Nyheder
04. - 05. juli 2009
|
opdateret:
Det sidste af Rasmus indlæg var ved en fejl
faldet ud i aftes, de manglende afsnit nederst i
artiklen er nu sat ind
U17:
En OL-finale værdig
Via
liveupdate fra Ciar Arena i Nis.
For
dem der ikke har fulgt med i udviklingen/opdateringen
af dagens medrivende finale, så kan den kun
beskrives som værende en OL-finale værdig.
Den leder i hvert fald minderne tilbage på
OL-finalerne i 1996 og 2000, hvor Danmark i begge
finaler undervejs var skudt bagud med 6 mål,
men alligevel viste de danske ladies moral og vindermentalitet
i sådan en grad, at Danmark i sidste ende
stod med guldet.
At dette nye unge danske U17 landshold skulle besidde
den samme moral og vindermentalitet, som vi har
kendt fra tidligere tiders rutinerede guldhold,
er dog højst overraskende og kommer i hvert
fald fuldstændig bag på denne håndboldskribent.
tidlig
timeout
Dagens finale tåler nemlig i den grad sammenligning.
Efter en en halvsløj første halvleg,
hvor Heine Eriksen måtte have fat i sine spillere
efter blot 8 minutters spil. På dette tidspunkt
havde Danmark smidt en 3-1 føring til russisk
4-5 føring. Meget overraskende, at Heine
så tidligt var nød til at smide det
grønne kort. Det kan været et tegn
på, at de danske piger slet ikke var kommet
ordentligt ud til kampen og at der lige skulle råbes
højt.
Timeout'en fungerede desværre ikke, da Danmark
hang gevaldigt efter Rusland gennem de samtlige
første 30 minutter. Det virkede til at 92/93-landsholdet
var løbet tør for kræfter og
at de fysisk stærkere russiske piger simpelthen
kværnede hen over dem. Ved pausen var Danmark
allerede bagud med 6 mål (10-16), som efterhånden
kan betegnes som den farligste føring mod
et dansk landshold.
 |
| For
første gang under EM virkede 92/93 rådvilde,
men åbenbart har dette U landshold også
en evne til at blive ved med at tro på
sig selv - et cantastisk comeback Danmark præsterede
efter pausen og noget som landsholdet kan tage
med sig fremover - foto
Klaus Thøstesen |
Heine
Eriksen udtaler til dhf.dk: "Vi var spillet
på kryds og tværs ud af banen i 1. halvleg
og da russerne slog kontra, da vi kort før
pausen misbrugte chancen for at komme på 15-11,
var vi for alvor presset, da vi gik ned i omklædningsrummet
før de sidste 30 minutter"
Der har helt sikkert været en masse at snakke
om i det danske omklædningsrum. Pigerne har
sikkert hængt gevaldigt med hovedet, selvom
troen på sejr nok ikke var forsvundet endnu.
For os der kun kunne følge opdateringen hjemmefra,
var mistroen ved pausestillingen og at dette suveræne
landshold nærmest var faldet fra hinanden
på så kort tid, så stor, at opdateringen
lige blev kigget igennem en ekstra gang. Den passede
desværre.
Hvor den tidligere gyldne 88/89-generation havde
det som varemærke, at være bagud ved
pausen for siden at vende det hele til sejr i 2.
halvleg, så havde 92/93-landsholdet endnu
ikke prøvet at værre bagud ved pausen
under U17 EM. Derfor sad jeg i pausen uden større
forhåbninger om dansk guld og jeg var så
småt gået igang med at skrive om, hvor
flot en sølvmedalje også kan være.
Heldigvis kom jeg ikke langt med trøstemedaljen,
da danskerne for alvor kom igang og indledte jagten
lige efter pausen. Pludselig havde Danmark fået
reduceret til 14-17 (35 min) og der var stadig lang
tid tilbage til at vinde kampen.
Heine Eriksen udtaler til dhf.dk: "Efter
17-10 kom vi dog ind i en rigtigt god periode, hvor
vi kom op på minus tre mål efter 10
minutter af 2. halvleg men så var det som
om russerne fik fat igen, og da der manglede 12
minutter, førte de 20-15"
 |
| Cecilie
Greve smøger ærmerne op. Greve
har virkelig fået et flot gennembrud under
EM foto Klaus
Thøstesen |
Greve
lukker af
Russerne slog dog kontra og kom igen foran med 5
mål (15-20 - 41 min), men for os der fulgte
med på nettet, var pulsen nu allerede kommet
så højt op at køre, der var
nu tro på tingene. Der var nemlig blevet kortere
mellem opdateringer med danske scoringer og længere
mellem de russiske. Vi ved nu, at det skyldtes,
at Heine Eriksen havde sat en storspillende Cecilie
Greve ind på det danske mål. Cecilie
lukkede helt af og ved 22-22 var der igen kontakt.
Heine Eriksen udtaler til dhf.dk: "Og da
hun begyndte at lukke af i målet, kom der
gang i vores kontraspil - og kort før tid
nåede vi op ved 23-23"
En velvalgt timeout fra Heine Eriksen i det 55 minut
ved stillingen 23-23, giver danskerne mulighed for
at få aftalerne på plads i de sidste
par angreb. Louise Burgaard hører godt efter
og brager efterfølgende sejrsmålet
ind i det 58 minut. Russerne formår ikke at
passere Cecilie i det sidste minut og danskerne
har gjort det helt sensationelle, at vende 10-16
til 24-23, hvilket vil sige 14-7 i de sidste 30
minutter af finalen.
Heine Eriksen udtaler til dhf.dk: "Louise
Burgaard sørgede for målet til 24-23,
og da russerne ti sekunder før tid sendte
en kvalificeret afslutning af sted, lukkede Cecilie
Greve af endnu engang, og så kunne vi spadsere
finalesejren hjem"
Levon Akapyan, russisk landstræner: "Jeg
vil sige tillykke til Danmark for at vinde guldmedaljerne.
Vi regnede selv med at komme til finalen og vi opnåede
dette resultat. Danmark spillede på et meget
højt niveau. Det så ud som om de havde
tabt kampen, men alligevel havde de kræfterne
til at komme tilbage og det skal de have stor ros
for."
Kathrine Heindahl, stregspiller og glad dansk guldpige:
"Vores drømme gik i opfyldelse og
vi vandt guld! Jeg er overvældet".
Suverænt af de 16-17 årige piger, at
vende en så håbløs situation
til egen fordel og selvfølgelig at vinde
noget fuldt fortjent guld! Dette er en finale, som
man kun kan ærge sig over ikke blev vist i
TV eller på nettet i en eller anden form.
Livet er ikke for kort til ungdomshåndbold
og specielt ikke dette fantastiske nye 92/93-landshold.
Velkommen i vore hjerter piger.
Jan Pytlick udtaler til dhf.dk: "Spillernes
målrettethed og deres evne til at fokusere
på opgaven har gjort et dybt indtryk på
mig (...) Det kan godt være, at både
russerne og franskmændene råder over
større individualister, end vi gør,
men vores kollektiv er langt stærkere - selv
om vi også har en række spillere med
iøjnefaldende individuelle kvaliteter"
matchfacts
+ links
DANMARK - RUSLAND 24-23 (10-16)
Danmark: Signe Sjølund Pedersen 5, Rikke
Ebbesen 5, Louise Burgaard 4, Anne Mette Pedersen
4, Kathrine Heindahl 2, Mia Biltoft 2, Mathilde
Neesgaard Mogensen 1, Fie Woller 1
Rusland: Milova 8, Danshina 7, Krasnitskaya 3, Divak
3, Garanina 1, Shukalova 1.
Tilskuere: 1.000 i Cair Arena, Nis - Serbien
Læs selv den flotte dækning fra DHF,
der har været kendetegnende ved dette U17
EM:
http://www.dhf.dk/composite-3615.htm
http://www.dhf.dk/composite-2616.htm
http://www.dhf.dk/composite-3617.htm
øvrige
links
http://www.w17euro2009serbia.com/node/289
http://www.w17euro2009serbia.com/sites/default/files/stats/56.DEN-RUS.pdf

All
Star team:
Inden premieoverrakelsen, skulle der traditionen
tro udtages et All Star team. Ikke overraskende
blev der plads til hele 3 store danske indvidualister:
Bedste målvogter: Cecilie Greve, HK Lammefjorden
Bedste højre fløj: Anne Mette Pedersen,
Team Ikast
Bedste højre back: Louise Burgaard, Fredericia
HK 1990
Tillykke til de 3 spillere som skal hyldes for at
holde et utroligt højt niveau, men vi skal
ikke glemme resten af truppen, der har indgået
i en fantastisk kollektiv præstation og alle
har fortjent hæderen i form af guldmedaljen.
Vi skal heller ikke glemme "the GOLDfather",
Heine Eriksen (Heine har nu taget medaljer ved
6 U slutrunder på stribe 4 guldmedaljer,
1 sølv og 1 bronze) , og resten af staben
omkring dette hold. Alt har såvidt vides forløbet
perfekt, så stor ros til alle.
Heine Eriksen udtaler til dhf.dk:
"- Først og fremmest kan jeg selvfølgelig
ikke rose mine spillere nok, men der skal også
lyde en stor tak til det fantastiske lederteam,
der har stået bag dette flotte resultat"
|
All Star Team U17 EM 2009
|
|
|
Målvogter
|
Cecilie
Greve (Danmark)
|
|
Venstre
fløj
|
Orsolya
Toth (Ungarn)
|
|
Venstre
back
|
Lara
Gonzales Ortega (Spanien)
|
|
Playmaker
|
Anna
Vyakhireva (Rusland)
|
|
Højre
back
|
Louise
Burgaard (Danmark)
|
|
Højre
fløj
|
Anne
Mette Pedersen (Danmark)
|
|
Stregspiller
|
Sabrina
Abdellahi (Frankrig)
|
Topscorer blev venstre back’en Ksenia Milova (Rusland)
med 57 mål.
Bedste forsvarspiller gik til Africa Sempere Herrera (Spanien)
MVP... turneringens spiller, blev Viktoria Divak (Rusland).
Tjekkiet fik fair play prisen
Overraskende, så fik EMs bronzevindere fra Norge, ikke
nogle spillere på All star holdet.
Danmarks to U17 EM guldmedaljer.
Til sidst en lille sammenligning, for den vil jo komme
før eller siden. 92/93-landsholdets triumf ved U17
EM tåler nemlig i den grad, at blive sat op mod
88/89-landsholdets første triumf ved U17 EM. Ikke
fordi vi direkte skal sammenligne holdene, for det
nye hold er helt sit eget, som Heine Eriksen 99,99
% sikkert også vil sige.
Faktisk så var 92/93-landsholdet lidt mere overbevisende
i deres U17 triumf end 88/89-holdet, set over hele
turneringen – selvom begge hold vandt samtlige deres
EM-kampe:
|
U17 EM
|
2005 i Østrig (88/89-landsholdet)
|
2009 i Serbien (92/93-landsholdet)
|
|
Finale
|
Rumænien
29-26 (15-16)
|
Rusland
24-23 (10-16)
|
|
Semifinale
|
Slovenien
29-26 (14-14)
|
Norge
30-25 (14-12)
|
|
Mellemrunde
|
Rumænien
26-22 (14-13)
|
Sverige
34-23 (18-10)
|
|
Mellemrunde
|
Ungarn
35-30(16-16)
|
Holland
32-19 (10-8)
|
|
Gruppespil
|
Slovakiet
27-21 (12-13)
|
Rusland
31-27 (17-13)
|
|
Gruppespil
|
Østrig
27-23 (12-11)
|
Tjekkiet
29-20 (14-10)
|
|
Gruppespil
|
Sverige
34-25 (16-12)
|
Rumænien
26-17 (12-9)
|
92/93-landsholdet har nu vundet 10 kampe i træk og spørgsmålet
er så... vil 92/93-landsholdet gå efter 88/89-landsholdets
all time record?
Spøg til side... lige nu er der blot én ting og det er,
at bukke sig for den fantastiske triumf som Heine
og pigerne har hentet i deres første store turnering.
Næste opgave er ungdoms OL om 14 dage i Finland
og vi skal nok bakke holdet op igen, så godt vi
kan, det har været fedt på europamester.dk
at mærke, at "U17 feberen" i en
vis grad har ramt rundt i håndbold Danmark
Rasmus
vG Schack
|
|

Cecilie
Greve - Greve blev dagens dansker og fik også
en velfortjent plads på All Star'

Anne
Mette P. - Ikast fløjen har spillet et stort
mesterskab og endte sammen med Louise Burgaard ligeledes
på All Star.

|
|
U17
er EUROPAMESTRE
Danmark
- Rusland 24-23 (10-16)
Danmark
startede finalen godt og kom foran med 3-1, men et
elelr andet gik galt og åbenbart rigtig galt
for ved stillingen 3-4 tog rutinerede Heine Eriksen
en meget tidlig time out efter ca. 6 minutter.
Time
outen fik dog ikke rettet det store op - Rusland fortsatte
med at øge føringen og da vi var bagud
10-16 ved pausen, så det ærlig talt ud
til at vi skulle slutte EM med sølvmedaljer.
Sølvmedaljer
ville have været kanon flot og i morgen ville
vi alle sammen have været stolte af holdet,
men i aften ville sølv altså have været
nedtur.
Selvom
landsholdet tilsyneladende fik sat en prop i russerne
efter pausen så kom vi ikke ret meget tættere
på, efter 40 minutter stod det 15-20 og selvom
vi altså havde vundet de første 10 minutter
af 2. halvleg med 1 mål, så lignede det
stadigvæk ikke en dansk sejr.
I
semifinalen mod Frankrig havde Rusland et udfald,
hvor de kun scorede 2 mål i en periode hvor
Frankrig scorede 8, i den kamp fik den russiske gummiarm
ingen betydning. Det gjorde den i dag.
Fra
bagud 17-21 kom Danmark foran 23-22. Det danske hold
spillede i denne periode et kollektivt håndboldspil
på et meget højt niveau, selvfølgelig
var nogen bedre end andre, Signe trak fx. det læs,
som man må forvente af en spiller med så
stort et talent, Ebbe og Anne Mette var sikre i deres
evige kontraløb og Greve fandt sit niveau
Cecilie
Greve blev efter kampen noteret for en redningsprocent
på 57 og kåret til Danmarks bedste.
Rusland
fik udlignet, men Louise Burgaard bragte Danmark kom
foran 24-23 to minutter før tid og det lykkedes
ikke Rusland at score mere i kampen, holdet havde
en godt forsøg med 10 sekunder tilbage, men
Greve var hvor hun skulle være, som hun har
været i hele turneringen.
Danmark
havde tilbageerobret U17-EM titlen, som vi også
vandt i 2005.
FANTASTSIK
danske
målscorere: Signe
Sjøllund Pedersen 5, Rikke Ebbesen 5, Louise
Burgaard 4, Anne Mette Pedersen 4, Katrine Heindahl
2, Mia Biltoft 2, Mathilde Neesgaard 1, Fie Woller
1
Se
alle målscorere ved EM på linket HER
3
danskere på All Star
Udover
guldmedaljerne blev hele 3 danskere udtaget til EMs
All Star team, ikke specielt overraskende blev det
Cecilie Greve, Louise Burgaard og Anne Mette Pedersen,
som alle tre leverede varen i faktisk alle kampene.
Tre spillere fra samme nation er mange, men faktisk
kunne man også godt have Udtaget Rikke Ebbesen
- Ebbe har spillet et flot mesterskab, i den første
kamp mod Rusland blev hun "Dagens dansker"
og i dagens finale var Ebbe også rigtig flot
spillende og delte topscorerværdigheden med
Signe Pedersen.
Mere
om finalen
DHF.dk
har flere indlæg om kampen, Heine Eriksen retter
bla i indlægget HER
en særlig tak til marie Møller for et
godt arbejde med de danske keepere. der kan vi da
tilføje at også Anne Sofie Ernstrøm
har overfor os på europamester.dk talt meget
positivt om marie Møller.
Jan
Pytlick mener EM titlen lover godt for fremtiden på
linket HER
og endelig fortæller Heine om hvordan han
opledede kampen på linket HER
Endelig
har turneringens hjemmeside talt med både heine
og den russiske landstræner. Også katrine
heindal får lov at komme til orde efter EMs
sidste kamp, Heindal siger kort og godt
-
Vi vandt guldet og dermed gik vores vildeste drømme
i opfyldelse. Jeg er overvældet !!!!
|
|


Louise
Burgaard - foto Mads
Skamris
|
|
Dagens
EM program - opdateres løbende
10:00:
Sverige - Spanien 31-26 (11-13)
Sverige vandt noget overraskende over Spanien
og endte dermed på en absolut godkendt 7. plads
ved dette EM.
Maria
Adler satte med 9 mål på 9 forsøg
lidt af et punktum på et personligt flot mesterskab
Damhandboll.nu
er allerede opdateret med et indlæg om kampen
---
12:30
Ungarn - Holland 35-34 (16-18)
Ungarn fik en femteplads ved EM efter en utroligt
spændende kamp, hvor Holland havde sin sidste
føring ved 31-32 i det 53. minut.
Det
skal også blive spændende at se om den
ungarske topscorer Klivinyi, som har fået rigtig
mange roser under EM - endda er Kinga Klivinyi blevet
sammenlignet med selveste Anita Görbicz
---
15:00:
Norge - Frankrig 42-28 (20-14)
Norge fik hentet en suveræn revance for
nederlaget itil Frankrig i gruppe-spillet
----
17:30
Danmark - Rusland
Desværre ser det ud til at der ikke bliver opdateringer
fra medalje-kampene på 123handball.com
på
linket HER
forsøger balkanhandball.com at opdatere kampen
- internetforbindelsen skulle være ret dårlig
Husk
at trykke på "Opdater" en gang i mellem
Lige
nu er der også opdateringer på handball123com
Danmark
var foran 3-1 og 4-3, men lige nu fører Rusland
med 4-6 
5-7
efter 10 minutter
6-7
Louise Burgaard Madsen
6-8
6-9
og der er spillet 13 minutter
6-10,
Rusland trækker fra
7-10
efter 15 min
10-12
efter 19 min
10-13
efter 21 minutter, det går ikke Danmarks vej
lige nu
10
- 15 efter 26 minutter, det ser ud til de danske keepere
har svært ved at ramme niveauet i dag. For at
slå Rusland, er det nok nødvendigt at
alle spiller op til deres bedste
10-16
v. Milova og der er pause
2
halvleg er i gang - opdateringerne stammer fra
123handball.com
og balkanhandball.com
12-17
spillet 32 min
14-17
efter 35 minutter
14-18
efter 37 minutter, der er tid nok, hvis vi rammer
niveauet
15-20
efter 40 minutter, Rusland trækker igen fra
16-20,
43 minutter spillet, Ebbe scorer for Danmark
17-20,
Ebbe igen
17-21,
der mangler præcis et kvarter
19-21,
48 minutter spillet Anne mette P. scorede det sidste
danske mål..Skal vi alligevel have en spændende
afslutning ?
|
|

Cecilie
Greve - måske gik der mange mål ind en
overgang, men Greve lukkede af da det gjaldt og fik
prisen som FINALENS DANSKER
|
|
51
min stillingen stadig 19-21
21-22
52 min
22-22
53 min
23
- 22, så er det Danmark der er foran hvis opdateringen
er korrekt
23
- 23
55
min. spillet og Rusland har taget Time Out, dvs Rusland
har bolden
24-23,
spillet 58 minutter
kampen
er slut
Dvs.
Danmark SKULLE altså have vundet guld, inden
vi knapper champagnen op må vi for en sikkerheds
skyld nok vente på en lidt mere officiel bekræftelse,
men sikke en slutspurt
og
resultatet er bekræftet på EMs
officielle hjemmeside
GULD
TIL DANMARK
så
venter vi bare på et All Star hold, hvor Danmark
må have fortjent mindst to pladser
|
|

Heine
Eriksen - har stor respekt for Rusland
|
|
U17
EM: FINALEDAG
Klokken
17.30 spiller Danmark finale mod Rusland om årets
EM for U17 landshold.
Undervejs
i turneringen har de to hold allerede mødt
hinanden en gang - for præcis en uge siden vandt
Danmark 31-27 over Rusland.
Det
betyder selvfølgelig ikke at Danmark nødvendigvis
vinder finalen, men det betyder at vi ved at vi KAN
gøre det, selvom Rusland bestemt også
har haft flotte resultater på vejen til finalen,
senest vandt man således 39-28 over frankrig
i semifinalen, så MÅ de danske spillere
trods alt gå på banen med en lille føring
på det psykologiske plan
EMs
hjemmeside har inden finalen talt med de to holds
trænere, Heine Eriksen siger i den anledning
(frit oversat fra engelsk):
- Det bliver en rigtig hård kamp. Det er
rigtigt at vi slog dem i Vrnjacka Banja, men siden
har tingene ændret sig. Rusland har spillet
bedre og bedre i turneringens 2. uge hvad vi jo også
så i semifinalen. Vi vil selvfølgelig
gøre vores bedste for at få guldmedaljerne
med hjem til Danmark, men vi er oppe mod en stærk
modstander. Een ting er i al fald sikkert, tilskuerne
vil givet komme til at overvære en masse flot
håndbold og jeg håber, der kommer en masse
tilskuere
Den
russiske cheftræner Levon Akapyan siger:
- Lige siden sidste søndag har vores største
motivation været at komme til at møde
Danmark igen, det var det ønske om en revancekamp
som drev os gennem semifinalen, hvor vi spillede vores
hidtil bedste kamp. Jeg tror at Danmark er holdet
med det stærkeste kollektiv ved dette mesterskab,
til gengæld tror jeg vores spillere individuelt
er turneringens bedste. Der er lagt op til en stor
finale og vi vil gøre vores bedste for at vinde
EM titlen
|
|

Buceschi
foto Klaus
Thøstesen
|
|
U17
EM Lørdagens resultater
Lørdag
blev pladserne fra 9 til 16 sat på plads ved
U17 EM, B finalerne blev spillet i Vrnjacka Banja
og resultaterne blev
om
15. pladsen:
Makedonien - Lithauen 21:30 (10:17)
om 13. pladsen:
Tjekkiet - Slovakiet 24:29 (12:13)
om 11. pladsen:
Kroatien - Serbien 32:27 (15:16)
om 9. pladsen:
Tyskland - Rumænien 31:26 (17:8)
Der
er vel ikke så meget at sige til resultaterne,
det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende
for arrangørerne fra Serbien, som undervejs
i puljespillet spillede uafgjort med Norge og i 90-91
er en top 4 nation.
Serbiens 12 plads er måske EMs mest negative
overraskelse.
Rumænien
var i en meget svær indledende pulje med de
to hold som i dag står i finalen, Danmark og
Rusland. Dermed var det vel nærmest umuligt
for Rumænien at gå i top 8 og 10. pladsen
er faktisk mere end vi herfra på forhånd
havde ventet fra Rumænien.
På
samme måde var Tyskland også i en barsk
pulje med Norge, Spanien og Serbien. Alligevel var
Tyskland nok et hold, man havde regnet med ville slutte
længere fremme i turneringen. Det tyske 88-89
landshold, som sluttede med at vinde DM for U landshold
var heller ikke noget at skrive hjem om de første
par år, så det kan sagtens være
at Tyskland i de kommende år bliver et hold
man skal regne med i årgangens slutrunder.
Billedet
til venstre skulle være rumænske Eliza-Iulia
Buceschi som inden dagens kampe topper turneringens
topscorerliste
|
|

|
|
Partille
Cup: Sønderjyske Ungdom i finalen
Verdens
største håndboldturnering, Parrtille
Cup, er blevet spillet i denne uge og i dag er den
store finaledag.
Flere
danske hold har klaret sig rigtig flot, bla SønderjyskE
Ungdom som klokken 14 spiller A finale i "Girls15"
Man
kan se samtlige resultater fra Partille Cup på
turneringens
hjemmeside
|
|

|
|
U17
EM og bookmakerne
Jacob
har fundet diverse odds til dagens kampe og kommer
også med et par gode tips til spillefuglene
Unibet:
Nu skal spillerne slå til :-) - Odds 1,75 at
hente på dansk sejr mod Rusland!
- De burde være money in the bank, hvis de danske
piger holdet niveauet...
Desuden et super odds at hente på både
Ungarn - og også Norge hvis man tror på,
at de tager deres revanche mod Frankrig.
Bwin
Her tilbydes der denne gang lidt højere odds
på Danmark-kampen, i modsætning til de
andre gange. Ydermere er der også et odds, der
hedder:
Danmark (U17) - Rusland (U17) - 17:30
Totalt Mere end 55,5 scoringer i kampen: 1.80
Mindre end 55,5 scoringer i kampen: 1.90
-
hvor mere end 55,5 mål er meget oplagt, ikke
mindst i forhold til første kamp, men også
i forhold til
Danmarks scoringsgennemsnit..
Jacob
|
|

Camilla
Andersen

Camilla
Maibom - foto Klaus
Thøstesen

Anne
Sofie Hjorth på 92-93 landsholdet

Celina
Falck - teknisk begavet Gladsaxe spiller, foto Ulrik
Bruun

Louise
Simonsen - foto Ulrik Bruun

Mette
Lejsgaard
|
|
-
Håndboldfødselsdage
Camilla
Andersen, nr. 73
-
I klasse med Line og Anja
Et
af dansk håndbolds største navne nogensinde,
Camilla Andersen, tidligere bl.a. FIF, Nordstrand,
Buxtedhude, Bækkelaget, Slagelse og FCK Håndbold,
fylder 33 i dag.
Ingen
dansk spiller har scoret så mange landskampsmål
som Camilla Andersen (847 mål i 194 A-landskampe
) og ingen har formentlig vundet så mange trofæer
(VM guld, 2 x OL guld, 2 x EM guld, Champions League,
EHF Cup, City Cup DM, 2 x Pokalfinale, (m. hhv. FIF
og Slagelse) som Andersen, der også har scoringsrekorden
i den danske Håndboldliga med fantastiske 215
mål i grundspillet 2002-03. En rekord som det
er svært at forestille sig nogensinde bliver
slået.
Camilla
Andersen har også været Årets Spiller
i Danmark, hun har været indstillet til Årets
Spiller af IHF og har i det hele taget vundet et hav
af personlig anderkendelse ved siden af de holdmæssige
triumfer.
Trods
de mange triumfer var Camilla Andersen også
spilleren, som insisterede på et liv ved siden
af håndbolden. Hun blev udlært i Brian
Laudrups Rejsegalleriet og var senere med til at starte
rejsebureauet Travelsense.
Selvom
Camilla på banen var noget af en "killer",
virkede hun i sin offentlige optræden altid
som en sympatisk person med et stort overskud.
Blandt
os som husker Camilla Andersen, har mange sikkert
deres egne personlige "Camilla Andersen moments".
Uden her at ville fremhæve nogen ting frem for
andre for Camilla Andersen havde en lang og flot karriere,
så kan man som "Camilla-på-klubhold-moment"
påpege kampen i Randers i starten af 2004, hvor
Slagelse et par minutter før tid var bagud
med 4 mål, men alligevel vandt kampen. Den sejr
var mere end nogen anden Camilla Andersens, det var
en fabelagtig demonstration i sejrsvilje.
Håndboldmæssigt
havde Camilla også mange gyldne øjeblikke.
Ved VM i 1997 var CA måske turneringens allerbedste
spiller
Læs
mere om Camilla Andersen på C4's
Camilla Andersen -fanside
----
Camilla
Maibom
GOGs
u - landsholdsspiller Camilla Maibom fylder 19 år
i dag.
Maibom
var med på de allerførste udgaver af
90-91 landsholdet. Hun spillede dengang på et
stærkt Svendborg-juniorhold, men kom som ynglingespiller
til GOG, hvor hun allerede som 1. års ynglinge
debuterede i ligaen og i denne sæson, hvor Maibom
har været 2. års ynglinge, har hun formentlig
spillet mindst ligeså meget i Guldbager Ligaen
som i Ynglingeligaen. Det skal dog selvfølgelig
med, at hun var med til at vinde DM for ynglinge med
GOG.
Maibom
kan bruges på alle pladser i bagkæden,
men er nok bedst som playmaker, hvad der nok kostede
landsholdspladsen et par år, hvor landstræneren
foretrak Lotte Grigel og Mia Rej på center.
Allerede
inden Lotte Grigel blev forfremmet til A holdet kom
Maibom tilbage i landsholdstruppen, hvor hun netop
er blevet udtaget til EM slutrunden.
Camilla
Maibom er en spiller der har potentiale til at gå
hele vejen og blive en profil på A landsholdet,
hun har lidt af det hele en god teknik, et godt overblik,
gennembrudsstyrke og en rigtig fighter.
Tillykke
med dagen til Maibom.
----
Anne
Sofie Hjort
Team
Ikast talentet Anne Sofie Hjorth fylder 17 år
i dag.
Anne
Sofie har nogle gode medfødte muligheder for
at blive rigtig god i håndbold, hun er en høj
pige, hun har et udmærket talent for sporten
og sidst men ikke mindst har hun et rigtig hårdt
skud. Temperamentsmæssigt kan hun så godt
svinge mellem det flegmatiske og det koncentrerede
Anne
Sofie var med hele vejen i optaksfasen og i de første
kampe som 92-93 landsholdet spillede. Hun har ikke
været med i truppen i 2009, men hun er en af
de spillere, som har potentialet og får hun
en god sæson på team Ikast's ynglingehold,
vil det ikke undre, hvis Anne Sofie igen dukker op
blandt Heines udvalgte.
Mange
forventer at Team Ikast i den kommende sæson
vil blive blandt Danmarks bedste U18 hold, mange af
disse forventninger hviler nok på Hjorth og
hun er en spiller vi vil se frem til at følge
i den kommende sæson.
Tillykke
med fødselsdagen til Anne Sofie Hjorth.
---
Celina
Falck
Gladsaxes
Celina falck Jensen fylder 18 år i dag
Celina
er jokeren blandt Gladsaxe-AB-HG's meget stærke
kuld af piger født i 91. Hun har været
playmaker, hun har været venstre back. hun har
været højre fløj, det fortælles
endda, at hun til en turnering i Jylland en gang afløste
Josephine Steensen som stregspiller.
Når
Celina behersker så mange pladser på så
højt ungdomsniveau, som Gladsaxe trods alt
spiller, så skyldes det selvfølgelig
at de grundlæggende ting som hurtighed og teknik
er i orden.
Celina
er spilleren, som man godt kunne forestille sig har
brugt mange timer på selvtræningen, i
hvert fald har hun et stort skudrepetoire som indeholder
skrueskud og andre lækkerier.
Vi
ved ikke rigtigt hvad der bliver af Gladsaxe's u18
hold i den kommende sæson, der har både
været rygter om at Korning kommer tilbage og
holdet dermed bliver endnu stærkere, men der
har også været rygter om at holdet vil
blive opløst og 91'erne starte seniorkarrieren.
Under
alle omstændigheder ønsker vi selvfølgelig
Celina rigtig stort tillykke
----
Louise
Simonsen
Randers
HK stregspiller Louise Simonsen, som i den kommende
sæson holder pause grundet på graviditet
fylder 27 i dag.
Louise
Simonsen startede seniorkarrieren i Sindal, hun kom
senere til tysk håndbold, hvor hun spillede
med på Frankfurt's hold i Bundesligaen.
Sammen
med kæresten Thomas Hørlyk flyttede hun
fra Frankfurt til Esbjerg, hvor Louise i et par sæsoner
spillede liga-håndbold inden turen op til denne
sæson gik til Randers HK, hvor Louise har haft
en flot sæson.
Tillykke
med fødselsdagen til Louise Simonsen
----
Mette
Lejsgaard
Vi
startede fødselsdagsrubrikken med en legende
og slutter også af med en legende om end i et
lidt andet format.
Men
for Ikast-fans (og Silkeborg Voel fans også
for den sags skyld), er der ingen tvivl om at Lejsgaard
ER en legende.
Mette,
som forresten fylder 34 i dag, var med på sin
årgangs U landshold, men det er nok først
og fremmest som Ikast spiller på holdet, der
vandt DM titlen i 1998.
Lejsgaard
var venstrehåndet højre back, gennembrudsstærk
og en spiller, der altid solgte sig dyrt.
Hun
spillede samtidig med Line i Brabrand og kom senere
da Brabrand et par år havde hold-fællesskab
med Skovakken (SK Århus) til Skovbakken inden
hun sluttede karrieren i Silkeborg Voel KFUM.
Mette
Lejsgaard stoppede karrieren for vel efterhånden
3-4 sæsoner siden, hun er efter hun er stoppet
blevet kåret som Silkeborg Voels bedste spiller
gennem tiderne.
Mette
Lejsgaard er i dag gift med Ikast-træner Kenneth
Jensen.
|
|
|
U17:
Dagen før Dagen
Opsumering af verdenssituationen set udfra 92/93-landsholdet.
Mens "hele Danmarks håndboldkanal",
TV2, og de øvrige medier, åbenbart har
sendt deres håndboldredaktioner på sommerferie,
slider og kæmper cremen af Danmarks kvindelige
håndboldtalenter i disse dage om, at opnå
international hæder ved U17 EM i Serbien.
Spillerne, der er født i 92/93, har gjort det
så godt i de første 6 kampe, at de nu
står i EM-finalen og 92/93-landsholdet har blandt
de tilstedeværende eksperter vakt både
begejstring og opmærksomhed med deres flotte
spil.
Indtil videre er det blevet til overbevisende 6 sejre
i 6 kampe (vundet i snit med 8,5 og mindst med 4 mål)
over etablerede top nationer, som Rusland, Norge og
Rumænien samt Sverige og Holland, der begge
satser stort på deres ungdomslandshold. Således
er der stor ros og respekt til Heine Eriksens sammenbragte
flok af kæmpe håndboldtalenter - specielt
92/93-landsholdets kollektiv og spillestil bliver
rost til skyerne fra alle sider og kanter.
Danmark og alle de andre
Der virker simpelthen til at være en overordentlig
stor enighed blandt tilskuere og trænere ved
EM-slutrunden, at Danmark har det mest modne og det
bedst sammenspillede kollektive hold af samtlige ved
slutrunden. De danske spillere er både meget
disciplinerede og virker samtidig til at være
et stykke foran de øvrige hold på det
mentale og psykologiske plan.
Med Heine Eriksen på bænken er
92/93-landsholdet også med helt fremme på
den taktiske front.
|

Heine
Eriksen - foto Klaus
Thøstesen
|
|
Norges
landstræner, den tidligere svenske verdensklasse
spiller, Mia Hermansson Høgdal, udtalte
efter Norges nederlag til Danmark i semifinalen,
til den officiele EM-hjemmeside:
"Tillykke til Danmark, det var fuldt
fortjent at de vandt kampen, der er efter min
mening overhovedet ingen tvivl om at det danske
hold er det bedste ved dette mesterskab og jeg
håber virkelig at det lykkes dem at vinde
titlen for jeg kan virkelig godt lide deres
måde at spille på."
Desværre har det ikke været muligt
fra Danmark at følge landsholdets kampe,
da der ikke har været livestream fra turneringen.
talent-tsunamien
Med
præstationen ved EM har 92/93-spillerne
igen bekræftet, at bølgen af talentfulde
danske spillere i de seneste u-årgange
er så enorm, at den bør betegnes
som en tsunami, der er så stor, at det
hurtigt vil kunne ses på A-landsholdets
resultater. Med finalepladsen, så bør
medierne, ligaklubberne og A-landsholdstræneren,
allerede nu begynde at tage denne generation
meget seriøs.
|
Vi
har nu aldrig været i tvivl på europamester.dk,
at også denne landsholdsårgang skal tages
seriøst, årgangen har set overordentlig
interessant ud i lang tid, endda før Heine
Eriksen udtog sin første 92/93-landsholdstrup.
Ungdomstrænere rundt om i landet og dem der
ellers har at gøre med talentarbejdet, altså
de virkelige eksperter, har i lang tid snakket højt
omkring denne generations høje niveau og det
potentielle antal fremtidige af klasse spillere.
92/93-landsholdet
fik ellers fra starten i maj sidste år en svær
start med ustabile resultater (7 sejre - 3 nederlag
i 2008). Nederlagene kom dog alle i træningskampe,
hvor opgaven ikke nødvendigvis har været
at vinde for enhver pris. Det er nemlig ikke unormalt
med op og nedture i en opbygningsfase, hvor det mere
gælder om at få prøvet mange spillere
og opstillinger af og få spillerne til at fungere,
tænke og spille som et hold.
Hurtigt
blev spillet da også bedre og resultaterne blev
mere stabile. Heine Eriksen virkede til at have fundet
sine udvalgte til holdet, der på papiret så
uhyggelig stærkt ud. Der var heller ikke nogen
slinger i valsen, da Danmark cruisede gennem EM-kvalifikationen
og totalt udradrede Slovenien, Litauen og Finland.
92/93-landsholdet var på vej til at blive endnu
en stærk dansk håndboldgeneration og endnu
bedre, så havde truppen en uhyggelig stor bredde.
 |
| timeout
ved EM kvalifikationen - foto RP |
skader
og afbud
92/93-landsholdet
så ud til at sætte nye højder for
kvalitet og kvantitet af talent i en dansk undgomslandsholdstrup,
men den strøm af afbud, der fulgte i hælen
på EM-kvalifikationen i maj, skabte alligevel
tvivl om, hvor stærk holdet ville være,
når den endelige EM-trup skulle udtages. Skader
og afbud ramte hårdt ned over 92/93-talenterne,
hvor kapaciteter som Mathilde Neesgaard Mogensen (mathilde
kom senere tilbage men var skadet ved Sand Iberico,
red), Amanda Brogaard, Stephanie Andersen, Julie Parkhøj,
Janne Frederiksen, Nina Vassvik og også Sofie
Strangholt, Julie Aagaard og Nete Andreasen af den
ene eller anden grund faldt fra indenfor meget kort
tid.
Bruttotruppen så nu pludselig meget smal ud
og ingen kan bebrejde Heine Eriksen, hvis han har
været lidt fortvivlet på dette tidspunkt.
Meget af opbygningsfasen og arbejdet i at finde frem
til bruttotruppen syntes at være gået
tabt.
 |
| U17
på Mors - foto Klaus Thøstesen |
sejr
i Scand Iberico
Spændingen
var derfor stor forud for turneringen Scand Iberico
(også kaldet det åbne nordiske mesterskab)
i Norge i maj, hvor stod Danmark nu?
Forventningerne til det "svækkede"
landshold var mildt sagt ikke de største. Det
var kuldegysningerne og glæden til gengæld,
da holdet i Norge rykkede tættere sammen i bussen
og efter overbevisende sejre over bl.a. Sverige og
Norge, gik hen og vandt turneringen. Turneringssejren
i Norge bekræftede med alt tydelighed, hvor
talentfuld og hvor bred denne danske generation egentlig
er. Danmark havde stadig et 92/93-landshold, der ville
kunne blande sig blandt de bedste. Siden turneringen
i Norge kom Mathilde Neesgaard Mogensen tilbage fra
sin skade og styrkede truppen.
Under
EM i Serbien har 92/93-landsholdet, som sagt, imponeret
alt og alle. Det fører ikke til noget at spekulere
om landsholdet af i dag er stærkere eller svagere
uden de ovennævnte spillere, der ikke er med.
Derimod kan man kun blive imponeret og tage hatten
af, for det arbejde Heine Eriksen har lavet med de
fantastisk dygtige spillere, som han faktisk har
med i Serbien. Det virker til at EM-truppen fungerer
sammen i tempo, psyke og indstilling, så det
hele er gået op i en højere enhed.
Lige nu er de bedste 92/93-spillere med i landsholdstruppen
og Rusland skal stå tidligt op imorgen, hvis
de skal forhindre danskerne i at løbe med guldet.
 |
| Louise
Burgaard, Louise Kristensen, Heindal og Mathilde
K i kampen mod Norge i Larvik ved Scand Iberico |
statistik
og tal
Danske
målscorer ved EM - inden finalen om europamesterskabet:
Louise Burgaard Madsen 40
Anne Mette Pedersen 26
Signe Sjøllund Pedersen 19
Mathilde Neesgaard Mogensen 15
Rikke Ebbesen 15
Fie Woller 13
Stine Knudsen 12
Louise Kristensen 10
Kathrine Heindahl 10
Mathilde Kristensen 8
Mia Biltoft 6
Simone Kristiansen 4
Simone Ilskou 3
Anne Mette Lorentzen 1
Samlet 182 danske mål (30,33 mål pr. kamp)
Selvom nogle af spillerne primært har deres
rolle i det dygtige danske forsvar, så er alle
markspillere for længst kommet på scoringstavlen.
Greve
topper keeperstatistikken for EM
EMs
hjemmeside har opdateret keeperstatistikken forud
for morgendagens finale - statistikken kan ses i sin
helhed på linket HER
- med 67 redninger i alt og en samlet redningsprocent
på 49 toppes listen af danske Cecilie Greve.
Natasja Clausen ligger nede som nr 18, men et er tal
noget andet er realiteter, Clausen har ligesom Greve
spillet et fremragende EM og været der akkurat
når hun skulle.
Rasmus
vG Schack
|
|
U
17 - Danske sejrsfotos
Danmark
er et lille land og derfor er vi måske lidt
mere ydmyge, når et dansk landshold gør
det godt ude i det store udland.
Men
hvis vi et kort øjeblik skal lægge al
mulig jantelov, nationale mindreværdsfornemmelser
og dansk ydmyghed til side, så har det danske
92-93 landshold ganske enkelt været i særklasse
ved dette års U17 EM.
Som
det eneste hold har de danske piger vundet alle deres
kampe - og læg mærke til vi snakker ikke
små fedtede et måls sejre, U17 har udklasseret
samtlige modstandere.
At
vi stiller altså op uden flere spillere som
enten pga afbud eller skader ikke er med gør
bestemt ikke den danske præstation mindre -
Amanda Brogaard, Janne Frederiksen, Sofie Strangholt,
Julie Parkhøi, Julie Aagaard, Nete Andreasen,
Nina Vassvik, Katja Macher, Stephanie Andersen og
måske endda et par stykker mere vil alle hvis
de er skadesfri være kandidater til Heine Eriksens
landshold.
Jo
det er ved at blive en dejlig sommertradition at danske
U landshold gør sig flot bemærket ved
slutrunder ude i europa -
vi
har igen fået lidt fotos fra en af de stolte
danske forældre som følger u17 landsholdet
i Serbien...billederne kan ses herunder og i en større
udgave ved at klikke på billederne, som kommer
under den tekst som fulgte med mailen med billederne:
Efter
nu at have fulgt det danske U17 hold gennem EM i Serbien,
var det specielt dejligt at være Dansker og
høre, hvordan klangen fra de norske ko-bjælder
blev mere og mere fraværende som semifinalekampen
skred frem.
De danske spillere var naturligvis jublende lykkelige
for at have spillet sig til finalen, og som tilskuer
må vi virkelig tage hatten af for spillerne
og for hele staben omkring holdet. Alle har lavet
et fantastisk arbjede.
Nu
håber vi naturligvis på at værket
bliver kronet med en medalje af det pureste guld....
Jeg
har vedlagt et par billeder fra en koncentreret opvarning,
nationalsang og jublen efter slutfløjtet.
|
 |
| der
varmes op - klik på billedet for større
version |
 |
| nationalsangen
- klik på billedet for størreudgave |
 |
| jubel
efter kampen - klik på billedet for orginal størrelse
og beskæring |
 |
| Danmark
er klar til finalen - klik på billedet for fuld
størrelse |
|

Pernille
Kristensen - "Krille" er efterhånden
en rutineret spiller på U niveau, Pernille var
en af de første 91'ere på landsholdet
og har så vøret med lige siden
foto
Rosenkilde

Mia
Rej - sikkert kort på 90-91, foto Ulrik Bruun
|
|
U19
EM truppen udtaget
U17
landsholdet fejrer i disse dage store triumfer ved
holdets første slutrunde nogensinde, men vi
skal jo ikke glemme at vi også har et 90-91
landshold, som sidste år vandt bronze ved U18
VM .
90-91
skal i august spille EM for U landshold, hvor Danmark
er forsvarende mestre.
De
nye landstrænere Anders Thomsen / Sten Kaj Larsen
har udtaget truppen til EM i Ungarn og Scandinavian
Open.
De
udvalgte blev
Målvogtere:
Pernille Kristensen Silkeborg-Voel KFUM
Sandra Mittet Viborg HK
venstre
fløj:
Maria Fisker Randers HK
venstre
back:
Anna Sophie Okkels SK Aarhus
Stine Jørgensen Aalborg DH
Susanne Madsen GOG
Dzenita Bajic Randers HK
Linda Assing Christensen Brabrand IF
center:
Mia Rej Bidstrup FCK Håndbold
Camilla L. Maibom GOG
streg:
Sarah Iversen, NFH
Louise Jørgensen Team Tvis Holstebro
højre
back:
Stine Frandsen SK Aarhus
højre
fløj
Simone Böhme Kristensen Randers HK
Camilla Hornbech Mikkelsen SK Aarhus
Desuden
er tre reserver udtaget:
Mia
Møldrup FCM Håndbold
Sofie Thestesen GOG
Kamilla Haagensen Silkeborg-Voel KFUM
Det
er en trup med flere overraskelser - Linda Christensen,
Susanne Madsen og Maibom er alle slutrundedebutanter.
Søs
Søby, som var en af profilerne på holdet
der vandt bronze ved VM sidste år er gledet
helt ud af truppen og det er vel også en overraskelse
at Mia Møldrup og Kamilla Haagensen kun er
udtaget som reserver.
Spillere
som Pernille Christensen fra GOG og Malene "Herning"
Mogensen fra Tarm kunne vel også have fortjent
en chance, men det kunne se ud til at rutine fra senior-håndbold
har spillet en stor rolle
Lotte
Grigel der er fra 91 har ikke været med på
U landsholdet siden hun kom med på A landsholdet
og det er nok også det mest rigtige
På
DHF.dk forklarer Sten Kaj Larsen hvorfor man har disponeret
som man har, om hvilke målsætninger man
har ved EM - spændende indlæg, som kan
læses på linket HER
|
|

Milova
- denne generations Polenova ??

|
|
U17
- mod Rusland i Finalen
Frankrig
- Rusland 28:39 (15:18)
Det
bliver Rusland som det danske U17 hold møder
i finalen om guldmedaljerne ved EM
I
en kamp som efter statistikken at dømme har
været ganske spændende lagde Frankrig
bedst ud og var midtvejs i første halvleg foran
med 9-6.
Om
det er fordi det franske offensive forsvar tærer
for hårdt på spillerne kan man ikke vide,
men i al fald går Frankrig herefter i stå
og er bagud med 15-18 ved pausen.
2.
halvleg starter med at Rusland bringer sig på
18-25 (36. min), men Frankrig kæmper sig tilbage
i kampen og med et kvarter tilbage står det
25-27 og lampen virkede åben. Indtil altså
Rusland scorede 8 mål på stribe og via
35-25 bragte sig på 39-26 inden Frankrig i det
sidste minut fik lagt lidt kosmetik på resultatet.
Venstrebacken
fra Volgograd, Ksenia Milova, blev med 8 mål
kampens topscorer og fik også skudt sig til
tops på turneringens
topscorerliste,
14
årig spiller kampens spiller
Også
den anden bagspiller Elizaveta Krasnitskaya var med
7 mål på 8 forsøg en vigtig spiller
for Rusland og endelig kommer man ikke udenom den
lille Anna Vyakhireva, som i går spillede playmaker
og scorede 6 gange på 7 forsøg og som
blev kåret til kampens bedste på det russiske
hold.
Hvis ellers dataene på EMs
hjemmeside holder er Vyakhireva bare lige fyldt
14 år for et par måneder siden (f. 13.03.1995).
Resultatet
betyder at finalen bliver en reprise af kampen mellem
Dnmark og Rusland sidste søsndag, hvor U17
i den sidste kamp i indledende pulje vandt 31-27 over
Rusland, hvad der selvfølgelig alt andet lige
må give de danske spillere et ganske godt skud
selvtillid
|
|

Stine
Svangaard - foto Katja
Boll
Katja
tog i sæsonens løb mange fotoserier med
KIF Vejen - se dem på AroundThe
World.dk
|
|
-
håndboldfødselsdage
Stine
Svangaard
KIF
Vejen bagspiller Stine Svangaard fylder 25.
Stine
Svangaard kommer oprindeligt fra Horsens, men har
spillet det meste af seniorkarrieren i KIF Vejen,
dog har hun også tidligere været med på
SønderjyskEs hold, holdet hun vender tilbage
til i den kommende sæson.
Svangaard
styrke og svaghed er vel at hun er rigtig god på
flere pladser, all-round evnerne har gjort Svangaard
til en slags "super-sub" i KIF Vejen, hvor
hun med succes har taget over efter i sidste sæson
Charlotte Højfeldt og i denne sæson Huh.
Svangaard
har udviklet sig rigtig meget som håndboldspiller
de seneste sæsoner og det må formodes,
at hun hos SønderjyskE er tiltænkt en
central plads på holdet.
Stine
Svangaard ønskes mange gange tillykke med det
kvarte århundrede.
|
|
 |



|
|