Nyheder 25. - 28. august 2009

28. august 2009:    

Med Sønderjyske Ungdoms U-18 til Ribe Sportsmaster Cup

Traditionen tro deltog Sønderjyske Ungdoms U-18 hold ved Ribe Sportmaster Cup.

Det ligger altid i den sidste weekend inden kvalifikationen og dermed er det et sidste afpudsningsstævne inden det rigtig går løs.

Vi var kommet i pulje med hjemmeholdet Ribe, samt Silkeborg Voel og Meu 1. Ribe lagde vi ud med fredag aften. Der var dømt gensyn med Dagmar Clausen som jo spillede ved os i sidste sæson, men nu er at finde i Ribe. Hun gjorde det aldeles glimrende og var en klar profil for Ribe. Men selvom det endte med en smal sejr på 22-20, havde vi nu fint kontrol over kampen. Der blev givet plads til alle spillere kunne lave fejl og vi kunne prøve forskellige ting af. Efter en solid føring på 13-7 ved pausen, fik Ribe hævet deres niveau efter pausen og det hele endte med en sejr på 22-20. Det var fint at se at små fejl bliver straffet og at vi skulle hæve bundniveauet lidt, hvis vi ville helt til tops ved stævnet. I denne her kamp var Lea Sørensen virkelig flot spillende og var skarp med hendes 5 mål.

Dreier, Rikke P og Smidemann, foto SU

Næste dag ventede Silkeborg Voel. Det var deres 2.hold de deltog med ved stævnet og det skulle absolut ikke vise sig at være en fordel. Vi lavede for mange fejl i angrebet og manglede lige lidt fart i benene. Men med en jævn fordelt målscorere lykkedes det os at vinde med 18-10 efter 9-6 ved pausen. Vi havde langtfra spillet optimalt og dette skulle således gå udover Meu 1 i sidste kamp. Meu har base i Middelfart, det var stort set det eneste vi kendte til dem. Vi hævede vores niveau betydeligt, uden at det var prangende, men fik rejst os og det var nu engang det vigtigste. Rikke Petersen og Susanne Jørgensen strålede i denne her kamp, som endte med en storsejr på 28-14 (14-7) Dagens kampe var slut og vi kunne nu se fremad mod kvartfinalen næste morgen, hvor vores modstander var Herning Hauge.

Det var bestemt ikke en af vores bedste halvlege vi lagde ud med. Efter 12-9 ved pausen, fik vi endelig lidt fart i benene og endnu engang var det Susanne Jørgensen som overstrålede alle på hal gulvet. Fremragende kamp af hende. Rikke Petersen viste ligeledes flot spil og så kunne vi tjekke ind til semifinalen med en sikker sejr på 25-17!

Camilla Nissen - tilbage i Sønderjylland efter at have spillet i GOG og Aalborg DH , foto SU

klar til semifinale mod Team Ikast
I semifinalen troede vi at modstanderne ville blive ØHK Hedensteds divisions hold, men de måtte se sig slået af et stærkt Team Ikast hold i kvartfinalen.

Team Ikast stillede op med deres 2.hold ved stævnet, men jeg skal love for at de har noget bredde i U-18 afdelingen i Ikast. Vi var enige om at alt skulle skydes af nu og at vi ville gøre alt for at komme i finalen. Lea Sørensen og Rikke Petersen trak et stort læs i denne her kamp, men også Sara Smidemann ville lege med. Hun er vel aldrig set bedre end lige nu. Samtidigt var Camilla Bengtsen fremragende på stregen, hvor hun trak et stort læs. Og at Malene Overbye i målet valgte at tage 3 straffekast i denne her kamp, kan vi da ikke beklage..:) Det gave en sejr på 19-10 (10-7) og dermed var vi klar til vores 2.finale på 7 dage.

I finalen ventede vores gode venner fra Egene Gråsten. De har fået et virkelig stærkt U-18 hold op at stå i Gråsten, hvor 3 af vores tidligere spillere nu er at finde. Tanja Nielsen, Rikke Wildenschild og Maria Terp bærer stadigvæk den blå farve, den er bare blevet lidt mørkere trøjen..:) Derudover er der flere interessante spillere på holdet, som tidligere har repræsenteret Bov IF eller HF Sønderborg. De havde vundet alle deres kampe ved stævnet også, så nu skulle det endelige slag altså stå.

Maria Terp har til gengæld forladt SU og spiller nu for Egene Gråsten, foto SU

Camilla Bengtsen overgik alle
Rent fysisk var pigerne virkelig slidte efter et hårdt program, men oppe i hovedet var de bare klar til denne finale. At tabe til Egene Gråsten var utænkeligt og efter en kamp, som mindede lide om vores første kamp ved stævnet mod Ribe, lykkedes det os at hive sejren hjem. Sejren blev på 24-22 (12-10). Lea Sørensen var endnu engang dygtig for os og så skal jeg ellers love for at Smidemann havde noget krudt tilbage i armen. Hele 9 mål af hende i finalen. Finalens bedste spiller havde vi dog inde på stregen, hvor Camilla Bengtsen brillerede. En stor kamp af hende og fortjent at hun blev belønnet. Maria Terp fra Egene Gråsten skal bestemt også have ros fra vores side af. Hun spillede en stor finale og var uden tvivl Gråstens bedste spiller. U-18 holdet fra Gråsten går uden tvivl en spændende sæson i møde.

1.præmien var en pokal, samt et spillesæt.

Pigerne har ydet en fantastisk indsats i august måned og forhåbentligt, kan vi drage fordel af dette når vi spiller kvalifikation til divisionen på søndag i Bjerringbro. Det er utroligt vigtigt for klubben at vi kvalificerer os til divisionen. Nu håber vi at vi kan følge op på vores flotte præstationer og kvalificere os. Jeg er i hvert fald overbevist om at pigerne vil give alt hvad de har i sig.

Kampprogrammet for weekenden ser således ud:

30-08-09 11:00 Bjerringbro FH - Randers HK
30-08-09 12:00 Sønderjyske Ungdom - Frederikshavn fI
30-08-09 14:00 Randers HK - Frederikshavn fI
30-08-09 15:00 Bjerringbro FH - Sønderjyske Ungdom
30-08-09 17:00 Frederikshavn fI - Bjerringbro FH
30-08-09 18:00 Randers HK - Sønderjyske Ungdom

Kasper Poulsen

Og vinderne af Ribe Sportsmaster Cup - SønderjyskE Ungdom

Foto mm fra Viborgs kamp mod Nordstrand

Solfrid har skrevet et flot referat + sendt masser af fotos fra Viborgs kamp i aftes mod Nordstrand.

Man kan læse Solfrids reportage på den norske side, hvor der også er flere fotos fra kampen

Viborg HKs - måske - nye keeper Bralo
velkendte og ........
...knap så velkendte profiler på Viborg holdet

og tre norske OL guldvindere sammen med en rumænsk fløj, som også er tilbage på sit landshold - foto Solfrid Therese Nordbakk

Husk flere fotos på den norske side og på Nordstrands hjemmeside


 

 

Sara Eriksson - blev i sidste sæson ofte fremhævet som en profil blandt Leipzigs spillere

foto Sebastian Brauner

 

 

 

Flognman - ikke med ved World Cup

foto Rosenkilde

 

Stærkt forynget svensk landshold til World Cup

Når den svenske landstræner Per Johansson senere i dag offentliggør truppen til årets World Cup bliver det iflg. aftonbladet.se uden tre af svensk håndbolds største internationale navne de senere år.

Væk er iflg. Aftenbladet Sara Eriksson, Leipzig (tidligere FCK Håndbold), Tina Flognman, GOG og Annika Wiel Fredén fra Horsens.

Den største overraskelse er vel at 28-årige Sara Eriksson ikke er med, Sara spillede en forrygende sidste sæson, hvor hun var med til at spille Leipzig til tops i den tyske Bundesliga.

Eriksson har spillet 122 landskampe og var med ved EM 2004, EM 2006, OL 2008 og EM 2008, eller alle slutrunder Sverige har deltaget i siden 2004.

Tina Flognman fra GOG har været anfører på det svenske landshold og er med 152 landskampe / 291 mål på cv'et en meget rutineret spiller, men lige præcis på stregspiller pladsen er konkurrencen meget hård på det svenske landshold, som udover de udtagne Terese Wallter og Sara Holmgren jo også har spillere som bl.a. Frida Toveby og Johanna Wiberg

Annika Wiel Fredén kom sent i gang med at spille på absolut topniveau og er "kun" noteret for 64/169 landskampe og to slutrunder EM 2006 (hvor hun til gengæld kom på All Star hold) og OL 2008, Annika var ude næsten hele sidste sæson, hvad der formentlig har kostet landsholdspladsen.

truppen til World Cup er

Gabriella Kain, GOG
Cecilia Grubbström, Sävehof
Johanna Bundesen, Sävehof (OBS)

Petra Skogsberg, GOG
Sara Holmgren, Leipzig
Matilda Boson, Ålborg
Terese Wallter, Ålborg
Jenny Wikensten, Sävehof
Nathalie Hagman, Skuru
Johanna Ahlm, Ålborg
Linnea Torstenson, Ålborg
Therese Islas Helgesson, GOG
Isabelle Gulldén, Sävehof
Angelica Wallén, Skövde
Karin Isakson, Sävehof
Sabina Jacobsen, Lugi

At Freden ikke er med har givet plads til Nathalie Hagman, som gjorde det godt ved sidste uges U19 EM, når Johanna Wiberg ikke er med skyldes det, at FCK-spilleren er skadet

Læs artiklen om det svenske landshold med kommentar fra forbundstræner Per Johansson på linket HER


 

Sundmoen - foto Solfrid

- håndboldfødselsdage

Kamilla Sundmoeen

Kamilla Sundmoen bagspiller i den norske Posten Liga klub Storhamar fylder 24 i dag.

Da den polske topscorer Izabella Duda i sidste sæson blev skadet var gode råd dyre i den norske top-klub Storhamar, som også havde sagt farvel til Heidi Tjugum, som pga graviditet indstillede karrieren. Når Storhamar alligevel slap pænt fra sæsonen skyldtes det ikke mindst Kamilla Sundmoen, som fra en lidt anonym tilværelse blev en af holdets mest scorende spillere og flere gange også løb med den bestemannspris, som fast uddeles efter hver kamp i den norske serie.

Storhamar lægger i den norske serie ud på hjemmebane mod Larvik, her skal det blive interessant at se om Sundmoen fortsætter fremgangen fra sidste sæson

----

Katrine Thomsen

Tidligere Ikast spiller Katrine Thomsen fylder 23 i dag.

Katrine fik et lille gennembrud i Ikast, da hun i starten af 2007 erstattede Monica Rørmark på stregen.

Alligevel blev katrine i overskud da Isabella Blanco kom tilbage fra sin skade og Ikast desuden skrev kontrakt med Louise Svalastog.

I stedet kom Katrine til Ringkøbing, hvor hun i den kommende sæson danner makkerpar på stregen med den tidligere Slagelse og Leipzig spiller Liza Olsen.

Tillykke til Katrine Thomsen - i øvrigt ikke at forveksle med Kathrine Thomsen på Tarm Foersums U16 hold :-)

Katrine Thomsen - foto Kurt Kjær

27. august 2009:    

 

Dalby og co. fik en god gang træning og ligner et hold der rammer topformen lige præcis som sæsonen går i gang

Resultater af aftenens Pokalkampe

SønderjyskE - Randers HK 16-33
Horsens HK - FCK Håndbold 18-32
TIHF Taastrup Ishøj HF - Frederikshavn FOX 22-31

Holdene med fed skrift er sammen med Aalborg DH klar til kvartfinalerne, hvor de sidste fire deltage findes i flg. kampe

29-08- Løve-Høng Håndbold - KIF Vejen
30-08- SK Aarhus - Silkeborg-Voel KFUM
03-09- Nordsjælland - Roskilde Håndbold
09-09- BK Ydun - Slagelse F.H.

Ang. aftenens resultater er det mest overraskende vel at Randers og FCK kunne vinde SÅ stort på udebane, det tyder på at vi får en endnu mere differentieret liga i år med meget stor forskel mellem de bedste og de dårligste hold

Links i resultaterne er til de enkelte klubsider, der er i skrivende stund ikke referater, men det skal nok komme

update

Randers HK løber med præmien for hurtigste opdatering - referat, målscorere osv på linket HER


 

Stine Jørgensen - populære Stine Jørgensen kan se frem til at spille chl kvalifikation på hjemmebane

foto mads Skamris

Aalborg DH arrangerer Champions League kvalifikation

Der har været meget postyr om champions league kvalifikationspuljen, hvor bla. Aalborg DH deltager. Først troede alle at Aalborg DH som DM sølvvindere ville gå direkte i gruppespillet, men så viste det sig, at alle nationale mestre seedes foran sølvvindere - altså at ingen nationer reelt kan have 2 hold direkte i gruppespillet mere.

Så var det meningen at Aalborg skulle møde bla Metz, men så blev Metz pga Kometal Skopjes opløsning forfremmet til gruppespillet og det græske hold AC Ormi-Loux Patras blev forfremmet til 2. kvalrunde.

Sådan er det stadigvæk - Aalborg er i pulje med AC Ormi-Loux Patras, Balomano Parc Sagunt og et hold fra 1. kval-runde.

Til gengæld har det været svært at finde en arrangør og en overgang så det ud til at puljen skulle spilles på neutral bane, men nu er det så endt med at Aalborg DH kommer til at arrangere kvalifikationspulje 2, som spilles den første weekend i oktober.

Aalborg DH har udsendt en pressemeddelelse som kan læses på klubbens hjemmeside på linket HER

Aalborg ligner et hold som ikke mindst med hjemmebanefordel i ryggen, har gode muligheder for at vinde puljen og gå videre til gruppespillet.

Lykkes det venter et puljespil med Hypo, Krim og Metz om 2 pladser i mellemrunden.


 

Bralo

Kroatisk keeper prøvetræner i Viborg HK

Med Louise Bager Due ude grundet på graviditet og Sandra Mittet knæskadet, mangler Viborg HK en keeper med klasse til at kunne supplere Katrine Lunde i målet.

Franske Aurelie Rouquette, som for et par sæsoner siden vikarierede for en dengang skadet Louise Bager, har tidligere været meldt til prøvetræning i Viborg, men uden det åbenbart har ført til en aftale.

I al fald skriver klubbens hjemmeside at kroatiske Katarina Bralo p.t. prøvetræner i klubben - Bralo, som er 21 år/182 cm, spillede i sidste sæson for Thüringer i den tyske liga, Brako var IKKE med i den kroatiske 88-89 trup ved U VM sidste år, men derfor kan hun selvfølgelig være dygtig nok.

ingen Tatari

Viborg HK skriver også, at der ikke er indgået nogen aftale med Podravkas Miranda Tatari

Tatari var ellers i går - bla på EHFs hjemmeside og kroatiske sportnet.hr - citeret for personligt at udtale, at hun efter at have afvist Viborg et par gange nu havde taget mod et tilbud.

Mærkeligt.

Læs mere på Viborg HKs hjemmeside


 

Jeanette Nilsen

Jeanette Nilsen til Nordstrand

Den tidligere Horsens keeper Jeanette Nilsen skifter i den kommende sæson til Nordstrand, skriver den norske hovedstadsklub på sin hjemmeside.

Jeanette Nilsen, som sidst i 90'erne nåede 91 kampe på det norske landshold og bla var med til at vinde EM guld i 98 og VM guld i 99 spillede også i Nordstrand, da hun i 2003 flyttede til Danmark og spillede 4 sæsoner for Horsens, som hun bla var med til at føre til tops i Pokalturneringen i 2004.

Siden Nilsen rejste hjem til Norge har hun først spillet i Stabæk og i sidste sæson i Njård, hvor hun stoppede i foråret egentlig for at blive keepertræner, men nu stiller hun altså i stedet op for Nordstrand, som også har sagt farvel til både Alma Hasanic (Njård) samt Siri Langseth og Vibeke Nordli, der begge er stoppet.

Nilsen får allerede i aften brug for sine talenter, når Nordstrand hjemme spiller opvisningskamp mod Viborg HK

Læs mere på Nordstrands hjemmeside


Det vidste du ikke om Kathrine Heindahl

Mon ikke alle eller i alt fald langt de fleste, som følger med på europamester.dk, allerede godt kender navnet Kathrine Heindahl og ved at Heindahl var en af nøglespillerne på det 92-93 landshold, som i sidste måned imponerede Håndboldverdenen ved i suveræn stil at vinde U17 EM, for et par uger senere også at vinde bronze ved Ungdoms OL.

Aldersmæssigt var Heindahl i sidste sæson stadigvæk juniorspiller, men hun var ikke desto mindre hele sæsonen også en profil på det GOG ynglingehold, der som det første ØST hold i 11 år formåede at vinde U18 DM.

Alt det ved som sagt nok de fleste håndboldnørder allerede, men vidste du også at Kathrine inden håndbolden for alvor lagde beslag på hendes tid også var en rigtig hestepige, ja faktisk vandt Kathrine så sent som i 2006 to Danmarksmesterskaber med sin hest Sikill.

Heindahl på Sikill - selvom man ikke har så meget forstand på ridning, kan man godt se at hun sidder flot på hesten.

Vi er p.t. i gang med at lave Next Generation med Heindahl og har i den anledning været omkring det med ridningen, i kan læse mere om det, når Next Generation portrættet kommer på nettet, men kort kan vi - med hjælp fra Heindahl - fortælle at Sikill er en islandsk hest. Kathrine har redet i 12 år og det har altid været islandske heste.

Islandske heste skiller sig ud fra andre heste ved, at de har 5 gangarter - udover skridt, trav og galop som andre heste også behersker, har den islandske hest yderligere to gangarter som hedder tölt og pas, nu er jeg lidt på herrens mark, men pasgang er vistnok det man ser Sikill lave på billedet, hvor hesten tager højre for- og bagben frem samtidig, hvor hesten i trav tager højre forben frem samtidig med venstre bagben.
Det sidste her med hvad pasgang og trav er, skal man dog lige tage med lidt forbehold, da det ikke er klaret af med Heindahl....

I al fald har Heindahl redet rigtig meget, hendes familie har stadig Sikil, som er opstadlet hjemme hvor familien bor og i dag rides hesten af Heindahls søster.

Her er Heindahl som vi kender hende på europamester, som håndboldspiller i DM finalen mod Viborg, hvor hun slider sig fri af Fisker, Stafren og Cille Vester - foto Klaus Thøstesen

Vi vil helst ikke sige for meget om hvornår interviewet med Kathrine er på nettet, europamester.dk har jo ikke ligefrem 50 skribenter og vi vil jo også gerne have præsentationer af alle ligeklubberne på nettet inden sæsonen går i gang, men vi satser på en gang i næste uge (Heindahl har også først lige fået spørgsmålene)


 

 

Sabina Rasmussen - på svær opgave mod FCK med Carmen Lungu, foto hans Carstens

Aftenens Pokalkampe - Odense har trukket sig

De første fire af Pokalturneringens ottendelsfinaler spilles i aften, programmet er

ODENSE HF - Damer Aalborg DH
Odense har valgt at trække sig fra turneringen, sådan at Aalborg DH går videre uden kamp. Det virker som et fornuftigt valg fra Odense's side.


SønderjyskE - Randers HK
Randers var to gange i sidste sæson i Aabenraa, i ligaen fik Denni en flot debut i udekampen mod SønderjyskE som randers vandt med 25-19. Et par måneder senere var de to hold i samme pulje i nedrykningsspillet, her vandt randers på udebane med 35-18

Randers bejler til en plads i slutspillet i den kommende sæson og må trods udebanen være ret klare favoritter

Horsens HK - FCK Håndbold
Horsens og FCK kommer i den kommende sæson nok til at spille i hver sin ende af ligaen og trods udebane og savnet af Cecilie Leganger er FCK ret klare favoritter.

TIHF Taastrup Ishøj HF - Frederikshavn FOX
Aftenens sidste pokalkamp står mellem to 1. divisionshold, Fox ligner på papiret mest af alt et ligahold, der spiller i 1. division, så selvom TIHF har haft pæne resultater i træningskampene, ligner også aftenens sidste kamp en sikker udesejr.

de sidste fire kampe

program iflg. infosport.dk

29-08- Løve-Høng Håndbold - KIF Vejen
30-08- SK Aarhus - Silkeborg-Voel KFUM
03-09- Nordsjælland - Roskilde Håndbold
09-09- BK Ydun - Slagelse F.H.


 

 

Susanne Madsen - GOG eller Odense spiller ?

foto Rosenkilde

GOG Odense spørgsmål foran afklaring

Det er ikke nogen hemmelighed at Odense HF har overtaget GOGs ligalicens inklusive diverse spillerkontrakter.

Men hvad med Odenses licens til at spille i 1. division - der har været rygter fremme om at GOGs ynglinge i den kommende sæson skal spille 1. division, men det er ikke noget der er blevet bekræftet og hvis det holder vand, vil det også rejse en masse spørgsmål om hvor ynglingene hører hjemme - I sidste sæson spillede fx. U landsholdsspiller Susanne Madsen flere kampe for både U18 holdet og GuldBager Ligaen, det kan man vel ikke, hvis ynglingene og seniorerne i princippet spiller i hver sin klub.

Og hvad med de Odense spillere som har kontrakt for den kommende sæson, selvom de måske sportsligt bliver i overskud har de som kontraktspillere nogle rettigheder, som man ikke bare kan ignorere.

Og hvad med Pokalturneringen - GOG er slået ud af Pokalen, mens Odense stadig er med. Betyder det så at GOG får en ny chance i Pokalen eller er det GOGs ynglinge eller hvem der nu skal spille på 1. div licensen, der rettelig bør have retten til at spille mod Aalborg i aftenens pokalkamp.

I eftermiddag holder Odense GOG pressemøde, hvor det nye håndbold-selskab forventes officielt at blive erklæret for åbent

DHFs hjemmeside skriver at overdragelsen af GOGs kvindeligalicens er godkendt, men om GOG fortsat vil have et damehold i 2. division og en ungdomsafdeling med damehåndbold melder historien ikke noget om

Fyens Amtsavis skriver at Odense GOG holdet p.t. er i Holland på træningstur . "Holdet" vil konkret sige 16 spillere, ti som i sidste sæson spillede for GOG, fire som spillede for Odense og to helt nye (Pernille larsen og Therese Helgesson)

Fyens.dk ridser sagen op


 

 

Jane Schumacher - foto Mads Skamris

- håndboldfødselsdage

Jane Schumacher

Skive spiller Jane Schumacher fylder 21 i dag.

Jane kender mange nok fra hendes tid i Viborg HK, hvor hun var en del af 88-årgangen, som vandt guld som 2. års juniorer og som nåede DM finalen som 2. års ynglinge.

Schumacher debuterede på Viborg HKs bedste hold i en Champions League kamp mod Larvik, det var nok blevet til en del flere optrædener på Viborgs bedste hold, hvis ikke Jane havde været skadet i efteråret 2007.

Sidste sæson kom Jane Schumacher sammen med flere andre fra Viborg HKs 88-89 årgang til Skive, hvor hun har valgt at fortsætte i den kommende sæson. Som håndboldfan kan man så vælge at ærge sig over at så dygtig - og publikumsvenlig - en spiller som Schumacher gemmes væk i 2. division, men man kan ligesåvel glæde sig over at en klub som Skive med en god organisation og et godt opland er i gang med at bygge et nyt spændende hold op.

Vi sender i al fald gerne en fødselsdagshilsen til Jane Schumacher


26. august 2009:    

Marte Snorroeggen gravid - afløseren er fundet

Babyboomet rammer nu også norsk håndbold, hvor storesøster Snorroeggen, Marte midlertidigt indstiller karrieren i Byaasen.

Lidt ærgeligt for Byåsen for 26-årige Marte spillede faktisk sin måske allerbedste sæson i sidste sæson, men til gengæld er lillesøster Gøril jo tilbage fra den skade som holdt hende ude sidste sæson og som direkte afløser for Marte har Byåsen sikret sig tunesiske Raja Toumi, som efter 6 sæsoner i norsj håndbold først i Norstrand og siden i Gjerpen ellers var meldt på vej til fransk håndbold.

Raja blev ved de afrikanske mesterskaber i 2006, kåret som Afrikas bedste håndboldspiller

Se videoklip på Adressa.no

muslimsk spiller i Norge - foto: Paul Fekjær


 

 

Dzenita Bajic er en af Randers HKs nye spillere fra egen U afdeling - billedet er fra forårets nedspilskamp mod Sønderjyske

foto Hans Carstens

- pressemeddelelse fra Randers HK

Randers HK vil i slutspillet

Den kronjyske klub har målsætningerne for den kommende sæson klar.


Randers HK hører til i toppen af dansk kvindehåndbold og den kommende sæson skal være den hvor beviset falder i form af en plads i slutspillet.
Vi føler at det sportslige set up er gearet til at tage de nødvendige par trin op af stigen til en plads i den bedste halvdel af Guldbageren Ligaen, siger Randers HKs direktør Henrik Mortensen.

Udover succes i Guldbageren Ligaen satser Randers HK også på minimum en plads i semifinalen i Nordea Cup. Her møder kronjyderne torsdag SønderjyskE i ottendedelsfinalen og er altså med sejr i kvartfinalen.

Herefter kan det jo være et spørgsmål om held eller uheld i lodtrækningen, men vi håber på lidt held og hvorfor så ikke forsøge at nå klubbens første pokalfinale efter 5 semifinaler, funderer Henrik Mortensen.

Randers HK deltager også i EHF Cuppen og møder i begyndelsen af oktober portugisiske Colegio de Gaia. Randers HK medtager også gerne europæisk succes men det kan komme til at afhænge af ressourcerne.
Vi har forstærket truppen markant, men erkender samtidig at truppen er blevet lidt smallere end sidste sæson, så vi kan komme i en situation hvor skader og slitage kan betyde en prioritering af kræfterne, siger Randers-direktøren.

Den lidt smallere trup kan give chancen til et par af de unge talenter, der bobler lige under Ligaholdet og jævnligt træner med klubbens stærkeste spillere. Og det kan blive en genvej til én af klubbens langsigtede målsætninger
. – Vi har en klar målsætning om at Randers HK Ungdom skal udvikle mindst én spiller pr. årgang til Ligatruppen
, understreger Henrik Mortensen. Lige nu kan han glæde sig over at hele 11 af førsteholdstruppens 17 spillere har været igennem talentsystemet i Randers HK så indenfor de senere år er den målsætning rigeligt indfriet.


Viborg henter kroatisk topspiller

Viborg HK har iflg EHFs hjemmeside skrevet kontrakt med den kroatiske playmaker Miranda Tatari fra økonomisk trængte Podravka

- Viborg har kontaktet mig flere gange efter det kom frem med Podravkas økonomiske problemer, jeg ville egentlig være blevet i Koprivnica, så de første gange sagde jeg pænt nej tak, men til sidst gav de mig et tilbud, som jeg simpelthen ikke kunne sige nej til, men jeg håber en dag at komme tilbage til Podravka og slutte min karriere, udtaler Tatari til den kroatiske side sportnet.hr

Udover at Bojana Popovic stadig er ude med en korsbåndsskade og Grit Jurack ude pga graviditet, har det været fremme at Kristine Lunde døjer en del med skulderen, så det ser ud som om der nok skal blive brug for den kroatiske landsholdsanfører i Viborg HK

25-årige Tatari er bare 174 cm høj og måske ikke prototypen på en Viborg spiller, men hun gjorde det meget godt i de to champions league kampe mod Viborg og Ikast i sidste sæson - her er Tatari fotograferet af Rosenkilde i sidste søsons Champions League kamp mod Ikast

OBS - se også linket HER


CK forlænger med Horsens

Horsens, som i øjeblikket har mediemæssig modvind pga historien om Dubajova, der angiveligt blev truet med løn-træk, hvis ikke hun tabte sig - se mere HER gør det faktisk ganske godt på banen p.t. - holdet spillede i weekenden mod et polsk hold, hvor spillet faktisk flød rigtig godt og hvor AG viste prøver på, hvorfor hun inden tvisten med Randers HK sidste år, var førstevalg på landsholdets venstre-kant.

Der har været tvivl om hvorvidt Horsens ville miste holdets mest rutinerede spiller Christina Kristensen, CK, men også på den front, er der gode nyheder - Horsens har udsendt en pressemeddelelse med flg. ordlyd:

Horsens Håndboldklub A/S fortsætter samarbejdet med Christina Kristensen

Det er med stor glæde, at vi har lavet en ny aftale med Christina Kristensen. CK har igennem de sidste 12 sæsoner været både en profil og en kulturbærer for klubben og derfor er hun for os en vigtig spiller. Aftalen bygger på andre forudsætninger end vore andre aftaler, da CK samtidig skal passe et fuldtidsjob som lærer. Vi har stor forståelse for prioriteringen, og glæder os over, at hun har valgt at være en del af holdet i det omfang, det kan lade sig gøre.

CK - foto hans Carstens

Cheftræner Claus Mogensen:
”- Jeg er glad for, at vi igen kan føre CK på holdkortet. Hun er primært tiltænkt en rolle som aflastningsspiller og substitut for Olivera Jurisic og Sandra Kjær, som begge er på vej tilbage efter længerevarende skadespauser. CK holder stadig et meget højt niveau i forsvarsspillet, og her er hun en forstærkning for os. Efter at have trænet CK i 4 sæsoner, kender vi hinanden indgående, og jeg ved derfor også, at hun altid giver alt, hvad hun har, både til træning og kamp og det er helt sikkert en kvalitet, vi får brug for i løbet af sæsonen. En del af aftalen er, at CK ikke træner med i fuldt omfang. Jeg er dog overbevist om, at en lang karriere på højeste niveau betyder, at hun stadig vil være i stand til at levere gode præstationer, selvom træningsmængden er blevet mindre.”

Christina Kristensen om aftalen:
- Selvom jeg for alvor havde overvejet at stoppe med at spille, glæder jeg mig nu alligevel til at få lidt harpiks på fingrene igen. Aftalen med HH tager også højde for, at jeg skal have dagene til at hænge sammen i forhold til mit andet job. Jeg har spillet i klubben i rigtig mange år og trænet i 100-vis af timer, så træningsmængden bliver sat ned, men jeg håber, at kunne bidrage med en masse gejst og humør, når jeg er i hallen, som de andre spillere forhåbentligt kan få glæde af.”


 

 

Johanna Bundsen - Ilast har tidligere haft svenske keepere, bla legenden Kristina Jønsson

Svensk målvogter til FCM ?

Med både Sabine Englert og Ingrid Ødegaard ude og tvivlsomme til sæsonpremieren - se mere på AltOmHerning.dk - er gode råd efterhånden dyre i Ikast.

En løsning som tilsyneladende overvejes er at leje Sävehof keeper Johanna Bundsen, som for nyligt var med det svenske U landshold i Ungarn, hvor hun fik mange roser.

Bundsen er bare 18 år gammel, men har gjort det godt for Sävehof og regnes af svenske håndboldkendere for på sigt at være en mulig makker til Gabriela Kain i målet på det svenske A landshold, hvis Madeleine Gustafsson (Grundstrøm) må melde permanent forfald.

Bundsen har tidligere udtalt, at hun gerne vil til Danmark og spille - Sävehof trænes som bekendt af den tidligere Ikast-træner Magnus Johansson, som om den aktuelle sag siger til den svenske AltOmHandball:

- Det är ju min gamla klubb, så vi känner ju varandra. Och vi i Sävehof skulle ju uppskatta ett extra kassatillskott, men som sagt, någon förfrågan har vi inte fått. Men lägger de ett bud så får vi väl prata om det.

Læs hele artiklen på AltOmHandboll.nu

Det skal nok lige med at med at Bundsen ikke er førstekeeper i Sävehof, hun hedder Cecilia Grubbström og er inde omkring det svenske A landshold og ville nok være mere interessant for FCM, men hende går Sävehof nok ikke af med


 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad kvinder vil have.......

Der er vist ikke alverden med nyheder i dag, her er til gengæld en ret sjov mail fra dagens post

En butik som sælger nye ægtemænd er åbnet i New York City.

Der kan kvinder gå hen for at finde sig en ægtemand. Blandt instruktionerne ved indgangen kan man finde følgende:

Du kan kun besøge denne butik EN GANG! Det er seks etager, og værdien af produkterne stiger eftersom man kommer op i etagerne.

Du kan vælge et produkt i en etage, eller du kan vælge at gå en etage op.

Men du kan ikke gå en etage ned, bortset fra at forlade butikken!


En kvinde går ind i Ægtemands-Butikken for at finde sig en ægtemand. På første etage er der et skilt på døren, hvor der står:

Første etage - Disse mænd har fast job.

Hun er interesseret, men fortsætter til anden etage, hvor der står:

Anden etage - Disse mænd har fast job og elsker børn.

"Det er fint" tænker hun, "men jeg vil ha mer"..

Så hun fortsætter opad. På tredje etage står der på skiltet:

Tredje etage - Disse mænd har fast job, elsker børn, og ser ekstremt godt
ud.

"Jøsses", tænker hun, men føler at hun må gå videre.

Hun går til fjerde etage, og på skiltet står der:

Fjerde etage - Disse mænd har fast job, elsker børn, ser sindssygt godt ud
og hjælper til med husarbejdet.

"Åh, Gud hjælpe mig!" siger hun, "Jeg holder det ikke ud!"

Men hun går alligevel endnu en etage op og på skiltet står der:

Femte etage - Disse mænd har fast job, elsker børn, ser sindssygt godt ud,
hjælper til med husarbejdet og er meget romantiske.

Hun er så fristet, men går videre op til sjette etage, hvor der står flg.
på skiltet:

Sjette etage - Du er besøgende nummer 31.456.012 på denne etage.

Der er ingen mænd på denne etage. Denne etage eksisterer kun som bevis på,
at det er umuligt at tilfredsstille kvinder.
Tak fordi at du besøgte Ægtemands-Butikken.


 

 

Stina Eriksen - kommer nu vistnok fra Horne Asdal, hun er i hvert fald en spiller med et kæmpestort håndboldtalent og det er virkelig en god nyhed at Stina nu gør comeback

Stortalent gør comeback

Skive har udsendt flg. pressemeddelelse:

Nyt skud på stammen

Endnu et ungt talent har valgt Skive fH, som sin nye klub.
Tirsdag aften skrev Skive fH en ET-årig spilleraftale med den 21 årige stregspiller Stina Eriksen.

Stina kommer oprindelig fra Hirtshals, men har de sidste år fået sin håndboldopdragelse i Viborg, hvor også Stina har sin bopæl.

Efter et års pause p.g.a. en knæskade har Stina valgt at genoptage sin håndboldkarriere, denne gang i Skive fH, hvilket vi absolut ikke kan være utilfredse med, da Stina ikke er en hvem som helst håndboldpige.

Stina Eriksen spillede på det U-18 Landshold, som i 2005 vandt EM-guld i Østrig & i 2006 blev Verdensmestre i Canada.
Yderligere er hun noteret for 5 kampe på Viborgs Ligahold og en enkelt kamp for VHK i Championsleague mod Krim på udebane.

Stina har trænet med de sidste uger, og det ser meget positivt ud. Skive fH har nu et helt utroligt ungt team på stregen, hvor man i
forvejen har stortalentet Stine Bodholt Nielsen.

---

Læs mere om Stina Eriksen i Next Generation, stina spillede en kæmpestor rolle da 88-89 holdet brød i gennem ved Ungdoms OL i 2005, hun er en super person som man kun hører godt om


25. august 2009:    

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Viborg HK nedjusterer forventningerne til 2008-09 regnskabet

Viborg HK har her til aften udsendt følgende fondsbørsmeddelelse.

Fondsbørsmeddelelse 05.2009 – Viborg Håndbold Klub A/S – nedjustering af forventet årsresultat for 2008/09.

Selskabet Viborg Håndbold Klub A/S udsender, som tidligere annonceret, årsrapport den 23. september 2009.

Selskabet har i dag afholdt bestyrelsesmøde og har i den anledning besluttet, forud for offentliggørelse af årsrapport i den kommende måned, at nedjustere forventningerne til hele regnskabsåret 2008/09.

Vazaru og Kikki Lunde, foto Mads Skamris


I fondsbørsmeddelelse nr. 1.2009 blev der udmeldt en koncernomsætning på forventeligt ca. kr. 51 mio., og et årsresultat efter skat på ÷ kr. 2,5 mio. til ÷ kr. 3,5 mio. Selskabet forventer nu en koncernomsætning på kr. 48 mio. og et koncernresultat, efter skat, i omegnen af ÷ kr. 7 mio.

Det væsentligt forringede resultat skyldes et betydeligt omsætningsfald, bl.a. som følge af væsentligt faldende sponsoromsætning i 2. halvår af regnskabet, ligesom omsætningen i afdelingen benævnt VHK Udvikling også er faldet markant i 2. halvår.

Udover omsætningsfaldet er omkostningerne også steget i 2. halvår 2008/09, ligesom der har måttet ske hensættelse på en enkelt debitor udenfor sponsorkredsen.

Samlet set påvirker de nævnte faktorer forventningen til årets resultat meget negativt. Resultatet er meget utilfredsstillende.

For så vidt angår nuværende regnskabsår er der for adskillige måneder siden igangsat ak-tiviteter til forbedring af dette års regnskabs-resultat. Der er således allerede gennemført betydelige omkostningsreduktioner, nemlig mere end kr. 8 mio., og der arbejdes stadig på yderligere omkostningstilpasninger.

Endelig udmelding om forventning til resultatet for regnskabsåret 2009/2010 kommer i forbindelse med udsendelse af årsrapporten den 23. september 2009.

---- slut på pressemeddelelsen

man skal være opmærksom på, at man ikke i de tal, der er offentliggjort fra Viborg herover ikke kan skelne, hvad der skyldes herreholdet, hvad der skyldes dameholdet og hvordan øvrige aktiviteter spiller ind. Men derfor er det selvfølgelig stadigvæk røde tal, som Viborg HK skal forholde sig til


 

 

KIF Vejen har godt nok sagt farvel til Jelena Eric og Stine Svangaard, men i stedet er Maura Visser og Oda Bjørndalen kommet til - og så har man jo stadig den kroatiske bomber Maida Arslanagic (billedet), landsholdsprofilen Susanne Kastrup og mange flere - så ikke noget at sige til at tilskuertallet i Vejen stiger

- foto Rosenkilde

pressemeddelelse fra KIF Håndbold

KIF Håndbold - og det gælder forresten både herreholdet i Kolding og dameholdet i Vejen har solgt flere sæsonkort end nogensinde, klubben har udsendt en pressemeddelelse:


KIF Håndbold sætter rekord i salg af sæsonkort

Få dage før KIF Håndbold tyvstarter sæsonen med præsentations kampe i både Vejen og Kolding, har klubben sat rekord i salg af sæsonkort. Det betyder at i skrivende stund kan 98 til næste sæson komme ind til KIF Vejens kampe i Vejen IC og 411 kan komme ind og se klubbens herrehold i Koldinghallerne. En tendens klubben er særdeles glad for.

Vi kan ikke 100 % sige hvad det skyldes, men vi kender da flere faktorer som helt sikkert spiller ind. Vi havde i sidste sæson en tilskuerfremgang på henholdsvis 9 og 11 procent, så det kan ikke være udelukkende herrernes deltagelse i Champions League der spiller ind, men det er da helt sikkert at det er med til det,” siger KIFs pressechef Thomas Christensen.

Vi har i løbet af foråret fået nye til tidssvarende faciliteter i Kolding og vi må bare konstatere at det er hvad folk vil have. Samtidig har vi udviklet på tingene omkring kampene og især i Kolding har vi fået et set-up, vi er meget tilfredse med og som vi stadig vil udvikle. Folk vil underholdes og være en del af oplevelsen og det skal de blive, siger Thomas Christensen, der samtidig afslører at der allerede på torsdag vil blive præsenteret nye muligheder for tilskuere i KIF Vejen og KIF Kolding til at komme endnu tættere på oplevelserne. Det sker i forbindelse med herrernes præsentationskamp mod svenske Lugi.

Onsdag tyvstarter damerne med deres præsentationskamp mod SK Århus. Begge arrangementer starter med præsentation kl. 18.00 og med kamp kl. 19.30


Ud over de 509 sæsonkort har KIF Erhverv udstedt 968 Sponsorkort og KIF Håndbold har ca. 400 medlemmer, der når kontingentet er betalt har adgang til ligakampe i Koldinghallerne. Det betyder at samlet 1.877 kan komme til håndbold i KIF uden at have pungen oppe af lommen ved billetsalget. Det giver potentiale for at øge gennemsnittet fra de 1.760 til målet der på den korte bane hedder 2.000 og senere gerne endnu højere.

Og det med at tage pungen op af lommen nu er en kæmpe fordel. Køber du et sæsonkort til begge liga hold med Europa Cup kampe, sparer du langt over 1.000,- kr. hvis du kommer hver gang.

se mere på KIF's hjemmeside


- pressemeddelelse fra Randers HK

Supertilbud på tophåndbold

Randers HK introducerer nyt billetsystem og åbner samtidig sæsonen med supertilbud på de to første hjemmekampe.
Randers HK tager nu internettet i brug til bestilling af billetter og dermed bliver det lettere at få billetter til kampen i Guldbageren Ligaen, EHF Cuppen og pokalturneringen. Samtidig kan man hjemme foran sin PC i ro og mag udvælge og reservere den bedste ledige plads i Elro Arena Randers.

Men her stopper fordelene ikke! Randers HK har valgt at markere premieren på det nye billetsystem med knaldtilbud til de sæsonens første to hjemmekampe. Booker man en web billet online på www.randershk.dk får man billetten til halv pris – 50 kroner per billet.

Guldfavoritter
Og modstanderne i de to kampe er ikke hvilke som helst hold. De to første hjemmekampe er nemlig mod de to største guldfavoritter, Viborg HK d. 2. september og FCK Håndbold d. 16. september. Så udover publikums favoritterne fra Randers HK med den nye trio Jelena Eric, Maria Fisker og Alessandra Medeiros kan man opleve spillere som Katrine Lunde, Rikke Skov, Linn Kristin Riegelhuth, Maja Savic og mange mange flere.

Ganske enkelt noget af det bedste håndbold der kan præsenteres – og så til halv pris.

Jelena Eric - kan både dække op og spille angreb, Eric kan blive meget værdifuld for Randers HK - foto Klaus Thøstesen

 

Gladsaxe spiller udtaget til det finske A landshold

Gladsaxe 's venstre fløj Carolina von Veh er udtaget til det finske landshold mhp præ-kvalifikationen til EM i 2010.

Carolina er ikke Gladsaxe's første spiller på et udenlandsk landshold, i sidste sæson var en af klubbens stærke ynglingespillere, Sophia Cannon, med på det britiske landshold


Europas bedste unge spiller - interview med Nora Mørk

I søndags vandt Norge EM for 90-91 landshold efter en spændende finale mod det ungarske hjemmehold. Vi har fået et interview med Nora Mørk, som efter finalen blev kåret til turneringens Most Valuable Player.

At det lige blev Nora som fik prisen kommer næppe særlig meget bag på norske og danske fans, Nora var også på All Star hold ved både U17 EM i 2007 og European Open i 2008 ligesom hun har fået et hav af "bestemanspriser" i den norske Posten Ligaen

Nora spillede i sidste sæson for Njård i den bedste norske række, i den kommende sæson rykker hun til Larvik, hvor hun sammen med Linn Sulland skal løfte arven efter Linn Kristin Riegelhuth.

Nu skal man selvfølgelig huske at Nora Mørk trods alt kun er 18 år og nok har meget at lære endnu, men allerede i dag, er hun med sit store skudrepetoire en spiller, der vil være farlig for ethvert forsvar

Nora Mørk -" Dagens Nordmand" mod Frankrig, Nora giver træner valery Putans meget af æren for sejren ved EM

Hej Nora, tillykke med EM titlen - i havde spillet uafgjort mod Ungarn tidligere i turneringen, hvad gør at det bliver Norge som vinder finalen ??
- Hei J Tusen takk for det! Ja, det stemmer. Ungarn er et veldig bra lag og hadde et sinnsykt publikum. Jeg syns vi spiller bedre i finalen og så er vi veldig heldige som har en så god trener som Valery Putans. Vi hadde forberedt oss godt i forkant av finalen og taktikken som vi ble enige om fungerte bra. Jeg tror også at det som gjør at vi vinner finalen er at vi er et lag som er i god fysisk form og vi presset ungarerne med tempoet vårt store deler av kampen.

Inden i rejste til EM var i blevet nr 2 ved turneringen i Sverige - Hvad var jeres forventninger til EM inden i tog afsted ?
- Ja, i Sverige hadde vi ikke tatt ut laget som skulle til EM og det ble testet mye ulike formasjoner og alle spillerne fikk sjansen til å vise seg frem. Vi hadde før vi var i Sverige satt som mål og nå medalje i EM. Etter vi hadde vært i Sverige var jeg faktisk usikker på om det vi presterte der kunne holde til medalje, men vi hadde en god stigning i løpet av mesterskapet og ting ble bare bedre og bedreJ
I har også floppet med jeres 90-91 landshold - ved U17 EM blev i nr 9 og i kvalificerede jer slet ikke til VM i 2008. Hvorfor tror du det lige bliver nu i 2009 at i bryder i gennem ?
-Jeg tror det er fordi det er mange av de samme jentene som har vært sammen nå over lang tid og vi begynner å kjenne hverandre veldig godt. Nesten alle jentene på laget spiller i eliteserien og mange har fått mye spilletid i de ulike klubbene og utviklet seg mye. Det er også litt mer rutine i laget ettersom vi har med årene deltatt i flere turneringer.

På landsholdet spiller du mest på backen, men du kan også spille fløj - hvad forventer du din rolle bliver på Larviks hold ?
-Jeg han kun spilt back i EM, men med Larvik har jeg spilt for det meste kant. Jeg regner med at det er kant jeg kommer til å spille mest og at jeg kanskje etter hvert får spille litt på backen.

Du blev kåret til EMs mest værdifulde spiller - er du klar til det norska A landsholdslag, hvis du bliver udtaget
- Ja, selvfølgelig skal jeg være klar om sjansen byr seg, men foreløpig har jeg overhode ingen forventninger om det. Det er jo tross alt verdens beste landslag
Nora Mørk - EMs Most Valuable Player

 

Henry - socialdemokratisk byrådskandidat

foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Lene Lund - Viborgs eneste aktuelle landsholdsspiller

foto Klaus Thøstesen

 

 

 

Rikke Skov

Rikke Skov og Henriette Mikkelsen skræmmer sponsorer væk.

Mandag kom det frem at to unavngivne sponsorer er ''flygtet'' fra Viborg HK fordi Rikke Skov og Henriette Mikkelsen er erklærede socialdemokrater. Man kan kun rose Viborg HK og Peter Cassøe for deres håndtering af sagen, nemlig at lade Rikke og Henriette have deres meninger i fred, men måske bør sagen alligevel få alarmklokkerne til at ringe hos Viborg HK.

Får mon ikke det kunne tænkes at der er lidt mere i sagen end blot at Rikke Skov og Henriette Mikkelsen er erklæret socialdemokrater. Det har jo i hvert fald i efterhånden nogle år været kendt at Rikke Skov støtter Helle Thorning Schmidt, uden man har hørt som sponsorer der er ''flygtet'' fra Viborg HK, eller landsholdet for den sags skyld og Henrys byrådskandidatur er jo heller ikke helt nyt længere.

Det virker derfor påfaldende at sagen kommer netop som Rikke og Henriette har sagt farvel til landsholdet. Viborg har jo også tidligere haft Ulrik Wilbek i klubben, som er medlem af venstre og som inden han fik jobbet som landstræner for herrelandsholdet var kørt i stilling som venstres borgermesterkandidat, her hørte man ikke noget om at det skræmte sponsorer væk.

Mon ikke også sagen handler lidt om at Viborg pt. kun har Lene Lund Nielsen med på landsholdet, her skal det dog med at Gitte Aaen, som gjorde det forrygende under EM i Makedonien, er skadet. Mens man tidligere havde helt op mod 7 spillere med omkring det danske landshold.

Det er landsholdene, og dermed spillerne og trænerne herpå, der er dansk håndbolds ansigt udad til, det er der de små piger og drenge rundt omkring finder deres idoler, både nationalt og internationalt. Og det er der igennem mange finder deres favorithold. Altså hvis man syndes Trine Troelsen er lidt for sej, er der også stor chance for at man holder med SK Århus hvor hun spiller. Viborg HK er altså sikkert ikke helt så attraktiv for en sponsor pt. som da klubben rådede over 6 - 7 danske landsholdsspillere og også stadig var med i toppen af ligaen og europa.

Der er altså kun en ting at gøre for Viborg, at finde sig nogle danske landsholdsspillere og bruge dem, således klubben igen kan blive mange danskeres favorithold, så vil sponsorerne nok også være lidt ligeglade med om spillerne er medlem af et politisk parti eller den lokale strikkeklub, så længe de passer deres håndbold.

Ligesom Viborg HK ikke kan bestemme over hvad Rikke, Henriette og co. gør når de ikke er i aktion for Viborg HK, kan de heller ikke tvinge spillerne til at være med på landsholdet, men de kan i hvert fald gøre deres til at spillerne er med på landsholdet.

Man hørte i et interview med Henriette Mikkelsen i sidste sæson, at hun ikke kunne få mere ud af at være med på landsholdet og at hun er i den klub hun gerne vil være i.
Ja, men måske burde nogle fortælle frk. Mikkelsen at uden landsholdsprofiler som hende, så forsvinder sponsorer og dermed penge fra Viborg og dermed har man måske til sidst ikke råd til at være med hvor det er sjovt. I øvrigt mangler Henriette også ''kun'' kan vinde EM og VM, for at have vundet alt inden for håndboldsporten, det gør man også kun på landsholdet, det kan man ikke gøre i Viborg HK uanset sponsorer eller ej.

Med
de unge talenter der pt. er med på landsholdet og måske plus et par spillere som netop Henriette, Rikke og Mette Melgaard (sidstnævnte har jo meldt sig klar igen) kunne det måske godt være realistisk med en medalje. Man kan kun gisne, men undertegnede tror ikke denne sag havde eksisteret hvis Viborg havde haft flere spillere med på det danske landshold.

Helle Nielsen

Helle har været Viborg HK fan i mange år og har gennem de sidste 4-5 år skrevet masser af indlæg om fortrinsvis Viborg HK og landsholdet på europamester.dk - hun giver i indlægget her udtryk for sine egne holdninger


 

 

Laura Ryholl - foto Mads Skamris

 

 

Tanja Logvin - foto Rosenkilde

- håndboldfødselsdage

Laura Ryholl

Fredericia bagspiller Laura Ryholl fylder 18 i dag.

Laura kom som pigespiller til Fredericia fra Middelfart, efter en flot sæson som 2. års junior, brød Laura for alvor i gennem i sidste sæson, hvor hun var en af de bedste to-vejs spillere i U18 ligaen.

Laura virker til at være utrolig seriøs omkring sit håndbold, ligesom hun på banen altid giver sig 100% og det bliver meget spændende på kort sigt at se om Laura og Fredericia igen i den kommende sæson kan spille med om en plads i U18 DM slutspillet og på den lange bane at se hvad Laura kan drive det til som håndboldspiller, efter den flotte sæson 08-09 er der givetvis flere agenter som har skrevet Laura op i den lille bog med de spændende navne.

Du kan læse lidt mere om Laura Ryholl i interviewet HER

...tillykke til Laura

----

Tanja Logvin

Tidligere Hypo, Krim, Aalborg og Sindal spiller Tanja Logvin fylder 35 i dag.

Logvin var i flere år i starten af årtiet en af de mest scorende spillere i international tophåndbold. Logvin kunne virke en smule lad og fraværende, når hun spillede, men kun for et splitsekund senere at hugge til som en anden kobraslange.

Logvin sluttede koarrieren i foråret 2008 i Aalborg DH, dog gjorde hun i sidste sæson kortvarigt comeback for TST i 1. division.

------

Helena Jakobsen

Tidligere Aalborg og Viborg keeper Helena Jakobsen fylder 19 i dag.

Helena er stoppet som håndboldspiller, men var tidligere en lovende keeper