Nyheder 10. - 15. juni 2009

15. juni 2009:    

 

Pearl van der Wissel til Frankrig ??

Det ser ud til at Pearl van der Wissel efter 7 sæsoner i GOG har fundet sin nye klub og det blev altså ikke Leipzig, som det ellers længe så ud til.

I stedet ser det ud til at Pearl skal til fransk håndbold nærmere bestemt klubben Toulon/St Cyr Var Handball, som ligger i den tunge ende af den bedste franske række.

Klubskiftet er ikke officielt bekræftet, så et lille forbehold


 

CHL Wild Card til FCK Håndbold

Helt som forventet har FCK Håndbold fået tildelt et wildcard til den kommende sæsons Champions League turnering, dvs det nu ligger 100% fast at Danmark også i den kommende sæson har tre hold med i den fornemme turnering.

Hvor sidste år to danske hold, FCK Håndbold og Ikast Brande måtte gennem kvalifikation, skulle det qua Viborg HKs sejr i årets turnering ligge fast at både Viborg HK og Aalborg DH er direkte inde i gruppespillet, mens FCK Håndbold skal gennem kvalifikationsrunden.

Endelig seedning til turneringen offentliggøres i morgen og onsdag i næste uge (den 24. juni) trækkes der lod til puljer og kval-spil

kilde: EHFs hjemmesid


 

Bulatovic - foto Mads Skamris

Bulatovic til Györ ?

Det skulle iflg. en ungarsk kilde blive den tidligere Slagelse-spillere Katarina Bulatovic, som afløser Anita Herr på højrebacken hos de tabende Champions League finalister fra Györ.

Det er en lille måndes tid siden, at vi fortalte at Anita Herr i den kommende sæson spiller for Oldenburg i den tyske Bundesliga

Nu skulle det så ligge fast at det bliver den tidligere Slagelse spillere Katarina Bulatovic, som har haft en rent ud sagt formidabel sæson i Buducnost, som afløser Herr i Györ.

Bulatovic scorede i den forgange sæson 75 gange i Champions League, bla 12 mål i udekampen mod Györ og der har den sidste måneds tid svirret med rygter om at Bulatovic har stået meget højt på ønskelisten hos både Györ og Oltchim Valcea.

Buducnost skrev iflg. Kometals forum i sidste uge kontrakt med Podravka og Kroatienss Lidija Horvat, som også er en habil højre back, hvad der selvfølgelig øger sandsynligheden for at historien holder vand, men det skal nok lige nævnes at normalt meget velorienterede handball.hu ikke har skrevet om klubskiftet på nuværende tidspunkt


 

 

Jenny Wikensten - 8 rene mål af Wilkensten, som man måske husker fra U EM i Tyrkiet i 2007, hvor Jenny var med på det svenske hold, foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

Mangue og Spanien er VM klar i kraft af sølvmedaljen fra EM

Sverige kunne uden Grundstrøm

Montenegro - Sverige 28-28 (12-12)

Sverige måtte i den sidste play-off kamp undværre Madeleine Grundstrøm, som sad ude med rygproblemer.

I stedet spillede GOGs Gabriella Kain hele kampen og slap med en redningsprocent omkring de 35 ganske hæderligt fra kampen.

Sverige lagde ud med at komme foran 0-3 og var faktisk gennem det meste af kampen, det hold som var i front, mens Monenegrinerne bortset fra en periode sidst i 1. halvleg mest hang bagefter og da Sverige gik ind til kampen med et forspring på 7 mål, var den svenske VM kvalifikation aldrig i fare.

Sverige er nok ikke et hold, som kan vinde VM, men det vidner altså om stor rutine og dygtig hed at kunne tage til Montenegro og uden en så dominerende skikkelse som Madeleine Grundstrøm klare et uafgjort resultat i hus - det er flot gået af Sverige, som i kampen i går havde unge Isabella Gulden og den nye højre-kant Jenny Wikensten fra Sävehof som de dominerende skikkelser fremad banen og påny i Johanna Wiberg havde et meget stærkt defensivt kraftcenter.

Dermed er alle tre skandinaviske lande, Danmark, Norge og Sverige med ved VM, hvorimod ikke een eneste nation fra eks-jugoslavien er med ved VM

Vi skal selvfølgelig være de sidste til at beklage skandinavisk succes, men for håndboldens skyld havde det måske været meget godt hvis også i det mindste 1 eller 2 af nationerne fra eks-juogoslavien havde været med. Fra det gamle Østeuropa som en gang dominerede sporten fuldstændigt er kun Rumænien og Rusland med

svenske målscorere: Jenny Wikensten 8, Isabelle Gulldén 7 (5), Matilda Boson 3, Johanna Ahlm 3, Johanna Wiberg 2, Linnea Torstenson 2, Karin Isakson 2, Petra Skogsberg 1.

læs mere om kampen på damhandbol.nu

VM kvalificerede

følgende nationer skulle herefter klar til VM

Kina

Rusland
Norge
Spanien
Ukraine
Ungarn
Sverige
Tyskland
Rumænien
Danmark
Østrig
Frankrg

Brasilien

Angola
Congo
Elfenbenskysten
Tunesien

Sydkorea
Japan
Thailand

Australien

Der mangler 3 nationer fra Pan Amerika, altså Nord- + Sydamerika. Dette mesterskab spilles først i starten af juli


 

 

 

 

Simone Poulsen - foto Klaus Thøstesen, fra kampen mod Skive, Som altid med nr 11

 

Milanovic - foto Ulrik Bruun

 

Blazec - foto Rosenkilde

 

Trine Fjelde - foto Anton Nordestgaard

 

 

Jeanette Engebretsen - foto Paul F

- håndboldfødselsdage

Der er en del fødselsdage i dag - vi tager dem i lidt tilfældig rækkefølge og starter med den pæneste

Simone Poulsen -

TTH's bagspiller Simone Poulsen fylder 20 år i dag.

Simone havde en forrygende flot karriere som ungsomsspiller, hvor hun som juniorspiller i Viborg HK vandt DM guld (2006) og DM sølv (2007), som 1. års ynglinge flyttede Simone til TTH og var med til at vinde både DM og elite cup.

Som 2. års ynglinge pådrog Simone sig i efteråret en rigtig grim knæskade, som kostede hende faktisk hele 2008.

Simone er en af den type, som virkelig elsker at spille håndbold og det har helt sikkert været en hård omgang for Simone at sidde ude, men på sigt måske også en lærerig tid, hvor Poulsen bla virkede som en populær ungdomstræner i HH90.

Simone gjorde i efteråret comeback på TTHs 2. hold og fik også debut i 1. division, hvor hun var med i den allersidste kamp mod Skive.

Simone spiller back og playmaker, hun er hurtig og gennembrudsstærk og så er hun i kraft af et usædvanligt stærkt figter- og vindergen også en spiller, som filfører sit hold gejst og energi.

Tillykke med fødselsdagen Simone - 20 år, det er utroligt som tiden går

----

Tania Milanovic

FCK bagspiller Tanja Milanovic fylder 32 i dag.

Tanja var i 2001 med på det serniske hold som vandt VM bronze, ved at besejre Danmark i bronzefinalen ved VM i Italien.

Året efter var hun med på det serbiske hold ved EM i Danmark, men det var først da Milanovic på initiativ af Morten Arvidsson i 2003 skiftede fra portugisisk klubhåndbold til Randers HK at Milanovic for alvor blev kendt i Håndbold Danmark.

Efter en meget flot sæson hvor Milanovic var med til at spille Randers i slutspillet, hvor holdet pressede Slagelse ud i 3 kampe, kom den serbiske storskytte i sommeren 2004 til Ikast, hvor Milanovic havde nogle forrygende sæsoner, i 2006 blev hun kåret til årets spiller i Ligaen, men selvom hun sad en del ude i den sidste sæson, var hun i alle 4 sæsoner en stor spiller for Ikast og det var rigtig ærgeligt, at hendes eftermæle i klubben blev delvist ødelagt af en uenighed om det rimelige i at blive opereret op til en DM semifinale mod hendes kommende klub.

Milanovic har i denne sæson spillet for FCK håndbold, FCK spiller på en anden måde end Ikast og selvom Milanovic blev FCKs topscorer og lavede over 100 mål i grundspillet, så vil man vel ikke huske 2008-09 sæsonen som en af Milanovics bedste sæsoner, men hun er helt bestemt en usædvanlig god spiller og Milanovic kan sagten gå hen og blive en af de store profiler i næste sæsons liga.

---

Petra Blazec

Hypo keeper Petra Blazec fylder 22 i dag.

Blazec er en af de få østrigske spillere på Hypo holdet og hvor hun hos Hypo nok har stået noget i skyggen af Sabine Englert, er hun det klare førstevalg på Østrigs landshold, hvor hun ofte - senest i VM kval kampen mod Makedonien - får ganske pæn omtale. Trods sin stadig ret unge alder nærmer Blazec sig da også hastigt de 100 landskampe for Østrig

Petra Blazec er en høj (184 cm /66 kg) lidt spinkel keeper, hun gjorde det ret godt da Sabine Englert blev skadet mod slutningen af Champions League turneringen, hun er ikke på niveau med Hypo's kommende keeper Terese Pedersen, men Blazec er på den anden side ikke noget dårligt alternativ

-----

Trine Fjelde Olsen

Den norske højre-kant Trine Fjelde Olsen fylder 24 i dag.

Trine Fjelde var i 2005 med på det norske U landshold, som vandt VM sølv. I 2006 skiftede Trine under en vis polemik fra Sola til Team Esbjerg, Trine Fjelde blev dengang regnet for et af de allerstørste talenter i norsk håndbold.

Selvom Trine gjorde en god figur i Esbjerg, levede hun ikke i tiden i Danmark op til de forventninger, som hendes talent havde lagt op til og hun skiftede i sidste sæson til Våg Vipers i den bedste norske række.

Her har Trine Fjelde haft en god sæson og været en af årsagerne til at Vipers sensationelt nåede finalen i det norske slutspil og Trine Fjelde er i al fald ikke kommet længere væk fra en plads på rekrutlandsholdet i den sidste sæson

-----

Hege Vikebø

Tertnes stregspiller hege Vikebø fylder 31 i dag.

Vikebø som har haft karrieren afbrudt pga barsel gjorde i sidste sæson comeback på Tertnes bedste hold og var vel en af grundene til at holdet overraskende sikrede sig bronze-medaljer i Posten Ligaens grundspil.

Vikebø er ofte af blevet betegnet som en stregspiller i international klasse. Hendes store uheld i forhold til landsholdet er selvfølgelig, at hun har været samtidig med så fantastiske stregspillere som Else Marthe Sørlie, Isabel Blanco, Gustad, Hilmo, Frafjord, Løke m fl.

Vikebø skulle såvidt vides være klar til at spille for Tertnes i den kommende sæson

----

Jeanette Engebretsen

Nordstrand keeper Jeanette Engebretsen fylder 31 i dag

Jeanette Engebretsen kom i sin tid til Nordstrand fra Njård, hun er uomtvisteligt en glimrende keeper, men har tilsyneladende prioriteret højt at færdiggøre en juridisk uddannelse i al fald har Jeanette været mere ind og ud hos Nordstrand end man lige ville forvente af en spiller med et så højt niveau.


14. juni 2009:    

 

Herbrecht - tilbage hos Les Bleus

foto Rosenkilde

Krumbholz og Frankrig gjorde det igen

Frankrig - Kroatien 32 - 24 (15-11)

For et par sæsoner siden (play off til EM 2006) var Frankrig ved at glide i kvalifikationskampene mod Tyrkiet og for en uge siden var Frankrig bestemt ikke uheldige med at slippe fra Kroatien med et fire-måls nederlag i bagagen, ti minutter før tid førte Kroatien med 8 mål.

Men Frankrig SLAP altså fra Kroatien med et fire måls nederlag og da holdet i eftermiddag for øjnene af 5.000 tilskuere i en steghed Palais des Sports i Lyon vandt returkampen med 8 mål, var det endnu en gang Krumbholz og Frankrig som lo sidst.

Frankrig fik i løbet af 1. halvleg opbygget et forspring på 4 mål. Efter pausen lå den franske føring det første kvarter og svingede mellem 3 og 5 mål, indtil det franske hold et kvarters tid inde i 2. halvleg scorer 7 mål på stribe og dermed afgør kvalifikationen.

Handzone.net har i skrivende stund endnu ikke matchfacts, men massevis af flotte fotos fra kampen plus et glimrende referat hvor Kamto, Herbrect og keeper Cléopatre Darleux vistnok er dem som får de største roser.

Øvrige resultater

Holland - Ukraine 27 - 30 (15-14)
Endnu ingen matchfacts. men kan man ikke vente til europamester.dk opdateres er HandballStartpunkt sikkert Verdens første websted med målscorere osv. Under alle omstændigheder er Ukraine klar til VM

Ungarn - Slovakiet 33 - 22 (18-11)
Ungarn vandt den ventede storsejr og er klar til VM - for matchmacts vil handball.hu være et godt sted at kigge

Montenegro - Sverige
Spilles først søndag aften


Gitte Andersen - flot kamp

Mere om landskampen mod Portugal

Det er ikke den vilde opmærksomhed landskampen og VM kvalifikationen får på nettet, herunder nogle af de nedste link, der har kunnet findes - flere af artiklerne kan læses flere steder

Pytlick er stadig på usikker grund - er overskriften på denne artikel på bla ekstrabladet.dk. Artiklen har udover Pytlick også et par interessante iagtagelser fra Louise Mortensen om den udvikling, som allerede har været i det danske landsholds spillestil.

Grigel fik stort udbytte af let sejr - JPs sportsside har bla et indlæg om Lotte Grigel, som er fortrøstningsfuld mht at det etablerede angrebsspil nok skal blive meget bedre efterhånden som spillerne lærer hinanden bedre at kende, - Rent angrebsmæssigt skal vi være bedre til at løbe for hinanden uden bold. Men vi skal bare have mere og mere tid sammen, så kommer det. Det kommer i takt med, at jeg lærer, hvordan Trine Troelsen, Camilla Dalby og Christina Krogshede vil have boldene, siger Lotte bla

Gitte Andersen: Det var vildt fedt - et meget positivt indslag i kampen var Randers HKs Gitte Andersen, som gik totalt uimponeret til værks på højre-fløjen, TV 2 har på linket et lille interview med Gitte

Fotos - fyens.dk har et lille galleri med fotos fra kampen, bla et holdbillede


Flere fotos fra landskampen

Herunder flere af Heidis fotos fra landskampen mod Portugal

Viborg HK cheftræner og i aftes også DRS ekspert Jakob Vestergaard og tv-journalisten Louise Dreisig følger opvarmningen
Lotte Grigel -

Kamilla Kristensen og i baggunden Mette Iversen

Heidi Hammeken og Christina Krogshede - Krogshede er efterhånden blevet landsholdets altid godt fightende all rounder

 

Randi Sulland - skal bla tage over efter skadede Victoria Poljac, foto Paul Fekjær

Randi Sulland til Nordstrand

Nordstrand har til den kommende sæson forstærket sig med Randi Sulland, som kommer til klubben fra Stabæk.

Randi Sulland er lillesøster til landsholdsspiller Linn Sulland, som i den kommende sæson også rejser fra Stabæk, Linn skal til Larvik som afløser for ingen andre end Linn Kristin Riegelhuth.

Selvom 21-årige Randi Sullands navn måske ikke endnu har helt samme tyngde som storesøster, så kan hun sagtens stå alene, Randi Sulland er højrehåndet bagspiller og Randi Gustad giver hende på Nordtrands hjemmeside flg. skudsmål:

- Bunnsolid i forsvar.Et håndballhode med god spilleforståelse.Etter Vicis korsbåndskade også viktig fra venstre back. Først og fremst en viktig bakspiller og en treningsivrig jente med store ambisjoner.

Randi Sulland har også været med på det norske rekrutlandshold og Nordstrands hjemmeside har et link til en artikel fra VG, hvor bla Marit Breivik hælder en masse pæne ord udover Randi Sulland

Læs hele indlægget på Nordstrands hjemmeside


13. juni 2009:    

Fan-fotos fra NRGI Arena

Fotos med landsholdsspillere er altid et populært indslag på europamester.dk og Heidi var efter kampen hurtig med lpocket-kameraet og fik taget billeder af de fleste af de danske spillere - herunder de bedste af billederne

Susan Thorsgaard - det var dejligt af Pytlick gav Susan Thorsgaard spilletid i 2. halvleg og Susan sagde tak for tilliden med en ny super præstation i den rød hvide GF trøje, foto Heidi Hammeken
Heidi "Stump" Hammeken og Lotte "Bette Lort" Grigel - landsholdets yngste scorede et fantastisk hopskudsmål - foto Heidi Hammeken
Gitte Andersen - Randers fløjen ligner en spiller, der er kommet på landsholdet for at blive der, flot flot kamp af Gitte, som i aften var landsholdets næstyngste efter Lotte - foto Heidi Hammeken
Dalby - skylder snart en brandkamp på landsholdet, Dalby bragte ved 3-2 Danmark foran for første gang og ind i mellem lynede den gyldne venstrearm og det skal nok komme - foto Heidi Hammeken
Lærke Møller kunne ikke spille, men heldigvis kunne den kommende FCM spiller godt dele autograf-kort ud - foto Heidi Hammeken
Mie Augustesen - Danmarks topscorer- foto Heidi Hammeken

 

 

Nina Wörz - på det danske hold var Mie Augustesen og Gitte Andersen to af profilerne og også på det tyske landshold, var en Randers spiller blandt kampens stjerner.

Nina Wörz scorede 5 rene mål og havde fine indspil til Anja Althaus, læs mere om Nina og resten af det tyske hold på HBVF

Lørdagens EM kampe i navne og tal

Tyskland - Serbien 22 - 19 (9-9)

Tyskland : Jurack 7/3, Wörz 5, Loerper 3/2, Hering 2, Stange 2, Althaus 2, Müller 1

Serbien : Damjanovic 5, Bartosic 5, Medved 3, Lekic 2/1, Rajovic 2, Koperec 2

Tysland klar til VM

----

Rumænien - Hviderusland 38 - 32 (22-16)

Rumænien : Varzaru 7/3, Manea 5, Neagu 4, Ardean-Elisei 4, Stanca 4, Maier 4, Amarei 3/1, Lecusanu 3/1, Vadineanu 3/1, Moldovan 1

Hviderusland : Kurcsankova 8/3, Arcjuhovics 6/2, Szuhamirava 6, Dronava 3, Nikolayenko 2, Mahilina 2, Neszcjaruk 2, Platanovics 1, Milaja 1, Kamenscsikava 1

Rumænien klar til VM

----

og skal vi ikke lige tage den igen

Danmark - Portugal 41-22 (17-7)

Danmark: Mie Augustesen 9, Gitte Andersen 6, Christina Krogshede 6 (2), Susan Thorsgaard 5, Lene Lund Nielsen 4, Camilla Dalby 4 (1), Susanne Kastrup 2, Louise Mortensen 2, Lotte Grigel 1, Kamillla Kristensen 1, Pernille Larsen 1

Portugal: Alexandrina Barbosa 10 (1), Ana Andrade 3, Ana Correira 2, Ana Seabra 2, Diana Fernandes 2, Eduarda Pinheiro 1

Udvisninger: Danmark 1, Portugal 4.

Danmark klar til VM


 

Mie Augustesen - Dagens danske topscorer, en velsmurt målmaskine som scorede 9 gange på sine første 9 forsøg, foto katja Boll

 

Krogshede - flot kamp, foto katja Boll

Ny storsejr mod Portugal

Danmark - Portugal 41-22 (17-7)

Noget overraskende lagde Portugal ud med at komme foran 0-2 og der skulle gå mere end 5 minutter før Gitte Andersen fik scoret Danmarks første mål.

I det hele taget var det som at Danmark havde lidt svært ved at finde et angrebsmæssigt koncept mod et portugisisk hold, som dækkede lidt mere fladt end i den første kamp, de danske mål som faldt i starten af kampen virkede lidt tilfældige og der var ikke spillet mere end 12-13 minutter da Jan Pytlick ved stillingen 6-5 tog time out, hvor Louise Mortensen byttede med Trine Troelsen.

Louise Mortensen gjorde det godtscorede et par gode mål og fik lagt nogle fine assists og efterhånden kom det danske kontraspil også til at køre meget bedre, ikke mindst da Mie Augustesen kom ind gik det stærkt. Da samtidig Karin Mortensen og forsvaret havde godt styr på portugiserne endte første halvleg med en dansk føring på 17- 7

Efter pausen kom Mette Iversen på mål og havde karin Mortensen stået godt, gjorde Iversen det måske endda en tak bedre. Man skal selvfølgelig ikke lægge alverden i en kamp mod så ringe modstander, men det første kvarters tid af 2. halvleg spillede landsholdet Portugal helt ud af hallen, Susan Thorsgaard kom ind på stregen og det var ikke noget portugiserne brød sig om, Thorsgaard var kort og godt forrygende, der har landsholdet virkelig fået en trumf i forhåbentlig mange år fremover.

Danmark nåede op på 40-17 og en føring på imponerende 23 mål inden der gik hat og briller i afslutningen, hvor Portugal fik pyntet på resultatet.

Jan Pytlick var efter kampen ikke helt tilfreds med det danske angrebsspil, hvad der måske godt kan virke lidt vildt, når man har scoret 41 gange, men det er sikkert rigtigt at Danmark vil have det svært mod en modstander, som bedre kan dæmme op for det danske kontraspil, det skal man ikke tænke på en aften, hvor man har vundet med +19 og kvalificeret sig til VM. Det skal nok komme altsammen

Danmark - Portugal 41-22 (17-7)
Danmark: Mie Augustesen 9, Gitte Andersen 6, Christina Krogshede 6 (2), Susan Thorsgaard 5, Lene Lund Nielsen 4, Camilla Dalby 4 (1), Susanne Kastrup 2, Louise Mortensen 2, Lotte Grigel 1, Kamillla Kristensen 1, Pernille Larsen 1

Portugal: Alexandrina Barbosa 10 (1), Ana Andrade 3, Ana Correira 2, Ana Seabra 2, Diana Fernandes 2, Eduarda Pinheiro 1

Udvisninger: Danmark 1, Portugal 4.
Tilskuere: 2.784 i Arenaen i Århus


Trine Troelsen kåret som Årets Landsholdsspiller

Inden landskampen mod Portugal blev sat i gang blev Trine Troelsen kåret som Årets Landsholdsspiller. Håndbold Spillerforeningen har i den anledning udsendt flg. pressemeddelelse

Trine Troelsen årets Kvindelige landsholdsspiller- i sæsonen 2008/2009

I forbindelse med kvalifikationskampen i Århus foretager Håndbold Spiller Foreningen og DHF i samarbejde med kvindelandsholdets sponsor, GF Forsikring, sæsonen 2008/2009's sidste kåring: Årets Landsholdsspiller for kvinder.

Trine Troelsen - foto katja Boll

Fem spillere er nomineret til den ærefulde titel, Lærke Møller, Aalborg DH, Gitte Aaen, Viborg HK, Trine Troelsen, SK Aarhus, Christina Pedersen, FCK, og Kamilla Kristensen, GOG Svendborg TGI.

Alle spillere i Dame Ligaen, 1. division og de udlandsprofessionelle har stemt og Trine Troelsen løb efter en stærk sæson af med titlen: Årets Kvindelige Landsholdsspiller 2008/2009

"- For mig betyder kåringen et kæmpe skulderklap, som giver mig stor glæde, motivation og drivkraft til at ville blive bedre og til at vinde mere. Jeg er glad for at være blevet valgt, især af mine kollegaer i de andre klubber. De er jo eksperterne," siger Trine Troelsen, der også i år blev kåret som årets venstre back i ligaen og havde et forrygende EM i december.

Fakta Trine Troelsen
Alder: 24 år
Højde: 172
Klub: SK Aarhus
Tidligere klubber: Tarm, Viborg HK
Landskampe og mål :
- Y: 32/168
- U: 45/213
- A: 55/99

 

Lærke Møller - skadet

foto marius Ionescu

Lærke Møller ude af aftenens landskamp

Pga en skulderskade har den kommende FCM-spiller Lærke Møller desværre måttet melde afbud til aftenens landskamp mod Portugal

til DHFs hjemmeside udtaler Jan Pytlick

- Det er naturligvis ærgerligt - ikke mindst for Lærke selv - men vi har vurderet, at der ikke er nogen idé i at løbe en risiko ved at lade hende spille, Lærke har tidligere haft problemer med højre skulder og selv om skaden langt fra er så alvorlig, som den har været tidligere, synes vi, det vil være bedst, hvis Lærke holder skulderen i ro for at blive helt fit for fight igen.

Lærke Møller stod ellers sammen med Kamilla Kristensen i spidsen for et pressemøde i går, hvor hun efter sigende virkede meget glad og veloplagt, så skaden har næppe været kendt i går.

I stedet for Lærke Møller har Pytlick udtaget Susan Thorsgaard. Susan er som i nok ved ikke playmaker, men hun har den fordel, at hun har trænet med truppen de sidste to uger.

Lærkes afbud betyder formentlig at Lotte Grigel starter på banen som playmaker og derefter skiftes lidt med Christina Krogshede og Louise Mortensen.

se mere på DHF.dk

JP.dk om Lærke Møller

Kviesgaard afløses af Gitte Andersen

Udover Lærke Møller er også Majbritt Kviesgaard ude af aftenens kamp, Kviesgaard døjer med en "begyndende fiberskade i maven" og erstattes af Gitte Andersen fra Randers HK, som altså sammen med Camilla Dalby bliver klubbens eneste venstrehåndede spiller.

se mere herom på dhf.dk


Dagens Håndboldfoto: Pytlicks unge håndboldpiger

Det er efterhånden mere end 10 år siden at Jan Pytlick første gang trådte til som dansk landstræner.

Pytlick gik den gang ind til noget som lignede en umulig opgave: at skulle træde i fodsporene på Ulrik Wilbek, Pytlick skulle gennemføre et generationsskifte på et landshold, som siden VM bronzen i 95 havde vundet både EM, OL og VM og som i VM finalen i 1997 nærmest spillede Norge baglæns ud af hallen.

Nu var det jo ikke sådan at Pytlick skulle starte helt fra scratch - Anja Andersen, Gitte Madsen og Anne Dorte Tanderup kom aldrig til at spille under Pytlick, men andre som fx. Tonje Kjærgaard, Camilla Andersen og Susanne Munk Lauridsen var allerede rutinerede landsholdsspillere da Pytlick tog over i 98.

Pytlick lykkedes med at gennemføre et forholdsvis glidende generationsskift - Karen Brødsgaard, Lotte Kiærskou, Kristine Andersen, Mette Vestergaard og sikkert flere andre var debuteret under Wilbek, men kom til at spille deres bedste landskampe under Jan Pytlick og selvom der også dengang var kritik i pressen af det som dengang var det nye landshold, så nåede det landshold, som vel kulminerede ved OL i 2004 jo nogle ganske flotte resultater.

Grundet på dels dårlige resultater dels afbud fra flere ældre spillere er Jan Pytlick nu gået i gang med for anden gang at bygge et nyt landshold op. Eneste tilbageværende spiller fra OL og EM i 2004 er Karin Mortensen, men spillere som Lene Lund og kamilla kristensen har også været med så længe, at de i forhold til deres landsholdskollegaer nærmest er veteraner.

Det virker som om Jan Pytlick har haft det svært med at sige farvel til sin stamme fra Em2002/OL2004 og det er der ikke noget at sige til, det er spillere som både har skabt fantastiske resultater og som Pytlick og Kim Jensen gennem årene også har fået et personligt venskabeligt forhold til.

Den store sejr i Portugal sidste weekend var det nye landsholds første rigtige triumf, ved EM i Makedonien var spillere som Trine Troelsen, Mie Augustesen osv stadig at regne som indskiftningsspillere. Det er de ikke mere.

Det virker som om sejren i Portugal har givet Jan Pytlick en masse ny gejst - hvor Jan Pytlick efter EM i december virkede som en mand, der ikke så særlig lyst på fremtiden, har Pytlick i ugens løb signaleret masser af overskud og tro på fremtiden.

Det lover rigtig godt for landsholdet

Pytlick til håndbold i Gudme med formentlig hans egne døtre, foto Rosenkilde

 



Offenbock /Subke - her i en kamp for Nürnberg, hvor hun spillede i flere sæsoner

 

 

 

Lekic - scorede 6 gange og blev serbisk topscorer i den første kamp mod Tyskland

 

 

 

 

 

Pinneau - et af de nye franske navne, som står overfor en stor udfordring

 

 

weekendens VM play off kampe

fredag:

Østrig - Makedonien (28 - 32) 34 - 25 (17-10)

Kampen blev spillet i aftes.

Allerede i det 5. minut første Østrig 4-0 og havde hentet Makedoniens føring fra den første kamp. Da måltavlen lidt efter viste 6-1 begyndte de østrigske spillere og publikum for alvor at tro på at Østrig skulle med til Kina.

Makedonien kom ganske vist tilbage og fik reduceret til 6-4, men skal man tro på det ganske fyldige referat på det østrigske forbunds hjemmeside, var der reelt ikke tale om spænding.

Østrig gav comeback til Stephanie Ôfenboch, som Ulrik Wilbek en gang for snart mange år siden betegnede som det største østrigske talent nogensinde, ôfenboch har været på barsel og hedder i dag Subke, men hun er tilsyneladende stadig en stor spiller og i al fald kan man konstatere, at Østrig igen er klar til en slutrunde og eks-Jugoslaviens måske bedste bud på at blive repræsenteret i Kina kiksede chancen

Læs mere om kampen på det østrigske forbunds hjemmeside

Østrigske målscorere: Acimovic 8, Subke 6, Spiridon 6, Engel 5, Stumvoll 4, Doppler 3, Plach 2
Makedonske målscorere - endnu ikke oplyst

lørdag

Tyskland - Serbien (29-24)
5 mål og hjemmebane bør være nok for Tyskland, som på diverse internationale sider er blevet berømmet for faktisk at have spillet rigtig godt håndbold i den første kamp, hvor Jurack og Clara Woltering var trumfkortene

Rumænien - Hviderusland (32-31)
En et-måls sejr i Hviderusland lyder måske ikke af så meget, men hvis man lige tænker tilbage til EM, så gjorde Hviderusland det faktisk glimrende med en uafgjort kamp mod Tyskland og et knebent nederlag til Rusland blandt resultaterne.

Så ingen tvivl om at den rumænske træner Raino Voina har været fint tilfreds med at slippe fra Minsk med en sejr - på hjemmebane bør det blive en anden kamp, Rumænien er gang på gang blevet udråbt som et af verdens bedste landshold, hvis det lykkes at træde i karakter mod Hviderusland, bør det blive en klar rumænsk sejr.

Danmark - Portugal (38-21)
Selvfølgelig er det Danmarks kamp vi glæder os mest til - som dansk håndboldfan kan man sagtens leve med at spændingen er ude af kampen. Tænk vi kan tillade os at tabe med 15 mål og alligevel komme til VM !!!

Desværre får den store danske sejr i den første kamp nok den effekt, at der ikke kommer så mange tilskuere til returkampen - europamester.dk's fotografer er ikke velkomne ved A landsholdets kampe, så vi kan desværre ikke love fotos fra kampen udover hvad heidi evt. får taget efter kampen.

søndag

Holland - Ukraine (21-27)
Holland står midt i et generationsskifte og det kommer antageligt til at koste deltagelse ved VM i Kina - Holland har de senere år sagt farvel til spillere som Burgers og Assink og nu stopper Monique Feijen også karrieren.

Frankrig - Kroatien (23 - 27)
Måske weekendens mest åbne opgør - Frankrig har som bekendt sagt farvel til generationen som vandt VM i 2003 og endte helt nede som nr 14 ved EM, hvor Kroatien blev nr 6.

Frankrig har haft nogle stærke ungdomsårgange, men det har Kroatien også og det er helt åbent og meget spændende

Ungarn - Slovakiet (22-21)
Ungarn og Slovakiet er et nabo-opgør a la Danmark - Norge, det er et ekstra aspekt i kampen - en af de ungarske spillere (Viborg HKs Monica Kovasics) er endda født i Slovakiet, men alt det ændrer ikke ved at Ungarn er klare favoritter

Montenegro - Sverige (17-24)
Svensk damehåndbold har haft masser af succes de seneste år - dette hold har deltaget i EM, VM og OL, Sverige er allerede kvalificeret til både U17 og U19 EM og selvom det givetvis bliver en heksekeddel i Montenegro, så bør det svenske hold efterhånden have akkumuleret så meget erfaring, at man ikke sætter en 7 måls føring over styr


 

 

Vivi Storvang - stærk keeper

foto Søren Tidemann

 

 

 

 

 

 

 

 

Ida Sylvest - dygtig håndboldspiller, foto Ulrik Bruun

 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Vivi Storvang

NFH keeper Vivi Storvang fylder 20 år i dag.

Vivi var en af Aalborg DH's gyldne årgang 89 kuld og keeper på juniorholdet som talte navne som Lærke Møller, Sandra Kjær, Rikke Vestergaard, Mille Carlsen, Sisse Thomsen etc.

Vivi er også noteret for enkelte kampe med 88-89 landsholdet, hun var en af dem som var udset til at tage over efter Stine Bonde, da Stine blev gravid - Vivi spillede faktisk efter hvad der har været fremme nogle udmærkede kampe, men blev så skadet og så endte det i stedet med at Rikke Skov Myrup gjorde comeback og greb chancen, men Vivi er definitvt en af de bedste keepere i den stærkeste danske ungdomsårgang i nyere tid.

Sammen med flere andre af Aalborgs 89'ere tog hun allerede som 2. års yngling hul på seniorkarrieren i TST Hjørring, som i Vivis første sæson i klubben først i sidste runde tabte en plads i oprykningsspillet.

Op til denne sæson fik TST tilgang af Ditte Marie Andersen, hvad der betød at Vivi som regel måtte tage plads på bænken.

Ikke en holdbar situation for en keeper som Vivi, der i den grad nyder at spille og da NFH på et tidspunkt manglede en keeper som afløser for korsbåndsskadede Line Pedersen tog Vivi springet selvom det indebar en flytning til den anden ende af landet.

Vivi Storvang er faldet godt til i NFH og i NFH er de godt tilfreds med at have fået en spiller med Vivis kvaliteter med på holdet, så Vivi Storvang skrev her i foråret kontrakt med NFH.

Tillykke Vivi

----

Ida Karoline Sylvest

VSH talentet Ida Sylvest fylder 19 år i dag.

Ida har sikkert altid været god at spille håndbold, men det var først da hun som juniorspiller flyttede til Oure og spillede et par sæsoner i GOG, at hun blev kendt over hele håndbold Danmark, som en teknisk begavet og ganske lovende højre back.

Ida var med i 90-91 landsholdets første kampe og var op til VM sidste år også med i bruttotruppen. Håndboldmæssigt er der vist ingen tvivl om at Ida er landsholdsklasse, derimod kan det måske godt knibe lidt med den fysiske råstyrke og Ida vil måske kunne nå længere som fløj end som back, hun har en god springstyrke, er hurtig osv.

På den anden side så er Ida jo ikke ligefrem dårlig som back, så hvis det er det hun helst vil, så vil hun også sagtens kunne blive en god seniorspiller på denne plads.

Ida rykker efter sommerferien op som senior - hun spillede allerede her i foråret, da det stod klart at VSH's U18 ikke ville komme i DM slutspillet nogle kampe på klubbens 2. divisionshold og det gik jo ganske udmærket.

Det vides ikke hvor Ida spiller efter sommerferien - Nordkøbenhavn kunne selvfølgelig være et bud, men her spiller jo allerede Stine Nyegaard på pladsen, så vi får se.

I al fald tillykke med fødselsdagen til ida

---

Antoni Parecki

TTH og FCMs keepertræner Antoni Parecki fylder 49 i dag.

For at være helt ærlig, så er det ikke alverden vi ved om Pareckis baggrund som håndboldspiller, men når tre af de største keepertalenter vi nogensinde har interviewet her på siden, Rikke Poulsen, Sandra Toft og Rikke Skov alle siger at "polakken", som de kalder ham, er noget helt særligt som træner, så er der nu nok noget om snakken.

Parecki har de sidste to sæsoner også været keepertræner i FCM, han har også været tilknyttet det danske herrelandshold og der er slet ingen tvivl om at han også selv har været en god keeper.


12. juni 2009:    

 

Hanne Frandsen - foto Rosenkilde

Hanne Frandsen og Morten Holmen til Frederiksstad

Allerede i sidste uge udtrykte Fox-træner Morten Holmen i et video-interview på KanakFrederikshavn.dk udtryk for at fremtiden muligvis lå i Norge

I dag bliver der så - også på KanalFrederikshavn.dk - sat navn på den norske klub.

Både Morten Holmen og den mange-årige Fox keeper Hanne Frandsen, som privat danner par med Holmen, skifter i næste sæson til den norske 1. divisionsklub Frederiksstad, hvor Hanne Frandsen skal vogte målet og Morten Holmen i samarbejde med den tidligere GOG- og Nordstrandspiller Anette Hovind Johansen stå for træningen.

Læs mere på KanalFrederikshavn.dk


Poljac - foto Paul Fekjær

Poljac alvorligt skadet

Gårsdagens fødselsdagsomtale af Nordstrand-talentet Vicktoria Poljac bragte desværre en rigtig træls nyhed for dagen.

Det viser sig nemlig at Victoria Poljac sidste torsdag (den 4. juni) til træningen blev ramt af en alvorlig knæskade og det forventes at Poljac i al fald er ude for resten af 2009 og formentlig misser det meste af den kommende sæson.

Ærgeligt først og fremmest for Vicky som stod foran sit definitive gennembrud i den bedste norske række og måske en plads på det kroatiske landshold og dernæst ærgeligt for Nordstrand, som har store forventninger til den unge back


 

Signe Pedersen - 17 år i dag.

foto Mads Skamris

 

 

 

 

Signe - hun er saft suseme fantastisk, skrev en bruger en gang o Signe og det er svært at være uenig

 

 

Katrine Poulsen - foto Klaus Thøstesen

 

 

Sabina Rasmussen - foto hans Carstens

- håndboldfødselsdage

Pga manglende internetforbindelse er dagens mærkedage endnu mere forsinkede end normalt - vi springer ud i det.

Signe Sjølund Pedersen

GOG og U17 landsholdets Signe Sjølund Pedersen fylder 17 år i dag.

Trods sin unge alder er Signe allerede flere gange - og også af folk som nok burde vide, hvad de snakker om - blevet betegnet som Danmarks største håndboldtalent og meget andet og mange flotte ord.

Jeg har selv set Signe spille nogle fantastiske håndboldkampe, hvor hun i hvert fald har været i en klasse for sig, som en Bojana i Gukdbager Ligaen er Signe i ynglingeligaen, spilleren som individuelt er så meget foran sine med- og modspillere, at hun om ikke selv kan vinde kampene, så i hvert fald meget ofte spille en meget afgørende rolle.

Om så Signe også er Danmarks største talent ? Den slags kan man heldigvis ikke måle objektivt, dansk damehåndbold råder udover Signe over andre spillere med ekstremt stort potentiale, Lotte Grigel, Mulle, Sandra Toft, Mie Augustesen, AS, Line Jørgensen, Louise Burgaard, Stephanie Andersen, så mon ikke bare vi skal konkludere at Signe er et af dansk håndbolds mest lovende talenter og det bliver utroligt spændende at følge Signes udvikling fremover.

Det år som er gået har været noget turbulent for Signe. Først flyttede hun hjemmefra til Oure, hvor hun som 2. års junior blev rykket op på klubbens ynbglingehold.

Sæsonen startede rigtig råddent med den ene skade efter den anden - ind i mellem spillede Signe og fik også ind i mellem vist potentialet. Prøv fx at læse referatet HER fra en kamp mellem Odense og GOG.

Efter en lang skadespause, så det heldigvis ud til at Signe kom helt over ankelproblemerne og her i 2009 har hun såvidt vides stort set været skadesfri.

Signe var med til at sikre GOG DMi U18 rækken, efter at have siddet ude i 92-93 landsholdets første kampe har Signe spillet sig ind på landsholdet og kan formentlig se frem til at skulle spille både EM og ungdoms OL i sommerferien.

I næste sæson er Signe U18 spiller - det bliver rigtigt spændende at se om det også betyder at Signe vil komme med ind omkring GOGs hold i Guld Bager Ligaen.

Under alle omstændigheder skal Signes tid nok komme - vi ønsker Signe tillykke med de 17 år

-----

Katrine Poulsen

Aalborg DHs Katrine Poulsen fylder 18 år i dag.

TV 2 og DHF får samtlige kampe i Guldbager ligaen logget og der udgives løbende et meget omfattende statistisk materiale over ikke bare hvor mange mål, men også hvor mange parader, hvor mange assists, hvor mange tekniske fejl osv hver enkelt spiller laver.

Lavede man en tilsvarende statistik for junior- og ynglingeligaen, er det helt sikkert at Aalborg DHUs Katrine Poulsen ville ende højt på assists-listen.

Katrine kom sammen med bla Bardha Krasniqi til Aalborg fra Visse IF i 2006, siden har Katrine markeret sig som en af Danmarks bedste ungdomsspillere, hun var til eksempel med til at vinde DM sølv ved junior DM i 2008. I den sæson som netop er afsluttet skulle Katrine tilsyneladende lige vænne sig til U19 niveau, som sæsonen gik blev Katrine bedre og bedre og hun bliver klart en vigtig spiller for Aalborgs ynglinge i den sæson der kommer.

Tillykke med fødselsdagen Katrine

----

Sabina Kristine Rasmussen

Horsens Hk bagspiller Sabina Rasmussen fylder 21 i dag.

Sabina var med en kamps undtagelse med i samtlige 88-89 landsholdets kampe, så Sabina har med andre ord vundet 2 x EM guld, 1 x VM guld, 1 x VM sølv, 1 ungdoms OL bronze, guld ved Europeam Open (uofficielt EM) 2006 + div. mindre turneringer.

Pånær sølvmedaljerne ved sidste års VM for U landshold er de mange succeser med 88-89 landsholdet "gamle nyheder" og var også været omtalt ved Sabinas fødselsdag sidste år.

Hvad der er nyt i forhold til sidste år er at Sabina i den sæson, som er gået, for alvor trådte i karakter som ligaspiller. Sabina udnyttede rigtig godt, når hun fik chancen og der kom meget mere autoritet over hendes spil på Horsens holdet, hun sluttede meget symptomatisk grundspillet af med at score 8 mål mod selveste Viborg HK i sidste runde.
Hvis Maura Visser som noget tyder på rejser fra Horsens, kan Sabina formentlig i den kommende sæson se frem til for alvor at komme i spil i Ligaen og man kan godt forestille sig at Sanina bliver den næste af spillerne fra 88-89 landsholdet, som holder sit indtog på Danmark A.

Tillykke med fødselsdagen Sabina - u r the best

----

Sarah Venø

Sarah Venø fra LD-fanklubben fylder år i dag.

Sarah har selv gået til håndbold i Ilskov, hvor hun var en rigtig god stregspiller

Tillykke med fødselsdagen Sarah

---

Lotte Heise

Den menneskelige snakkemaskine Lotte Heise fylder 50 år i dag.

Nu er Lotte Heise jo ikke speciel kendt fra håndbold, men faktisk har Lotte heise som barn og helt ung været en talentfuld håndboldspiller, så vi sender da gerne en fødselsdagshilsen.


11. juni 2009:    

 

 

 

Tonje og Camilla Thomsen fra FCK, foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

Vicky Poljac - foto Solfrid

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Tonje Kjærgaard

Ikast-legenden Tonje Kjærgaard fylder 34 i dag.

Det er efterhånden 5 år siden, at Tonje Kjærgaard lagde håndbolden på hylden og endnu flere år siden at Tonje ved OL finalen i Sydney spillede sin sidste landskamp.

Alligevel vil de fleste voksne håndboldfans nok uden det store besvær kunne genkalde sig billeder af Tonke Kjærgaard både som landsholdsspiller og som Ikast spiller på den indre nethinde.

Som landsholdsspiller husker man Tonje Kjærgaard som spilleren der hæver pokalen i triumf - Tonje var med til at vinde 2 OL guldmedaljer, 2 Em guldmedaljer og et Verdensmesterskab - de fleste gange endda som anfører.

Man husker Tonje Kjærgaard selvfølgelig fordi hun var noget helt særligt - i erindringens måske ikke 100% klare lys var Tonje Kjærgaard spilleren, der aldrig lavede en fejl, som kunne gribe alle bolde, som nærmede sig feltet og som altid omsatte chancen i mål eller straffekast.

Tonje Kjærgaard var som Ikast spiller med til at vinde DM, EHF Cup, City Cup, CWC og flere Pokaltitler.

Der er skrevet en bog om Tonje Kjærgaard "På Stregen" hedder den - hvis man godt vil læse en god bog i ferien, kan man sikkert låne bogen på bibliotektet, det er en rigtig god bog om en af de største håndboldspillere nogensinde

Tillykke Tonje Kjærgaard

----

Victoria Poljac

Nordstrands kroatiske spiller Vicky Poljac fylder 20 år i dag.

Victoria er vokset op i Norge og taler fuldstændigt flydende norsk, men har bevaret sit kroatiske statsborgerskab og var i sidste sæson med på det kroatiske hold ved U VM.

Trods sin unge alder har Vicky allerede spillet mange kampe for Nordstrand, hun er en høj pige med en god fysik, om det er det kroatiske blod der gør det, er jo ikke til at vide, i al fald har Poljac et flammende temperament, hvad der både er godt og også nogen gange knap så godt.

Man kan læse meget mere om Victoria Poljac på Solfrids hjemmeside kjerstibeckfan.webbyen.dk

Stort tillykke til Vicky

----

Ditte Madsen

Dagens sidste fødselar er "den gamle" Ydun spiller Ditte Madsen, som fylder 19 i dag.

Ditte har vundet flere U DM titler med BK Ydun, hun var så sent som sidste år med i U18 DM semifinalerne mod Viborg HK og hun var i starten af 90-91 landsholdets levetid i al fald fast med i bruttotruppen og Ditte var med ved U EM i 2007, men det sidste års tid har der håndboldmæssigt været stille om hendes navn uanset om det så skyldes at hun har været skadet eller om hun har været på jordomrejse.

Ditte ønskes i al fald tillykke med fødselsdagen, spændende om hun i den kommende sæson dukker op på BKYduns hold i 1. division


10. juni 2009:    


Fie Woller - hold øje med den pige, foto Mads Skamris

Fie Woller på europamester.dk

Med nogle dages forsinkelse er Next Generation præsentationen med Team Ikast og U17 landsholdets Fie Woller omsider færdig-redigeret og kan nu læses på linket HER

Fie skiftede ved årsskiftet 2007-08 fra barndomsklubben Snejbjerg til Team Ikast, hun har været med på U17 landsholdet lige siden de første kampe mod Norge for efterhånden lidt over et år siden og hun er da også efter Louise Burgaard mest scorende spiller på U17 samlet set.

Det som gør Fie Woller til en spændende spiller er vel hendes hurtighed, smidighed og springstyrke, hun er god til at dække op og skal man sammenligne hende med nogen, så kan hun måske godt minde lidt om Mie Augustesen, da Mie var i samme alder.

I FC Midtjylland tror man også på at Mie har en fremtid på håndboldbanen, sammen med bla. tvillingesøster Cecilie Woller skrev Fie i foråret en ungdomskontrakt med FCM.

Læs hele Next Generation portrættet på linket HER


 

Bradeanu

Bradeanu fik en søn

Györs rumænske landsholdsspillere Aurelia "Mica"Bradeanu fødte forrige søndag en søn som skal hedde David

Egentlig var det meningen, at vi ville have forbigået nyheden, men nu har selv Marius sendt et link om Bradeanu, så nu får i altså alligevel historien og linket til GSP.ro, som skriver at både mor, barn og faren har det godt.

"Mico" fortæller at hun og hendes mand godt vidste de ville få en dreng og navnet David lå ligesom i luften, da han kom og lignede en David.

David vejede 3.200 gram ved fødslen


- Håndboldmærkedage

Jan Wigren - 45 år som håndbold-redaktør

Når det kommer til svensk damehåndbold, så kommer man simpelthen ikke uden om Jan Wigren og hjemmesiden Damhandboll.nu

Hvad enten man vil følge med i den svenske liga. læse om det svenske landshold, det være sig i øvrigt være både A landshold såvel som de yngre landshold, så er Damhandboll.nu stedet man først søger hen.

Damhandboll.nu er når det kommer til at være velorienteret, seriøs, vidende og troværdig second to none. Man siger at ingen er uundværlig, men det ville ærlig talt være meget svært at følge svensk damehåndbold fra sidelinjen uden damhandboll.nu.

Sidens redaktør Jan Wigren fejrer i dag sit 45-års jubilæum (!!) som håndboldskribent. Siden har Jan Wigren bla været akkrediteret til samtlige VM turneringer siden Sydkorea i 1990, ligesom han har dækket de sidste 25 års SM finaler i damehåndbold.

Tillykke til Jan Wigren, en inspiration og et forbillede

Jan Wigren med hans første publikation fra 1964 i barndomsbyen Karlskrona , foto Nils-Olof Nilsson

 

 

Anne Windolf-Nielsen , foto Ulrik Bruun

- håndboldfødselsdage

Anne Windolf-Nielsen

Hillerøds U14 stregspiller Anne Windolf-Nielsen fylder 15 i dag.

Anne er en af Hillerøds 94'ere som vi på europamester med større og mindre succes har fulgt de sidste sæsoner.

Anne er holdets stregspiller, efter sigende en ganske god stregspiller endda, omend Anne selv før sæsonen havde en målsætning om at blive bedre til at bevæge sig i angrebet, til at rykke modsat angriberen, sådan at man skaber mere plads.

Anne som er typen, der kan lide gammel 60'er musik og som elsker krebinetter med kartofler og brun sovs, var med Hillerød på turen til Prag og trods den begrænsede sportslige succes, beskriver hun turen som en af hendes bedste håndboldoplevelser.

For Anne betyder kammeratskabet og sammenholdet ved håndbold rigtig meget, hun rykker i næste sæson sammen med de andre 94'ere op som junior og vi håber fortsat at høre lidt nyt fra pigerne en gang i mellem

Foreløbig sender vi en stor tillykke med fødselsdagen til Anne og en stor tak til Sofie Jørgensen for det store arbejde med at indsamle data

---

Caroline Frøstrup

Caroline Frøstrup fylder 19 år i dag og vi sender fra europamester.dk et stort tillykke og mange gode tanker til "Supercacaro"