Nyheder 11. - 12. september 2009

12. september 2009:    

 

 

Mette Iversen - ny stor kamp af Odense GOG keeperen

, foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

ODENSE GOG vandt i Gigantium

Aalborg DH-Odense GOG .... 21-23 (9-10)

Aalborg DH har før haft problemer med GOG i Gigantium, men det var nok alligevel de færreste der regnede med at udeholdet ville tage fra Aalborg med begge point - Aalborg var i al hos Danske Spil ret klare favoritter.

Det var fra starten Odense, der lagde bedst fra land og allerede efter mindre end 10 minutters spil måtte Aalborg nede med 1-5 tage time out.

Det hjalp måske en smule på fejlene, men Aalborg havde stadig meget svært ved at score på en meget stærkt spillende Mette Iversen, som endda startede en masse kontraangreb, hvor især Louise P. og Tine Flognman var meget effektive og Odense var en overgang helt oppe at føre med 5 mål

Ved pausen var føringen imidlerid skrumpet til bare et enkelt mål og man havde vel en fornemmelse af at Aalborg efter pausen ville køre sejren hjem.

Aalborg nåede også forbi Odense, men først da Stine Jørgensen en halv snes minutter før tid kom på banen kom Aalborg i front, 19-18, 20-19 og 21-20 stod det inden Odense GOG i de sidste minutter havde det fornødne held og dygtighed til at køre en fortjent sejr hjem.

Hos Aalborg var der debut til Johanna Ahlm, Ahlm startede meget nervøst, men fik dog spillet sig op og slutter vel med en godkendt indsats, Stine Jørgensen fik ikke mange minutter på banen, men dem hun fik udnyttede hun meget effektivt med at trække et straffekast og score to gange på to forsøg - Louise Mortensen var effektiv på straffekastene, men ellers lidt anonym, ligesom Linnea Torstensson heller aldrig rigtig fik sat sig i gennem for alvor.

Hos fynboerne stod Mette Iversen en pragtkamp, Pernille Larsen bliver bedre og bedre og så spillede Louise Pedersen rigtig godt på den gamle hjemmebane

DM sølvvinderne fra Aalborg har fortsat 0 point, så det er en vaskeægte bundgyser der er lagt op til, når nordjyderne onsdag skal til Ikast

Aalborg DH: Louise Mortensen 7 (6), Johanna Ahlm 3, Matilda Boson 3, Frida Toveby 2, Linnea Torstenson 2, Stine Jørgensen 2, Ana Batinic 1, Kristina Bille 1.

Odense GOG: Tina Flognman 5, Louise Pedersen 4, Pernille Larsen 4, Petra Skogsberg 3, Susan Andersen 3 (3), Kamilla Kristensen 2, Joyce Hilster 1, Therese Helgesson 1.

Udvisninger: Aalborg 3, Odense GOG 1.

Tilskuere: 712.



Bille - tilbage på landsholdet, men foreløbig gæder det dagens kamp mod ODENSE GOG, foto Mads Skamris

Optakt Aalborg DH - ODENSE GOG

2. runde af årets grundspil rundes i dag af med kampen mellem Aalborg DH og ODENSE GOG

Det er som om nogen en gang i mellem glemmer at de point man opnår i de første runder tæller faktisk akkurat lige så meget som de point der deles ud i de sidste 2-3 runder , men sådan er det altså og da begge hold tabte i 1. runde, vil taberen af dagens kamp allerede være hægtet noget af i forhold til slutspillet.

Aalborg DH tabte i 1. runde i Esbjerg, holdet var i 1. runde uden Madeleine Gustafsson og Johanna Ahlm, to spillere som begge har været tiltænkt hovedroller på sæsonens Aalborg hold - Gustafsson er med garanti også ude i dag, mens der ikke er meldt noget ud om Ahlm.

ODENSE GOG fik i første runde Susan Andersen skadet i et sammenstød med Linn Kristin Riegelhuth, Susan Andersen udtalte dog allerede umiddelbart efter kampen, at hun forventede at være klar til i dag, så fynboerne slipper sandsynligvis med at skulle undvære de to højre backs Line Jørgensen og Fatima Malic - sidstnævnte testes dog lige før kampen, jvfr. faa..dk

Begge hold har rigtig fine optakter til kampen på ders respektive hjemmesider - Aalborg DH har interview med landsholdsspiller Louise Mortensen forud for kampen, mens ODENSE har videointerview med den tidligere Aalborg spiller Pernille Larsen

Nordjyske.dk har interview med Kristina Bille, som i ugens løb blev udtaget til landsholdet ved World Cup

Sharks har en kort optakt ved Anne Abrahamsen

Fyens Amts Avis har talt med Salle før kampen


 

 

Kristine Andersen - Kris var sammen med Line og Tonje med til at vinde guld ved for-OL - i dag er det præcis ti år siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lillann Eeg Kjærnsmo bliver kåret som "Kampens Spiller"

- håndboldfødselsdage + mærkedage

Guld ved for-OL 1999

I dag er det ti år siden, at Danmark med en finalesejr på 25-21 over Norge vandt guld ved den for-olympiske håndboldturnering i Australien.

Pre-Olympic Tournament blev vel holdt ligeså meget for at de australske OL arrangører skulle prøve kræfter med en for dem fremmed idrætsgren som håndbold, ligesom det australske hold fik prøvet kræfter med nogle af spillets bedste.

Med lidt god vilje kan man godt sige at Pre-Olympic blev starten på Pytlick-æraen, nu ved vi selvfølgelig godt på europamester, at Jan Pytlick også stod i spidsen for landsholdet ved EM i Holland, men ved EM skulle Anja Andersen have haft comeback, hvis ikke hun havde fået sin hjertesygdom konstateret, mensfor-OL var Line Daugaards første turnering med landsholdet, metalpigerne blev for alvor til jolly pigerne der i 99.

Selve turneringen var utrolig stærkt besat, Norge som havde udraderet Danmark i EM finalen i 98 var storfavoritter og lagde da også ud med at besejre Danmark med 28-26 i åbningskampen.

Herefter spillede Danmark med en stærk keeperduo Sunesen/Rantala sig imidlertid stille og roligt ind i turneringen og efter sejre over Australien, Ungarn og Sydkorea skulle vi møde Norge i finalen.

Og her var det altså Danmark som trak det længstre strå, bla med de tre Ikast-musketerer Tonje Kjærgaard, Line Daugaard og Kristine Andersen på holdet blev Norge lidt overraskende slået med 25-21.

-----

Lillann Eeg Kjærnsmo

Nordstrands Lillann Eeg Kjærnsmo fylder 21 i dag.

Lillann har spillet massevis af kampe med det norske 88-89 landshold bla var hun med ved U EM i Tyrkiet i 2007.

Lillian har spillet hele sin håndboldkarriere i Nordstrand, hvor hun startede som en 6-7 årig pige for snart mange år siden. Hun debterede i en meget ung alder på Nordstrands bedste hold, hvor hun både bliver brugt som fløj og som bagspiller - hun udtalte for efterhånden et års tid siden i et interview, at yndlingspladsen nok var som bagspiller og umiddelbart er det måske også der at hendes gode teknik kommer mest til sin ret, omvendt hører Kjærnsmo med sine 164 cm ikke til de højeste og det er måske et større handicap som bagspiller end som fløj.

I al fald en spændende ung norsk spiller fra den næste landsholdsgeneration, som meget passende fejrer sin fødselsdag med at spille for Nordstrand mod Njård.

Tillykke til Kjærnsmo


11. september 2009:    

Mulle på landsholdet - interview med "the Terminator fra Tvis"

Onsdag aften scorede Kristina "Mulle" Kristiansen 10 gange på Viborgs keeperlegende Katrine Lunde og torsdag blev energi-bundtet fra Holstebro udtaget til landsholdet ved World Cup.

Vi har fået et interview med Mulle - desværre er der sket en lille fejl i forbindelse med interviewet. Det var sådan at hvis nogen af læserne gerne ville have et spørgsmål med til Mulle, kunne man bare sende det ind og der kom flere ret gode spørgsmål, fx. om Mulle efterhånden føler sig mere hjemme på midten end på backen, om hun måske kunne tænke sig på et tidspunkt at blive fuldtidsspiller, hvorfor lige nr 79, osv osv. Gode spørgsmål, som pga en fejl fra min side desværre ikke blev kopieret ind i det dokument Mulle fik.

Så hvis du har sendt et spørgsmål ind og der ikke er svar, er det altså ikke fordi Mulle ikke ville svare og vi skal nok gemme dem til næste gang, der bliver lejlighed til at lave interview

Mulle i Viborg, foto Klaus Thøstesen

 

Hør også radio-interviewet med Mulle på DR Radiosporten Midt vest - linket HER

 

 

 

Hej Mulle - i tabte til Viborg, men følger flot med dem i de første 40 minutter og du scorer selv 10 gange på Katrine Lunde. Hvordan er du tilfreds med kampen ??
- Jeg syntes vi startede super godt ud og var tæt hele første halvleg - efter pausen spillede vi også super - men desværre lavede de lige 7 hurtige mål. vi har fået meget ud af den kamp :)

Niels havde før kampen snakket noget om at i ville sætte jer nogle delmål undervejs - hvordan gik det med dem, kan du give et eksempel på et delmål ?
- et af dem var at være med i første halvleg , have godt humør og bare give den gas hele kampen - var jo en kæmpe oplevelse som skulle nydes ..

I vandt den første kamp mod Horsens, kampen var meget tæt. kan du sige hvad det betød for jer, at i lykkedes med at vinde kampen ?
- ALT - det var så fedt a vinde sårn kamp , den første liga kamp og den var så tæt , så der var stor glæde!

Nu har du spillet to kampe i ligaen, kan du sige lidt om forskellen mellem at spille i ligaen og 1. division ?
- Man spiller i den aller bedste liga - spiller imod nogle a verdens bedste håndbold spiller , er en stor forskel .

Oprykkerholdene har det tit meget svært når de er rykket op - tror du i kan blive hængende oppe ?
- Vi vil gøre ALT for det ;)

Har i trænet anderledes op til den her sæson end de andre år ?
- Nej syntes jeg ikke vi har - spillet trænings kampe imod liga hold i år - ellers som de andre år !!

Du er i gang med din 3. sæson i Holstebro - hvordan er du efterhånden faldet til herovre i Jylland?
- Er faldet rigtig godt til i Holstebro - er sørme glad for at være her . Savner godt nok min familie rigtig meget , men min kæreste er lige flyttet til Holstebro så det er rigtig rart - <3

Når man scorer 10 mål mod Lunde, så er man en klassespiller, men hvad skal du arbejde med for at blive endnu bedre ?
- Der er stadig mange ting jeg skal lære og blive bedre til , så der skal trænes meget mere ! :)

Du var jo med på landsholdets tur til Braslilien - hvordan gik turen ?
Det gik godt , der blev taget godt imod en - så turen var hel fantastisk :)

-----

Spørgsmålene til Mulle blev sendt onsdag aften, så det sidste spørgsmål var om hun var klar til World Cup, hvis hun blev udtaget - men det skete jo så ind i mellem at hun svarede på spørgsmålene, så lad i stedet interviewet slutte med et tillykke med landsholdsudtagelsen til Mulle


Skövde vil have svensk nationalarena

Ved EM i 2006 lærte svensk damehåndbold, at det ikke er oppe omkring Stockholm at interessen for sporten er størst, tværtimod var tilskuertallene i hovedstaden ret små, mens der var ganske gode besøgstal i Sydsverige

Det med at interessen i nogen egne er større end i andre, er der ikke noget underligt i, herhjemme er fx, Odense og FCK eneste liga-klubber udenfor Jylland

I Sverige ser det ud til at Skövde, som vel er en by på størrelse med Horsens nu bliver hjemstad for det svenske landshold læs mere på AltOMHandboll

Linnea Torstensson var med til som Skövde spiller at vinde SM finalen over Sävehof i 2008


 

 

Sidsel Terkelsen - kan få gennembrud i Posten Ligaen, foto Levangers hjemmeside

 

 

 

 

 

Stine Furunes - foto Solfrid

 

 

 

 

 

Sakura Hauge - sammen med Aina Eide stærk keeperduo hos Tertnes

Ligastart i Norge

I morgen fløjtes den norske Posten Liga i gang, vi ser på programmet for 1. runde


Gjøvik Og Vardal - Levanger
Allerede i første runde får vi et danskermøde når Gjøvik & Vardal med Pernille Knudsen tager mod Levanger med Sidsel Nansen Terkelsen. G&V er oprykkere og oprykkere har det også svært i Norge, men lige i denne kamp skulle en hjemmesejr være indenfor rækkevidde. Levanger har mistet rutinerede spillere som Berit Hynne og Frida Johansson mens G&V udovorer Pernille K. har fået tilgang af den rutinerede keeper Tone Wöllner, som bla har spillet for Leipzig.

Sidsel Terkelsen gjorde det faktisk bedre end hun lige har fået kredit for i Slagelse og den hårdtskydende bagspiller bliver spændende at følge i Norge

GVHK har optakt

----

Njård - Nordstrand
De to hold har i forhold til sidste sæson byttet keeper idet Jeanette Nilsen med fortid i bla Horsens er kommet til(bage) Nordstrand mens unge Alma Hasanic med en fortid på 88-89 landsholdet trækker Njård trøjen over hovedet. Njård har også sagt farvel til Nora Mørk og set hernedefra Danmark, hvor vi ikke er 100% opdaterede på skader og den slags ligner det en hel lige kamp måske med Nordstrand som smalle favoritter - og så alligevel, Nordstrand har sagt farvel til Hanne Halén og Therese Helgesson og det kan helt givet mærkes at så meget rutine er væk

Nordstrands hjemmeside har optakt

----


Selbu - Byåsen
Selvom kendskabet til oprykkerne fra Selbu ikke er det største, så tør vi godt love en udesejr - ikke så meget der .

Byåsen har i øvrigt fundet en afløser for katrine Hjelmesland, som er ude med kyssesyge - Stine Furunes hedder den nye keeper og hende præsenterer adressa.no

----

Gjerpen - Stabæk
Gjerpen har sagt farvel til det meste af sidste sæsons hold og tabte så sent som i onsdags en pokalkamp til 1. div holdet Flint så klart som 23-30 - se Varden.no

Stabæk har også sagt farvel til flere profiler som Sulland-søstrene, Linn Gosse, Aina Eide, Iselin Klec etc., men har stadig spændende navne som U19 europamestrene Silje og Sanne Solberg og Stine Bredal Oftedal

------

Våg - Tertnes
På papiret er Tertnes rigtig stærke, det er bare det at både Marianne Rokne og Sølvi Hylleseth begge sidder ude med skader og så har superspilleren Mette Davidsen (igen) stoppet karrieren, så favoritværdigheden er vel hos ambitiøse Våg Vipers, som sluttede sidste sæson med en sensationel finaleplads i slutspillet

fedrelandsvennen har et "netmøde" med Lise Løkås og Lindy Taraldsen

Tertnes-træner Tore Johannessen frygter at det bliver svært at forsvare sidste sæsons tredjeplads - netop Våg er en af konkurrenterne. Se mere på BT.no

---

Storhamar - Larvik
landstræner Thorir Hergeirsson tror at Storhamar slår Larvik i sæsonåbningen - det tror vi bestemt ikke på, men der er en spændende artikel som kan læses på Hamar Dagblad

Marit Malm Frafjord, Karoline Dyhre Breivang og Else Marthe Sørlie Lybekk.... alle hold mødt med en træner og en spiller til et "nu-er-det-lige-før-kick-off-møde" på UBC

foto Paul Fekjær - se flere fotos på Nordstrands hjemmeside


 

Angie Geschke - tidligere Randers spiller Angie Geschke har succes i Oldenburg

 

 

 

Ania Rössler - den nye Leipzig spiller gjorde det godt i første runde og bliver også vigtig mod Thüringer

 

 

 

Katrin Engel - foto Leverkusen

weekendens program i Tyskland

Vi prøver i denne sæson også at holde jer lidt opdaterede om den tyske Bundesliga

lørdag

Vfl Oldenburg – DJK/MJC Trier
Oldenburg var meget tæt på Leipzig i 1. runde, hvor Trier vandt med en enkelt over Blomberg Lippe. Triers topscorer i 1. kamp var højrefløjen Svenja Huber, som kæmper for en plads i VM truppen - får Oldenburg ellers lukket Huber ned, ligner det en hjemmesejr


ProVital Blomberg Lippe – Vfl Sindelfingen
Oprykkerne fra Sindelfingen med den danske vetran Maja Sommer på holdet har forstærket sig med bla den polske landsholdskeeper Magda Chemnicz og fik overraskende et point med hjem fra den første kamp mod Buxtehude og Blomberg Lippe får i al fald ikke noget forærende mod Sindelfingen, som indtil andet er bevist vil kæmpe i hver kamp

Thüringer HC – HC Leipzig
Begge hold vandt i 1. runde, Thüringer med 33-24 mod oprykkerne Celle og Leipzig med 33-22 over Oldenburg og der ventes udsolgt hus i Salza Halle i Erfurt. Skal Thüringer som har afgiver keeper Katarina Bralo til Viborg nogensinde besejre Leipzig, skal det nok være i morgen, der er i al fald lagt op til en ny spændende kamp for Leipzig

HBVF har optakt

Leipzigs hjemmeside har optakt - Heine Jensen går efter de to point i det østtyske derby

 

søndag

Buxtehuder SV – Frankfurt
Her mødes de to hkollandske landsholdskeepere, Buxtehude med den tidligere TTH keeper Debbie Klijb og Frankfurt med unge Mandy Burrekers, som er kommet til fra Gjerpen.

Frankfurt tabte i 1. runde til mesterskabskandidaterne fra Leverkusen og må vel trods udebane være favoritter mod Buxtehude


Bayer Leverkusen – Borussia Dortmund
Her er i al fald en kamp, man ikke behøver være tysk håndboldkender for at spå om - Leverkusen er forstærket med katrin Engel (10 mål i første runde) og Sara Walzik begge fra Nürnburg, derudover forventer mange at u-verdens-mesterførsteudfordrer Elisabeth Garcia-Almendaris for alvor vil bryde i gennem i år, så ingen tvivl om at holdet er førsteudfordrer til Leipzigs titelholdere, mens Dortmund får svært ved at undgå nedrykning uden Carin Larsen på holdet

Bayer holder familiedag for kampens publikum


Frisch Auf Göppingen – SVG Celle
Göppingen var sidste sæsons store positive overraskelse og det ligner en sikker sejr over oprykkerne - for en ordens skyld skal det med at iflg. flere tyske kilder har Celle gode chancer for at blive oppe, men Blomberg Lippe er nu heller ikke så ringe og så har holdet jo fået tilgang af den tidligere Leipzig streg-spiller Janine Urbannek, som var med til at vinde U VM sidste år og som allerede i første runde gjorde en god figur


 

 

Kikki Lunde - foto Klaus Thøstesen

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Kristine Lunde ude resten af året

Hårdt slag for Viborg HK’s damer. Kristine Lunde-Borgersen har fået konstateret et træthedsbrud i højre knæ, og playmakeren kommer ikke til at spille mere i år.
Den barske melding fik Kristine torsdag efter en scanning på Viborg Privathospital tidligere på ugen

Kristine har haft ondt i knæet gennem længere tid, og derfor fik vi lavet en specialundersøgelse, som viste et træthedsbrud i højre knæ samt begyndende tendenser til det samme i venstre knæ. Det betyder, at hun skal holde knæene totalt i ro de næste minimum to måneder, hvor vi løbende vil følge skadens udvikling med MR-scanninger. Efter de to måneder må vi så vurdere, om hun kan starte lige så stille op igen,” forklarer Dan Christiansen, indehaver af Aalestrup Fysioterapi og leder af Viborg HK’s sundhedssektor.

Med skaden misser Kristine Lunde-Borgersen med sikkerhed en lang række ligakampe samt det meste af det indledende gruppespil i Champions League. Hendes deltagelse i december måneds VM i Kina må derfor også forventes at være udelukket.

Viborg HK’s cheftræner Jakob Vestergaard er naturligvis frygtelig ærgerlig over nyheden, som efterlader den viborgensiske bagkæde meget tynd.

”- Først og fremmest er det rigtig synd for Kikki, men det er godt nok også en ordentlig mavepumper for holdet. Vi har pludselig kun én bagspiller tilbage fra det hold, der vandt Champions League i sidste sæson. Det er selvfølgelig et kæmpe handicap, som vi bare må forsøge at håndtere, så godt vi kan,” siger han.

--- slut på pressemeddelelse

Viborg bliver nok nød til at agere på spillermarkedet i den situation, som nu er opstået. For et par uger siden blev Miranda Tatari sat i forbindelse med Viborg, men det gled ud i sandet og Tatari spillede forleden WRHL kamp for Podravka, så hende bliver det nok ikke, men ingen tvivl om at Viborg p,t, afsøger spillermarkedet grundigt


 

 

Sandra Toft - Sandra var sidste år med på det nu nedlagte udviklingslandshold, hun var i foråret med i samlingen op til kampene mod Rumænien og Montenegro, men fik ikke lov at spille - foto Marius Ionescu

Sandra Toft topper keeper-ranglisten

På U landsholdet var Sandra Toft den bedste, ikke bare i Danmark, men ved både EM og VM for U landshold, blev den Holstebro keeperen kåret som Årgangens Bedste.

Ude i Europa har årgangens topspillere som Pinneau fra Frankrig. Neagu fra Rumænien og Müller fra Tyskland forlængst indtaget deres respektive A landshold - alle er de store spillere, som har den største respekt for det danske keeper-talent.

I foråret var Sandra tæt på at blive slået ihjel ved en færdelsulykke, heldigvis slap hun fra ulykken uden varige men og nu topper TTH talentet gud-hjælpe-mig TV 2's keeperstatistik og er listet som den mest effektive målmand i den danske liga

Listen er lidt svær at gennemskue, det er hverken Sandra Toft som har haft flest redninger eller har den højeste redningsprocent, men når de forskellige variabler sættes sammen er det altså TTH keeperen der rates som den mest effektive.

Sandra topper listen foran rutinerede keepere som Chana Masson, Rikke Schmidt, Karin Mortensen og Katrine Lunde Haraldsen.

Det kan godt være at Sandra ikke holder førstepladsen hele sæsonen, der er trods alt dårlig spillet to runder endnu, men det er den-onde-lyneme flot af en keeper på 19 år, der spiller sin første sæson i ligaen at lægge sig til tops.

Det ville vel ikke være HELT urimeligt om Toft snart fik i det mindste en chance på landsholdet

Se hele listen HER

UPDATE - det viser sig så ved nærmere studie af keeperstatistikken at Katrine Lunde Haraldsen er opført to gange - som nr 5 og som nr 19 - og lægger man de to præstationer sammen er Lunde listens rette nr. 1 - men det ændrer nu alligevel ikke ved at Sandra har fået en flot start på sin liga-karriere, Sandra havde i kampen i Viborg kort før pausen en redningsprocent på 57, men bliver så skudt noget i sænk efter pausen og endte på 35%


 

Claus Mogensen - ros til hele holdet, foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

Ditte Marie Andersen - Ditte Marie får flere steder ros for sin indsats i kampen mod SK Århus

foto Klaus Thøstesen

 

Mere om torsdagens Ligakampe

Horsens HK-SK Aarhus .... 27-26 (12-15)

Noget tyder på at Horsens skal gennem en nervepirrende sæson. Efter den meget tætte kamp i Holstebro i sidste uge, hvor det blev til et et-måls nederlag var kampen mod SK Århus en ligeså jævnbyrdig affærre, men i går var det altså Horsens som trak det længste strå.

SK Århus førte ellers det meste af kampen, men Horsens går i de sidste 8 minutter fra 22-24 til 25-24, AS udligner til 25-25, men Benyats og Sabina bringer Horsens på 27-25 og selvom SK Århus får reduceret, så holdt Horsens altså denne gang føringen.

Horsens træner Claus Mogensen siger til Horsens hjemmeside:
-
Hvor var det dejligt at få en sejr, efter at have været så tæt på i sidste uge. Det der glæder mig allermest, er den store spredning af målscorere, der beviser, at vi har et bredt hold, hvor alle har kvaliteter at byde ind med. Samtidig er jeg meget tilfreds med spillernes moral, da det så sort ud ved 13-18. Alligevel lykkes det at hente nogle ekstra ressourcer frem vende kampen. Eksempelvis scorer Olli på egen hånd nogle fantastiske mål for os, hvor angrebsspillet var gået helt i stå. Samtidig viste Arna noget af hendes store potentiale med 4 scoringer og en stærk indsats i forsvaret. Det glæder mig også meget, at vi har en målvogterduo, som supplerer hinanden fremragende. I sidste uge stod Hoffi en rigtig god kamp i Holstebro, efter at have startet på bænken. Idag var rollerne så byttet om, og Ditte-Marie leverede en fremragende indsats, som var en anden vigtig del i sejren. Til sidst vil jeg takke supportere, tilskuere og sponsorer for en fantastisk opbakning, der var med til at styrke vores tro på sejr. Det betyder meget for os, og vi vil gøre vores yderste for at betale tilbage med gode præstationer i de næste kampe

Altså ros fra Claus Mogensen til hele holdet og helt sikkert også en flot præstation af et Horsens hold som var totalt undertippede inden kampen

Horsens hjemmeside

Århus Stiftstidende har talt med SK Århus topscorer Cecotka

-----

FCK-FC Midtjylland ...... 21-20 (13-12)

Kampen på Frederiksberg blev spændende som en thriller, der var mange opmuntrende momenter for begge hold, FCK fik Amariei og Milanovic i gang som skytter og så viste Christina Pedersen i kampens slutning stor klasse, mens det hos FCM var en fornøjelse at følge Lærke Møller og meget positivt at de to keepere kom så godt ud af kampen.

Nogen som forhåbentlig også har lært af kampen, er de to dommere Jesper K. Madsen og Torben Mortensen, som blev sat under et stort pres fra de to holds bænke

FCMs hjemmeside om kampen

FCKs hjemmeside har referat fra kampen

AOH.dk har referat fra kampen


 

 

Esbjerg Stadionhal - billedet er fra sidste sæson og er oprindelig taget for at vise Ikast's nye fangruppe, som var meget synlige i Esbjerg

Gratis klappe-pølser i Esbjerg

- pressemeddelelse fra Team Esbjerg

IT Forum Gruppen Esbjerg har nu taget endnu et initiativ til at gøre Team Esbjergs hjemmebane, Stadionhallen, til et nyt håndboldfort. IT Forum er sponsor i den sydvestjyske håndboldklub, men har derudover investeret i 5.500 klappere, som uddeles gratis til publikum, så længe lager haves.

- Der har aldrig rigtig været larm i Stadionhallen, og vi skal som oftest opfordres af speakeren, før vi klapper Esbjerg frem på banen. Men der var én kamp i sidste sæson, som var speciel. Her kom et dusin ishockeyfans på besøg i Stadionhallen, når der var pauser i skøjtehallen. De 12 mand kunne alene sammen med Team Esbjergs trommer sætte gang i hele hallen. Jeg rugede over det et stykke tid og blev enig med mig selv om, at der måtte gøres noget, siger direktør Dennis Hansen fra IT Forum Gruppen, Esbjerg.

Initiativet passer som fod i hos til de aktiviteter, Team Esbjerg allerede har sat i værk for at give håndboldpigerne størst mulig opbakning på vejen frem mod en slutsspilsplads.

--- slut på pressemeddelelsen

Video-interview med Jan Paulsen

Går man ind på Team Esbjergs udmærkede hjemmeside, finder man et link til en lokal TV stations interview med Jan Paulsen.

Jan Paulsen har været en spændende fornyelse blandt liga-trænerne, Paulsen har allerede i den relativt korte tid han har været træner i Esbjerg vist flere spændende ideer / visioner og det er faktisk et ret spændende interview, som man kan finde via linket på Team Esbjergs hjemmeside


 

 

Else Marthe Sørlie - foto katja Boll

 

 

foto Paul F

- håndboldfødselsdage

Else Marthe Sørlie Lybekk

Nordstrands anfører Else Marthe Sørlie fylder 31 i dag.

Siger man Else Marthe Sørlie vil de fleste danske fans nok tænke tilbage på EM i 1998, hvor en hel ung Else Marthe slutrundedebuterede på det norske landshold og i finalen mod Danmark - Danmark som inden denne kamp ALDRIG havde tabt en kamp ved en EM slutrunde nogensinde - kronede en fremrande turnering med at score 7 gange på 7 forsøg i den knusende sikre norske 24-16 sejr.

Man skal tænke på at indtil den EM turnering havde Danmark i nogle sæsoner haft suverænt Verdens bedste landshold, Norge havde været gode, men ikke i nærheden af Danmark. Nu var Wilbeks jernhårde ladies blevet til Pytlicks jolly-piger og Else Marthe blev personificeringen af at Norge havde overhalet os indenom.

I Norge var Else Marthe "kjempe gøy" - sommeren 2003 flyttede hun overraskende til Leipzig. Tysk håndbold var på det tidspunkt nede i en bølgedal og Else Marthe var et kæmpescoop for Leipzigs "Meisterjägere" og selv om der gik nogle sæsoner inden trofæet kom i hus, så er der til gengæld ingen tvivl om at Else Marthe, der både blev anfører og topscorer i den gamle DDR storklub, stadig den dag i dag er en af Leipzigs mest populære spillere nogensinde.

Men landsholdsmæssigt kom det til at koste at flytte til Leipzig - Else Marthe kom først med til EM i 2004 da Isabel Blanco blev skadet under turneringen, det er en lang historie, som man kan læse mere om i Katrines portrætinterview med den tidligere norske kaptajn, det korte af det lange er at Else Marthe først kom tilbage til EM i 2006, til gengæld fik hun så en ny stor periode på det norske landshold kulminerende ved OL sidste år, hvor hun udover guldmedaljen blev kåret til turneringens All Star hold.

Siden er Else Marthe flyttet hjem til Norge, hvor hun igen spiller for Nordstrand, hun er ikke længere med på det norske landshold, men når man har spillere som Isabel Blanco, Heidi Løke og Marit Malm Frafjord til rådighed, så går det nok endda

Læs mere om Else Marthe Sørlie HER

klik på billedet og se Paul F's foto fra OL finalen

andra af Paul's serier fra OL:

indledende runde, Norge - Sverige

OL kvartfinaler og OL semifinalen mod Korea