Nyheder 07. - 09. august 2010

9. august 2010:    

 

 

Signe Sjølund Pedersen - det har gjort ondt at Signe måtte melde afbud, men omvendt så skal et hold der vil vinde medaljer ved VM også have bredde nok til at kunne undvære også gode spillere

- foto Klaus Thøstesen

Danmark ude af U 18 VM

Norge - Danmark 26-23 (15-14)

U18 landsholdet tabte aftenens kvartfinale mod Norge og dermed må Danmark for første gang nogensinde rejse hjem fra et U 18 VM uden medaljer.

I 2006 vandt vi guld, i 2008 vandt vi bronze og nu her i 2010 må vi altså tage til takke med en placering mellem nr. 5 og 8.

I modsætning til kampen mod Holland, hvor der var klasseforskel på de to hold, virkede kampen i dag set udfra målscoren rimeligt jævnbyrdig om end Norge fra 2-2 var konstant i front med føringer på mellem 1 og 6 mål.

Norge startede 2. halvleg med at bringe sig på 16-14 og selvom vi nåede så tæt på som 18-17 og kampen var spændende indtil Norge gik fra 22-20 til 25-20 med 6 minutter tilbage, så vidste man godt det var slut.

Et øjenvidne til kampen fortæller at generelt spillede det danske hold både mod Holland og Norge ideforladt og uden inspiration. Først med 7 minutter tilbage forlod vi et 6:0 forsvar som nok gav Norge problemer, men altså ikke nok til at vi kunne komme foran - VM bolden som der har været snakket en del om bliver meget glat når harpiksen smelter i varmen, har virket til at genere de danske spillere mere end deres modstandere og vi må bare konkludere at de to sidste nederlag har været fortjente

Det er nok for tidligt at begynde at komme med konklusioner om hvordan en årgang der for et år siden fra alle landstrænerne ved U17 EM blev betegnet som i en klasse for sig reelt flopper ved VM.
I denne årgang er vi ikke blevet overhalet af Norge fordi flere af de norske spillere har spillet i den bedste række, men snarere fordi de danske spillere har haft færre fælles træninger end de andre nationer.

Det vil i al fald være forkert af DHF at spare holdet væk ligesom man gjorde med 90-91, tværtimod hvis DHF vil udvikle landsholdsspillere må man nok erkende at det koster flere fælles samlinger.

danske målscorere: Louise Burgaard 8 (sikke et arbejdsraseri iflg. statistikken), Heindahl 3, Biltoft 2, Bekker 2, Hjort 2, Stine K 2, Neesgaard 2, Louise K 1, Simone K 1.

Danmark fik ingen udvisninger mens Norge fik 4 - og det var Norge der vandt, måske skulle vi dels øve os mere i overtalsspil dels være lidt mere nogle bitches

landsholdet spiller i morgen mod Spanien i en to'er semifinale, hvor vinderen spiller om 5. pladsen og taberen spiller om 7. pladsen


 

 

 

Halvejsstatus på U18 kvartfinalen: Norge - Danmark

stillinger undervejs: 2-2, 7-3, 8-4, 8-6, 9-6, 10-7, 10-8, 14-8, 14-13, 15-13, 15-14.

Kampen mod Norge er som man kan se på stillingen stadig helt lige, Norge har været i front hele kampen, men det er til gengæld Danmark, som scoringsmæssigt er sluttet bedst af.

Efter at Norge havde været foran med fire mål, 7-3 og 8-4 fik vi slidt os tilbage til kun at være bagud med to, 10-8, men så scorer Norge fra 20,17 til 21,37 altså lidt over et minut hele tre gange til 13-8 og øger også til 14-8.

Da så det altså sort ud, men 92-83 viste at vi ikke skal afskrive dem og scorede 5 gange på stribe til 14-13.

Norge kommer derefter på 15-13 og hvis man kan stole på tallene på opdateringstabellen scorer vi et meget vigtigt mål til 15-14 med bare få sekunder tilbage.

Så status siger at Norge godt nok fører med en enkelt, men kampen er stadig helt åben.

Der er i skrivende øjeblik ikke dukket noget op fra Santoa Domingo, gør det det opdateres indlægget her, ellers venter vi til kampen er slut-

Husk du kan føge stillingen undervejs på linket HER


 

Maria Adler - svensk topscorer

U 18 VM: Sverige klar til semifinalen

Spanien - Sverige efs 22-24 (20-21), ordinær kamp 19-19 (10-10)

Sverige er med blandt de sidste 4 hold ved U18 VM og satte dermed en pæn tyk streg under at svensk ungdomshåndbold på damesiden er noget man skal regne ganske alvorligt med.

Det svenske hold tabte ved SOC i påsken 2010 til både Danmark og Norge, men svenskerne har været dygtige til at få formen til at ramme og efter at være blevet nr 3 ved European Open i sidste måned er man nu for første gang mellem de sidste 4 hold ved et U 18 VM.

Damhandboll.nu har allerede et kort stykke om kampen og lover mere senere

Sverige møder i semifinalen vinderen af Holland - Dominikanske Republik-

Danmark spiller lige nu kvartfinale mod Norge, efter norsk 2-0 føring er stillingen lige nu efter små 8 minutters spil 2-3, måske om de højere magter og internetforbindelsen vil, får vi en status på kampen i halvlegen fra en forældre som er med til VM


 

 

Jeanette Carlsen, foto Torben Andresen

- pressemeddelelse fra SønderjyskE

Stærk forsvarsspiller til SønderjyskE

Jeannette Carlsen kommer til SønderjyskE Damehåndbold med masser af rutine og ligaerfaring.

SønderjyskE får til den kommende håndboldsæson forstærkning i skikkelse af Jeannette Carlsen, der kommer til klubben fra ligaklubben HC Odense.

Jeannette Carlsen, 27, har flere års ligaerfaring fra bl.a. SK Aarhus og norsk håndbold.

Sportschef i SønderjyskE, Olivera Kecman, fortæller om den nye spiller i lyseblåt

Jeannette Carlsen er en spiller med masser af rutine og ligaerfaring. Hun vil især bidrage på det forsvarsmæssige område, hvor hun har sin store styrke.
Jeannette Carlsen er også ivrig efter at vise, hvad hun kan angrebsmæssigt. Hun er 190 cm. høj, og vil derfor kunne tilføre en ekstra dimension i det offensive spil.

Vi er meget glade for, at få Jeannette Carlsen til SønderjyskE. Hendes ligaerfaring, rutine og sociale kompetencer passer perfekt til vores hold med mange, unge talenter. Vi glæder os virkelig til at se hende i aktion
– afslutter Olivera Kecman.

---- slut på pressemeddelelse

SønderjyskE har fra starten af sæsonen den stærke stregspiller Signe Uhrskov siddende udenfor. Til gengæld har man fået tilgang af Maren Christensen fra Fredericias vicedanmarksmestre i U18. Maren kommer faktisk oprindeligt fra Rødekro/Sønderjylland og har vundet partille Cup med Rødekro inden hun tog et år på efterskole i Viborg HK og så altså har spillet sine to U18 år i Fredericia



Brasiliansk topkeeper til Byåsen

Adressa.no skriver at Byåsen har signet den brasilianske landsholdskeeper Barbara Arenhart, som i sidste sæson spillede for Sagunto i den spanske liga og ikke mindst var Arenhart i Chana Massons fravær førstekeeper på det brasilianske landshold ved VM i Kina.

Byåsen har udover landsholdskeeper Kari Aalvik Grimsbø også sagt farvel til Kathrine Hjelmeland til gengæld er Guro Rundbråten kommet til fra Selbu.

Rundbråten var i juli førstekeeper på det norske landshold som vandt U VM

se mere på adressa.no


Træningslejr, Aalborg DH U - Del 2

Så blev det også lørdag, og den stod endnu engang på oplevelser - Blandt andet førstehjælp, dykning og blindsejlads i kano. Et godt teambuildingsdøgn alt i alt!! Mange blev udfordret på grænser og fandt ud af, hvor langt de egentlig kunne presse sig selv.

Senere om lørdagen spillede både U16 og U18 kamp. U16 mod et U21 hold og U18 mod et 3.divisions hold, begge fra Åstrup/Hammelev. Det blev til to store sejre på henholdsvis 22 og 17 mål (vist nok...). En stor tak til Åstrup/Hammelev for at de tog sig tid til at spille mod os i deres opstart!

Lørdag aften blev til et grillarrangement på tværs af de to hold, med god mad, grin, jokes, pølsesnak og masser af små tænke lege!

Robert Geertsen i en timeout med sidste års U 18 hold - foto Hans Carstens

Efter en let træning søndag, var der således hjemrejse.

Der skal fra hele trænerteamet lyde en tak til alle de mennesker og frivillige, som har bidraget til at gøre denne træningslejr til en mindeværdig en af slagsen! Tusind tak!

Nu skal der ses frem mod Vattenfall Cup for begge hold i næste weekend.

U16 og U18 trænerteam

se det første stykke fra træningslejren HER


U 18 VM: Kvartfinaledag

U18 VM går ind i sin 2. uge og fra nu af er det knald-eller-fald kampe. I dag går det løs med kvartfinaler efter flg. program

  Kl. 13.00 (19.00 dansk tid):
Kl. 15.30 (21.30 dansk tid):
Kl. 18.00 (00.00 dansk tid):
Kl. 20.30 (02.30 dansk tid):
Spanien - Sverige
Norge - Danmark
Frankrig - Rusland
Holland - Den Dominikanske Republik

Desværre er det ikke muligt at følge kampene på nettet, dog kan man på IHFs VM site på linket HER følge stillingen i kampen fra start til slut og ret hurtigt efter kampene er færdigtspillede, kan man på samme link se en udmærket statistik for kampen, målscorere, hvorfra der er scoret osv, assists osv, forsvarsstatistikken som fx. antal parader bliver ikke gjort op ved dette VM, men alt i alt er statistikken OK og det er her man skal hen, hvis man herfra Danmark vil prøve at følge kampen.

kvartfinalerne kamp for kamp

Spanien - Sverige
Sverige vandt ved European Open med 24-23 over Spanien og tilsyneladende har den svenske træner Camilla Eriksson timet sine spilleres form til at toppe på det helt rigtige tidspunkt, i al fald har Sverige hidtil vundet samtlige kampe meget stort, bla blev Frankrig slået med 31-18 i puljespillet.

Spanien på den anden side startede med at slå Sydkorea og fulgte nogenlunde med Rusland, da man tabte 28-31 (13-13) i puljespillet


Norge - Danmark
Norge og Danmark har efterhånden mødt hinanden en del gange. Norge var 92-93 holdets første modstander den 15.05 2008, hvor det blev to danske sejre og en enkelt norsk - siden spillede vi et par kampe mere mod Norge inden vi slog dem i semifinalen ved U17 EM sidste rå.
Vi tabte så ved SOC i foråret i år, men fik revance ved European Open i juli 2010 - på linket HER kan man se det norske holds statistik ved VM.
På de norske spilleres blog kan man læse der har været omgangssyge i den norske lejr, men det skal man nok tage med et gran salt.

Under alle omstændigheder er der lagt op til en spændende kamp!!!

Cecilie Greve - det danske keepertalent topper også ved dette mesterskab keeperstatistikken, foto Viktor Ljungström

Frankrig - Rusland
Frankrig luskede sig med uafgjort mod Ungarn videre til kvartfinalen. Frankrig blev ved U17 EM nr 4 og Rusland blev nr 2 og så skulle man jo tro at kvartfinalen ville blive ret jævnbyrdig, men mens Frankrig mest kommer videre på nogle enkelte meget dygtige individualister har russerne både individualisterne og det kollektive spil.

Ruslands topscorer er Lada-stregspilleren Veronika Garanina, som i sidste sæson spillede fast med hos Lada. Selvom dette U18 VM er for årgang 92-93 har russerne 2 94'ere og en enkelt 95'er Vyakhireva, som allerede sidste år var en profil på holdet og i denne turnerings første kampe er noteret for 19 fuldtræffere

Holland - Den Dominikanske Republik
Uanset at Den Dominikanske Republik er på hjemmebane, så vil alt andet end en sejr til Holland være en kæmpemæssig overraskelse.

Dominikanerne tabte stort til Uruguay som kom med på Sydamerikas sidste mandat, men vandt så over Japan og det rakte til at sende dem i kvartfinalen og det er man formentlig utrolig stolte over i det dominikanske forbund, men her stopper festen også

---

Mere video fra Danmarks sejr over Tyskland

Der var ikke meget grin over Danmarks kamp mod Holland, men fra en af de danske forældre som følger holdet ved VM * har vi fået et youtube-video klip med afslutningen af kampen mod Tyskland

Det er Danmark i de hvide trøjer og nu angriber vi altså den anden vej end i Mesters videoer fra 1. halvleg - du kan se klipper herunder, men helt ærligt er kvaliteten bedre hvis du i stedet klikker HER og ser det direkte på Youtube.

Hans Henrik som har sendt klippet fortæller at pga langsom internetforbindelse på Haiti tog det en time at uploade klippet, som er på 6 minutter, så derfor får vi nok ikke mere video, men hvis der er noget at fejre måske et par fotos og vi siger i al fald - også på vegne af en hel del brugere - mange tak for hjælpen

*(den Dominikanske republik er faktisk rykket op i top ti på besøgslisten se listen over vores besøgende fordelt på lande HER)

Danmark spiller faktisk rigtig godt i denne periode - der bliver lavet 2 eller 3 tekbiske fejl, det er ikke meget og både fremad banen og i forsvaret hele vejen hjem på buen gør pigerne det glimrende.

Hvor ville det altså være fedt, hvis 92/93 kan tage nordmændene i dag, selvfølgelig er spillerne nervøse, men Norge er måske endnu mere nervøse, nu hvor de står som gruppevindere og derfor på papiret er favoritter mod et hold, som de inderst inde godt ved de har tabt til flere gange end de har vundet over


 

 

Habba Skuladottir i en kamp for SK Århus netop i Århus Arena, hvor Island spiller EM kampe mod Kroatien, Montenegro og Rusland

foto Rosenkilde

- håndboldfødselsdage

Hrafnhildur Skuladottir

Den islandske landsholdsspiller Hrafnhildur Skuladottir mest kendt som "Habba" fylder 33 i dag.

Habba lærte vi herhjemme at kende, da talentspotter Salle i sommeren 2002 må det have været, hentede hende fra islandsk håndbold til en plads på TTH's nyoprykkede ligahold.

TTH rykkede ud, men Habba var en af de spillere som fik vist flaget. Gennem sæsonen markerede hun sig som en spiller med en gnistrende udstråling, et tårnhøjt engagement og en sejrs- og vindervilje, der trak hele holdet fremad. Ligemeget hvor meget TTH var bagud spruttede Habba som en anden vulkan og blev ved med at kæmpe.

I sommeren 2004 skiftede Habba til SK Århus, hvor hun også kom til at spille en stor rolle om end hun ikke kunne forhindre at århusianerne rykkede ud af den bedste række, men selvom Habba på det tidspunkt formentlig kunne have fået en mere lukrativ aftale i en ligaklub, blev hun i SK Århus og i det år århusianerne var i 1. division og den første sæson efter oprykningen var nok Habbas bedste sæsoner i SK Århus.

Efter hun var stoppet i SK Århus spillede Skulladottir en kort tid for Hadsten, hun er nu flyttet hjem til island, hvor hun er med på landsholdet, som kvalificerede sig til EM og vi er mange håndboldfans, som allerede ser frem til et gensyn med Habba når Island til december er med ved EM, hvor det islandske landshold spiller i Århus.

Tillykke med fødselsdagen til Habba


8. august 2010:    

 

Larvik vandt Stelio Plast Cup

Larvik vandt også finalen i den højt profilerede tyske træningsturneringen, hvor to af favoritterne til årets Champions League titel, Larvik og S.D. Itxaco.

Larvik vandt finalen med 25:19 (11:12)

Se mere om finalen på Larviks hjemmeside

målscorere Larvik: Heidi Löke: 4,Tine Kristiansen: 3, Kari Mette Johansen: 3, Nora Mørk: 3, Gro Hammerseng: 3, Linn-Kristin Riegelhuth: 2, Linn Jörum Sulland: 6, Thea Mørk: 1

målscorere SD Itxaco: Nerea Pena: 5, Alexandrina Barbosa: 4, Oana Soit 3, Emiliya Turey: 2, Begona Fernandez: 2, Jessica Alonso: 1, Carmen Martin: 1, Naiara Egozkue: 1


SK Århus vandt i Skærgaarden

Semifinalerne i årets Skærgårds Cup, der er en af forsæsonens store træningsturneringer på niveau med vores egen Nøvling Cup stod mellem SK Århus - Tertnes og Vipers - Sola.

Som de fleste nok husker besejrede SK Århus Tertnes i CWC i foråret og på den baggrund var det ikke den store overraskelse, at et forstærket SK Århus hold besejrede Tertnes 27-24.

Derimod må det være en overraskelse at Knut Ove Joa's nyoprykkere fra Sola besejrede ambitiøse Vipers med 22-21.

I finalen besejrede SK Århus Sola fra Stavanger med hele 33-19.

Tertnes endte på 3. pladsen efter sejr over Vipers og Storhamar slog Nordstrand i kampen om 5. pladsen.

Mere om turneringen ventes i morgen, i første omgang kan der henvises til turneringens hjemmeside for yderligere info bla et interview med Morten Arvidsson.

Og så skal det da lige med at vores skribent var ganske imponeret over SK Århus

mange nye ansigter i SK Århus truppen og så ligner det da Thilde, som ellers har været ramt af kyssesyge og meldt langtidsskadet, ved siden af Gitte Brøgger.

foto Paul F. klik på billedet for orginal størrelse


 

 

Linnea Torstensson - FCMs nye angrebsstyrmand

foto Mads Skamris

Turneringens hjemmeside

Favoritterne løb med titlerne i FTZ Cup

Det gik som ventet ved finalerne ved årets FTZ Cup, der blev afviklet søndag i Skjern Kulturcenter.

Hos herrerne var der aldrig rigtig spænding om udfaldet, her var der for stor forskel på de to finalister. Århus Håndbold viste, at de er ved at bygge et godt hold op, og havde let ved at besejre Mors-Thy Håndbold med cifrene 36-27.
Det er første gang Århus Håndbold sikrer sig Forbundsmesterskabet for ligahold under KFUMs Idrætsforbund.

Også hos kvinderne er der tale om debutanter på mesterskabspladsen. FC Midtjylland havde ikke det store besvær med at slå Team Esbjerg i finalen. De unge spillere fra det midtjyske viste for tredje gang i streg, at det er et hold der skal regnes med i den kommende sæson, og så var de endda ikke ved fuld styrke ved turneringen. Lærke Møller sidder stadig udenfor. Finalen blev vundet med 32-26.

Hos damerne blev Randers HK nummer to (tre ?, red )ved at slå KIF Vejen med 28-27 i en spændende kamp. Team Tvis sluttede på femtepladsen efter en sejr på 25-22 over lokalrivalerne fra Ringkøbing HK.

Hos herrerne blev sidste års mestre fra Skjern Håndbold nummer tre efter en sejr på Team Tvis Holstebro med cifrene 30-27. Her blev Fredericia HK nummer fem, idet de slog Lemvig med 26-23.
KFUMs Idrætsforbund kan se tilbage på et vellykket stævne med stor tilskueropbakning og klubberne har efterfølgende givet udtryk for, at de har fået meget ud af at deltage i turneringen, der ligger på et godt tidspunkt i opbygningsfasen.

Evan Johansen


U 18 VM opsamling

Så er de indledende puljer færdigspillet ved VM i Den Dominikanske Republik og kvartfinale-programmet blev akkurat som forventet efter det danske nederlag i aftes - nemlig

Holland - Dominikanske Republik
Spanien - Sverige

Norge - Danmark
Frankrig - Rusland

Hvis man ser på VM som helhed er de største overraskelser vel at hold som Ungarn og Sydkorea er ude af turneringen allerede inden kvartfinalerne. Man kan også sige at det er en overraskelse at Den Dominikanske Republik stadig er med, men her spiller det ind at holdet var seedet i samme lag som Holland, Ungarn og Korea, holdet tabte i puljespillet stort til Uruguay og hjemmeholdet kommer ikke forbi Holland i kvartfinalen.

Her en opsummering af de 4 indledende grupper

gruppe A

Danmark - Holland 24 : 29 (10 : 18)
Holland var tidligt i 2. halvleg foran med både 10 og 11 mål, men heldigvis slap hollænderne så lidt af trykket på speederen, ellers kunne det være blevet rigtig grimt.
Skal man sige noget godt om kampen set med danske briller, må det være at knald eller fald kampene først starter i morgen og vi er stadig med i turneringen.

Handballstartpunkt.nl - Hans Scheckts skriver om kampen på hollandsk - stor ros til topscorer Lois Abbingh og så er den hollandske håndboldskribent selvfølgelig svært godt tilpas med at undgå Norge i kvartfinalen

IHFs hjemmeside skriver at Danmark fik pyntet da Holland slap gassen, men også at den hollandske sejr aldrig var i fare

dhf.dk har nu også fået et stykke om kampen

Argentina - Angola 24 : 24 (13 : 11)
Angola startede VM med at vinde over Tyskland, men var reelt aldrig i nærheden af at presse hverken Danmark eller Holland

1 4 k
4 0 0
Holland
133 - 104
8 p
2 4 k
3 0 1
Danmark
104 - 079
6 p
3 4 k
1 1 2
Angola
094 - 108
3 p
4 4 k
1 0 3
Tyskland
104 - 096
2 p
5 4 k
0 1 3
Argentina
076 - 124
1 p

Cecilie Bekker - billedet er fra kampen mod Holland, foto IHF

gruppe B*

Norge - Den Dominikanske Republik 24 : 23 (10 : 11)
Inden man falder i svime over at Dominikanske Republik kun taber med 1 mål til Norge, skal man lige huske at Norge allerede inden kampen var sikre på at vinde puljen.
Den Dominikanske Republik startede med at tabe stort til Uruguay og nu er holdet i kraft af en sejr over Japan i kvartfinalen ved VM og det er vel noget af charmen ved et VM, selvom det nok er svært for Ungarn og Korea ligefrem at se det sjove i situationen.

Danmark og Norge mødes i morgen i kvartfinalen - Norge var det første hold 92-93 mødte, i år har vi mødt dem to gange, vi tabte ved SOC i påsken, men vandt så ved European Open - Norge har ikke mødt nogle af de gode hold endnu, så det er svært at spå om deres niveau. Hvis de danske piger har stærk nok psyke til at ryste nederlaget til Holland af sig, så bør vi have en god chance mod nordmændene

NHF.no skriver om kampen, Stine Skogrand, som har haft et godt VM blev topscorer med 6 mål, Marie Henriksen har såvidt man nu kan vurdere herhjemme fra endnu ikke været helt oppe i sit niveau fra før skaden, men Henriksen viste med 4 mål mod Dominikanerne, at hun er på rette vej

IHF skriver lidt om kampen

Det norske hold har deres egen blog

1 3 k
3 0 0
Norge
99 - 80
6 p
2 3 k
1 0 2
Den Dom. Rep
87 - 79
2 p
3 3 k
1 0 2
Uruguay
89- 101
2 p
4 3 k
1 0 2
Japan
84 - 99
2 p

* Elfenbenskysten var kvalificeret og skulle have spillet i pulje B, men udover nogle ledere nåede delegatioen aldrig frem

Norge - klar til skandinavisk kvartfinale mod Danmark, - foto Klaus Thøstesen

gruppe C

Frankrig - Ungarn 23 : 23 (12 : 9)
Frankrig og Ungarn var de to topseedede hold i gruppe C, men efter at Sverige havde slået Frankrig ret klart ved SOC i Danmark var de to favoritter i al fald advaret og ugen havde da også maget det sådan, at inden kampene lørdag, var det dvenske hold sikre på at gå videre, mens Ungarn og Frankrig skulle i duel om den sidste kvartfinale-plads.

Kampen blev overværet af bla IHF præsident Dr Hassan Moustafa, som blev vidne til en kamp, hvor begge hold scorede i serier, sådan at kampen bød på føringer til begge hold

IHF skriver om kampen

Kazakhstan - Sverige 24 : 40 (8 : 19)
Sverige vandt en ny storsejr og med en fuldstændig fantastisk målscore på mere end +15 pr. kamp er det svenske hold har efterhånden spillet sig ind blandt favoritterne til titlen.

damhandboll.nu følger det svenske hold

IHF har også et kort stykke om kampen

1 4 k
4 0 0
Sverige
151 - 90
8 p
2 4 k
2 1 1
Frankrig
125 - 85
5 p
3 4 k
2 1 1
Ungarn
135 - 98
5 p
4 4 k
1 0 3
Kazakhstan
84 - 151
2 p
5 4 k
0 0 4
Congo
74 - 145
0 p

Sverige og Spanien mødes i VM kvartfinalen. De to hold mødtes også ved European Open hvor Viktor Ljungstrøm tog bla fotoet her og hvor Sverige vandt en smal sejr - nr 13 på fotoet er den svenske topscorer Lina Larsson - se hele Viktors serie HER

gruppe D

Rusland - Korea 32 : 29 (19 : 14)
Korea havde inden kampen stadig en teoretisk chance for med en sejr over Rusland at gå videre, omvendt var Rusland med et nederlag ikke helt sikre på videre deltagelse - havde russerne tabt tilstrækkeligt stort til Korea og Spanien havde slået Brasilien, kunne russerne have trukket sorteper.

Realiteten blev da også at Rusland førte fra start til mål og selvom sejren kun bliver på tre mål, se det på statistikken ikke ud til at der har været tvivl om udfaldet

IHF skriver om kampen

Spanien - Brasilien 29 : 25 (15 : 10)
Brasilien skulle slå Spanien med to mål for at gå videre til kvartfinalen og kampen startede da også jævnbyrdigt - efter pausen trak Spanien fra og var foran så stort som med + 8 inden det endte med en sejr på 29-24

1 4 k
4 0 0
Rusland
154 - 101
8 p
2 4 k
3 0 1
Spanien
143 - 103
6 p
3 4 k
2 0 2
Korea
135 - 105
4 p
4 4 k
1 0 3
Brasilien
119 - 105
2 p
5 4 k
0 0 4
Thailand
72 - 209
0 p

Shukalova i kampen mod Korea

7. august 2010:    
     

 

 

Louis Abbing - Hollands store spiller venstrebacken Louis Abbing scorede 9 gange

 

 

 

 

 

Louise Burgaard - vores Louise scorede 5 gange

Så stoppede festen for U18 landsholdet

92-93 udspillet af Holland

Danmark - Holland 24-29 (10-18)

stillinger undervejs 1-1, 2-2, 3-5, 4-6, 4-7, 5-8, 6-10, 6-12, 8-13, 8-179-17, 10-18///pause//// 10-20, 12-21, 12-22, 14-24, 18-26. 19-26, 19-28, 20-28, 23-29, 24-29

Lige siden der i foråret blev trukket lod til U18 VM har man vidst at kampen mod Holland ville blive en nøglekamp. Indtil i dag har både Danmark og Holland brugt den 1. uge af U 18 VM til at vinde de lette kampe, der også er en del af et VM og som skal vindes, hvis man er medaljekandidat.

I dag gjaldt det så kampen mod Holland. Begge hold var på forhånd sikre på en plads i kvartfinalerne, alligevel var kampen overordentlig vigtig fordi lodtrækningen havde maget det sådan at vinderen groft sagt frem mod finalen ville møde de letteste hold blandt de 8 sidste, mens taberen formentlig skal besejre både Norge og Rusland, hvis man vil i finalen - og så bliver det ikke meget sværere.

I stedet for en masse søforklaringer så se hvordan turneringens slutprogram ser ud, dog med det forbehold at der ikke sker nogle helt usædvanlige resultater i de sidste kampe i nat:

Holland - Dominikanske Republik
Spanien - Sverige

Norge - Danmark
Frankrig - Rusland

Man behøver vist ikke være professor for at se at Holland med sejren har vundet en markant lettere vej mod medaljerne end det danske hold nu har.

Nu skal man ikke glemme at det ikke er en skam at tabe til en bedre modstander og med så klare cifre er der vist ingen grund til at anfægte at Holland ved dette VM er bedre end Danmark, vi har igen ved dette VM haft et stærkt forsvar, men angrebsmæssigt har alt for meget hængt på Louise Burgaard. Louise er en af Europas bedste unge spillere og som man kan se på videoerne fra kampene mod Angola og Tyskland så slider og slæber hun for sit hold, men det er klart at når de gode hold sætter et frimærke på Louise, så får vi store problemer.

Vi skalselvfølgelig ikke glemme at Danmark stadig er med i turneringen og nu må vi så bare glemme kampen i aften og fremad tage een kamp ad gangen, så må det bære eller briste mod Norge på mandag, Rusland er der overhovedet ingen grund til at spekulere på de næste dage.

danske målscorere Louise Burgaard 5, Simone Kristiansen 4, Mia Biltoft 3, Heindahl 2, Bekker 2, Stine Knudsen 2, Janne 2, AM 1, Neesgaard 1, Fie Woller 1

keeperne: Greve 10(30 (33,3%), Natasja 4/13 (30,8%)


FC Midtjylland og Team Esbjerg klar til finalen i FTZ Cup

Der skal kåres nye KFUM Forbundsmestre for ligahold, når finalerne i FTZ Cup afvikles søndag eftermiddag i Skjern Hallen. Det står klart efter lørdagens kampe.

Trine Troelsen og FCM besejrede DM bronze vinderne fra KIF Vejen og er dermed klar til finalen i FTZ Cup - foto Evan Johansen

FC Midtjylland besejrede i lørdag KIF-Vejen med 25-23 i en meget lige kamp, hvor der var spænding på til det sidste. Det kunne have været gået til hvad side det skulle, men i slutfasen trak ulvene det længste strå på klogt spil.

Trine Troelsen spillede for første gang siden hendes skade en hel kamp. Hun fejrede gensynet med sin ungdomshjemmebane i Skjern ved at være omdrejningspunktet på holdet, og piskede holdkammeraterne frem til en sejr, godt suppleret af en række af de unge spillere.

Team Esbjerg stillede op til dagens sidste kamp med hårde odds i mod sig. Ringkøbing skulle besejres med mindst 12 mål for at vestjyderne kunne sikre sig en plads i søndagens finale. Ringkøbing Håndbold overraskede torsdag aften ved at besejre Randers HK. I kampen mod Team Esbjerg måtte de dog strække våben.

1. divisionsholdet bed dog godt fra sig i første halvleg, hvor de i lange perioder var foran. Men mod slutningen af halvlegen skruede vestjyderne tempoet lidt op, samtidig med at Maria Staun i målet pillede ringkøbingskytterne ned. I løbet af kort tid løb Esbjerg fra de godt kæmpende ringkøbingpiger, der intet kunne stille op. Sejren blev på 35-22 og dermed var Team Esbjerg klar til finalen, der spilles søndag kl. 17.30 i Skjern Hallen.

Audur Jonsdottir i den røde Ringkøbing udebane trøje og så ligner det altså fænomenet Lotte Haandbæk i den sorte Esbjerg trøje, Lotte skulle jo være assistenttræner i denne sæson, men det vil selvfølgelig være en stor gevinst hvis legenden også vil spille lidt med i kampene - foto Evan Johansen

Overraskende finale hos herrene
På herresiden skal der også kåres en ny mester, idet sidste års mestre fra Skjern Håndbold tabte lørdagens enlige herrekamp mod Århus Håndbold, der trak det længste strå med cifrene 28-26. I finalen søndag klokken 16.00 møder Erik Vejes tropper Mors-Thy Håndbold, der har overrasket i gennem hele FTZ Cup.
Program for finalestævnet kan ses på www.kfumid.dk

På flere af de implicerede holds hjemmesider, kan der læses mere om lørdagens kampe.

Evan Johansen


 

Lyksborg - kommer hjem og spiller med på udviklingsjoldet mod Roskilde og Team Eslöv. EM er forhåbentlig stadig en mulighed for målmaskinen fra Hillerød

5 mål af Lyksborg rakte ikke mod Larvik

I weekenden spilles Stelio Plast Cup, som er en fast årlig tilbagevendende træningsturnering i Tyskland. Turneringen har tidligere haft deltagelse af bla Viborg HK.

I år er Larvik ene om at repræsentere de skandinaviske hold, mens danske Louise Lyksborg er med på sin første større opgave for Leipzig

Trier - Leipzig 22-31 (8-15)
Leipzig startede dagen med at møde Trie, her fik Lyks en slags debut for Leipzig som på sin hjemmeside indleder referatet fra kampen med noget i retning af (frit oversat)

" ...... Især den nye danske spiller Louise Lyksborg leverede en flot præstation og bidrog med seks flotte mål til holdets succes"

Så bliver man jo som dansk fan lidt glad.

Leipzig var udover Susann Müller, som er rejst til Danmark også uden den nye spiller Ranveig Haugen og Mette Ommundsen som begge var skadet, så selvom kampene ved Stelio Plas Cup kun er på 2 x 25 min, gjaldt det også for Heine Jensen at spare lidt på ressourcerne idet de tyske mestre senere på dagen skulle møde Larvik

Leipzig - Larvik 24-25 (10-9)
Som cifrene antyder tilsyneladende en tæt kamp, der kunne være gået til begge sider, der er endnu ikke referat af kampen på Leipzigs hjemmeside

Derimod kan man på turneringens hjemmeside læse at Lyksborg her scorede 5 gange og denne gang kun blev overgået af polske Karolina Kudlacz

I den sidste kamp i denne pulje vandt larvik med de helt utrolige cifre 34-8 mod Trier, hvad der selvfølgelig sætter Leipzigs præstation i relief


 

 

Gitte Aaen - foto Marius Ionescu

Gitte Aaen til FC Midtjylland

Oprindeligt var det vist meningen at FCM ville hente en afløser for Line Fruensgaard. I al fald har Frank Henriksen et par gange udtalt, at der skulle hentes en ny fløj til den kommende sæson. Ordet klassefløj har endda været brugt.

Men tiden gik - og ret skal være ret, Malene Dalgaard hævede sit niveau og på U18 holdet fortsatte Fie Woller den udvikling, som har gjort hende til fast spiller på Heine Eriksens meget stærke 92-93 landshold - endelig var der vist også noget med at Mie Augustesen foretrak at forlænge med Randers og så skete der ikke rigtigt mere.

Så længe så det ud til at venstrefløjen i den kommende sæson ville være Malene Dalgaard med Fie Woller som gardering.

Men så kom skandalen med Hypo, som sprang fra indgåede aftaler med bla Gitte Aaen, som derved pludselig var ledig på markedet.

På papiret lignede Gitte Aaen dermed en spiller, som vil kunne blive en værdifuld spiller for FCM om ikke andet så i al fald i en overgangsperiode til Fie Woller er helt klar til Ligaen. Problemet har bare været at pengene for næste sæsons hold åbenbart er brugt og selvom fodboldafdelingen i FCM angiveligt henter et pænt stort to-cifret millionbeløb på salget af Winston Reid, så er der næppe faldet noget af til håndboldafdelingen i den anledning.

Nu er det så alligevel lykkes for FCM at få en aftale med Gitte Aaen, som spiller som amatør for FCM indtil jul, hvor der så forhåbentlig er penge til en kontrakt.

- Vi ville gerne knytte Gitte Aaen til os på en egentlig kontrakt, men det tillader budgettet ikke. Vi har brugt pengene. Nu træner og spiller Gitte hos os som amatør indtil jul, så hun kan bevare sin landsholdsplads frem mod EM, siger Frank Henriksen til AOH.dk


Louise P. i Skærgården

For første gang i lange tider er flere landsholdsaktuelle danske spillere rejst udenlands. En af dem er Louise Pedersen som i den kommende sæson spiller i den norske Posten Liga for Vipers, Kristianssand.

Louise får i disse dage sin ilddåb ved træningsturneringen Skærgscuppen og vi har udover billedet af louise herunder fået lidt tekst + fotos fra Soldrid - se det på den norske side

Louise i aktion mod Nordstrand - foto Paul F

Video fra U18 VM: Danmark - Tyskland

Tyskland - Danmark 16 : 26 (8 : 11)

Heine Eriksens 92-93 hold sikrede sig i nat dansk tid med en sikker 10 måls sejr at landsholdet uanset udfaldet af kampen mod Holland meget sent lørdag aften dansk tid er med blandt de sidste 8 hold i kvartfinalerne.

Selvom Danmark endte med at vinde med ti mål, var det faktisk Rusland der kom bedst fra start og ved pausen var der stadig kun 3 måls forskel mellem holdene.

" Mester " som også havde æren af sidste års opdateringer fra U17 EM har uploadet hele 1. halvleg af kampen mod Holland på youtube - linkene er som følger:

1. halvleg: - DEL 1 ....+ .... DEl 2 .... + .... DEL 3 .....+.....DEL 4

DEL 5 ....+ .... DEL 6 .....+ ......DEL 7

på klippet her er vi midtvejs i 1. halvleg, stillingen er 4 - 4, Danmark spiller med Hjort, Bekker og Bur i bagkæden, Heindahl lyser virkeligt af autoritet på stregen og Stine og AM spiller på de to fløje...Tyskland starter med at bringe sig på 5-4, men så........klippet slutter da Danmark kommer foran 6-7 se fortsættelsen HER

videoerne er i så god en kvalitet at man sagtens kan se dem på full screen eller i det mindste på den større opløsning på youtube

Mange mange mange tak til Mester for at tage sig tid til at filme nu også Danmark - Tyskland og dele videoklippene via YouTube.

sidste

DHF.dk er opdateret om kampen og har en kommentar fra Heine Eriksen, som ikke overraskende er pænt godt tilfreds med sit hold - 3 kampe, 6 point og + 30 i målscore, det kan vist ikke være meget bedre - forsvaret står iflg. Heine godt mod Tyskland, mens angrebet især i 1. halvleg brænder vel meget på den glimrende tyske keeper Ann Giegeich. Heine fremhæver også den danske keeper Cecilie Greve, der sluttede med en redningsprocent på 61,5 og med en stadigt stigende formkurve virker det som om Cecilie for alvor er tilbage på det niveau, der sidste år gjorde hende til EM All Star keeper


 

 

Dahrup Andersson - foto Rosenkilde

 

 

 

Helga Nemeth - efter en sæson i Viborg HK som blev præget af skader kom Nemeth til Dunaferr som dengang var blandt Europas bedste klubhold - foto Rosenkilde

- håndboldfødselsdage

Christina Dahrup

FIF keeper Christina Dahrup fylder 23 i dag.

Dahrup har fået sin håndboldopvækst i FIF, hvor hun bla var med på Jan Eversbys hold, som nåede DM finalen i 2005, selvom hun var årg. 87 nåede hun også som U spiller en lille håndfuld U landskampe på Heine Eriksens U landshold som i den årgang på keeperpladsen bla rådede over spillere som Rikke Poulsen, Henriette Dahl, Isabella Thomsen, Kristine Madsen, Anne Theilgaard Hansen etc.

Dahrup fik kontrakt med FCK som 3. keeper da hun i 2006 rykkede op som senior og siden har hendes rolle været primært på FCKs 2. hold og så ind i mellem substitut på det bedste hold, hvor Dahrup trods relativt få optrædener har formået flere gange at gøre opmærksom på, at hun faktisk er en rigtig god keeper og at ikke mange marginaler skulle have været faldet ud på en bare lidt anderledes måde for at Dahrup i dag havde fyldt mere i den danske håndboldverden

Tillykke til Christina

-----

Helga Nemeth - opdateret

Den gamle storspiller Helga Nemeth fra Ungarn fylder 37 i dag .

Inden Grit Jurack for alvor brød igennem og mens Bojana Radulovics stadig var serbisk statsborger og Ibolya Mehlmnan stadig kun en stor pige var Helga Nemeth i en periode i midt og senhalvfemserne måske Verdens bedste højre back.

Nemeth var i mange år med på det ungarske landshold og da Viborg i foråret 2003, mens Grit Jurack stadig spillede i Ikast, skrev kontrakt med Nemeth, var det faktisk noget som dengang vakte en del opmærksomhed.

Nemeth kom kun til at spille en enkelt sæson i Viborg og det var endda uden den helt store succes - Natasja Burgers kom til Viborg samme forår som Nemeth og blev i langt højere grad spilleren, der kom til at tegne de grønne på højre back inden Jurack og den spanske Ortuno overtog biletterne. Nemeth havde sine stjernestunder og virkede egentlig ikke som en "over-the-hill" spiller, hun var imidlertid uheldig med skader og passede vel heller ikke så godt som Burgers ind i Ryan Zinglersen/Martin Albertsens koncept

Efter Viborg spillede Nemeth en enkelt sæson i Dunaferr inden hun efter et par sæsoner hos FTC Budapest, hun spiller i dag for den ungarske klub Erd.