Mens
det danske hold var gået videre til hovedrunden
med noget nær det yderste af neglene og uden
at have point med over, havde Ukraine i den modsatte
pulje ryddet bordet og bl.a. besejret EM favoritterne
fra kroatien.
Så
det var noget af en overraskelse at det danske hold
formåede at indlede hovedrunden med en sejr
over Ukraine.
DHFs
hjemmeside skriver om kampen og fremhæver
Charlotte Højfeldt og Susan Andersen for en
stor præstation
Danmark
møder i morgen Schweiz klokken 13 og Kroatien
klokken 15. En sejr i bare den ene kamp, vil sandsynligvis
være nok til at undgå Italien og Sverige
i kvartfinalerne.
Italien
vandt i dag 21-14 22-4 over Schweiz og Norge slog
Kroatien efter shoot out og de to nationer ligger
nu i spidsen for turneringen
Louise
Burgaard - dagens dansker blæv keeper Cecilie
Greve, men også en stor præstation af
Louise
U17
godt fra start
Danmark
- Rumænien 26:17 (12-9)
Med
Louise Burgaard som den store profil kom Danmark rigtig
godt fra start ved årg. 92-93's første
slutrunde.
Danmark
lagde bedst ud på kampen, men mod slutningen
af 1. halvleg kom Rumænien mere med i spillet
og den danske pauseføring var relativt beskeden.
Til
gengæld trak "Heines piger" efter
pausen flot fra og med en smule mere koncentration,
kunne sejren såmænd godt være blevet
endnu større, men en ni måls sejr over
Rumænien er nu ganske godt.
Der
er endnu ikke offentliggjort nogen form for statistik
fra kampen, men alene udfra resultatet, kan man vel
godt konkludere, at det danske forsvar har stået
rigtig godt.
Louise
Burgaard 11, Stine Knudsen 4, Louise Kristensen 4,
Signe Sjøllund Pedersen 2, Rikke Ebbesen 2,
Mathilde Kristensen 2, Anne Mette Pedersen 1
Holland
- Kroatien 35 - 29 (14-14)
i
Gruppe B tog Holland godt og grundigt revance for
nederlaget til Kroatien i kvalifikationen. Kroatien
lagde bedst ud og var efter 20 min. foran med 12-8,
men efterhånden som kampen skred frem fik Holland
bedre og bedre gang i kontraspillet og løb
simpelthen fra kroaterne.
U17
EM - de første resultater
Sejr
til Rusland
resultater
iflg. EM's hjemmeside
gruppe
A: Rusland - Tjekkiet 35 - 24 (17 - 7)
gruppe
C: Frankrig - Makedonien 38 - 20 (18 - 9)
Danmark
skulle være foran 12-9 ved pausen i kampen mod
Rumænien
Dronninglund
Cup - 11 dage til start
Endnu
engang tæt ved fordobles indbyggertallet i Dronninglund
i uge 28.
Så
nærmer vi os hastigt den 32. udgave af Danmarks
største internationale håndboldturnering,
Dronninglund Cup. Årets stævne afvikles
i perioden den 6.-11. Juli.
I år ventes der omkring 180 hold fra 15 forskellige
nationer. Dette løber op i et deltagerantal
på omkring 2700 spillere og ledere, hvilket
sammen med forældre og andre tilskuere nok skal
sætte sit præg på Dronninglund by
i uge 28.
Deltagerne kommer fra hele verden, heriblandt Brasilien,
Indien, Canada, Spanien, Frankrig, Færøerne
og Polen. Antallet af danske hold er igen til denne
sæsons stævne vokset. Det er selvfølgelig
positivt for Dronninglund Cup ledelsen at stævnet
får en større og større interesse
blandt nationens hold og klubber. Største delen
af deltagerne kommer dog igen i år fra Norge.
fra forrige års indmarch
Det
store spænd i nationer håber vi igen i
år vil være med til at knytte venskaber
på tværs af race, kultur, religion og
nationalitet. Globaliseringen sætter dog også
i år sit præg på Dronninglund Cup
på en lidt negativ vis, da den internationale
økonomiske afmatning mærkes gennem et
lidt mindre antal deltagende hold.
Spillerne
vil igen i år blive indkvarteret på skoler
i Dronninglund og Hjallerup. Alle kampene foregår
i Dronninglund, her spilles der på 12 baner
på Dronninglund Stadion samt i de to haller
i Dronninglund, hvor de ældste spillere spiller
deres kampe. Ud over håndbold har spillerne
bl.a. mulighed for at besøge Fårup Sommerland,
Asaa Strand og Hjallerup Svømmehal, hvortil
der er arrangeret transport af Dronninglund Cup.
at
dømme efter sponsor-mærket et østrigsk
hold fra en tidligere udgave af Dronninglund Cup
Ligeledes
byder deltagerne på forskellige aktiviteter
i stævnecentrum. Som noget nyt i år kommer
der besøg fra henholdsvis U19 og U21 landsholdet
fra Qatar, der som et led i forberedelserne til VM
hver spiller en træningskamp torsdag aften.
For U19 holdets vedkommende er modstanderne de Danske
U18 Mestre fra AaB, og mod U21 stiller et udvalgt
dansk hold.
Alt sammen åbnes med en farverig begivenhed
mandag aften kl. 19.00 efterfulgt af to åbningskampe
i henholdsvis U 21 damer og herrer kl. 20.45 og 21.30.
Hovedpunkterne i årets program i stævnecentrum
ser således ud:
- Tirsdag - fredag: kampe i de to haller i
Dronninglund samt på 12 udendørs baner
på stadion.
- Tirsdag aften: Ledertræf på Dronninglund
Slot
- Onsdag aften: Internationale kampe bestående
af hold sammensat af spillere fra forskellige lande
- Torsdag aften: To "landskampe":
Qatar U19 - AaB U18 (Danske Mestre) - Qatar U21 -
Udvalgt dansk hold. Desuden lederkampe i hal 1.
- Fredag aften: finale kampe i U-21 og efterfølgende
kæmpe festfyrværkeri
- Lørdag: finaler og kl. 14.30 præmieoverrækkelse
og afslutningsceremoni
- Hver aften: alkoholfrit diskotek i hal 2
Til
stævnet vil over 250 frivillige hjælpere
servicere deltagerne og gøre deres til at alle
deltagere får en oplevelse for livet.
fra en tidligere udgave af Dronninglund Cup
-
pressemeddelelse fra SønderjyskE
Håndboldprofil
forlænger med SønderjyskE
Hun har været én af de bærende
spillere på SønderjyskE´s ligahold
i denne sæson. Den hurtige fløjspiller
Camilla Larsen har netop forlænget kontrakten
med Sønderjyske for yderligere en sæson.
Håndboldprofilen Camilla Larsen og SønderjyskE
er enige om at fortsætte samarbejdet i den kommende
sæson. Sportschef i SønderjyskE Damehåndbold
Olivera Kecman siger om kontraktforlængelsen
Vi er rigtigt glade for, at vi kan beholde
Camilla Larsen i liga truppen. Hun er en meget vigtig
brik på holdet, hvor hun samtidigt også
er nr. 3 på topscorerlisten. Hun har udviklet
sig utroligt meget gennem de sidste 3 sæsoner.
Derfor er vi også ekstra glade for, at hun fortsætter
i SønderjyskE.
- Camilla er virkelig trådt i karakter i
denne sæson, hvor vi har haft mange skader i
truppen. Hun kan afslutte med begge hænder,
og kan derfor spille både venstre- og højre
fløj fastslår Olivera Kecman.
25-årige
Camilla Larsen kom i sin tid til SønderjyskE
fra KIF Vejen, hun har spillet en række rigtigt
gode kampe i ligaen, ikke mindst den meget vigtige
hjemmekamp mod Slagelse, som blev vundet 22-21 bla.
takket være 9 scoringer af Camilla, viste den
spinkle fløj, at hun har klasse til at begå
sig i den bedste række.
Hvis
det - banke under bordet - lykkes for Christina Aalling
at komme tilbage i efteråret vil SønderjyskE
være dækket pænt godt ind på
fløjen
Strandhåndboldlandsholdet
bliver bedre og bedre
Efter
en dårlig start med nederlag i de to første
kampe mod Italien og Norge, er det danske hold ved
EM i strandhåndbold tilsyneladende ved at finde
takterne og har vundet de sidste tre kampe mod Polen,
Ungarn og her i formiddag Spanien.
Det
skulle betyde at Danmark er videre mellem de 8 bedste
og klar til kampene i hovedrunden, som afgør
hvem der møder hvem i lørdagens kvartfinaler.
NHF.no
har lavet en
hjemmeside om turneringen hvor det er muligt at
se resultater, spilleprogram, fotos fra turneringen
osv. Det ser ud til at Italien, Norge, Ukraine og
Kroatien, er de hold man skal slå, hvis man
vil vinde EM
Italien,
Norge, Ukraine, Kroatien og Schweiz samt de to bedste
'taberhold', hvor man
landsholdet
spiller den første kamp i hovedrunden klokken
17.
Heindal
- træder i fodsporene på Susan Thorsgaard,
Amalie Grav, og Sarah Iversen - foto Klaus
Thøstesen
U
17 EM starter
I
dag fløjtes U17 EM omsider i gang. I Danmarks
pulje spiller klokken 14 Rusland mod Tjekkiet og klokken
16 møder Danmark Rumænien.
I
modsætning til U17 EM i 2005 og 2007, hvor man
begge gange kunne følge samtlige kampe på
nettet, ser det desværre ud til at arrangørerne
end ikke kan levere en live-rooster med løbende
opdatering af stillingen i de forskellige kampe.
Det
tyder desværre på at det bliver svært
at lave en anstændig dækning af EM - det
må tiden selvfølgelig vise, EM har i
al fald topprioritet fra nu og til næste søndag.
Det
på en gang mest frusterende og mest fascinerende
ved et U17 EM er at kendskabet til de forskellige
landshold er meget begrænset - før EM
i 2005 var der ikke mange som nogensinde havde hørt
om Christina Neagu eller Line Jørgensen for
den sags skyld, efter EM var der ingen med seriøs
interesse for håndbold, som var det mindste
i tvivl om hvem de var.
Nora
Mørk og Lotte Grigel var nogle af de spillere
som fik deres gennembrud ved det næste U17 EM
i Slovakiet i 2007.
På
samme måde vil dette EM også bringe nye
navne frem - indtil videre er Signe, Mathilde, Louise,
Kathrine, Anne-Mette og hvad de hedder alle sammen
i udlandet kun kendt i en lille kreds af af u landstrænere
efter EM vil i al fald nogen af navnene også
være kendt af fans over hele Europa. Ligesådan
vil vi herhjemme komme på fornavn med nye håndboldnavne
fra sikkert både Frankrig, Rusland, sPANIEN
og Balkan
Lige
præcis hvem det bliver ved vi meget mere om
næste søndag.
Foreløbig
krydser vi fingre for en dansk sejr mod Rumænien
et
af de store spørgsmål i årets transferkabale
har været Aalborg DHs landsholdsprofil Louise
Mortensen som iflg. pressen har haft tilbud liggende
fra Viborg HK. Nu har Louise Mortensen imidlertid
forlænget aftalen med Aalborg DH, som har udsendt
denne pressemeddelelse
Aalborg
DH og Louise Mortensen forlænger samarbejdet.
Aalborg DH og Louise Mortensen er blevet enige om
en aftale for yderligere en sæson. En forlængelse
som vi er yderst tilfredse med.
Louise er en dygtig spiller, hvis kvaliteter er åbenlyse
for enhver som interesserer sig for håndbold.
Hun er ekstrem professionel med hensyn til sin sport,
som hun passer med stor omhu. Hun har efterhånden
været i klubben i en del år, og af samme
årsag kan der heller ikke stilles spørgsmålstegn
ved hendes loyalitet. Hun har med denne aftale vist
at det er med hjertet og ikke på grund af økonomien
at hun har valgt at fortsætte.
Vi forventer os en spændende sæson, hvor
vi blandt andet skal ud og spille i Europa igen, ligesom
vi stadig er med i pokalturneringen. Her får
Louise en markant rolle, da hendes rutine helt sikkert
vil gøre gavn i svære kampe.
Æren for, at aftalen med Louise kom i stand,
skal tilskrives vores loyale hovedsponsor KMD.
For at kunne tilbyde Louise en aftale, henvendte vi
os til KMD for at høre om de var indstillet
på at yde et økonomisk tilskud. KMD blev
tilbudt at købe et personligt sponsorat for
Louise. Økonomien i den aftale ville vi så
bruge som en del af Louises løn i en ny aftale.
KMD kunne godt se idéen og værdien af
den ydelse som lå i et personligt sponsorat
for
hende. Derfor kan vi så i dag offentliggøre
Louises kontraktforlængelse.
Da Aalborg DH henvendte sig til mig, og fortalte
mig om idéen, var der ikke så forfærdeligt
meget at tænke over. Først og fremmest
er Louise Mortensen en meget anerkendt og respekteret
håndboldspiller, som efterhånden har været
i gamet i mange år. Og da hun altid har optrådt
loyal og pligtopfyldende i sin klub, var ydelsen særdeles
attraktiv. Men jeg
må også i den forbindelse rose Aalborg
DH, for det arbejde de går og gør samtidig
med, at de udviser energi og entusiasme. Vi vil gerne
have Aalborg DH tilbage i den europæiske top,
og ser gerne at flere virksomheder i det nordjyske
sammen med os, bakker op om fremtidens Aalborg DH.
Et skridt på vejen mod Europæisk succes,
skal ske gennem de forestående kvalifikations
kampe til Champions League, og her står holdet
stærkere med Louise i truppen, slutter
Direktør Hans Henrik Von Platen, KMD A/S.
Louise udtaler:
- Jeg glæder mig til endnu en sæson
som forhåbentligt skal bringe Aalborg DH tilbage
i det fornemme selskab Champions League, herudover
synes jeg at det kommende hold ser rigtigt spændende
ud og alle vil kæmpe for at få
plads på holdet, det vil være med til
at udvikle os alle. Samt endnu et år med mine
fantastiske holdkammerater. Jeg håber at mit
fortsatte virke i Aalborg DH, gir mig muligheden for
at bibeholde min landsholdsplads for på den
front er der også mange spændende
udfordringer i vente.
Louise forbereder sig på tiden efter håndboldkarrieren.
Da Louise håndboldmæssigt ikke er helt
ung længere, er hun i gang med at forberede
sig til tiden der kommer efter håndboldkarrieren.
Derfor arbejder Aalborg DH og Louise på at finde
et deltidsarbejde der kan kombineres med håndbolden.
Lina
Karlsson
Horsens-emne
vælger svensk
Den
svenske bagspiller-komet Lina Karlsson som var med
i A landsholdstruppen mod Montenegro kommer alligevel
ikke til Horsens i denne omgang.
Karlson
meldte inden kampene mod Montenegro ud, at det nok
ikke var helt forkert at det stod mellem en forlængelse
med hendes nuværende klub Kroppskultur, Horsens
og svenske IVH Västerås - se indlægget
HER
Nu
skriver den svenske håndboldhjemmeside AltOmHandball.nu
på linket HER
at Lina har valgt at sætte sin signatur på
en kontrakt med ambitiøse Västerås.
Det
betyder at Horsens her sidst i juni stadig mangler
ikke har fundet erstatninger for spillere som Marie
Staun, Annika Freden, Monique Feijen, Maura Visser
og Katarina Dubajova. Som det ser ud lige nu pr. d.d.
kan den kommende sæson blive med ryggen mod
muren for Horsens !
Marianne
Bonde kom i 2005 til Horsens fra Skjern som afløser
for Sara Holmgren og etablerede sig på noget
nær rekordtid som en af ligaens mest markante
stregspillere.
Efter
to sæsoner i Horsens kom Bonde til Slagelse,
hvor hun blev en af Anja Andersens udvalgte og gjorde
det så godt, at hun også var med da FCK
og Slagelse fusionerede trupperne for et års
tid siden.
I
FCK har Bonde konkurreret med Mette Melgaard, Johanne
Wiberg og Melanie Smith om spilletiden, hvad der vel
på den ene side har kostet spilletid, men også
har skærpet Marianne Bonde, som vel normelt
først og fremmest regnes for at være
en meget kvalificeret forsvarsspiller, alligevel var
det som målscorer og angriber sidst for alvor
lagde mærke til Bonde, da hun i den 2. bronzefinale
mod SK Århus kom på banen og med flere
scoringer var tæt på at vende kampen for
FCK.
24.
juni 2009:
Lodtrækning
til Champions League grupperne
Der
er trukket lod til Champions League grupperne og resultatet
blev iflg. EHFs hjemmeside:
Viborg
møder altså Podravka, Leipzig og vinderen
af kval-pulje 1, som er gruppen med bla Rulmentul
Brasov (Rou), Byasen Elite HB (Nor) og SPR Lublin
SSA (Polen),
FCK
er i kval-gruppe 3 og kommer altså med i gruppe
D mod bla Larvik, som man jo mødte i CWC finalen,
hvis altså kvalifikationen lykkes.
Aalborg
er i kval-gruppe 4 og kan, hvis kvalifikationen lykkes,
se frem til bl.a. revance-kampe mod Krim og Hypo,
som blev endestationen for Aalborg DH i hhv. 2006
og 2007
kampene
spilles i perioden fra 24./25. oktober til 16./17.
januar
Sabrine
Klinge Schmidt stopper i SønderjyskE efter
tre sæsoner i klubben, skriver SønderjyskEs
hjemmeside
-
Vi har være meget glade for samarbejdet med
Sabrine. Vi takker for hendes indsats for SønderjyskE,
og ønsker hende held og lykke fremover, både
privat og håndboldmæssigt, udtaler
sportschef Olivere Kecman til klubbens hjemmeside.
Så
er der en ny spiller-præsentation klar i Next
generation serien, hvor vi denne gang præsenterer
Team Ikast keeperen Anne Sofie Ernstrøm.
Det
skal da ikke være nogen hemmelighed, at da vi
i sin tid planlagde præsentationen af Ernstrøm
til denne uge, regnede vi med, at præsentere
en EM spiller, men sådan skulle det altså
ikke gå, Heine Eriksen valgte som bekendt kun
at udtage to keepere til U17 EM og så blev det
Ernstrøm, som trak nitten.
Det
bliver Anne Sofie selvfølgelig ikke en dårligere
keeper af. Måske endda tværtimod. Hun
har stadig spillet en lille håndfuld landskampe,
det kan ingen tage fra hende, og kender man Ernstrøm
ret, vil den manglende EM udtagelse bare få
hende til at arbejde endnu hårdere og endnu
mere koncentreret for at nå sine mål.
Som
efterlyst bringes herunder en kort præsentation
af den danske U17 EM trup spiller for spiller
keepere:
Cecilie Greve, Lammefjorden
Cecilie har været med på U17 hele vejen
i gennem siden de første kampe mod Norge i
maj 2008
Natasja
Clausen,GOG
Heine Eriksen har for vane kun at udtage to keepere
og sådan blev det altså også denne
gang, Natasja debuterede tidligere på året
mod Rumænien og har gjort det så godt,
at hun nu er med ved EM, meget bevægelig keeper.
venstre
back/playmaker
Simone Kristiansen, Randers HK Simone spillede i landskampene mod Tyskland næsten
kon forsvar, har tilsyneladende lidt de samme funktioner
som Nete Andreasen havde og skal nok aflaste Mathilde
og Signe, så de kan koncentrere kræfterne
om angrebet
Signe
S. Pedersen, GOG Der er store forventninger til Signe hver gang
hun går på banen og det bliver rigtigt
spændende at følge Signe ved EM, hvor
hun nok vil blive brugt både som center og som
back.
Mathilde
Neesgaard, Tarm Foersum GF Mathilde er endt med at være Danmarksmestrenes
eneste repræsentant på EM holdet, Mathilde
er meldt i strålende form og kan blive guld
værd for Danmark
Anne
Mette Lorenzen, Sønderjyske Ungdom Anne Mette kom meget sent ind i billedet til en
plads på EM holdet, er gået rigtig meget
frem i denne sæson og var en profil ved DM slutspillet,
Anne Mette er en rigtig all rounder, som også
kan spille højrehåndet højre back,
hvis der bliver brug for det.
Fie
Woller, Team Ikast
Kontrastærke Fie Woller er udtaget som venstre
back, hun har et godt skud og springer nærmest
som en kænguru. Fie har også spillet venstre
fløj på landsholdet, men ved EM er det
planen hun skal være bagspiller
højre
back:
Simone Iskou, Viborg HK Simone kom med på landsholdet da Julie Aagaard
meldte fra og Julie Parkhøi var skadet, hun
har haft en forrygende sæson hos Viborg og har
efter sigende været rigtig god til at tage det
hun kan med ind på landsholdet. Simone er lige
fyldt 16 og er holdets yngste spiller.
Louise
Burgaard, Fredericia HK 1990 Landsholdets topscorer og sammen med Signe måske
det bedste bud på en dansk All Star spiller.
Louise tilfører det danske spil en masse POWER.
Meget vigtig spiller for dette hold.
stregspiller
Mia
Biltoft, Team Ikast Mia var i sidste sæson med til at vinde
VM for skolehold, så hun er ikke helt ukendt
med slutrunder. Er gået meget frem det sidste
års tid, hvor hun fra flere sider blev betegnet
som en af U18 ligaens bedste, og kan blive en vigtig
brik for det danske hold
Katrine
Heindal, GOG Heindal var ligesom Signe med til at vinde U18
DM, selvom hun aldersmæssigt var juniorspiller
i sidste sæson, var hun fysisk i en klasse for
sig i Østligaen, Heindal er spået en
stor karriere og er også en spiller man skal
holde godt øje med ved EM
Mathilde
Kristensen, Viborg HK Pladsen som stregspiller er måske den plads
hvor bredden i den danske trup er allerstørst,
Mathilde har ligesom de to andre stregspillere været
med i truppen hele vejen i gennem. Mathilde er blevet
kaldt junior-ligaens Anja Althaus, det er selvfølgelig
fordi begge spiller i Viborg, men skal man sammenligne
Mathilde med nogen stregspillere i ligaen, så
har mathilde også den der evne til at placere
sig det helt rigtige sted og ligesom Althaus er hun
stærk som en okse.
højre
fløj
Anne-Mette Pedersen, Team Ikast Anne Mette har også været med på
landsholdet siden starten og individuelt er hun måske
den spiller i hele landsholdstruppen, som har haft
størst fremgang i den mellemliggende periode.
Meget spændende fløj og meget klog fremtidsinvestering
af FCM, som allerede har skrevet kontrakt med Anne-Mette
Louise
Kristensen, Brabrand IF Louise er en lidt anden type end Anne-Mette, men
også en meget lovende fløj, som i næste
sæson skifter fra Brabrand til Aalborg
venstre
fløj
Stine Knudsen, Fredericia HK 1990 Med sine 162 cm er Stine ikke den, som lige umiddelbart
fylder mest i landskabet, til gengæld er "Dimsi"
nok en af de hurtigste og mest frygtløse. Med
18 landskampe i bagagen er Stine også en af
holdets mest rutinerede spillere.
Rikke Ebbesen, Aalborg DH Rikke har længe været på spring
til landsholdet, men har så fået debuten
udskudt pga en skade. Heldigvis nåede hun at
vise sit værd inden EM slutrunden og er med
ved EM som en af de landsholdsmæssigt mest urutinerede.
"Ebbe" skrev for nylig kontrakt med Aalborg
DH og skal nok være klar, når hun får
chancen
Next
Generation som voksen: Mie Augustesen
Rasmus
S. har opdateret Mie Augustesens profil-blad i "Next
Generation som voksen" - serien.
Mie
Augustens karriere er nu dokumenteret i tekst, fotos
og diverse tabeller til og med landskampene mod Portugal
tidligere på måneden.
Vidste
du fx. at Mie i den forgange sæson scorede over
200 "officielle mål" altså ligakampe,
landskampe, nedrykninskampe, det hele lagt sammen.
U17
landsholdsspiller Julie Parkøi fra Ajax fylder
17 år i dag.
Julie
var med på den allerførste udgave af
heine Eriksens 92-93 landshold og blev op til denne
sæson rykket op som ynglingespiller på
sit klubhold Ajax.
Da
Ajax U 18 missede chancen for en plads i DM slutspillet,
var det naturligt at Julie hjalp juniprholdet med
at kvalificere sig til DM slutspillet.
Alt
det gik fantastisk - Ajax nåede DM slutspillet
i U16 og Julie personligt var at regne for stamspiller
på landsholdet.
Ved
DM slutspillet gik det så hverken værre
eller bedre end Julie blev skadet, en skade som ikke
bare kostede afslutningen af DM slutspillet, men også
en - formentlig - sikker plads i EM truppen.
Der
er nok ingen tvivl om at Julie meget gerne havde fejret
sin fødselsdag med resten af EM holdet på
vej til EM i Serbien.
Set
fra et overordnet perspektiv har Julie Parkhøi
dog haft en fremragende sæson, hun har vist
et fantastisk potentiale og når Julie igen er
100% fit vil hun også være et godt bud
på en landsholdsplads.
Stort
tillykke til Julie
---
Susanne
Kastrup
KIF
Vejens landsholdsspiller Susanne Kastrup fylder 26
i dag.
Susanne
Kastrup var som ungdomsspiller med på diverse
Y- og U landshold, hun etablerede sig tidligt som
stamspiller i KIF Vejen om end hun måtte finde
sig i at rykke en tak ned i hierakiet da Christina
Roslyng i 2003 kom til Kolding.
Da
KIF Vejen begyndte at etablere sig i toppen af ligaen
blev Kastrup interessant for landsholdet, først
var hun med på udviklingsholdet, men efter EM
sidste år, virker det som om Susanne Kastrup
har etableret sig på landsholdet, fx. er hun
foretrukket fremfor Gitte Aaen på turen til
Brasilien senere på sommeren.
Kastrups
force er udover traditionelle fløjdyder som
hurtighed og springstyrke, at hun er vældig
god til at dække op, i KIF Vejen dækker
hun ofte 2'er, kort sagt ligner Kastrup en spiller,
som er kommet på landsholdet for at blive der.
Tillykke
til Kastrup
--
Camilla
og Julie Transel
Håndboldtvillingerne
Camilla og Julie Transel fylder 30 år i dag.
Både
Camilla og Julie har i efterhånden mere end
10 år hørt til profilerne i den danske
liga, ligesom dagens øvrige fødselarer
har de spillet et hav af kampe på yngre landshold
og havde de valgt en større klub end SK Århus
har været, ville det måske også
være blevet til massevis af A landskampe.
Julie
Transel var i 2004 meget tæt på en plads
på EM holdet, Julie var i efteråret 2004
nok ligaens bedste danske venstre-fløj, men
en korsbåndsskade kort før EM holdet
blev udtaget kostede måske en EM plads. Til
gengæld var Julie så i år med til
at vinde CWC med FCK Håndbold.
Camilla
Transel har haft sin karriere som playmaker, hun har
altid holdt sig i formidabel god form og uanset at
der er kommet mange nye stærke spillere til
i SK Århus, er Camilla Transel stadig en uhyre
vigtig spiller for århusianerne.
Tillykke
til Camilla og Julie med dagen
23.
juni 2009:
Se
EM i strandhåndbold direkte på nettet
EM
i strandhåndbold startede i dag. Stævnet
spilles i Norge og Danmark er for første gang
nogensinde repræsenteret med et rigtigt landshold.
Er
man interesseret i at se kampene kan samtlige kampe
ses direkte på nettet i en faktisk ret god kvalitet.
Danmarks
har lige spillet mod Norge, som bla har Ane Brustuen
med på holdet
turneringens
opbygning: Danmark møder holdene i gruppe A i denne
rækkefølge Rumænien (torsdag),
Tjekkiet (lørdag) og Rusland (søndag)
Alle
kampe i indledende puljer spilles torsdag, lørdag
og søndag.
De
to bedste hold i hver pulje går videre til mellemrunden,
hvor gruppe A parres med gruppe B og de to bedste
i gruppe C møder de to bedste i gruppe D.
mellemrundekampene
spilles tirdag og onsdag, semifinalerne er fredag
i næste uge og medaljekampene er programsat
til søndag den 5. juli
Rumæniens
hold fra sidst U17 mødte dem - foto Mads
Skamris
dem
møder vi 100%
Rumænien
- Rumænien kvalificerede sig via en 2. plads
efter hjemmeholdet Spanien i en kval-gruppe, som også
talte Tyrkiet og Azerbaijan. Det må betragtes
som en klar fordel at Danmark møder Rumænien
i den 1. kamp, U17 har mødt og besejret Rumænien
4 gange tidligere og går ind til kampen med
en god portion selvtillid i bagagen. Den største
fare er selvfølgelig at Danmark måske
undervurderer Rumænien, men den tror vi ikke
rigtigt på - landsholdet vil gerne godt fra
start og koncentrationen skal nok være i top
fra dag 1.
Tjekkiet
- Tjekkiet kvalificerede sig via en 2. plads efter
hjemmeholdet Ungarn. Tjekkiet tabte med 19 mål
til Ungarn, spillede uafgjort mod Portugal og vandt
over Bulgarien. 92-93 har ikke tidligere mødt
Tjekkiet, men de har vundet meget klart over Portugal
og både 88-89 og 90-91 har vundet når
de har mødt Tjekkiet, så det ligner en
sejr til Danmark
Rusland
- Rusland har tradition for at have nogle meget stærke
yngre landshold, russerne spillede deres kvalifikationspulje
i Sverige, som blev slået med 29-22, Island
blev slået 34-29 og endelig vandt russerne relativt
beskedent med 27-24 over Montenegro. I optakten til
EM har Rusland slået Polen klart i tre kampe,
så ingen tvivl om at russerne er klar til slutrunden.
Man kan forestille sig at både Rusland og Danmark
er klar til mellemrunden allerede inden kampen går
i gang og at vinderen af kampen, uanset om det bliver
Danmark eller Rusland, står med gode kort på
hånden til en plads i semifinalen.
billedet
er fra før den sidste kamp mod Rumænien
som Danmark vandt så stort som 47-23 - fra
venstre Mathilde Neesgaard, Mia Biltoft, Anne-Mette
Pedersen, Nete Andreasen,
Julie Parkhøi,
Katrine Heindal, Nina Vassvik,
Stine Knudsen, Anne-Sofie
Ernstrøm og Amanda
Brogaard. Spillerne som står med
rødt er af forskellige grunde ikke med
ved EM.
dem
kan vi møde i mellemrunden
Kroatien
- Kroatien vandt deres kval-pulje foran hjemmeholdet
Holland, Italien og Hviderusland. Holdet skulle have
besejret Frankrig her i foråret og hvis det
er sandt, så er Kroatien gode, Frankrig var
nemlig det hold som vandt deres kval-pulje mest suverænt
af alle. Kroatien lægger ud mod Holland.
Slovakiet
- havde hjemmebane i kvalifikationen og vandt deres
pulje foran Tyskland, 92-93 har mødt Slovakiet
een gang tidligere, ved 4-nationers turneringen i
Rumænien i december, hvor Danmark vandt 23-18.
Slovakiet vil nok ikke være det værste
hold at møde i mellemrunden
Holland- havde hjemmebane i kvalifikationen, hvor man
tabte klart til Kroatien, men besejrede Hviderusland
og Italien. Det danske hold har ikke mødt Holland,
som var ret stærke ved 90-91's U17 EM, men i
denne årgang ikke virker skræmmende
Sverige
- Sverige er kommet til EM via 2. pladsen i en
kval-pulje som blev vundet af Rusland og som også
talte Montenegro og Island. Sverige har tidligere
slået Danmark i 92-93 og må sammen med
Kroatien være favoritter til en plads i mellemrunden.
Kroatien
- sandsynligvis det ene af de hold vi skal møde,
hvis det lykkes at gå videre til mellemrunden
U17
EM optaktsinterview med Louise Burgaard
Torsdag
starter U17 EM og torsdag spiller det danske hold
deres første slutrundekamp nogensinde, når
landsholdet møder Rumænien.
Det
er kun 3. gang der afholdes EM for U17 - tidligere
havde man EM for ynglingelandshold, som lå et
år senere (altså den sæson hvor
man nu om stunder spiller U18 VM), Danmark har forholdsvis
stolte traditioner med en guldmedalje ved det første
EM i 2005 og en 6. plads i 2007.
Vi
har i morgen en kort præsentation af det danske
hold spiller for spiller, men mon ikke alle læsere
af europamester.dk allerede kender Louise Burgaard
fra Fredericia, Louise er med 105 mål i 21 landskampe
i al fald en af de helt store profiler på U17
landsholdet.
Vi
har lavet et kort optakts-interview med Louise og
vil selvfølgelig dække EM så godt
som det overhovedet er muligt her hjemme fra Danmark
Louise
Burgaard - fantastik lovende håndboldspiller.
Hej Louise. Så er det lige før, I skal
afsted til jeres første slutrunde. Har I en målsætning
inden afrejsen ??
- Hej
:) Vi vil selvfølgelig gerne vinde, men vi ved
reelt ikke, hvad det er for et tryk de andre kommer
med. Vi har snakket om, at det er svært at sætte
ord på modstanderne og vores egen styrke i forhold
til dem, men én ting der er sikkert, det er,
at vi er en stor erfaring rigere, når vi kommer
hjem fra vores første slutrunde. En erfaring
vi kan bruge og bygge videre på i fremtiden.
Vi kender hverken Tjekkiet eller Rusland, som vi skal
spille imod på lørdag og søndag,
så der er ikke andet for, end at vi må tage
til Serbien her på onsdag og gi' den gas. Spille
det bedste vi har lært og satse på, at vi
går fri for skader. Vi glæder os helt vildt
:)
Hvem
anser du for jeres værste konkurrenter i indledende
pulje? - og hvilke hold tror du generelt, vi skal
regne med at se helt fremme ved dette mesterskab ?
- Vores værste konkurrent i puljen bliver formentlig
Rusland, som jo gik videre som etter i deres kval.pulje.
De kommer med en overlegen fysisk styrke i forhold
til de øvrige hold, f.eks. er 12 af deres spillere
180 cm høje og derover :)
Vi har også hørt at franskmændene
er gode, men vi må se. Jeg håber og tror
på, at vi klarer os rigtig godt.
I
skal selv først spille torsdag, men EM begynder
allerede onsdag, hvornår rejser i egentlig derned
?*
- Vi mødes i Brøndby tirsdag eftermiddag,
hvor vi så har et træningspas om aftenen.
Onsdag formiddag flyver vi mod Serbien med mellemlanding
i Wien. Torsdag har vi vores første kamp, hvor
vi møder Rumænien kl. 16 i Sportska Hala
Vrnjacka Banja, Serbien.
* det med at EM starter onsdag er vist noget sludder,
hvor det så end kommer fra
Det
er som om tiden er løbet lidt fra det traditionelle
6:0 forsvar - har I forberedt nogle varianter fra
det traditionelle danske betonforsvar ?
- Ja - vi har trænet 4-2 og 5-1 forsvar.
I den ene af de to træningskampe mod Tyskland
fornyelig benyttede vi os en kort overgang af 5-1,
hvilket brød tyskernes spil indover midten
og skabte en fordel til os. Så det er absolut
en mulighed, vi vil benytte os af, hvis det passer
ind.
Ved sidste U17 EM blev det danske hold bl.a. kendt
for en gang i mellem at trampe i takt i gulvet, er
det noget I også har overvejet ? Nej - ikke umiddelbart :) men vi får se,
hvad der sker :)
-
tak til Louise for nogle interessante svar, på
europamester.dk glæder vi os nok næsten
ligeså meget som spillerne til EM slutrunden,
der er ingen tvivl om at Danmark - trods afbud fra
flere spillere - har et meget meget stærkt hold,
som især det sidste halve års tid har
gennemgået en strålende udvikling, men
hvad kan de andre hold ?? Det er bare SÅ spændende....vi
ønsker i al fald det danske hold alt muligt
held og lykke
Efter
Kometal Skopje pga økonomiske problemer måtte
sende afbud til Champions League er Metz rykket en
tak op rent seedningsmæssigt og er direkte med
i gruppespillet.
Det
betyder at Aalborg nu i 2. kval-runde, skal møde
Astroc Sagunt fra Spanien, græske AC Ormi-Loux
Patras og en puljevinder fra 1. kval-runde
Forleden
fik vi mulighed for at spørge Aalborgs assistenttræner
Allan Heine om, hvordan han ser på mulighederne
for CHL kvalifikation med den nye gruppesammensætning.
-
Nu hvor Metz ikke længere er med i gruppen,
så ligner det en afgørelse mellem Sagunt
og os. Dog skal ingen vide sig sikre før den
sidste kamp er spillet. Jeg mener dog vi har en fornuftig
mulighed for at kvalificere os til champoins league
specielt nu hvor Metz ikke længere er
med, udtaler Allan Heine.
Det
er der ikke noget overraskende i, Metz var med i gruppespillet
sidste år, så Aalborgs vej er blevet lidt
lettere, på den anden side var Allan også
assistenttræner det år, hvor Sävehof
rendte med kvalifikationen, så man kan aldrig
vide.
Derimod
burde man kunne være sikker på hvor puljen
skal spilles, på europamester.dk har vi hidtil
skrevet at Sagunt skulle arrangere kvalifikationen.
Det
har vi gjort pga linket HER
hvor det fremgår at Metz har førsteret
til at arrangere puljen, mens Sagunt har 2. ret, Aalborg
har 3. ret og holdet fra kval-runde 1 har 4. ret.....Men
Allan fortæller at Aalborg DHs kontor har været
i forbindelse med EHFs kontor og at man har fået
oplyst at Ormi-Loux Patras har overtaget Metz førsteret
til at arrangere kvalifikationen.
Under
forudsætning af at Astroc Sagunt er Aalborgs
værste konkurrent til pladsen i Chl, er det
selvfølgelig en fordel for Aalborg at puljen
ikke skal spilles i Spanien - endda har både
Aalborg og Sävehof (med Bjørn Blomquist
som træner og Frida Toveby og Hohanna Ahlm på
holdet) tidligere spillet kvalifikation hos grækerne,
så man kender forholdene
Amanda
Kurtovic - Amanda Kurtovic, Marte Reinkind, og andre
norske venstrehåndsspillere med danske ambitioner
kommer ikke til Esbjerg i den kommende sæson
foto
Paul F
-
pressemeddelelse fra Team Esbjerg
Esbjerg
på udkig efter endnu en højrekant
Team Esbjerg har haft sine spejdere ude at sondere
i de skandinaviske klubber efter endnu en venstrehåndet
spiller, men uden resultat. Nu har man i stedet vendt
blikket mod syd.
Team
Esbjerg mangler endnu et spillerindkøb, før
holdet er klar til næste sæson. Og det
er endnu en gang de venstrehåndede spillere,
som er i fokus.
Det
er blot få uger siden, at der blev skrevet kontrakt
med den 183 centimeter høje Anna-Maria Johansson,
der kommer fra FOX Frederikshavn og som skal ind at
spille højre back hos Esbjerg. Men dermed er
klubben ikke færdig med indkøbt til den
kant.
-
Vi viste sidste år, at vi har et hold, som
man kan forvente sig noget af, men vi var til gengæld
sårbare, fordi truppen var så smal. Vore
bestræbelser går på at få
dobbelt besætning på alle pladser, dels
for at skåne spillerne, dels for at være
helgarderet, hvis vi løber ind i skader,
siger bestyrelsesformand i Team Esbjerg Elitehåndbold
A/S, Bjarne Pedersen.
Der
har i flere måneder været tæt kontakt
til agenter i primært de skandinaviske lande.
Team Esbjerg har været i dialog med flere potentielle
spillere, uden at det har ført til en aftale.
-
Spillere fra Norge og Sverige har nemt ved at falde
ind på et dansk hold, sprogligt og kulturelt.
Men når det ikke kan være anderledes,
har vi nu vendt blikket den modsatte vej, til håndboldnationerne
syd for os.
-
Vi har med Jan Paulsen som træner formået
at få gang i vore fløje, både i
kontraer og gennem et mere varieret angrebsspil. Derfor
er det ikke en frøken hvem-som-helst, som vi
er på udkig efter, men en spiller der kan matche
ikke bare den danske liga, men også vore sportslige
ambitioner, siger Bjarne Pedersen.
-
håndboldmærkedage
Line
og Jeppe got married
Det
er i dag 3 år siden at europamester.dk's hovedperson
Line Daugaard blev til Line Fruensgaard, da hun blev
gift med sit livs Jeppe efter at parret havde været
kærester i mange år.
europamester.dk
ønsker tillykke med bryllupsdagen
----
Ditte
Kelså
Tarm
Foersums verdens- og europamester Ditte Kelså
fylder 20 i dag.
Ditte
er et af Danmarks største håndboldtalenter,
hun var stamspiller på 88-89 landsholdet og
har vundet både VM og EM titler.
Det
kan virke helt åmdsvagt at en spiller der er
så god - og det er Kelså, spillede sin
første seniorsæson i 3. division. På
den anden side er det også forfriskende at en
spiller som formentlig har A landsholdspotentiale
sætter sin klubs ambitioner foran sine personlige
muligheder.
I
den kommende sæson spiller også Malene
"Herning" Mogensen, Sophie Clausen, Sidsel
Mejlvang og Katrine Treldal med på TFGF holdet,
som jo også har fået tilgang af Christina
Dahl, så 2. div. eller ej, så skal det
nok blive spændende at følge.
Ditte
ønskes en rigtig god fødselsdag.
---
Lotte
Kiærskou
Tidligere
Frederikshavn og Viborg HK spiller Lotte Kiærskou
fylder 34 i dag.
22.
juni 2009:
på
vej på europamester.dk: Ernstrøm
Så
er det næste Next Generation portræt så
langt fremme, at vi godt kan afsløre navnet
på hovedpersonen, som er Team Ikast's keeper-talent
Anne Sofie Ernstrøm.
Det
var meningen at portrættet af Anne Sofie også
skulle have været en optakt til U17 EM, som
starter midt i denne uge, men noget overraskende blev
Anne Sofie slet ikke udtaget til EM.
Det
ændrer jo imidlertid ikke ved at Anne Sofie
er en fremragende keeper med et kæmpe-potentiale,
som vi glæder os til at præsentere for
læserne.
Ernstrøm
rykker i den kommende sæson op på Team
Ikast's U18 hold, hvor hun formentlig kan se frem
til rigtig meget spilletid efter at U19 landsholdskeeper
Pernille Kristensen er blevet udlejet til Silkeborg
Voel.
Interviewet
med Ernstrøm skulle gerne være på
nettet onsdag eller torsdag
Stine
H. Knudsen - foto fra Team Esbjergs hjemmeside
Venstre
fløj flyver fra ligaklub til Ringkøbing
Håndbold
Ringkøbing
Håndbold får til den kommende sæson
tilgang af 19-årige Stine Knudsen, der kommer
fra Team Esbjerg. Stine Knudsen er venstre fløj
og har lavet en toårig aftale.
- I Team Esbjerg har jeg trænet med ligaholdet,
men spillet i 2. division. Derfor ser jeg det som
en spændende udfordring at komme til at spille
på et førstehold i 1. division. Der er
nogle store ambitioner i Ringkøbing Håndbold,
og det bliver rigtig spændende at være
del af. Samtidig er der mange unge spillere i klubben,
og jeg er sikker på, jeg vil passe godt ind,
siger Stine Knudsen.
Hun bliver senere i denne uge student og flytter i
løbet af sommeren fra hjemmet i Hjerting til
Ringkøbing. Sin håndboldkarriere startede
Stine Knudsen i SGI Håndbold, hvor hun spillede
i 10 år, før hun skiftede til Kvik Esbjerg
og derefter Team Esbjerg.
Sportschef
Jan-Ole Kristensen glæder sig til at se Ringkøbing
Håndbolds nye spiller i aktion i den lyserøde
trøje.
- Det er en utrolig spændende spiller, som
har den helt rigtige profil til vores hold. Hendes
store force er hurtighed og springkraft, desuden har
hun også et rigtig godt blik for spillet, siger
Jan-Ole Kristensen.
Stine
Knudsen afløser Tina Møller i truppen
og skal passe venstre fløj sammen med Henriette
Holm.
Nyt
koncept for gymnasieelever på Oure.
Skolerne
i Oure udbyder fra det kommende skoleår nye
koncepter til sine gymnasieelever på håndboldlinjen.
Skolerne
har gennem de senere år drevet alle håndboldaktiviteter
i samarbejde med GOG og deres hold. Dette samarbejde
styrkes nu markant på nogle planer og ophæves
på andre.
-
Vi skal både tilgodese elever der kommer
til stedet for at gå på kostsgymnasium
og få sig en god studentereksamen, og samtidig
have et eliteprodukt, hvor de som er - eller gerne
vil være - landsholdsspillere kan udvikle sig,
siger Sten Kaj Larsen.
Udviklingsspillere
skal ikke længere bruge tid på transport
til Gudme. De skal træne her på stedet
af skolens ansatte lærere (Carsten "Stump"
Jensen og Sten Kaj Larsen) og højskolens træneraspiranter.
De skal træne to gange ugentligt og kan derudover
vælge træning til. Vi må erkende
at vi har presset flere træninger ind end eleverne
på dette niveau har ønsket og det laver
vi om på nu.
Spillerne skal stadig deltage på turneringshold,
men nu får de mulighed for at spille for Oure
Håndboldklub i U18rækkerne. På den
måde skal vi gerne opnå større
fællesskabsfølelse blandt eleverne.
Elitespillerne
får også nye rammer. Hvor eleverne hidtil
har lagt enkelte træninger i hallen på
Oure skal de nu kun træne den specifikke
håndboldtræning i GOG.
"-
Vi er kommet til den erkendelse at den bedste håndboldtræning
eliteeleverne kan få er i GOG. Her har man kompetencer,
kultur og ikke mindst muligheder for den rette matchning
af spillerne. Vores bidrag til eliteelevernes produkt
bliver den strukturerede og koordinerede fysiske træning
samt mentaltræning.
Træningen bliver specifikt tilpasset den enkelte
elev som bliver undervist fire lektioner ugentligt.
Det er der ikke så meget nyt i. Der hvor vi
tager et step up er i forhold til at koordinere træningen,
således at eleverne får mulighed for at
træne kvalitativt. De fysiske pas vil således
blive adskilt fra haltræningen med god tid til
restitution mellem passene", siger Sten Kaj
Larsen, der bliver ansvarlig for eliteeleverne.
På
det mentale plan skal håndboldeliteeleverne
deltage sammen med øvrige elitesportsfolk på
Oure Kostgymnasium Sport og Performance i to ugentlige
lektioner.
"Vi
har fået lov at tage udgangspunkt i Team Danmarks
materiale, "Det mentale hjul". Det vil vi
folde ud med en af stedets sportspsykologer som underviser.
Derudover vil vi tilkalde kompetencer fra de forskellige
sportsgrene til at formidle hvordan sportspsykologien
tackles i deres sportsgren.
Ydermere vil vi inddrage aktive der har gennemgået
svære faser enhver elitesportsudøver
kommer i før eller senere f.eks. genoptræningsperioder
eller skiftet fra ungdom til senior".
Sideløbende med elevernes undervisning afvikles
et lignende kursus for de aktives trænere og
andre personer omkring udøverne. Dermed forsøger
vi at sikre at eleverne kan få opbakning og
støtte fra de personer de omgås til daglig.
En
af de store profiler på 90-91 landsholdet, Mia
Rej, som i den forgangne sæson tyvstartede senior-karrieren
hos Nordkøbenhavn, skifter i den kommende sæson
til FCK Håndbold.
FCK
får som bekendt også tilgang af Chrsistina
Krogshede, så "Rejen" er sikkert i
første omgang tiltænkt en "læreplads"
, på den anden side er Mia Rej en spiller med
et forrygende drive og det skal i al fald blive spændende
at følge hendes udvikling med Anja Andersen
som træner.
Mia
Har allerede trænet med FCk et stykke tid og
nyder intensiteten i at træne på højt
niveau
Spillemæssigt
skal Mia Rej dog - må man da formode - i første
omgang spille EM for U landshold.
Loft
og Hylleseth stopper
Hvor
nogen kommer til, er der også nogen som stopper
og hos FCK stopper Anne Loft, Sølvi Hylleseth
og Ida K. Olesen i FCK med udgangen af denne sæson.
Det
har ikke været muligt at få oplyst hvor
de tre skal spille i den kommende sæson, Anne
Loft spillede meget lidt i sidste sæson og måske
stopper Loft karrieren
I
og med at Aalborg DH i den kommende sæson får
tilgang af Ana Batinic (Bati) og stortalentet Julie
Aagaard samtidig aldersmæssigt rykker op som
U 18 spiller og dermed bliver gammel nok til at komme
med på liga-holdet, bliver norske Karoline Frederiksen
lidt i overskud i Aalborg DH truppen.
Derfor
virker det som en vaskeægte win-win situation
at Karoline i den kommende sæson udlejes til
Fox, som jo for nyligt sagde farvel til den svenske
højre back Anna-Maria Johansson, og derfor
"kun" råder over talentfulde Martina
Adamsson Jensen som venstrehåndet bagspiller.
Både
Aalborg DH og Fox har udsendt pressemeddelelser, vi
starter med Aalborg DH:
Ved
Karolines afgang, må vi smile med det ene øje
og græde med det andet.
Vi
smiler fordi Karoline nu får mulighed for at
få den fornødne spilletid der skal til,
for at hun kan forsætte sin håndboldmæssige
udvikling. Karoline er en spændende spiller,
og vil helt sikkert blive en gevinst for Frederikshavn
Fox, så vi forhåbentlig snart igen ser
dem i Ligaen, hvor de hører hjemme.
Vi
græder fordi vi mister en altid smilende og
imødekommende pige med ben i næsen. En
spiller som passer sit arbejde uden den mindste slinger
i valsen. Vi glæder os over aftalen med Fox,
som er en fornøjelse at arbejde sammen med,
og som altid virker målrettede og seriøse.
Karoline
udtaler:
Jeg
har været utrolig glad for min tid i Aalborg
DH. Personaleklimaet og træningen har været
i top, ligesom det har været en fornøjelse
at spille på landets bedste hjemmebane, med
landets største og bedste publikum.
Vi
ønsker Karoline og Frederikshavn Fox tillykke
med hinanden, med håb om en snarlig retur til
Ligaen.
---slut
på pressemeddelelse fra Aalborg
Karoline
Frederiksen - ny hos Fox, som jo også får
tilgang af Lene Tønnesen og derudover har
forlænget med bla Lise Kirkegaard
Godt
samarbejde med Aalborg DH hjælper dygtig spiller
til FOX
Frederikshavn
FOX har indgået lejeaftale med ADH om at leje
Karoline Fredriksen det næste år. Herudover
har Karoline og FOX aftalt at lejekontrakten skal
erstattes af en egentlig kontrakt året efter.
Potentiale
skal udnyttes
Karoline har de seneste to sæsoner spiller i
ADH, hvor konkurrencen har været hård
for den unge spiller, hvilket har betydet begrænset
spilletid.
For
at sikre at Karoline kan sætte yderligere skub
i sin udvikling som håndboldspiller har hun
haft ønske om mere spilletid, hvilket ADH har
udvist stor forståelse for og gav derfor Karoline
mulighed for at blive lejet ud til en anden klub.
Med
tilgangen af Karoline at vi nu et ungt særdeles
spændende makkerpar på højre back,
hvor Karoline skal dele spilletiden med Martina Adamsson-Jensen.
med
88-89 landsholdet - foto Paul F
Karoline
Fredriksen:
" Jeg glæder mig til at tage fat
på nye udfordringer i en klub med store
ambitioner og klare målsætninger,
og det ser jeg frem til at være en del
af. Klubben
har en spændende tid i vente, bl.a. med
ny træner og nye spillere, og jeg ser
frem til sæsonen går i gang."
Træner,
Knut Ove Joa:
" - Jeg er meget glad for at kunne præsentere
Karoline i vores spillertrup til den kommende
sæson. Det er en spiller med et særdeles
stort potentiale, og hun passer perfekt ind
i vores spillefilosofi. Karoline
er godt skydende og spiller med tempo og hårdt
tryk i angrebet. Hun er ambitiøs, målrettet
og træningsvillig. Karoline har ungdomslandskampe
for Norge og vil på sigt uden tvivl kunne
blande sig i kampen om pladserne på A-landsholdet. Det
er et stort talent vi har knyttet til os i Frederikshavn
Fox Team Nord som med sine blot 21 år
vil glæde mange i og omkring klubben"
Sportschef,
Mads Buje:
"- Vi er naturligvis utroligt glad for den
tillid Karoline viser os ved at tro på at vi
kan hjælpe hende med at blive en bedre håndboldspiller
samtidig med at vi tror på at hun kan hjælpe
os med at rykke op i ligaen. Det
er også dejligt at vores gode samarbejde med
ADH på denne måde kan fortsætte
og udbygges. ADH har været yderst hjælpsomme
i processen og fortjener ros for den måde, de
her ikke bare hjælper en spiller videre, men
dermed også hjælper os."
Line
Jørgensen - en GREAT nyhed at Line snart er
tilbage - foto Rosenkilde
Line
Jørgensen og Mulle med landsholdet til Brasilien
Den
23. juli rejser landsholdet på et 14 dages træningsophold
i Brasilien - man kan vel godt sige at turen for alvor
skyder forberedelserne til VM i Kina i gang.
I
dag har landsholdsledelsen offentliggjort en trup
på 20 navne som skal med på turen til
det store land - i forhold til VM play off kampene
mod Portugal er Line Jørgensen, Mulle (Kristina
Kristiansen) og Louise Lyksborg kommet med i truppen
og det kan vist kun betragtes som en glædelig
nyhed.
Line
sad ude næsten hele sidste sæson og har
ikke spillet landskampe, siden hun havde en ret stor
finger med i sejrene over Tyrkiet sidste års
EM playoff kampe, når Line for alvor kommer
i gang igen, bletyder det at landsholdet bliver markant
forstærket. Da formålet med turen jo mest
af alt er at bygge op til VM er det helt rigtigt set
af Pytlick og Kim Jensen at tage Line med selvom hun
ikke er 100% fit.
Mulle
og Lyksborg var ikke med mod Portugal, men talenterne
har efterhånden nået et niveau, så
de hører hjemme i truppen omkring landsholdet
- truppen i sen helhed:
Målvogtere:
Mette Iversen, GOG
Karin Mortensen, SK Aarhus
Christina Pedersen, FCK Håndbold
Fløjspillere:
Susanne Kastrup, KIF Vejen
Gitte Andersen, Randers HK
Maibritt Kviesgaard, GOG/SK Aarhus
Mie Augustesen, Randers HK
Louise Lyksborg, FCK Håndbold
Stregspillere:
Susan Thorsgård, FCM Håndbold
Lene Lund Nielsen, Viborg HK
Kamilla Kristensen, GOG
Bagspillere:
Lotte Grigel, Team Esbjerg
Louise Mortensen, Aalborg DH
Camilla Dalby, Randers HK
Christina Krogshede, Randers HK/FCK Håndbold
Lærke Møller, Aalborg DH/FCM Håndbold
Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
Line Jørgensen, GOG
Trine Troelsen, SK Aarhus
Pernille Larsen, Aalborg DH/GOG
DHF
har talt med både Line Jørgensen og Kim
Jensen - læs mere HER
Sandra
Toft forlænger med Team Tvis Holstebro
Den
kommende landsholdskeeper Sandra Toft har forlænget
sin kontrakt med Team Tvis Holstebro med en enkelt
sæson til sommeren 2011.
Team
Tvis Holstebro har forlænget samarbejdet med en
af landets største målvogtertalenter Sandra
Toft, så parterne nu har papir på hinanden
frem til sommeren 2011.
19-årige
Sandra Toft har for alvor slået til i den forgangne
sæson med højre redningsprocenter og
bliver en vigtig brik i bestræbelserne på
at etablere holdet i GuldBageren Ligaen.
-
Sandra har løftet sit bundniveau og vist stabilitet,
og så er hun god, når tingene spidser
til. Sandra har potentialet til at nå meget
langt, så vi er glade for, at hun har lyst til
at blive i klubben yderligere to år. Hun er
allerede i Jan Pytlicks landsholdstrup og kan nå
langt med sit håndbold, siger cheftræner
Niels Agesen Nielsen.
Også
Sandra Toft er glad for den nye aftale:
-
Jeg er glad for at være i Team Tvis Holstebro
og føler fortsat, at jeg kan udvikle mig her.
Jeg vægter træningen med målmandstræner
Antoni Parecki højt, og så er tilliden
fra min træner vigtig for mig. Jeg tror desuden
på potentialet i den nuværende trup, så
vi kan klare os i ligaen, siger Sandra Toft.
Sandra
Toft var for nogle uger siden ude for en bil-ulykke.
Hun ventes tilbage i træningslokalet i løbet
af august.
----
Sandras
genoptræning går vist nogenlunde efter
planen, hun behøver ikke længere bære
støttekraven 24/7 , men decideret håndboldtræning
ligger altså stadig et stykke ude i fremtiden
Rachel
Sejten er årgang 92, inden hun som ungdomsspiller
skiftede til GOG, var hun med på Østfyn's
stærke pigehold - i øvrigt sammen med
vøjrebacken Mie Fyrsteling, Sejten blev som
pigespiller udtaget til kredshold og ingen tvivl om,
at hun allerede dengang var en lovende spiller.
Som
junior skiftede Sejten til GOG, hvor hun ikke bare
var med på holdet der vandt DM bronze, Sejten
spillede så flot et DM stævne, at landstræner
Heine Eriksen fremhævede hende som en af DM
slutspillets mest positive overraskelser.
Rachel
har i denne sæson været beskrevet som
en af Østligaens allerbedste på venstre-fløjen,
landsholdsmæssigt har Rachel stadig sin debut
på 92-93 landsholdet til gode, men hun er sandsynligvis
en af de spillere som Heine og hans scouts holdet
et vågent øje med.
I
den kommende sæson rykker Sejten op som U18
spiller, om Rachel fortsætter i GOG vides ikke.
Tillykke
med fødselsdagen til Rachel
----
Vibeke
Bay Sørensen
Tdiligere
Viborg HK og Skive spiller Vibeke Bay fylder 21 i
dag.
Vibeke
Bay var i 2005 med til at vinde DM for juniorer med
Viborg HK. Samme år var hun med på det
legendariske 88-89 landshold som vandt bronze ved
ungdoms OL og det første EM for U 17 landshold
nogensinde.
Som
ynglingespiller var Vibeke især som 2. års
stærkt spillende og en af de bærende spillere
på Viborg-holdet som sluttede sæsonen
af med at vinde DM sølv.
Som
senior spillede Vibeke Bay i Skive indtil og med sidste
sæson, hun har såvidt vides i denne sæson
spillet i italiensk håndbold.
Buon
Compleanno Vibeke
21.
juni 2009:
Tarm
Foersums juniorer gjorde det igen
Sidste
år startede Tarm Foersums juniorhold en sæson,
som endte med at indbringe et Nordisk Mesterskab,
sejr i ungdomspokalturneringen Elite Cup samt DM i
juniorrækken, med at vinde DM i Strandhåndbold.
I år er alle spillerne fra sidste års
vinderhold rykket op som ynglinge (Mathilde et år
før tiden).
Derfor
var det ikke uden en vis spænding at Ronni Boy
tog til DM med sine nye U16 spillere - Ronni har sendt
en beretning om hvordan det gik da TFGF skulle forsvare
sidste års mesterskab:
Efter
at have kvalificeret os til DM i strandhåndbold
ved Fuglsang søen i Herning var vi nu klar
til at tage kampen op med de gode hold fra hele Danmark,
og vi ville da også gerne forsvaret at vi vandt
sidste år, men vi havde desværre ingen
gengangere med på dette hold.
indledende
gruppe Vi
var kommet i en stærk pulje: Randers HK, Ballerup,
og Støvring.
Første
kamp var mod Randers HK, Vi vandt sikkert første
halvleg med 15-8, men tabte anden halvleg 16-10. og
måtte ud i solo med målvogteren.
Vi tabte her 3-2, Det var en skam, men meget vigtigt
at nu kunne vi blive bedste 2´er og måske
få en lidt "nemmere" lodtrækning
i en evt. semifinale. hvis vi kunne vinde alle 4 halvlege
de sidste to kampe.
Svær
opgave, fordi næste kamp var mod sidste års
Bronze vindere fra Ballerup. Vi vandt første
halvleg, og i anden var det meget lige, ved stillingen
10-10 brænder Ballerup med 10 sek igen. Vi tager
team time out, og sætte spillet op til Mette
Hummelshøj, hun score sikket til 11-10
og dermed vandt vi første kamp 2-0. så
gjaldt det at slå Støvring, der endnu
ikke havde fået vundet en halvleg. Vi vandt
første stort og der skulle gå 8 minutter
af anden halvleg før de scorede deres første
mål og oyntede til 12-1. Vi vandt 2-0 og var
sikre på at blive nr. 2 mindst.
videre
til semifinalen som 2'er
Men
Randers kom lidt i problemer mod Ballerup og tabte
første halvleg i golden goal på et skævt
dommerkast. Hvis Ballerup vandt anden så ville
vi være nr. 1 i puljen og Randers ude. Men Randers
vandt og kom i solo med målvogteren og Randers
vinder og er sikkert nr. 1 og Tarm videre som bedste
2´er. Helt perfekt. pulje 1 er DHG sikker 1´er
med vundet alt. Et kæmpe udregning i pulje 3
går HIK videre og dem møder vi i Semifinalen.
Haglbyge
over DM Efter
en kæmpe hagl byge går vi ind til semifinalen
med håb om en finale.
HIK var et fysisk stærkt hold og vi vandt igen
første halvleg, men har det lidt med at gå
ned efter pausen.
Hvad der helt skete i anden halvleg vides ikke men
HIK fik 6 straffekast og så er det svært
at vinde en halvleg i strandhåndbold. Vi modtog
ingen udvisninger så vi har ikke været
for hårde i hvert fald. men hvorom alting er
- vi tabte halvlegen og måtte igen ud i solo
med målvogten. HIK lavede nogle udkast-fejl
som gjorde at vi vandt 4-1 uden at skyde vores sidste
skud, Kathrine Thomsen kunne lave lidt sjov
på den alligevel.
spændende
finale med mulighed for revance
Vi fik lov til at møde Randers i finalen, lige
vores drøm. Sidste år startede vi med
at tabe 2-1 til Kolding og igen møde dem i
finalen og slå dem 2-1 der. Vi har nu 2 Kolding
piger på holdet som husker det. Det ville de
gerne give Randers i år.
Vi vandt første halvleg med 10 mål ca.
anden halvleg var vi foran med 15-10 med 45 sek. igen.
vi dummer os og taber bolden nogle gange det gør
Randers får en målvogter scoring og en
alm så der står 15-13 til Tarm med 10
sek igen. vi taber bolden og går helt frem til
deres målmand.
Tiden
er gået men dommeren kigger ikke på uret,
Randers spiller stregen som er helt fri, 5 sek. over
tid score hun mellem benene og udligner til 15-15.
Golden goal nu. Celina hopper højst og Tarm
på bolden. Vi skal lave et mål for at
vinde DM, men frikast får vi. og efter det træder
vi udenfor banen og Randers har bolden og score. Solo
med målvogteren, der er Randers uhyggelige så
vi troede vi havde tabt nu - næsten.
Randers på overliggeren først, Celina
Hansen Mål. Randers Mål. Line Uno
Mål. Randers brænder. Rikke Christiansen
Mål. Randers Mål. Mette "Mini"
Hummelshøj Mål. Vi føre inden
sidste runde 4-2. Randers skulle lave en dobbelt.
Randers skyder mellem benene og den triller ind mellem
benene på vores målvogter. 4-4 Og Katrine
Thomsen skal skyde ---- Griber bolden og tyre den
sikkert ind ved foden af en velspillende Randers keeper.
DANMARKSMESTER 2009 mega fedt på helt
samme måde som sidste år :D 3 gange DM
guld til Tarm/Foersum GF på 364 dage
Ronni
Boy (forpustet)
Ronni
har medsendt en række fotos med de nykårede
Danmarksmestre - nu fordi billederne er lavet som
en dias, står der ikke navne ved, så her
er en liste over tarm Foersum GFs nye vinderkuld
nr.
1 Sarah Clausen ( Sophie Clausen årgang 90 lillesøster)
nr. 2 Mette "Mini" Hummelshøj
nr. 7 Celina Hansen
nr. 8 Rikke Christiansen
nr. 11 Line Uno
nr. 66 Kathrine Thomsen
nr. 88 Josefine Gadgaard
Træner
Ronni Boy
Dzenita
Bajic - foto Hans Carstens
Dzenita
som månedens DHF profil
Dzenita
Bajic - det kan godt være et svært navn
både at udtale og stave, men er man håndboldfan
kan man vist ligeså godt skrive sig navnet bag
øret først som sidst.
Dzenita
- eller Denni som hun kaldes - slog som ungdomsspiller
i gennem i foråret 2007, da hun med et brag
af et langskud i kampens allersidste sekunder sikrede
90-91 landsholdet uafgjort i EM kvalifikationskampen
mod Serbien.
Denni
nåede lige at være med ved U EM og ungdoms
OL inden hun blev ramt af en rigtig grim knæskade,
som i et års tid satte karrieren på stand
by.
Dzenita
fortalte om sin skade i Bine Langdorf Jensens meget
vellykkede
tema-artikel om det at være skadet
Denni
gjorde allerede comeback sidste år, hvor hun
var med til at sikre at Randers ynglingene gik ubesejrede
gennem efteråret. Efter jul er det så
gået rigtig stærkt, hun debuterede i Guld
Bager ligaen med 5 mål i sin første kamp
og har siden været fast med på Randers
HKs dame-liga.
Op
til VM play off kampene mod Portugal var hun sammen
med en anden af forårets kometer Anna Sophie
Okkels udtaget til A-landsholdets bruttotrup og selvom
det i denne omgang ikke blev til kampe for Denni,
så er der nok ikke så meget et spørgsmål
OM hun debuterer på A landsholdet, men mere
et spørgsmål om HVORNÅR hun debuterer
på A landsholdet
Lars
Gråbæk har på DHFs hjemmeside skrevet
et spændende portræt af Dzenitza - læs
det på linket HER
Susan
Thorsgaard og Dzenita Bajic, foto Hans Carstens
Susan
Thorsgaard - Next Generation som voksen
Rasmus
S. har lavet en opdatering af Susan Thorsgaards profilside
i "Next 2 - serien", således at DM
slutspil og landskampen mod Portugal nu er medtaget
i tekst og diverste statistisk materiale - se Susans
profilside i sin helhed på linket HER
Åsa
Eriksson blev for et år siden gift med Claus
Mogensen og hedder i dag Mogensen til efternavn
-
håndboldfødselsdage
Åsa
Eriksson
Tidligere
Ikast-, Horsens, mm spiller Åsa Eriksson fylder
37 i dag.
Åsa
Eriksson, som i den forgangne sæson var assistenttræner
i Ikast, var som aktiv en af de allerstørste
i sin generation af spillere, på een gang en
ener og en teamplayer, en indvidualist som afgjorde
kampe og en spiller som mange gange demonstrerede
en høj grad af loyalitet mod holdets fællesskab.
Åsa
Eriksson spillede sine bedste håndboldår
i Ikast, hun var holdets topscorer da det i 1998 for
første og hidtil eneste gang lykkedes at vinde
DM og har for altid skrevet sig ind i klubbens historie
som en af klubbens allerstørste spillere gennem
tiderne.
Eriksson
stopper med udgangen af denne sæson som assistenttræner
i Ikast, hun skal fremover være U18 træner
på Skanderborg Elite Håndbold Akademi
---
Lene
Tobiasen
Tidligere
landsholdsspiller Lene Tobiasen fylder 28 i dag.
Tobiasen
var med til at vinde EM sølv i 2004, afbrudt
af en enkelt sæson i frederikshavn, har Lene
de sidste år spillet i spansk håndbold