Nyheder 05. - 08. august 2009

8. august 2009:    

Trine Andersen - foto Søren T.

NFH profil ude med skade

NFH fløjen Trine Andersen, som trods sine bare 19 år, er klar til sin 3. sæson for NFH i 1. division har ikke lige fået den sæson-start, hun havde drømt om.

I sæsonens allerførste træningspas kom Trine til skade med en forstrækning i knæet og siden har den unge fløj måttet følge træningen fra sidelinjen

- Det irriterer mig grænseløst. Jeg går bare og tæller de træningsdage, jeg misser. Det er en megavigtig opstart for mig. Jeg har virkelig set frem til den her sæson. Jeg tror på, at det bliver mit gennembrud, udtaler Trine til lokale Folketidende

Læs hele artiklen HER


Camilla Søndergaard - topscorer for Fox

Ny Fox sejr ved Euro Cup

FOX - SønderjyskE 21-19

Fox fik lørdag formiddag en velkommen revance for det samlede nederlag til SønderjyskE i forårets kvalifikation til Guld Bager Ligaen.

Dermed har Fox fået en forrygende start på årets Euro Cup med sejre over to æiga hold i holdets første kampe.

Læs mere om kampen på Fox hjemmeside

Lige nu spiller Horsens mod de norske slutspilsfinalister fra Våg Vipers og derefter er der middagspause.

Turneringen genoptages klokken 14.30 når Fox møder svenske Skuru - både SønderjyskE og Horsens kan også se frem til at skulle spille i eftermiddag.

Se hele programmet for Euro Cup på turneringens hjemmeside

Der er gratis adgang til turneringen i Sæby


Mere babyboom

Metz franske landsholdsspiller 26-årige Nina Kanto har med øjeblikkelig virkning indstillet karrieren pga graviditet, skriver den franske håndboldside Handball-Feminin

Kanto har efterhånden etableret sig på landsholdet som afløser for veteranen Isabel Wendling og selvom der ser ud til at være mange spændende nye spillere på vej i fransk håndbold så vil Kamto's afgang blive et


 

 

Molid - foto Klaus Thøstesen

- håndboldfødselsdage

Mari Kristine Søbstad Molid

Byåsens U landsholdsspiller Mai Molid fylder 19 år i dag.

Molid har allerede været med omkring Byåsens bedste hold i 2-3 sæsoner, i sidste sæson blev det til flere optrædener i startopstillinger og i al fald mod Nordstrand fik Molid både en "bestemannspris" og en topscorerværdighed med hjem i sportstasken.

Mari Molid har gennem årene været fast på det norske 90-91 landshold, endda var hun en overgang sammen med Nora Mørk tilknyttet det norske 88-89 landshold, så det er en rutineret spiller, som i næste uge stiller op for Norge ved årets U EM.

Håndboldmæssigt har Molid sine kvaliteter i begge ender af banen, hun er en stor fysisk stærk pige, som både kan dække op og som angrebsmæssigt råder over et rigtig godt skud.

Man kan læse mere om Molid på adressa.no som sidste år lavede DENNE portrætartikel om Molid.


7. august 2009:    


Rikke Vestergaard

Fox slog Horsens ved Euro Cup

Fredag aften startede den årlige udgave af Sæby's hæderkronede Euro Cup .

Aftenens resultater i Elite-turneringen

Frederikshavn FOX - Horsens HK 22 - 21
SønderjyskE - Skuru IK E 17 - 14

Vores faste Frederikshavn-rapporter Julie Nielsen fik sin seniordebut da hun vogtede målet på Frederikshavns 2. div hold, som vandt 30-20 over Visse, så Julie har selvfølgelig ikke kunnet lave referat, når hun selv har spillet, men fortæller dog at Rikke Vestergaard fra TST (billedet) var med på Fox holdet og gjorde en fin figur.

I morgen står den så på revance mellem de to arvefjender fra opryknings-finalen SønderjyskE og Frederikshavn, mens Horsens møder outsiderne fra Våg Vipers, som var oversiddere fredag

OBS: mere om Fox - Horsens kampen på Fox hjemmeside, bla en nyhed om netop Rikke Vestergaard, som hvis ellers det lykkes at finde et civilt job i Frederikshavn i næste sæson spiller for Fox


- pressemeddelelse fra Euro Cup

Nyt talent på kontrakt i Randers HK

16-årige Sofie Strangholt er seneste skud på stammen i Randers HKs succesfulde talentfabrik.


Hun skal i gang med sin første sæson som ynglingespiller, men faktisk fik Sofie Strangholt allerede sidste år chancen på Randers HKs førstehold og viste straks sine evner med 5 mål i kampen mod bosniske Banja Luka. Som 15-årig blev hun dermed den yngste spiller nogensinde der har fået debut for Ligaholdet i Randers HK.

Sofie Strangholt

Sofie Strangholt
blå bog

Født:
12. December 1992

Position:
Venstre back

Tidligere klubber: Vorup FB

Kampe for Randers HK: 3 - 5 mål Landskampe:

3 U17 landskampe for Danmark

læs mere om Sofie i Next Generation

 

Stort spring

Ligatræner Jan Leslie glæder sig over kontrakten.
- Jeg regner Sofie for et af de største talenter i årgangen, så jeg håber at hun med stor flid og lærevillighed en dag kan blive etableret Ligaspiller, siger Jan Leslie.

- Det er et stort spring fra ynglingeholdet til Ligatruppen men der er jo allerede flere i Randers HK der har taget det spring, lyder det fra Randers-træneren, hvis eneste bekymring er et par skader der har plaget Sofie Strangholt i foråret.

- Jeg håber hun kan være med i fulde omdrejninger igen i forhold til de småskader hun har haft, siger Jan Leslie.

Den 16-årige bagspiller kan berolige sin træner.
- Den var lidt øm i starten men nu går det fremad, siger Sofie Strangholt om den skulder der kom til skade ved en busulykke på vel til VM håndbold i Kroatien.

Kæmpe mulighed

For det er håndbold der sammen med skolen fylder mest i den ambitiøse teenagers tilværelse. I den kommende sæson kan hun se frem til 6 ugentlige træningspas dels med ynglingeholdet og dels med Ligaholdet.
- Jeg er glad for at træne med Ligaholdet. Det er en kæmpe mulighed at få lov til at lære af de rutinerede spillere, sige Sofie Strangholt der også skal starte på Randers Håndbold College på en 4-årig handelsskoleuddannelse under Team Danmark ordningen.

Med travlhed i klub og skole har Sofie Strangholt for en stund fravalgt landsholdet hvor det derfor kun er blevet til 3 U17 landskampe.

- Lige nu har jeg valgt landsholdet fra, siger Sofie Strangholt der ikke vil udelukke flere kampe for unglandsholdene hvis fysikken og tiden tillader det.


Sandra Kjær og Søren Brink til Horsens

Horsens har sikret sig to af diamanterne i boet efter konkursramte TST og pludselig ser det måske alligevel ikke så skidt ud hos østjyderne, der i går offentligjorde aftaler med Annika Fredén og Helle Walentin.

Horsens har udsendt et par pressemeddelelser om de seneste tilgange - først om Sandra Kjær

Stortalent til Horsens HK

Horsens Håndboldklub har skrevet en 2 årig kontrakt med den tidligere U-landsholdsspiller Sandra Kjær. Sandra har været en del af den succesrige danske 88-89 årgang, som tog 3 guld og 1 sølv ved de mesterskaber, de deltog i. Dermed bliver hendes nye holdkammerater bl.a. Sabina Rasmussen og Kirsten Balle, som også var en del af denne landsholdsårgang

Cheftræner Claus Mogensen:
- ”Sandra er en meget spændende højre back, hvis forcer er et stort overblik og en god spilforståelse. Desværre fik hun sidste sæson spoleret af en korsbåndsskade, og der går også et par måneder endnu, før hun er klar til at træde ind på holdet. Jeg glæder mig dog meget, til hun er spilleklar, så vi kan få glæde af hendes færdigheder på holdet. Sandra er meget motiveret, og jeg er sikker på, vi kan få hende ind i et godt træningsforløb, som ikke bare bringer hende tilbage på sit gamle niveau, men også videreudvikler hendes store talent.”.

Sandra Kjær om aftalen:
“- Jeg er utrolig glad for min aftale med Horsens, det er en meget ambitiøs klub, som er kendt for at udvikle og bruge unge spillere. Derudover har de et sundt og professionelt miljø, som jeg glæder mig til at blive en del af."

Sandra Kjær og Søren Brink - fortsætter begge karrieren i Horsens, foto Mads Skamris

Ny ass. træner til Horsens HK

Horsens Håndboldklub har lavet en 1 årig aftale med Søren Brink som ass. træner for ligaholdet. Søren har mange års erfaring fra det nordjyske elitehåndboldmiljø, hvor han har fungeret som ass. og cheftræner i både TST Hjørring og Aalborg DH af flere omgange. Den seneste sæson stod han i spidsen for TST Hjørrings 1. div. hold, som HH mødte i kvalifikationsspillet til Håndboldligaen.

Cheftræner Claus Mogensen:
”- Jeg og Søren begyndte rigtigt at lære hinanden, da vi for et halvt års tid siden begge startede på et 2 årigt Master Coach forløb. Der viste det sig hurtigt, at vi kommer godt ud af det med hinanden, så det var oplagt at tage kontakt til Søren, da vi skulle have besat stillingen som ass. træner. Da han samtidig har fagligheden i orden og mange år bag sig i dansk tophåndbold, er jeg overbevist om, at vi får et velfungerende og udviklende samarbejde.”.

Søren Brink om aftalen:
”- Efter den ulykkelige afslutning på min tid i TST Hjørring havde jeg egentlig indstillet mig på et ”fri” år. Det var dog helt umuligt ikke at blive både smigret, og meget tændt på opgaven i Horsens HK. Jeg synes Horsens går en rigtig spænede sæson i møde, og jeg glæder mig til at blive en del af den sportslige ledelse. Jeg har dyb respekt for Claus som træner, og glæder mig til at lære af ham. Jeg glæder mig ligeledes til at udføre de opgaver jeg bliver tildelt, og vil gøre mit yderste for at falde ind i kulturen i Horsens, og samtidig i fællesskab med Claus forsøge at videreudvikle Horsens HK, og de enkelte spillere på holdet”


Rødekro talent til Ikast

Det er ikke kun i ligaen og 1. division, spillerne skifter klubber. Også blandt de lidt yngre i junior- og ynglingerækken har hver sæson sine klubskifter, senest har vi omtalt at u17 landsholdsspillerne Cecilie Greve og Signe Pedersen flytter til Roskilde fra hhv Lammefjorden og GOG.

Nu er det så kommet frem at en af profilerne hos Sønderjyske Ungdoms DM sølvvindere i U16 Sofie Bæk Andersen i næste sæson skifter til Team Ikast / FCM.

Sofie debuterede allerede som 1. års pigespiller på Sønderjyske Ungdoms bedste juniorhold og i sidste sæson spillede hun fast med på holdet, som altså endte med at vinde DM sølv.

I anledning af at vi i løbet af efteråret forventer at præsentere Sofie, som den første 94'er i Next Generation serien, har vi lavet et lille "mini-interview" dem kommende Ikast-spiller.

Sofie Bæk Andersen - Sofie har vist altid spillet med nr 11 ....

foto: ??

Hej Sofie - hvordan kan det være, at det lige blev Ikast du valgte, jeg ved at flere af dine gamle holdkammerater fra SU skal på Sine ??
- Hej - Ja det var egentlig ret sent jeg fandt ud af at det skulle være Ikast, men pludselig fik jeg rigtig meget lyst til at prøve noget nyt, og da Ikast altid har været i mine overvejelser når jeg tænkte klubskifter, valgte vi at undersøge det nærmere, og jeg synes det med college, og skole kombineret med håndbolden passede utrolig godt til mig. Ja det har du ret i, Sønderjyske mister 6 juniorspillere fra sidste sæsons første hold til SINE, så det bliver et helt nyt hold i Sønderjyske, men som stadig får de gode 94'ere fra Rødekro

Hvad skal du egentlig lave ved siden af at du skal spille håndbold ?

Jeg skal gå på HHX i Ikast, i sportsklassen.

Selvom du er 94'er spillede du fast med på SU's juniorhold i sidste sæson -tror du det vil være en fordel for dig i Ikast/FCM, at du allerede har en del erfaring som U16 spiller ?
- Jeg føler jeg har fået en del erfaring fra sidste år, men jeg ved ikke om det ligefrem kan blive en fordel. Men ingen tvivl om jeg er glad for at havde spillet med U16 sidste sæson, så bliver springet knapt så stort den kommende sæson.

Kender du nogle af spillerne du skal være på hold med i Ikast ?
- Altså jeg ved hvem de er fra håndboldbanen, når vi har spillet mod Ikast, har dog også snakket lidt med nogle, især efter klubskiftet, som bla. Laur (Pernille Laursen, red) , men ellers så glæder jeg mig rigtig meget til at møde dem, når vi skal på træningslejr i dag


Du har jo nærmest haft Stefann som træner altid - kommer du ikke til at
savne Rødekro/SU helt vildt ?

- Stefann er manden bag alle de oplevelser jeg har fået. Han er en rigtig god træner, som jeg bestemt kommer til at savne rigtig meget når jeg nu er flyttet til Ikast, og ikke mindst SU. Men så må vi jo håbe at vi kan komme til at spille nogle kampe mod hinanden, men jeg har også sagt, at jeg kun hilser hvis Ikast/FCM vinder

Sofie trykker af i DM slutspillet - kampen mod Ajax, foto Kaj Verner Sørensen

Nu kommer vi ind på alt det med drømme og ambitioner, når vi laver Next Generation med dig, men hvis det kommende år kommer til at gå som du håber, hvad er der så sket rent håndboldmæssigt, hvis vi snakkes ved om 12 måneder ?
- Jamen så har jeg haft en rigtig god sæson i Ikast/FCM, og har udviklet mig rigtig meget, og så er det jo altid en drøm at komme på landsholdet, så hvis jeg har spillet nogle kampe i den rød/hvide trøje om 12 måneder, så må det have været et rigtig godt år.

Der bliver dannet et helt nyt 94-95 landshold næste år, men allerede i år
var de bedste fra årgang 94 inviteret med på sommerlejr, jeg ved at du var
udtaget, hvordan gik det på sommerlejren??

- Det gik udmærket. Jeg var lidt skadet med en albue inden jeg tog afsted, så jeg trænede kun med de første 3 dage, og måtte sidde på bænken de sidste 2. Boede bla. også på værelse med Heindahl, Stine K og Vassvik og vi havde det nu rigtig sjovt, så alt i alt var det en god uge

- Sofie har lige siden hun første gang var med til at vinde DM for puslinge været en iøjnefaldende spiller, hvor man har tænkt, at hun kan komme langt, hun tog i den forgange sæson et år før tid hul på juniorkarrieren - hun kom på All Star hold ved årets udgave af Norden Cup og havde i det hele taget en rigtig flot sæson, som kulminerede med DM sølvmedaljerne..
Nu tager hun så hul på et nyt kapitel i karrieren og udfordrer sig selv væk fra de trygge og velkendte rammer hjemme hos mor og far og i barndomsklubben Rødekro/Sønderjyske Ungdom .


 

Bliznova - ude pga graviditet og erstattes formentlig af unge Ektarina Davydenko - foto Rosenkilde

Babyboom på højre back

Bliznova ude pga graviditet

Grit Jurack er ikke den eneste højre back med international klasse, som i den kommende sæson sidder ude pga graviditet.

Rusland og Lada Togliattis 22-årige OL guldvinder Irina Bliznova sad ude det meste af sidste sæson grundet på en skade og nu er Bliznova altså ude pga graviditet.

Lada spiller i denne weekend et par opvisningskampe mod Zvezda, som er uden Irina Poltoratskaya, der er ude i al fald det næste halve års tid med en ny knæskade.

Heller ikke de to holds U landsholdsspillere er med - det russiske 90/91 landshold, som er blandt favoritterne til årets EM titel er samlet i træningslejr inden afrejsen til EM i Ungarn.

Til gengæld ser det iflg. Lada's hjemmeside ud til at Liudmilla Postnova er med i week-endens kampe.
Postnova sad også ude det meste af sidste sæson, men gjorde comeback i foråret, men har været meldt tvivlsom


Julie Gade: jeg glæder mig helt vildt

Julie Gade som i 2008 var med til at vinde ynglinge DM med Viborg HK var i den kommende sæson klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit håndboldliv.

Den 20-årige keeper skulle afløse for Ditte Marie Andersen i TST Hjørring - sportsligt et trin op ad stigen i forhold til sidste sæson, hvor Julie spillede for 1. divisions nedrykkere fra Bjerringbro.

Nu gik TST som bekendt konkurs og Julie Gade er en af de spillere, som har haft held med at få en anden kontrakt, idet hun i stedet for TST og Ditte Marie afløser legenden Hanne Frandsen i Fox målet

Selvom Julie nok mest skal være back-uo for Pernille Fisker, så venter der helt sikkert mange spændende udfordringer i den kommende sæson, hvor Fox uden tvivl går benhårdt efter den direkte oprykning

Kanal Frederikshavn har lavet et video-indslag med Julie Gade, hvor hun fortæller hvordan hun hørte om TST's konkurs og hvad hun forventer af den kommende sæson i Fox - se det på linket HER

Julie Gade - foto Søren Tidemann


 

- håndboldfødselsdage

Christina Dahrup Andersson

FCK keeper Christina Dahrup fylder 22 i dag.

Dahrup spillede ungdom i FIF, selvom hun er årgang 87 som lidt blev brændt af r i U landsholdssammenhæng, nåede hun alligevel en lille håndfuld kampe på 85-87 holdet.

Det er klart at i en klub hvor man råder over både Cecilie Leganger og Christina Pedersen, er det svært at få spilletid på førsteholdet, men ibd i mellem dukkede Dahrup jo alligevel op i sidste sæson og fik vist at niveauet og evnerne til den bedste række er der.

FCK starter formentlig sæsonen uden Cecilie Leganger og selvfølgelig er det en stor svækkelse, men takket være Christina P. og Dahrup er det ikke nogen katastrofe


6. august 2009:    

interview: Mia Rej ser frem til EM og en lærerig sæson i FCK

Tirsdag samles 90-91 og næste lørdag spiller holdet sin første kamp ved årets EM for U landshold.

En af de spillere, som har været med hele vejen i gennem siden starten i påsken 2006 er Mia Rej, som i den forgange sæson tog hul på seniorkarrieren i Nordkøbenhavn og som i den kommende sæson stiller op for ingen ringere end FCK Håndbold.

Vi har haft en snak med Mia om det kommende EM og om det spændende klubskifte

Mia Rej - Mia er kendt som spilleren, der altid giver sig fuldt ud og med sin formidable kampgejst og vindermentalitet skal hun nok med tiden udvikle sig til en værdifuld spiller for FCK.....Foto Klaus Thøstesen

Hej Mia - tillykke med sejren i SOC - du blev turneringens topscorer, er din form, hvor den skal være, her kort før EM start ?
- Jeg synes formen er der, og det skulle det jo også meget gerne være på nuværende tidspunkt. Så jeg er som altid klar til at give den 100%

Du skifter jo til FCK, er du begyndt at træne med dem og hvis du er, hvordan har det været at skifte til en topklub som FCK ?
- Har efterhånden trænet med fck i et stykket tid, og det er bare så proffesionelt. Det er virkelig en fed oplevelse.

Det bliver rigtig fedt at se dig i ligaen, men hvad er egentlig dine egne forventninger til den kommende sæson ?
- Det er svært at sige hvad præcis mine forventninger er, men jeg skal bruge året på at suge så meget til mig som jeg overhoved kan. Udvikle mig som overhoved muligt. det bliver bare et rigtig lærerigt år.

I har skiftet trænere på 90/91 og Lotte Grigel er ikke med mere - betyder det at du har fået en anden rolle på landsholdet ?
- Nej det betyder ikke rigtig noget. Der har været nogle få ændringer spillemæssigt efter at Sten Og Anders har taget over. Mht. Lotte så har vi jo snart spillet uden hende et år, så det mærker vi ikke noget til længere. Vi er et meget nyt hold, med mange nye spillere så nu er det bare af få det bedste ud af det vi har.
Udfra det som Anders Thomsen og Steen Kaj Larsen har udtalt, er det meningen at i skal spille lidt mere aggressivt og med meget vægt på kontraspil, hvordan synes du det ligger til din spillestil .
- Det passer mig fint. En af mine forcer må jo være at jeg er lille og hurtig. og det da helt klart en fordel når der skal løbes kontra i 60 min.

Ved EM i 2007 havde i det her med at trampe i gulvet, sidste år spillede i nærmest med flyvende målmand mod Korea - kan vi også vente os nogle utraditionelle taktiske træk fra jer ved denne slutrunde.
- haha, det ved jeg ikke. Den må du nok hellere vende med Sten og Anders. Men jeg kan forsikre om at vi ikke er bange for at tage chancer og prøve noget nyt .

Både ved EM i 2007 og ved VM sidste år, er i startet mod Rusland, i år møder i tidligst russerne i mellemrunden, hvordan vurderer du jeres lodtrækning ?
- Det svært helt af vudere det, fordi vi i en længere periode hverken har spillet mod rumænien og holland. Sverige tabte vi som sagt til ved SOC. -> men vi er så sultne efter revance at jeg er sikker på at vi nok skal hive den hjem. og det vílle nu være rart med 2 point over i mellemrunden.

Hvem ser du som de største favoritter ved EM ?
-
Rusland, Serbien, Norge og Måske Ungarn som outsidere.

Og selvfølgelig hvad er dine forhåbninger for jeres hold her lige før det går løs ?
- Vi tager selvfølgelig til EM for at vinde det hele. Men som sagt er der mange gode hold, og det bliver en svær dag, hver dag.

-- interviewet er slut, tak til Mia for som altid nogle gode skarpe svar....


- pressemeddelelse fra Horsens

Annika Fredén fortsætter i Horsens HK

Horsens Håndboldklub er blevet enige med Annika Fredén om en forlængelse af samarbejdet for endnu en sæson. Dermed går hun i gang med sin 5. sæson i Horsens.

Cheftræner Claus Mogensen:
”- Jeg er meget glad for, at vi endelig er blevet enige med Annika om, at hun fortsætter i klubben. Pga. hendes korsbåndsskade fulgte hun næsten hele sidste sæson som tilskuer. Hun har dog været enormt dedikeret i hendes skadesforløb, så der er ingen tvivl om, at hendes skade er genoptrænet på bedst mulig vis. Skaden har samtidig mindet hende om hvor stor en betydning, håndbold har for hende. Det har kastet en enorm motivation af sig, og jeg glæder mig virkelig til at få hendes drive og power tilbage på holdet.”.

Annika Fredén - Annika var egentlig fraflyttet sin lejlighed i Horsens, men nu rykker hun altså tilbage :o)

Foto Klaus Thøstesen

 

 

 

Helle Walentin - spillede i CKs trøje i kampen mod TTH i lørdags - foto Mads Skamris

Annika Fredén om aftalen:
“- Jeg er meget glad for at ha fået alt på plads med HH. At sidde ude med skade har ikke kun været en negativ oplevelse for mig og jeg har virkelig fået lysten til at spille håndbold tilbage. Jeg glæder mig utrolig meget til den nye sæson og til at få udløb for al den energi og vilje jeg har inde i mig efter næsten en hel sæson på tilskuerpladsen. Jeg føler at jeg har meget at give holdet og at jeg også kan bidrage med en hel del rutine i vores ellers meget unge hold. Jeg er helt klar til at give den gas i HH i endnu en sæson."

----slut på pressemeddelelse

Så har man set det med. Det var der vist ikke mange som havde regnet med for bare en uge siden, Annika var fraflyttet sin lejlighed i Horsens....Men helt klart stort af begge parter at erkende at situationen i dag er en anden end tidligere og det ligner en win-win for begge parter, for Horsens fordi man går ind til en sæson, hvor man får brug for al den rutine og håndboldmæssige kvalitet, som man overhovedet kan mobilisere og for Annika Fredén fordi det giver hende en god mulighed for at kvalificere sig til det svenske VM hold”

update:

Helle Walentin ligeledes til Horsens

- også helle Walentin har skrevet kontrakt med Horsens, klubben har udsendt denne pressemeddelelse

Ung spiller til HH

Horsens Håndboldklub har skrevet en 2 årig kontrakt med den 22 årige Helle Walentin. Hun har i den seneste sæson spillet for 1. div. klubben Bjerringbro FH, hvor hun blev topscorer. Hun har tidligere også spillet i Viborg HK og Skive FH.

Cheftræner Claus Mogensen:

”- Helle er en spændende ung playmaker, som gennemgik en god udvikling i Bjerringbro FH i sidste sæson. Hun har en god spilforståelse, og er villig til at yde en stor indsats for at udvikle sig som håndboldspiller. Hun er hurtigt faldet til i truppen, og vi er rigtigt glade for, hun har valgt at spille i HH”.

- Slut på pressemeddelelse. Denne sidste nyhed kommer nok ikke det store bag på de mere opmærksomme af europamester,dk's brugere - Helle Walentin var med i Mads Skamris fotoserie fra træningskampen mod TTH i weekenden

Møller til Viborg ?

med tilgangen af Helle Walentin ser det ud til at Dianne Møller alligevel ikke kommer til Horsens og den tidligere Skive spiller sættes nu i forbindelse med Viborg HK, som efter at Grit Jurack er stoppet efterhånden er nede på kun at have en meget smal trup til rådighed


- pressemeddelelse fra Randers HK

Facelift til Randers HK

Randers HK justerer logoet og erstatter geparden i logoet med et mere synligt payoff.

I en konstant foranderlig verden har også håndboldsporten udviklet sig ekstremt siden de første scoringer blev sat ind for Randers HK. Dengang - midt i halvfemserne - stillede Randers HK op med en håndboldspiller på trøjen. Siden blev det moderne at brande sin klub med inspiration fra dyreverdenen og for Randers HK faldt valget på geparden "Misse".

Randers HKs nye logo


"Misse" har kæmpet side om side med Randersspillerne i nogle år men nu føler klubben atter det er tid til at justere på logoet og derfor bliver logogeparden nu sendt på aftægt.
- Vi har været glade for geparden og i form af "Misse" vil den da også "leve videre", blot ikke i logoet. Vi har igennem længere tid haft en proces i gang omkring branding af Randers HK - en proces der for så vidt stadig er i gang, men nogle af de væsentligste resultater vil allerede nu blive anvendt, fortæller Randers HKs direktør Henrik Mortensen.

Mange såvel interne som eksterne interessenter har bidraget til processen, som har været med til at synliggøre klubbens fundament og givet nogle klare indikationer for hvad Randers HK skal stå for. Vi er en talentfabrik, vi vil udvikle os - både sportsligt og kommercielt - og tag ikke fejl, vi går i den grad også efter resultaterne, fastslår Henrik Mortensen.

og det gamle logo med geoparden


Talent, Udvikling, Resultater
Derfor vil nøgleordene, Talent, Udvikling, Resultater, i fremtiden være synlige på spillertøj og alle øvrige materialer fra klubben, og tydeligt angive de værdier klubben bygger på og stræber efter.

Også en af klubbens hovedsponsorer, Elro, vil til den kommende sæson fremstå anderledes på spillertøjet. Fremover vil det være Elros trådløse højhastighedsbredbånd, Skyline, der vil præge trøjer og bukser til spillerne hos Randers HK.

Justeringen af logoet på brevpapir og lignende materialer vil i forbindelse med naturlig udskiftning, men de velkendte blå trøjer - med facelift - er klar til den nye sæson. Det gælder i øvrigt for hele klubben at vi klar til sæsonen - måske mere fokuserede end nogensinde før, forsikrer Henrik Mortensen


Signe P. ser frem til en ny sæson med nye spændende udfordringer

Sikke en sæson det har været for Signe Sjøllund Pedersen. Først var hun med til at vinde ynglinge DM med GOG - ØST-Danmarks første U18 DM i 10 år - og i juli kom så det foreløbige højdepunkt, da Signe sammen med resten af 92-93 landsholdet var med til at vinde EM guld og bagefter bronze ved Ungdoms OL.

Signe er en spændende gudsbenådet håndboldspiller, som fra flere sider er blevet betegnet som et af Danmarks største talenter - hun har her i 2009 fået vist, at der er substans i talentet, at vingerne nok skal bære - men Signe holder begge ben på jorden, hun ved godt at der stadig er meget at lære, mange vægte der skal løftes, mange par sko, der skal slides op, hvis drømmen om en plads på Danmarks bedste landshold en dag skal gå i opfyldelse.

Allerede inden EM aftalte vi med Signe, at vi skulle lave et interview her efter EM og Signe er ikke den som løber fra en aftale, så her kommer et interview med Signe om først og fremmest EM, men selvfølgelig har vi også lidt om den kommende sæson.....

Signe med EM Pokalen - Vi skal huske at Signe er altså først lige fyldt 17 år i nuni måned og er altså bare 1. års ynglinge - hun skal nok nå det hele.!!!

Hej Signe, først tillykke med aftalen med Roskilde. Mange interesserer sig nok for om du skal spille U18 eller 1. division. Kan du ikke prøve at forklare, hvad i har aftalt indtil videre???
-
Vi har ikke aftalt noget konkret endnu. Jeg starter som ynglinge, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Men aftalen er, at jeg træner med 1.div 2 gange om ugen.

Mulle sagde engang om dig, at du er et rigtigt "Roskilde-menneske", er du glad for at være tilbage ??
-
Ja, jeg er rigtig glad for at være tilbage. Ikke mindst til alle de gamle veninder.

Hvem skal egentlig være træner for hhv ynglinge og 1. div
-
For ynglinge Mike. For 1.div - John Lorentzen

Hvor lang tid gælder din aftale med Roskilde ?
-
Den gælder 1 år.

Du behøver ikke at nævne nogle navne, men havde du tilbud fra andre klubber end Roskilde ?
-
Ja, det har jeg.

Det blev kun til det ene år i GOG - har du nogen bindende aftaler med dem om at komme tilbage eller er du helt frit stillet når aftalen med Roskilde løber ud ?
-
Nej, det har jeg ikke, men jeg har været glad for at være i GOG, så nu må vi se, om jeg engang i fremtiden ender på Sydfyn igen.

I 2008 gik du glip af DM slutspillet, du fik din landsholdsdebut udsat pga en skade og sad i det hele taget meget ude, men her i 2009 mener jeg du har kunnet spille næsten hver gang - er det tilfældigt eller er du blevet bedre til at passe på dig selv ?
-
Jeg har haft en del overbelastningsskader, og i og med jeg var ude 4 måneder ved juletid sidste år, har jeg lært rigtig meget, og jeg er blevet meget bevidst om ikke at træne for meget osv.

Du var i sidste sæson med til at vinde både DM for ynglinge med GOG, EM guld og OL bronze med landsholdet - På hver sin måde er alle tre store præstationer og det er vel umuligt at fremhæve nogen af dem fremfor andre ??
-
Der er altid en stor forskel i at spille på klubhold og på landshold. DM for ynglinge var en kæmpe oplevelse og det største, man kan vinde for klubhold på nuværende tidspunkt, men EM var klart det største. Det var vores første mesterskab, og en rigtig stor oplevelse. Vil aldrig glemme, da vi skulle op på podiet, imens "we are the champions" blev spillet i baggrunden.

a moment of glory
"we are the champions " - det har selvfølgelig været et helt fantastisk øjeblik da 92/93 indtog sejrsskamlens øverste trin - det var et stort øjeblik for spillerne og for dansk håndbold

Både norske og danske landsholdsspillere har udtalt, at de var ligeså stolte første gang de vandt et trofæ, som da de vandt OL guld - hvad siger du til sådan en udtalelse, altså om det også var en ligeså stolt Signe der vandt fx. Fløng Cup i 2004, som den Signe, der stod med EM pokalen i 2009 ?
-
Puha. Jeg husker tydeligt, da jeg vandt min første medalje, og ja jeg vil sige, at følelsen af at have opnået det største, man kunne, var tilstede ved begge oplevelser.

Under alle omstændigheder så var vi mange danske håndboldfans, som var meget glade og utrolig stolte af jer, da i vandt den EM finale efter at have været stort bagud ved pausen. Hvad skete der i den halvleg, i har vel ikke taget epo :-)
-
Jeg ved heller ikke. Når man kigger tilbage nu, er det heller ikke til at forstå, men jeg tror, at med en god opsang fra trænere, blev vi enige om i fællesskab, at vi skulle vise hele Europa, at vi kunne spille bedre håndbold end i første halvleg, og så måtte vi se, hvor langt det rakte - heldigvis hele vejen.

I havde allerede slået Rusland een gang og alle som overværede stævnet var vist enige om at i var de rigtige europamestre. Hvornår i stævnet synes du her bagefter at i for alvor begyndte at blive klar over, at i kunne vinde EM ?
-
Vi vidste godt, vi havde et godt hold fra starten, men det ville blive spændende, hvor gode vi var til at omstille os og spille imod de andre spillemåder. Efter et godt kampoplæg fra Heine og Tuborg før den første Rusland-kamp, kæmpede vi rigtig meget og vandt med 4 til sidst. Efter den kamp, var vi godt klar over, at der kunne blive stort, hvis vi fortsætte vores udvikling gennem turneringen.

Kort efter EM fulgte så ungdoms OL - selvom det selvfølgelig er ens for alle holdene, så kunne jeg ikke lade være med at tænke over at i spillede 5 dage i streg, det byder man ikke en gang A landsholdsspillere - var det ikke noget i som spillere også syntes var lige i overkanten?
- Jo. Det blev også diskuteret en del dernede. Vi var rigtig trætte, men i og med vi ikke trænede så hårdt om morgenen, forsøgte vi at gøre det så "let" som muligt.

Man sagde om 88-89 at deres styrke var den store bredde på holdet, hvad synes du er styrken ved jeres landshold ?
-
Det vil jeg også sige, vores er. Selvom vi har haft mange skader og et par "afbud", er vi alligevel nået så langt. Ellers synes jeg, vi er gode til at gøre hinanden gode og spille bolden rundt. Ruslands træner udtalte også, at vi var det bedste kollektive hold.

Til næste år skal i spille både VM og med til de første verdensomspændende ungdoms OL - tror du at vi vil se et dansk hold helt fremme blandt de allerbedste igen i 2010 ?
-
Hvis vi fortsætter vores udvikling både individuelt men også som hold, er jeg sikker på, vi kan blande os i kampen om de øverste pladser.

...så får i ikke mere for den 25 øre. Når man kun har fulgt EM på nettet, er det spændende at høre lidt om, hvordan spillerne selv oplevede det fantastiske mesterskab i Serbien...Næste spiller i Next Generation er GOG keeper Natasja Clausen og mon ikke også at vi der kommer til at høre lidt mere "inside" om EM og a pros pos U17 har Randers HKs hjemmeside et stort stykke om Simone Kristiansen, som også har været med ved begge sommerens slutrunder


- pressemeddelelse fra Team Esbjerg

Slovakisk stjerne spilleklar i Esbjerg

Team Esbjerg forstærker sit ligahold yderligere med en slovakisk landsholdsspiller. Samtidig er norske Heidi Flaatnes udnævnt som ny anfører.

Der står en lynhurtig og fysisk stærk slovak klar til at forstærke Team Esbjergs venstre fløj, når holdet fredag eftermiddag spiller træningskamp mod Buxtehude. Den vestjyske håndboldklub har nemlig indgået en aftale med Dagmar Stuparicova, der i to år i træk er kåret som Slovakiets bedste spiller.

Den 26-årige stjernespiller kommer til Esbjerg fra Ungarn, hvor hun i 4 år har spillet for Debrecen. Holdet endte i sidste sæson som nummer 3 i den ungarske liga. Dada, som var Dagmar Stuparicovas kælenævn i Ungarn, har tidligere spillet for to slovakiske klubber, Duslo Sala og Bratislava.

Det er nu på venstrefløjen på det slovakiske landshold, at den 165 centimeter høje og 62 kilo tunge spiller for alvor har gjort sig bemærket. Hun har spillet 115 landskampe og scoret 336 mål. Det har givet hende titlen som årets spiller i både 2007og 2008, og hun er fem i år træk kåret som Slovakiets bedste fløj.

Dagmar Stuparicova oplyser, at hun i løbet af sommeren har fået tilbud fra klubber i blandt andet Rumænien, Ungarn og Tyskland, men hun gik målrettet efter den danske liga. Den anser hun som en af de bedste i verden, og hun forventer en masse gode kampe og spændende opgør med nogle af verdens bedste spillere.

- Jeg ser også frem til en spille en helt anden spille stil end hvad jeg hidtil har været vant til og glæder mig til at udvikle mig individuelt og med mit nye hold, siger Dagmar Stuparicova, der betegnes som fysisk stærk, hurtig og træfsikker.

Fredagens træningskamp i Stadionhallen bliver også en slags debut for Heidi Flaatness. Den 33-årige nordmand er nemlig udnævnt som ny anfører, mens den spanske venstreback, Marta Mangue, træder ind i rollen som viceanfører.
Det har været en forholdsvis let beslutning for trænerteamet at vælge en ny anfører:
- Heidi er ledertypen. Hun åbner munden og siger tingene ligeud, og så er hun en pige, der altid går forrest både på og udenfor banen, siger cheftræner Jan Paulsen.

Anføreren selv er både glad og stolt over tillidserklæringen:
- Min rolle bliver at være et kommunikationsled mellem holdet og trænerne. Være den, der fornemmer, hvis noget ikke er, som det bør være og reagere, inden problemerne vokser sig store. Og så skal man turde sige sin mening, både i forhold til trænere og medspillere, siger hun.

Dagmar Stuparicova - Slovakisk landsholdsspiller til team Esbjerg

Esbjerg spiller fredag træningskamp mod Buxtehude, det er klart at som sæsonstarten rykker nærmere bliver træningskampene også mere interessante. Esbjerg er et spændende hold til den kommende sæson, hvor holdet - i al fald hvis man undgår alt for mange skader - meget vel kan ende i slutspillet


 

Cecilie Skovgaard - foto Hans Carstens

 

 

 

Jeanette Carlsen - foto Torben Andresen

 

Solfrid Therese

- håndboldfødselsdage

Cecilie Skovgaard

Team Ikast playmaker Cecilie Skovgaard fylder 17 i dag.

Cecilie har de sidste par sæsoner været med på jiniorholdet i Ikast, hun var tidligere på sommeren udtaget til DHFs sommerlejr for årgang 92-93 og er på den led med i bruttotruppen til Europas bedste U17 hold.

Cecilie blev da også allerede som 1. års junior flere gange fremhævet som en vigtig spiller for Team Ikast og det bliver spændende at følge hendes udvikling i den kommende sæson, hvor hun er med på ynglingeholdet, som ser meget spændende ud her stadigvæk nogle uger før HEI og kvalifikation

Tillykke med fødselsdagen til Cecilie

-----

Pernille Skovgaard Carlsen

LD-fanklubbens Pernille Skovgaard Carlsen runder de 20 år i dag.

Pernille bor godt nok i Frederiksværk på Sjælland, men hun er en glødende Ikast/ FCM -fan, som blandt sine Facebook venner da også har prominente Ikast navne som Gro Hammerseng, Maria Sørensen, Kenneth Jensen, Palle Høj, Ingrid Ødegaard etc.

Der er nok ingen tvivl om, at noget af det som Pernille ønsker sig allermest i fødselsdagsgave er at FCM i den kommende sæson igen for alvor vil udfordre Viborg HK om den danske håndboldtrone.

Om det ønske går i opfyldelse ved vi meget mere om næste forår, foreløbig sender vi et stort tillykke til Pernille

------

Jeanette Carlsen

Tidligere SK Århus og Nordstrand spiller Jeanette Carlsen fylder 27 i dag.

Jeanette spillede i sidste sæson for Odense og var da også med da Odense-GOG i weekenden spillede træningskamp mod Team Esløv

Tillykke med fødselsdagen til Jeanette

----

Solfrid Therese Nordbakk

europamester.dk skribent og fotograf Solfrid Therese Nordbakk fylder 23 i dag.

Solfrid har vel efterhånden snart været med til at lave europamester i 3 år og ligesom med gode håndboldspillere har Solfrid gennemgået en stor udvikling i de år der er gået.

Solfrid har som skribent først og fremmest en insisterende ihærdighed, som kendetegner de bedste nyhedsjægere, hun har som formidler lært at når det drejer sig om nyheder, starter vi med det vigtigste og det væsentlige og fylder så ud med detaljer og dokumentation ned gennem indlægget - derudover tager Solfrid en masse rigtig gode fotos og selvom der også er andre meget kvalificerede norske skribenter og fotografer, så ville det nok være svært at køre den norske del af europamester uden Solfrid, som jo endda også kører hendes egen side www.kjerstibeckfan.webbyen.dk sideløbende med det hun laver for denne side

Tillykke med fødselsdagen til Solfrid

-----

to af dagens fødselarer Jeanette Carlsen (helt til venstre) og Solfrid (i mellem Arnhild Holmlino og Alma Hasanic)

5. august 2009:    

De var der allesammen - næsten

træningskamp Team Tvis Holstebro - FCM 22-29 (13-14)

Efter træningsturen til Brasilien var Mulle, Lærke Møller og Susan Thorsgaard tilbage i deres respektive klubber da TTH og FCM i går mødtes i en træningskamp på vest.

FCM manglede udover langtidsskadede katja Nyberg både Isabel Blanco og den nye tyske keeper Sabine Englert, mens hjemmeholdet var uden Sandra Toft, Karina Pedersen og Grith Kristensen.

FCM vandt den ventede sejr og begge hold syntes de havde haft godt udbytte af kampen.

TTHs hjemmeside + FCMs hjemmeside skriver om kampen

fotos fra kampen

Mads Skamris var med til kampen og har taget en flot fotoserie fra kampen mellem de to Guld Bager Liga hold - herunder et par smagsprøver, men gå ikke glip af hele fotoserien som kan ses på Mads fotoside msfoto.dk

Mulle og Amalie prøver at stoppe Susan Thorsgaard, men forgæves - INTET kan stoppe Susan Thorsgaard, som synes at gå en meget stor sæson i møde - foto mads Skamris
Gro Hammerseng - skal nok blive mange point værd for Ikast i den kommende sæson, Gro Hammerseng er en spiller der gør FCM til noget særligt - foto mads Skamris
Lærke og Mulle - var begge med på landsholdets tur til Brasilien men satte alligevel også begge deres præg på kampen på Vest - foto mads Skamris
Line Fruensgaard - heldigvis ser det ud til at Line i år er klar fra start - foto mads Skamris

Trine Østergaard var allerede sidste sommer med i et par træningskampe for FCMs bedste hold, så der var egentlig ikke noget nyt i at Trine var med i kampen - hvad der derimod er nyt er at Trine pga Simone Kristensens skade er blevet udtaget til U19 EM - Trine havde et rigtig flot forår i ynglinge-ligaen og debuterede på 90-91 landsholdet ved Scandnavian Open i sidste uge... - foto mads Skamris

Der er mange flere flotte fotos i serien, masser af fotos som vi gerne havde vist her på siden, se dem på msfoto.dk der er gode nye fotos med både TTH og FCMs profiler


foto Klaus Thøstesen

UPDATES: Next Generation som voksen

Rasmus har opdateret spillerpræsentationerne af

Trine Troelsen og

Amalie Grav Sørensen (billedet)

sådan at alle kampe profilerne har spillet i 2008-09 sæsonen nu er indregnet i det statistiske materiale ligesom der er lavet en evaluering af den enkeltes sæson

Alle spillerpræsentationerne er vist så småt ved at være uo-to-date

Det er ikke helt afgjort hvad der skal ske med serien fremover, der har egentlig været nogle meget pæne tilbagemeldingerne, men serien er også ret ressourcekrævende mht tid, som nok er det vi har allermindst af.


 

 

Hvad er Håndbold Spiller Foreningen?

- herre-landsholdskonflikten løst

De sidste dage har man i flere medier kunnet læse en meget uforsonlig kritik af Håndboldspillerforeningens direktør Annelise Vidø.

Mandag var det Morten Stig Christensen og i går var det Ulrik Wilbek (se linket HER)

Det er (heldigvis) ikke særlig almindeligt, at den ene part i en forhandling offentligt går så voldsomt og så personligt efter en af modpartens forhandlere.

Det kan HSF selvfølgelig ikke sidde overhørigt og har udsendt en pressemeddelelse, som kan læses HER

Og så skal det næsten også nævnes at konflikten mellem herrelandsholdet og DHF tilsyneladende omsider har fundet en løsning - se mere på Jyllandspostens netside


 

Olli - Olli er altså kun 19 år, hun har ikke spillet i lang tid, det er spændende hvordan det kommer til at gå i Horsens, men giv hende nu lidt tid

- foto Klaus Thøstesen

Snart tilbage - Interview med Olli Jurisic

Horsens har op til den kommende sæson sagt farvel til det meste af sidste sæsons hold, Marie Staun, Annika Wiel Fredén, Monique Feijen, Maura Visser, Katarina Dubajova, Ann Charlott Hansen, Ane Brustuen og måske også Christina "CK" Kristensen er væk fra Horsens-holdet.

Heldigvis kommer der også nye til - en af de nye spillere i Horsens er Olivera "Olli" Jurisic, som i sidste sæson spillede i Skive.

Som barn spillede Olli i Horsens. Olli har således spillet ungdom med både Sabina Rasmussen og Kirsten Balle, der i dag er faste ligaspillere i Horsens. Som juniorspiller kom Olli på Viborg Håndbold College, hvor hun havde en god tid, hun trænede med nogle af verdens bedste håndboldspillere og debuterede i både Champions league og Guld Bager ligaen, mens hun stadig var ungdomsspiller.

At debutere på Viborgs bedste hold i så ung en alder, kunne måske godt give lidt stjernenykker, men sådan har det ikke været med Olli, hun er ydmyg og lærevilling og har helt sikkert talent og fysik til at komme langt med sit håndbold, det som er problemet for Olli er et springerknæ, som har kostet mange ærgelser.

Nu har hun været gennem en operation og ventes at være klar til sæsonen starter om ikke så lang tid.

Rasmus Schack har lavet et udmærket interview med Olli om knæet, om Skive og om forventningerne til den kommende sæson.

Læs det på linket HER

Dianne Møller til Horsens ?

Trods tilgang af Olli, AG Nørgaard, Ditte Marie Andersen m.fl. mangler Horsens nok stadig en spiller eller to før man kan sige, at man for alvor har kompenseret for de spillere som er væk.

Noget tyder da også på at man i Horsens stadig er på udkig efter nye spillere, det forlyder således på rygtebørsen at den tidligere Skive (og Viborg) spiller Dianne Møller skulle være tæt på en aftale med østjyderne


 

Terese Krantz - foto Rosenkilde

Terese Krantz gør comeback

Terese Kranz en gang af en tv-kommentator kaldet "den svenske Raulovic" fik sidste år ophævet sin kontrakt med FCK Håndbold.

Kranz, som også har spillet med på det svenske landshold ved flere landsholds-slutrunder og som er noteret for 48 landskampe, havde i en alder af 24 år simpelthen mistet lysten til at spille håndbold på topplan.

Nu har Krantz så genfundet lysten til at være med på topplan og har skrevet kontrakt med svenske Spårvägen HF

- Efter ett bra och lärorikt uppehåll har jag nu bestämt mig för att ta på mig skorna igen. Jag ser fram emot att få börja om och vara en del av Spårvägens damer. Det ska bli spännande och roligt att få spela handboll igen tillsammans med såväl gamla som nya lagkamrater.
Jag vet med mig att det kommer ta tid och kraft att komma tillbaka, inte bara rent handbollsmässigt utan även att komma upp på en bra fysisk nivå. Men med lite tålamod och vilja så ska jag lyckas, udtaler Kranz til damhandboll.nu

Man kan vel sige at med Kranz comeback bliver i første omgang den svenske liga en profil rigere, men hvis det lykkes for Kranz at genfinde sit niveau, vil hun formentlig også være aktuel for det svenske landshold, hvor Fatima Malic, som i den kommende sæson spiller for GOG-Odense sammen med højrehåndede Sara Eriksson vel aktuelt er de bedste svenske bud på pladsen


 

Katrine Korning - foto Ulrik Bruun

 

 

- håndboldfødselsdage

Katrine Korning

venstre-fløjen Katrine Korning med fortid i Gladsaxe og som i sidste sæson spillede i GOG fylder 17 i dag.

Korning er definitivt blandt Danmarks bedste ungdomsspillere, hun var med på Heine Eriksens første udgave af årgang 92-93 landsholdet, men mistede i løbet af 2009 pladsen, ikke fordi hun på nogen måde er en dårlig håndboldspiller, men snarere fordi venstre-fløjen på 92-93 er lidt af en "parade-plads" og måske den plads i hele årgangen med den største bredde.

Katrine har i denne sæson spillet i GOG, men er i den kommende sæson tilbage i Københavns-området, såvidt vides spiller Korning i den kommende sæson i FIF.

Tillykke i al fald til Korning

---

Stina Eriksen

Tidligere Verdensmester med 88-89 landsholdet Stina Eriksen fylder 21 i dag

Stina kom allerede som juniorspiller fra Horne Asdal til Viborg HC og hun var i 2005 med til at vinde junior DM med Viborg HK.

Efter et forrygende flot ungdoms OL i sommeren 2005, blev Stina skadet i den første kamp ved U17 EM og var ikke med i de afgørende kampe - til gengæld var hun med hele vejen i gennem da holdet året efter vandt VM i Canada.

Stina var også stadig ynglingespiller, da hun debuterede på Viborg HKs bedste hold og talentet til en meget flot karriere var der ingen tvivl om.

Stina Eriksen stoppede sidste år karrieren.