flere fotos fra FCK Håndbold - SK Århus

Udover Katja Boll har også Rene Lystrup sendt en fotoserie fra 2. pinsedags bronzefinale mellem FCK og SK Århus.

Renes fotoserie er på 42 fotos som kan ses på linket HER eller ved at klikke på de små billeder herunder.

Rene har i øvrigt oprettet en fotoside på linket HER hvor du kan se både håndboldbillederne fra i går og fra i Århus i lørdags, ligesom der er andre af Renes fotos at se.

Et fast link til Renes foto-side vil fremover kunne findes på link-siden i sektionen med de øvrige foto-links

opbakning til SK Århus - og opbakning til hjemmeholdet
Transel-tvillingetræf, Camilla fik kun få minutter på banen pga sin skade, til gengæld var Julie blandt FCKs mest scorende spillere Bati - en rigtig Bronze Babe
en tidligere og en snart tidligere stjerne på plads til kampen Asian Sensation er store fans af Tove Seest og drenegene fik lov at blive fotograferet med deres idol.

Flere fotos fra FCK Håndbold - SK Århus

Katja Boll har sendt flere fotos fra 2. pinsedags bronzefinale mellem FCK Håndbold og SK Århus - billederne er herunder og er gjort klikbare, sådan at man kan se dem i en større version ved at klikke på det enkelte billede.

Når Katja har været alle billederne i gennem kommer der en større serie på AroundTheWorld.dk - den tid den glæde

mere om kampen

Dan Philipsen har skrevet en analyserende artikel om kampen - læs den HER

EkstraBladet har talt med Karin Mortensen efter kampen

Stiften.dk har fotogalleri og så tror avisen ikke det bliver sidste gang SK Århus spiller om medaljer

FCK's hjemmeside er opdateret om kampen

Savic AS
Emilia Turey Trine Troelsen
Krause Touray - FARVEL til en stor spiller

Fotos fra SønderjyskE - Fox Frederikshavn

SønderjyskE - Fox 28-25 (11-14)

Efter den første af de tre oprykningsfinaler var der ikke meget der tydede på at SønderjyskE ville bevare pladsen i ligaen, Fox rejste til Aabenraa og stod efter en 28-16 sejr med det ene ben i ligaen.

Men da det hele sluttede i går, var det alligevel SønderjyskE som trak det længste strå. Efter en jævnbyrdig kamp, hvor Fox faktisk længe lignede en vinder, vandt SønderjyskE den afgørende kamp med 28-25 og så brød jubelen ellers løs i Aabenraa.

SønderjyskE er to gange tidligere rykket ud af ligaen efter bare een sæson, i år lykkedes det så for første gang at overleve den svære første sæson og selvom SønderjyskE formentlig siger farvel til Alena Poleskova, så ligner de lyseblå alligevel et hold, som ikke nødvendigvis behøver skulle gennem en ny sæson med ryggen helt mod muren. Thea Keller scorede 10 gange i går og vil sammen med gårsdagens 22-års fødselar Maria Krøyer og den tidligere landsholdsspiller Anette Bonde udgøre en stærk bagkæde, fløjen Camilla Larsen har fået lidt af et gennembrud i denne sæson og Christina Aalling begynder så småt at kunne se enden på sit skadesmareridt - Aalling har snart været ude i to sæsoner !!!

Kaj verner Sørensen har taget en ordentlig stak fotos fra kampen og den efterfølgende hyldest i går - herunder et par smagsprøver se hele fotoserien på kaj Verners fotoside

Sønderjyske i udebanetrøjer

Læg mærke til på Kaj Verners fotos at SønderjyskE spiller i deres sorte udebanedress - overtro ? Måske - det virkede jo i al fald :-)

Thea Keller (med nr 13) scorede 10 gange og var en stor profil - foto Kaj Verner Sørensen
Krøyer fyldte 22 og mon ikke sejren over Fox var en af de bedste fødselsdagsgaver - foto Kaj Verner Sørensen
holdfoto - det er lidt svært at se billederne ordentligt, se billedet i større udgave på Kaj verners fotoside - foto Kaj Verner Sørensen

 

 

Lise Kirkegaard - topscorer for Fox har stor anderkendelse til SønderjyskEs fans

foto Mads Skamris

Mere om SønderjyskE - Fox

Nu må vi først og fremmest se at få vendt det til vores fordel at vi skal spille en sæson mere i 1. division, siger sportschef Mads Buje til kanalfrederikshavn.dk og sigter vel til at unge spillere som fx. Julie Thomsen kan se frem til mere spilletid

Nordjyske har audio med bla Lise Kirkegaard, som er inde på noget af det samme

Fox hjemmeside siger tillykke med oprykningen til SønderjyskE

FoxTails hjemmeside har et fyldigt referat af kampen

SønderjyskEs hjemmeside er nu opdateret med et stykke om kampen

JV.dk har til gengæld et lille stykke om kampen set fra SønderjyskE - stor ros til Thea Keller

matchfacts iflg. Foxtails.dk

Målscorer Frederikshavn Fox: Lise Kirkegaard 9, Anna-Maria Johansson 4, Martina Adamsson-Jensen 4, Renate Saastad 3, Maria Toth 3, Camilla Andersen 1, Thilde Mathiasen 1

Topscorer SønderjyskE: Tea Keller 10

Udvisninger:
Frederikshavn Fox 2
SønderjyskE 3

Dommere: Leif Poulsen og Jens Nybo

Tilskuere 865


 

 

Stine Bonde - foto Hans Carstens

 

 

 

 

 

Stine Bonde - foto Hans Carstens

 

 

 

 

Pia Hildebrand - foto Klaus Thøstesen

- håndboldfødselsdage

Stine Bonde

Randers HK keeper Stine Bonde Aagaard fylder 21 i dag

Stine Bonde var som ungdomsspiller et af de helt store talenter i dansk håndbold, Stine kommer fra Randers kanten og har spillet for Randers HK lige siden junior-tiden. Som 2. års junior blev hun rykket op på ynglingeholdet og Stine var nok en af grundene til at Randers HKs ynglinge kom i DM semifinalen i 2005 og 2006 og i 2006 endda blev Danmarksmester med et hold som udover Stine talte bla Camilla Dalby og Gitte Andersen.

Heine Eriksen fik da også hurtigt et godt øje til Randers-keeperen, som sammen med Rikke Skov Myrup var målvogter på den allerførste udgave af 88-89 årgangens landshold og da holdet i 2005 slog i gennem med bronze ved ungdoms OL og guld ved U17 EM var det med Stine som en meget stærk første keeper.

Stine fortsatte sin udvikling i 2006 - udover DM guldet med Randers blev hun kåret som Årets Talent i Randers, hun var på All Star hold da landsholdet vandt den meget prestigefyldte European Upen turnering, som spilles i Sverige hvert andet år og da Danmark vandt guld ved det første U18 VM nogensinde spillede Stine faktisk også en glimrende turnering, selvom det man i dag mest husker er at hun pga en skade måtte melde afbud til finalen, hvor så til gengæld Sandra Toft jo fik sit gennembrud, men det er en anden historie, i dag er det Stine vi fejrer.

Efter VM blev Stine gravid med Tobias, som lige er fyldt 2 år. Det betød for Stine at hun for en tid måtte indstille håndboldkarrieren, til gengæld fik hun gjort gymnasiet færdigt og så småt begyndte Stine at spille igen på Randers HKs 2. divisionshold.

Her har Stine gjort det så godt, at Randers HK valgte ikke at forlænge kontrakten med Terese Petersen og i stedet skal Stine i den kommende sæson sammen med Chana Masson udgøre keeperparret i Randers HK.

Stine Bonde er ikke så høj som fx. en Katalin Palinger, men hvad hun måske mangler i højde kompenserer hun fint for i placeringsevne og blik for spillet og hun har det der galskab/mod som kræves af en god keeper. Der er nok ingen tvivl om at Randers HK sparer en god slat penge ved at bytte en norsk landsholdskeeper ud med Danmarks yngste håndboldmamma, men der er på den anden side heller ingen tvivl om, at Randers HK ikke ville have foretaget sådan en ændring på en så vigtig plads som keeperpositionen, hvis ikke man troede på Stine.

Som vi ser det på europamester.dk er Stine er en af de mest spændende unge keepere i dansk håndbold og vi ser frem til at følge Stine i den kommende sæson, foreløbig et stort tillykke herfra

----

Pia Hildebrand

Viborg HKs skadede U18 talent Pia Hildebrand eller Pieschen, som hun ind i mellem kaldes fylder 18 år i dag.

Normalt når man snakker tyske spillere i Viborg HK tænker de fleste nok på enten Grit Jurack eller Anja Althaus, men vent 3-4 år så kan det meget vel være Pia Hildebrand, der er det første navn som falder ind.

Pia kom til Viborg HK som juniorspiller, hun spillede en meget flot sæson 2007-08, som hun rundede af med som juniorspiller at være med på Viborg HKs vindende hold i U18 DM finale-spillet.

Pia, som også har været med på det tyske 90-91 landshold, var en spiller som vi var mange der så frem til at følge i denne sæson, men desværre skulle det ikke komme til at gå sådan, sæsonen nåede dårligt at komme i gang før Pia blev skadet i knæet og siden har hun ikke spillet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Pia er en spiller, som vi gerne vil præsentere i Next Generation-serien, så det kan jo være hun dukker op der på et tidspunkt.

Foreløbig i al fald tillykke med fødselsdagen Pieschen

-----

Laura Larsen

Iflg. håndboldkalenderen fylder Laura Larsen år i dag - normalt forbinder man i håndboldkredse nok navnet Laura Larsen med Aalborg DHs talentfulde ynglinge-spiller, men "dagens Laura" er fra Hillerøds 94'ere.

Stor fødselsdagshilsen til Hillerøds Laura Larsen


1. juni 2009:   konkurrence: vind Line Daugaard trøje

Katja til bronze-finale

Katja Boll var med til dagens bronze-finale mellem FCK Håndbold og SK Århus og har sendt lidt fotos.

De første billeder er fra efter kampen, dukker der billeder op fra selve kampen i løbet af aftenen opdateres indlægget her.

Katja tog også billeder da de to hold mødtes i Århus i fredags, ligesom den dygtige håndboldfotograf var med på sidelinjen ved DM finalen mellem Aalborg DH og Viborg i Gigantium IsArena i lørdags - når billederne er udvalgt, redigerede osv vil alle fotoserierne kunne ses på AroundTheWorld.dk men nu hvor pinseferien er forbi og arbejdsugen står for døren, går der jo nok nogen dage endnu

nu har vi jo vist holdbillede af FCK så vi må hellere også vise SK Århus, foto Katja Boll
Anna Sophie Okkels - Jan Pyttlick kan godt begynde at holde et godt øje med Okkels , AS var i den sidste halvdel af 1. halvleg flyvende og scorede 3 gange inden for få minutter - AS kunne være en fantastisk joker at kunne sætte ind mod Portugal , foto Katja Boll
Leganger smiler trods stor skinne og udsigt til ½ års pause - men det kunne jo også være gået meget værre , foto Katja Boll

fotoreportage: Leipzig tysk mester !!

Bayer Leverkusen - HC Leipzig 19 - 19 (10-9)

Een ting var helt sikker før dagens finale i den tyske Bundesliga, der skulle findes en ny mester efter Nürnberg, men om det skulle være Leipzig, som havde et forspring på 23-20 fra den første kamp eller Bayer Leverkusen, som til gengæld havde hjemmebanefordel var helt åbent.

Fra starten af kampen så det ud som om Leverkusen skulle trække det længste strå - Renate Wolf's udvalgte kom foran både 4 - 0, 6-2, 7-3 og 8-4 og var her virtuelle mestre. Som 1. halvleg skred frem kom Leipzig mere med i spillet og ved halvleg var Leverkusens forspring reduceret til et enkelt mål.

Gennem 2. halvleg havde Leipzig fint snor i Leverkusen og efter en 2. halvleg som var præget af de to landsholdskeepere Woltering i Leverkusens mål og Katja Schülke i Leipzigs mål endte kampen passende uafgjort.

- Det var en hård kamp, men jeg synes vi fortjener at stå med Mesterskabet, jeg er meget stolt af mit hold, udtaler Leipzigs danske træner Heine Jensen efter kampen til HBVF, mens Leverkusens landsholdsspiller Anna Loerper på samme hjemmeside udtaler at når man nu har været vice-mestre 3 gange på 4 sæsoner (og sidste år blev nr 3, red), så ville man megeget gerne have haft taget det sidste skridt i dag.

målscorere Leverkusen: Torschützen: Steinbach (8), Loerper (4), Ahlgrimm (2), Müller (2), Bönighausen (2), Weigelt (1) -

målscorere Leipzig: Augsburg (6), Müller (4), Kudlacz (3), Ommundsen (2), Stange (1), Urne (1), Eriksson (1), Holmgren (1)

fotos fra kampen

Igen efter denne kamp har vi fået lov at vise nogle af Sebastian Brauner's pletskud fra kampen - se flere fotos på Sportsnine.de

Kudlacz, Schulke, 2. keeper Milde, Susann Müller og Mette Ommundsen - foto Sebastian Brauner
Leipzig hyldes - sidste år sluttede Leipzig sæsonen I Nürnberg. I år sluttede man også ude, men mon ikke turen hjem har været lidt sjovere i år - foto Sebastian Brauner
fra venstre: Anne Ulbricht, højrehåndet bagspiller som vist altid har spillet i Leipzig, var også med da Martin Albertsen førte Leipzig til tops i 2006, Mette Ommundsen var egentlig stoppet som håndboldspiller, men har nu spillet to sæsoner i leipzig og har vel været en godt bud på Bundesligaens bedste ikke tyske spiller i denne sæson, Renate Urne kom også til Leipzig fra Tertnes og har også haft en god sæson - - foto Sebastian Brauner
I Leipzig forstår de at fejre et mesterskab - foto Sebastian Brauner
..og hele holdet hyldes og som Danmarks håndboldhjemmeside sender vi selvfølgelig også et stort tillykke til Leipzigs danske træner Heine Jensen, som har fået lidt af et gennembrud i denne sæson - foto Sebastian Brauner

Susann Müller har haft en fantastisk sæson, Mesterskab og EHF finale med Leipzig, VM med U landsholdet og debut på Tysklands A landshold - foto Sebastian Brauner

På Sebastians fotoside, sportSnine kan du se MASSER af kvalitetsfotos fra den første kamp i Leipzig, fotos fra kampen i Leverkusen er lige på trapperne -


 

Signe Uhrskov - Signe og Sønderjysj´kE beholdt ligapladsen

Fox snublede i Aabenraa

SønderjyskE - Fox 28-25 (11-14)

Det er egentlig helt åndsvagt, at det kan være SÅ spændende at følge en håndboldkamp på nettet, når man bare ser stillingen undervejs.

Men spændende var det i al fald at følge KanalFrederikshavn.dk's opdatering af dagens oprykningsfinale mellem SønderjyskE og Fox.

Nu blev det selvfølgelig ikke mindre spændende af at føringerne undervejs skiftede sådan at det snart var Fox og snart var det SønderjyskE som havde teten.

Men altså det er stillingen efter 60 minutter der tæller og her stod der 28-25 til hjemmeholdet, så det blev altså heller ikke i år at et hold fra 1. division skulle besejre et ligahold i en direkte duel.

Godt for SønderjyskE og utrolig ærgeligt for Fox, som vandt den første kamp med 12 mål

MATCHFACTS OG LINKS SENERE


 

Maja Savic - foto Mads Skamris

 

 

 

Trine Troelsen - foto Mads Skamris

FCK vandt bronzen

FCK Håndbold - SK Århus 27 - 22 (12-10)

Efter en jævnbyrdig 1. halvleg med skiftende føringer viste FCK Håndbold efter pausen klassen og vandt fortjent DM bronze og en plads i næste års champions league.

SK Århus kom ellers flot ud til 2. halvleg og fik udlignet den københavnske føring, men ind i mellem går SK Århus hurtige spil for hurtigt også for århusianerne og der bliver begået begået mange fejl. Eksempelvis får SK Århus på et tidspunkt ved stillingen 16-13 et straffekast og FCK får vist en spiller ud. Trine Troelsen scorer på straffekastet men de efterfølgende 2 minutter taber SK Århus med 0-2 og det sidste kvarters tid ligger stillingen og vipper mellem 4 og 6 måls føring til FCK.

Christina Pedersen stod hele kampen for FCK og gjorde det glimrende, SK Århus startede med Karin Mortensen i målet og satte Rikke Poulsen på banen den sidste kvarter uden at det kom til at gøre den store forskel.

Derimod fremhæver vores udsendte Maja Savic for en stor kamp - Savic spillede især efter pausen med stort overblik og udover at hun endte som delt topscorer havde hun et par fine opspil til Nadine Krause, som efter en målløs 1. halvleg kom mere med i spillet efter pausen.

Det blev altså ved ligeved for SK Århus, alligevel har århusianerne grund til at være godt tilfredse med sæsonen - 2 sejre over FCK i sæsonens løb, sejr over Viborg HK i Pokalturneringen og kvalifikation til EHF cup, det er mange år siden århusiansk damehåndbold har præsteret så godt.

fotos fra kampen

Rene regner med at sende fotos sidst på aftenen eller i morgen

matchfacts uofficielle tal

FCK Håndbold - SK Århus 27 - 22 (12-10)

målscorere FCK: Maja Savic 6, Emilia Turey 6 (2), Nadine Krause 4, Julie Transel 4, Marianne Bonde 3, Bati 2, Melgaard 1, Wiberg 1

målscorere SK Århus: Trine Troelsen 8 (1), Cecotka 5, Gitte Brøgger 3, AS 3, Josephinie Touray 1, Tove Seest 1, Camilla Transel 1

FCK Holdfoto - Katja Boll har været med til kampen og har sendt et holdbillede med årets bronzevindere - klik på billedet for en større version

navne: øverste række fra venstre: Christina Pedersen, Melanie Smith, Mette Melgaard, Sofie Bloch, Johanne Wiberg, Marianne Bonde, Christina Dahrup, Maren Baumbach, Emilia Turey, Cecilie Leganger

forreste række fra venstre: Louise Lyksborg, Julie Transel, Nadine Krause, Bati og Maja Savic

mangler: Ida Olesen, Tanja Milanovic, Michelle Skovgaard, Sølvi Hylleseth og Anne Loft


Årets Højdespringere - Miniinterview med Stine Jørgensen

Talentmassen i dansk håndbold har aldrig været større end i disse år, inden for de sidste 12 måneder har både 88-89 og 90-91 landsholdet vundet VM medaljer og et nyt lovende 92-93 landshold har set dagens lys og kvalificeret sig til sin første EM slutrunde..

Een ting er dog at være et lovende talent en anden ting er at være etableret spiller i ligaen - nogle snubler på det sidste svære trin, andre synes aldrig rigtig helt at få chancen, men heldigvis er der også mange der lykkes.

En af de spillere som er brudt i gennem på senorplan i denne sæson er Aalborg DHs Stine Jørgensen - da sæsonen startede var der ikke mange som vidste hvem Stine Jørgensen var, i dag er Stine en af Danmarks mest populære unge spillere.

Vi har været heldige at få et mini-interview med Stine Jørgensen

Tillykke med DM sølvet - eller hvordan har du det egentlig her dagen derpå, er du skuffet over nederlaget eller er du glad for sølvmedaljen ?
- Tak for det. Jeg er rigtig glad for sølvmedaljen, den kan vi ikke andet end at være stolte af, men det var selvfølgelig lidt ærgeligt vi ikke formåede at presse Viborg mere.

I taber begge DM finalerne ret klart - hvad er det som gør at Viborg er bedre end alle de andre
-
De er et strækt spillede hold på alle pladserne, samtidig har de et rigtig godt forsvar og en meget effektiv kontra.

Du har haft en fantastisk sæson og har gået fra at sidde på bænken til du i går var i startopstillingen i en DM finale. Hvad vil du selv pege på som nogle af grundene til at du har udviklet sig så meget i den her sæson
-
vi har haft rigtig mange gode og hårde træninger med høj intensitet og så har Bjørn og Allan været gode til at coache mig

Kan du sige et par kampe, som du især vil huske med glæde
-
Kampen mod Århus, og så de to finale kampe.

Der er noget med at i mangler en pokalkamp mod Ringkøbing og så skal du forhåbentlig også med til EM i august - får du slet ikke ferie i år ?
-
Der bliver nok at se til i ferien i hvert fald, men der bliver os lidt ferie.

Det sidste spørgsmål er blevet sendt fra en af læserne, som spørger hvem du egentlig har som kastemakker hos Aalborg DH ??
-
Min ynglings makker Christina Hansen

Stine Jørgensen - fotos Klaus Thøstesen

 

 

Morten Arvidsson - kan med en sejr i eftermiddag føre SK Århus frem til deltagelse i Champions League, foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Dagens kampe - optakt

FCK Håndbold – SK Aarhus.

FCK Håndbold er i dag værter for de afgørende kampe om 3. pladsen i Damernes DM og 1. pladsen i herrenes DM.

På trods af altså at alt TV udstyret er på plads i Frederiksberg Hallen viser TV 2 kun herrenes guldfinale.

Det er i sandhed blevet andre medie tider for damehåndbolden. Hvor TV for bare et par år siden viste den ene ligegyldige kamp efter den anden på landsdækkende TV springer ikke bare "hele Danmarks Håndboldkanal "TV 2 dagens kamp over, på TV 2 sport, hvor man kunne have vist kampen stort set uden omkostninger har man fravalgt en direkte kamp med Anja Andersen og co til fordel for en genudsendelse af en tysk nedryknings-fodboldkamp, som også blev vist i går.

Det kan da også godt være at kampen mellem FCK og SK århus bliver en kedelig affære, FCK var unægteligt meget overlegne i den første kamp, som blev vundet med 35-21.

Siden har FCK fået Cecilie Leganger skadet og så er FCK altså lidt mere til at have med at gøre om end man nok må forvente at Christina pedersen og Christina Dahrup hæver niveauet i forhold til kampen i Århus, hvor de to FCK keepere aldrig kom i gang, hvad der betød at FCK aldrig fik gang i kontraspillet.

FCKs hjemmeside har optakt til dagens kamp

SK Århus hjemmeside har optakt

---

SønderjyskE - Fox Frederikshavn

Efter 28-16 sejren på udebane i den første kamp lignede det næsten en formalitet for Fox at sikre oprykningen til ligaen i lørdagens returkamp i Arena Nord.

Sådan gik det som bekendt ikke, Sønderjyske tog til Frederikshavn og vandt med 22-24 og nu er alting helt lige før dagens 3. og afgørende kamp i dag i Aabenraa.

Det skal nok med at SønderjyskE i denne sæson har hentet bedre resultater på udebane end på hjemmebane. På hjemmebane vandt SønderjyskE i grundspillet bare en enkelt kamp - mod Slagelse. På udebane vandt SønderjyskE udover Slagelse også over GOG og inden udesejren over Fox i lørdags havde Krøyer og co. også vundet en kamp i Horsens i puljespillet.

Så ingenting er afgjort på forhånd

Kampen spilles klokken 15.00

Nordjyske har en audio med Morten Holmen

Orsi - Orsi/Rikke Skov mod Pernille Fisker/Hanne Frandsen bliver en spændende kamp i kampen


 

Maria Krøyer - foto Klaus Thøstesen

 

 

 

Natascha Bertelsen - foto Klaus Thøstesen

 

 

Joyce Hilster - foto Mads Skamris

 

 

Daniel i orginal Line Daugaard outfit

- håndboldfødselsdage

Maria Krøyer

SønderjyskE-profilen Maria Krøyer fylder 22 i dag.

Når SønderjyskE i eftermiddag tager mod Fox i en kamp om retten til en plads i næste års liga vil meget sikkert afhænge af SønderjyskEs Maria Krøyer.

Krøyer har altid været et ret stort håndboldtalent, allerede som ynglingespiller i Slagelse fik hun lidt af et gennembrud, da hun var med på Dream Team holdet ved Super Cup i Leipzig og gjorde så god en figur, at hun kom på turneringens All Star hold

Tidligere - også i Sønderjyske-tiden - kunne Krøyer ind i mellem godt forsvinde lidt ud af kampene, der er hun blevet en meget mere stabil spiller i denne sæson, hvor hun har været en bærende spiller hos SønderjyskE og klart har vist niveau til at være med blandt de bedste.

Tillykke til Krokic.

----

Natascha Bertelsen

TTH stregspiller Natascha Bertelsen fylder 25 i dag.

"Taz" som i øvrigt ligesom Fie og Cecilie Woller startede håndboldkarrieren i Snjebjerg, gjorde efter en veloverstået barselsorlov comeback i denne sæson og selvom, der forståeligt nok lige skal lidt kampe til at banke rusten af, varede det ikke længe før TTH trods sparetider tilbød Natascha Bertelsen en kontrakt for den kommende sæson.

Taz er nemlig efterhånden en af TTHs mest rutinerede spillere, sidst holdet var i ligaen blev Natascha kåret som årets spiller i klubben og selvom TTH i Louise Hein og Amalie Grav råder over to af dansk håndbolds mest talentfulde stregspillere, så skal der også nok blive masser af brug for Bertelsen i den kommende sæson, hun har et godt blik for spillet, hun er hurtig i både tanke og på fødderne og så er hun først og fremmest dygtig til at udnytte sin formidable fysik, så helt klart en spiller, vi tror på bliver en profil for TTH i næste sæson.

Tillykke med fødselsdagen fra europamester.dk

----

Joyce Hilster

GOGs hollandske landsholdsfløj Joyce Hilster fylder 26 i dag

Hilster fik ikke rigtig vist flaget i denne sæson, hvor hun tilbage i september blev knæskadet og ikke siden har optrådt på GOGs bedste hold, hvor til gengæld Petra Skogberg havde en rigtig god sæson, men det er jo lissom en anden historie.

Hilster kom til GOG i 2006, hun var dengang og indtil hun blev skadet sidste efterår fast på det hollandske landshold.

Van harte gefeliciteerd met je verjaardag!

----

Daniel Larsen

Dagens yngste fødselar, Daniel Larsen fylder 4 år i dag.

Daniel er slet ikke en berømt håndboldspiller - i al fald ikke endnu, at det måske kommer, skal man ikke udelukke, Daniels søster, Cecilie Larsen er i al fald tidligere af kæmpetalentet Bardha Krasniqi blevet betegnet som en ganske udmærket og lovende keeper, så generne er i orden.

Uanset hvor lidt eller hvor meget Daniel kommer til at nå som håndboldspiller, så her han i al fald en rekord som bliver svær at slå - Daniel er det yngste medlem der nogensinde er blevet optaget i LD fanklubben, der var ikke gået et døgn efter Daniel blev født før han via storesøster Cez blev meldt ind i fanklubben.

Tillykke til Daniel og en stor hilsen til storesøster Cez