Nyheder 27.- 28. oktober 2007

28. oktober 2007:    

Fotos fra Oltchim Valcea - Viborg HK...senere

"Den rumænske Rosenkilde" Marius Ionescu har sendt ca. 125 fotos fra kampen mellem Viborg og Oltchim Valcea.

Mange af vores brugere er Viborg fans og selvfølgelig laver vi en foto-serie med de fleste af billederne, desværre ser det imidlertid at det webhotel, hvor vi har stort set alle fotoserier og videofiler og den slags til at ligge er nede lige p.t. - mom ikke serveren virker i morgen, ellers finder vi nok noget webplads et andet sted.

Viborg forsvaret og så den fantastiske stregspiller Stanca. Stanca kan score fra de mest umulige positioner, selv helt nede fra gulvet kan hun afslutte oppe i toppen af målet, i kampen mod Viborg scorede hun 10 gange på 10 forsøg - respekt for det

foto Marius Ionescu


 

Meirosa - god kamp for Oltchim

foto Rosenkilde (fra World Cup)

 

 

Jurack - god kamp for Viborg

foto Mads Skamris

 

 

 

 

stregspiller Stanca - stor kamp med 10 mål på 10 forsøg

foto Rosenkilde (fra World Cup)

Viborg nederlag i Rumænien

Oltchim Valcea - Viborg HK 33-30 (18-15)

Det lykkedes ikke Viborg at få point med hjem fra den formodet sværeste udekamp i Champions League gruppespillet, kampen mod Super Cup vinderne fra Oltchim Valcea.

Fra starten lignede det at Viborg skulle have en større lektion. Oltchim førte midtvejs i 1. halvleg med 10-4 og havde tilsyneladende Viborg helt nede i sækken.

Herefter sled Viborg sig imidlertid tilbage til kampen - via 10-8 og pausestilling 18-15 lykkedes det i 2. halvleg ved stillingen 24-24 Lene Lund at bringe balance i regnskabet.

Herefter skiftedes de to hold til at score, Oltchim kom foran og Viborg fik udlignet. Da Oltchim lidt heldigt kom på 30-28 virkede det som om kampen var afgjort, men igen kom Viborg på uafgjort inden altså rumænerne sluttede kampen af med 3 scoringer på stribe til en trods alt fortjent sejr.

10 gange på 10 forsøg

Hos Oltchim Valcea, som var uden Ardean Alisei, stod især Stanca (tidligere Gilca) som scorede 10 gange på 10 forsøg, Meirosu og de to keepere Dinu og Tolnai stærkt i billedet, mens det hos Viborg vel nok var Grit Jurack, Bojana Popovic og Lene Lund, som var mest iøjnefaldende

opdateret

unge Maibritt Severin har skrevet et referat af kampen, som kommer her

Viborg, der indtil nu har været suveræne i den danske liga skulle hertil eftermiddag møde rumænske Oltchima Vâlcea i deres første Champions League kamp i denne sæson. Ikke nogen helt let udfordring. Holdet blev rumænske mestre den forgangne sæson med maksimum point og har ikke tabt en europacup kamp på hjemmebane siden januar 2004.

Første halvleg
Viborg fik ikke just nogen drømme start. Vâlcea startede med bolden og fik hurtigt banket kampens første mål ind. Vâlceas spillere løb jublende tilbage på egen banehalvdel, og Viborgs gav bolden op på midten for at starte deres første angreb i kampen, men der gik ikke længe før bolden igen var på rumænske hænder. Viborgenserne mistede kort efter bolden, hvorefter Vâlcea uden store problemer kunne løbe en kontra og score til 2 - 0.

Netop kontraerne havde stor indflydelse på kampen. Mange af Vâlceas mål blev nemlig scoret på kontra. Deres målmand Luidminita Hutupan Dinu stod helt forrygende, og voldte Viborg store problemer. Viborg havde også problemer med at følge Vâlceas høje tempo. Efter blot 10 minutter, havde de allerede scoret 8 gange, så havde de fortsat med den fart, ville de ende med 48 mål, når kampen var fløjtet af.

Man bør dog fremhæve Viborg-spillere som Grit Jurack og Gitte Aaen, der var med til at holde Viborg inde i kampen. Første halvleg endte 18 - 15.

Anden halvleg
Det var en noget rodet omgang. Viborg var dog langt bedre end i første halvleg. Kampen lå og vippede frem og tilbage optil flere gange. Viborg nåede op at udligne, men formåede aldrig at bringe sig i front.

Der var dog lyspunkter set med grønne briller. Ny indkøbte Ida Bjørndalen spillede en ganske udmærket kamp og unge Maria Fisker kom ind og scorede et meget flot mål på en kontra.

Spillere som stregspilleren Ionela Stanka drillede Viborg. Hun generede midterforsvaret en hel del. Og så den indskiftede reservekeeper Tolhai, der kom ind og gjorde det virkelig godt.

Viborg måtte se nederlaget i øjnene, i dag var Vâlcea et bedre hold. Kampen endte 33 - 30


 

Rikke Vestergaard og Anniken Solberg - Solberg blev kampens spiller for TST, mens Rikke og de andre unge spillere til gengæld har fået en masse værdifuld rutine - foto Søren Brink

 

 

 

Marie Krøyer - god kamp for SønderjyskE, foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

Stine Thorup - ny flot kamp for Fredericia, Stine har da virkelig ramt formen i år

 

 

 

Malene og Karina - ny flot kamp af det unge dommerpar

 

 

 

 

 

Sanne Bak Pedersen - 6 mål for Skive

 

Dagens kampe i 1. division - referater

Fysisk overmagt

Team Sindal Taars - SønderjyskE 31 - 36 (15-18)

Vi var i dagens kamp i Taars hallen oppe imod overmagten. Sønderjyske slog os, fuldt fortjent, men heldigvis havde vi stor ære af kampen.

Der var rigtig mange mennesker i hallen i dag, og selvom resultatet ikke blev det ønskede, så synes vi, at publikum fik noget for pengene.

En kamp på et højt niveau både tempomæssigt og i størstedelen af kampen også teknisk.

Angrebsmæssigt blev der leveret super spil, og flotte mål i begge ender, mens det forsvarsmæssige haltede en del i vores ende. Ligeledes må vi erkende at vi i dag har for få redninger, men forsvaret gjorde i dag arbejdsbetingelserne svære for de 2 målvogtere.

Vi starter forrygende, og kommer foran med et par mål, men som halvlegen skrider frem overtager Sønderjyske teten i kampen og går til halvleg foran med 3.

Vi havde dog en god fornemmelse i omklædningen, og var enige om at fighte videre. Desværre taber vi reelt kampen i starten af anden halvleg, da vi ikke scorer mere end 2 mål den første periode, mens Sønderjyske scorer 6.

Specielt Maria Krøyer og Kristina Hajdu havde vi svært ved at styre i mand-mand situationer. Og vi får ikke det ønskede resultat ud af diverse offensive satsninger. Vi slutter dog bedst af, og stemningen i hallen var høj på trods af resultatet. For vores unge hold leverer alt i alt en godkendt indsats, som i dag bare ikke var nok imod et rigtig godt Sønderjyske hold.

Anniken Solberg bliver igen i dag kampens spiller, med en flot indsats, men hele holdet står godt sammen, og dejligt at se den fight og vilje vi lægger for dagen kampen igennem. Vi er naturligvis ikke tilfredse med resultatet, og vi ved at vores unge hold mangler en del for at kunne bide skeer på dage hvor vi ikke spiller op til vores bedste, men vi ved samtidig at vi har et hold der kan spille op med de bedste, og på dage hvor tingene klapper bedre end i dag, så kan vi også slå de fleste.

Samtidig er det netop den her slags kampe, med pres ude fra og fra os selv der virkelig udvikler os som hold, og de enkelte spilleres niveau. Så i morgen løfter vi jern i Sindal hallen, så vi kan blive stærkere

TST-Sønderjyske 31-36 (15-18)
Udvisninger 1 og 2
Målscore TST
Anniken Solberg 7, Louise Andersen 6, Charlotte Nielsen 6, Rikke Vestergård 3, Sisse Bruun 2, Mille Carlsen 2, Camilla Søndergård 2, Ann Jensen 1, Katrine Stilling 1, Sandra Kjær 1

Søren Brink
TST

-----

Pointdeling i Fredericia

Fredericia træner: Vores bedste kamp i år

Fredericia - Silkeborg Voel 29 - 29 (16-14)

Så var vi klare til å ta i mod et sultent hold fra silkeborg. ikke overraskende gik de ud i et umenskelig tempo som de også lyktes godt med i starten af kampen.

Våre gester tok tidlig en 3-4 mål føring som de beholdte de første 12-15 min af kampen. så begynte de tekniske fejlen å komme, noe vi stille og rolig fik udnyttet slik at vi vi kunne gå til pause på stillingen 16-14 til Fredericia.

2 halvleg blev en tro kopi af den første. Silkeborg ud i full speed og op i føring igen. så kom fejlene og vi kunne igen spille os ind i kampen. fra stillingen 23-23 følger de to hold hverandre hele veien ind til slutt resultatet 29-29.

Mye kan sies om denne kamp, men hvis dette er bund nivå i 1 div så er det et ualminelig høyt nivå på årets 1 div. Det var i dag to gode hold som i lange perioder presterte flott håndball og en spennende kamp. Fra Fredericia`s side vil jeg uten tvil si at dette var års beste. vi har stadig en del å arbeide med, men igen et steg i riktig rettning.

I dag er det flere av våre spillere som står frem og tar ansvar. Stine Thorup er uden tvil kampen beste spiller med 11 mål. Michelle gør igen en flott prestasjon med 6 mål og solid forsvars arbeid. Camilla Roy tar et nytt steg i riktig rettning, stadig veldig ustabil, men når det fungerer så går det virklig sterkt(6 mål). Til sist har Anne-Marie års beste som højre fløj/bekk med sine 5 mål.

Til sist vil jeg bare si følgende ' vi oplever mye merklig fra dommer standen rundt om i håndball kamper. Dagens dommer par Malene Lythje og Karina Kristiansen var helt super. Virklig to behaglige kamp ledere. ros til dem for en meget god prestasjon.

mvh
Pål Cappelen. Fredericia HK

målscorere Fredericia: Stine Thorup 11, Camilla Roy Andersen 6, Anne Marie Frederiksen 5, Michelle Gandrup 4, Marie Yde Kielberg 2, Trine M. Olsen 1

målscorere Silkeborg Voel: Sanni L. Eriksen 7, Susan Thorsgaard 5, Heidi Søndergaard 4, Stine Hessner 4,
Tina Piil Torabi 3, Mette Hedegard 2, Lene Bendixen 2, Mie Olesen 1, Mette B. Jensen 1

------

Ny overraskelse fra Roskilde

Roskilde - Odense 32 - 28 (13-12)

vi håber på lidt materiale fra Rene senere på aftenen - tjek også Odenses hjemmeside, som plejer at være hurtigt opdaterede

----

Sådan - Skive satte tingene på plads

Ydun - Skive 26 - 36

Op til dagens kamp i Frederiksberg Hallen var det meget overraskende Ydun som var topholdet. Skive kom til København uden en eneste sejr i sæsonens udekampe og på den baggrund var det vel nærmest hjemmeholdet, som var favoritter.

Man må sige at Mette Klit og hendes hold fik sat nogle ting på plads i kampen mod Ydun. Skive havde i hvert fald i eftermiddag hverken problemer med at vinde på udebane eller med at spille som tophold i det hele taget.

Ser man målscorerne nærmere efter var det heidi Astrup og stregspiller Karen Schmidt som med hver 8 mål førte an rent scoringsmæssigt for Skive - 6 mål fra den elegante fløj Sanne Bak tyder på at Skive har haft god gang i kontrafasen, men sådan kan man jo gætte i et væk...

Ydun - Skive 26 - 36

målscorere Ydun:Signe Nørregaard Haagensen 8, Karen Hjort 5, Line E. Jørgensen 4, Lena Mortensen 2, Anne Bay-Smidt 2, Mette Bay-Smidt 2, Ida Johansen 1, Kamilla Brix Henriksen 1, Sisse Jongberg 1

målscorere Skive:Heidi Astrup Holme 8, Karen Eeg Smidt 8, Sanne Bak-Pedersen 6, Mette Bregendahl Kristensen 4, Louise Korup 3,
Dianne Møller 3, Anne Kathrine Danielsen 2, Olga Assink 1, Thale Myhren 1


Rene Lystrup direkte fra Roskilde

efter 10 minutter: Roskilde Odense 5 - 1

efter 20 minutter: Roskilde Odense 7 - 7

efter 30 minutter: Roskilde Odense 13 - 12

----

efter 37 minutter: Roskilde Odense 18 - 18

efter 42 minutter: Roskilde Odense 21 - 20

efter 45 minutter: Roskilde Odense 23 - 21

efter 50 minutter: Roskilde Odense 26 - 23

efter 55 minutter: Roskilde Odense 28 - 25

efter 60 minutter: Roskilde Odense 32 - 28 og kampen er slut

 

- der kommer ikke nogen fotoserie fra kampen i dag, derimod kan det være at Rene sender et kort videoklip fra kampen


 

Johanne Ahlm - svensk håndbolds guldfugl scorede 9 rene mål mod Krim - foto Rosenkilde

Nærved og næsten for Sävehof

Johanne Ahlm fortsætter med at imponere

IK Sävehof - RK Krim Mercator Ljubljana 30 - 31 (14-17)

Det lykkedes ikke for de svenske mestre fra Sävehof at få point i den første kamp i Champiuons League gruppespillet, alligevel kom Sävehof helt bestemt fra kampen med æren i behold.

Sävehof lagde bedst ud og førte efter en halv snes minutter med 6-4 inden Krim scorede 4 gange på stribe og kunne gå til pausen foran med 3 mål

Efter at have fået luften i omklændingsrummet kommer Sävehof efter pausen tilbage i kampen og får ved 22-22 kontakt, Johanne Ahlm, som også imponerede ved World Cup er stærk i kontrafasen.

Holdene fulgtes herefter ad, dog med Krim som holdet der kom foran. Ved stillingen 30-31 og få sekunder tilbage får Sävehof tilkendt et straffekast, som højre-fløjen Reresa Utkovic, som forinden havde scoret på 7 af 7 forsøg fra 7 meteren desværre brændte.

Dermed sejr til Krim på 31-30, men absolut et resultat som Sävehof kan være bekendt.

Sävehofs målscorere iflg. damhandboll.nu: Teresa Utkovic 11 (7), Johanna Ahlm 9, Isabelle Gulldén 4, Madeleine Udén 3, Jennifer Kasman 2, Jenny Wikensten 1.

I den anden kamp i puljen spillede de tyske mestre fra Nürnberg sensationelt uafgjort 27-27 på hjemmebane mod russiske Zvezda


Optakt Viborg - Oltchim Valcea

Viborg HK er herhjemme udskreget som storfavorit til at vinde årets Champions League turnering

Med Bojana Popovic på holdet, en keeperduo med Lunde og Louise Bager og i det hele taget en skræmmende god trup, så er der heller ingen diskussion om at Viborg Hk er et af Europas stærkeste hold, hvad den suveræne topplacering i Toms Ligaen jo også indikerer.

Men der skal spilles om det først og allerede i den allerførste kamp i turneringen møder Viborg et af de hold, som man godt kunne forestille sig, kunne stikke en kæp i hjulet for Viborgs CHL-drømme.

Siden Viborg i starten af 2004 i form af Rapid Bukarest sidst mødte et rumænsk hold i Europa Cup, er der sket meget i rumænsk håndbold. Rumænien er kommet med i EU og der har været en fantastisk vækst i den rumænske økonomi, hvilket bl.a. har medført at klubhåndbolden har fået meget bedre vilkår.

Oltchim Valcea efter sejren i Champions Trophy - foto Marius Ionescu

Gennem de sidste par år har de rumænske klubber hentet mange af de rumænske stjernespillere fra især den danske og den franske liga hjem til fædrelandet og bl.a. spillere som Lecusanu (Paunica), Luca, Lungu, Dinu, Gilca, Gogirla og Ardean Elisei har vendt snuden hjem fra udlandet og spiller i dag i den rumænske liga.

Der er efterhånden flere stærke rumænske klubhold, men det er dog lidt a la Norge, Slovenien, Kroatien, Østrig osv et hold som dominerer den nationale liga - i Rumænien er der Oltchim Valcea og alle de andre.

Valcea vandt den rumænske liga med maksimumpoint, igen i år har man efter 7 kampe vundet alt og på hjemmebane i Valcea har Oltchim ikke tabt en europæisk kamp siden januar 2004, hvor Györi vandt en EHF Cup kamp med 25-21.

Dinu, veterankeeper hos Oltchim Valcea - foto Marius Ionescu

I foråret vandt rumænerne Cup Winners Cup med finalesejr over Byaasen, i starten af denne sæson var valcea vært for Super Cup, hvor man i finalen besejrede Zvezda. En kamp hvor øjenvidner har hævdet, at rumænerne var så heldige med dommerkendelserne, at det lignede en tanke.

Udover Viborg og Oltchim Valcea består Champions Leagues pulje af Buducnost og FTC Budapest, hvilket med andre ord vil sige at kampen i dag står mellem de to hold, som må formodes at skulle afgøre førstepladsen i puljen i mellem sig.

Viborg kommer formentlig på sæsonens sværeste opgave i eftermiddag. Et nederlag vil ikke være nogen katastrofe, så man kan som dansk håndboldfan sætte sig til rette foran tv'et med nerverne nogenlunde i ro, det som er rigtigt spændende er, hvor langt Viborgs hold rækker på en så ekstrem svær udebane som Oltchim Valcea.

Sidst Viborg spillede Europacup i Rumænien gik det faktisk rigtig godt - vi er tilbage ved den i indledningen omtalte kamp mod Rapid Bukarest. Efter en jævnbyrdig kamp i Viborg, hvor Viborg efter at have været bagud det meste af kampen, vandt med en enkelt pind, vandt Viborg også returkampen i Bukarest - den kamp kan du stadig læse om bl.a. på Viborgs hjemmeside

den her skal du se

Viborgs hjemmeside har en meget spændende optakt til kampen ved Tomas Ryde - en rigtig MUST READ hvis man vil være klædt godt på til kampen, se artiklen på linket HER


 

 

Angie Geschke - skadet, foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

Karin Mortensen - iflg. Anne som overværede kampen var Karin Mortensen virkelig godt spillende - Karin viste jo også god form under World Cup - foto Bolcs27

 

 

 

Dubajova - skudarmen varmes op, i går lynede den 10 gange, , foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

Brorsson - spillede sig op i Esbjerg målet, foto Anton

Mere om lørdagens ligakampe

Geschke ude resten af året ??

SK Århus - Randers HK 29-25 (14-12)

Otte minutter før tid måtte Randers HKs tyske landsholdsspiller Angie Geschke udgå med en skade i anklen, som tydeligvis var meget smertefuld - Kampen var afbrudt i flere minutter, men med en kraftig forbinding om fod og ankel kunne Geschke trods alt vente i hallen og se kampen færdig fra bænken

Iflg. Randers Amtsavis dækning af kampen, som kan læses på nettet på linket HER er Geschke ude i kampen mod Randers, men iflg. den trykte udgave af BT betyder uheldet at Geschke er ude for resten af året.

Randers HK's hjemmeside skriver om uheldet, at det ser nu ud til at Geschke må "...gøre bagspillerne Katrine Fruelund og Helle Dam selskab på skadeslisten i den kommende tid.

Randers med og uden Katrine Fruelund er to forskellige hold og hvis randrusianerne også skal undvære Geschke på venstre back ligner det en svær udfordring for Martin Albertsen og Lotte Kiærskou at få så meget udbytte af de sidste kampe inden julepausen mod Ikast, Slagelse og KIF-Vejen, at Randers HK iikke helt mister kontakten til top 4

For SK Århus vedkommende var der selvfølgelig glæde over sejren, som betød en fordobling af sæsonens pointhøst og selvom århusianerne stadig er nummer sidst, har man med 4 point immervæk kontakt med de foranliggende hold, bare et enkelt point skiller SK Århus fra Horsens på 8. pladsen.

Århus Stiftstidendes trykte udgave mener at ro, overblik og vilje var grundlaget for sejren - Karina Bjørn udtaler

- Vi var tålmodige og strukturerede og valgte oftest de rigtige løsninger. Du kan ikke forestille dig hvor mange kilo, der er faldet fra vore hjerter. Tidligere gik vi i sort, hvis tingene gik os imod, men idag holder vi hinanden fast på, at vi blot skal gå tilbage til konceptet i de situationer

SK Århus hjemmeside har et begejstret referat af kampen

----

Sæsonens første hjemmesejr

Horsens - GOG 27 - 23 (15-13)

Horsens er ikke den klub som trækker de største overskrifter og i det hele taget, har der ikke været meget at glæde sig over for klubbens tilhængere i denne sæson, men der er nok ikke nogen tvivl om at sæsonens første hjemmesejr, endda over klubbens gamle træner Salle's hold, i hvert fald for en stund får tilhængerne til at glemme alt om skaderne hos Rikke Skaarup og Maura Visser.

Som en lille ekstra bonus at hygge sig med udover sejren over GOG, skød Katarina Dubajova sig helt til tops på Toms Ligaens topscorer liste

se mere på Horsens hjemmeside

----

Ny sejr til KIF Vejen

Team Esbjerg - KIF Vejen 27-31 (11-15)

KIF Vejen rykkede med sejren op på 2. pladsen og med et program som inden jul hedder Frederikshavn, SK Århus og Randers må man efterhånden tage KIF seriøst som kandidat til årets slutspil

KIF grundlage allerede i 1. halvleg sejren i kampen mod Esbjerg, det som først og fremmest gjorde forskellen var vel, at mens Bente Højmark stod rigtig godt i KIF Målet, havde Dorthe Rask vel dårligt en redning inden hun kom ud ,Therese Brorsson spillede sig op, men også hun åbnede meget svagt.

KIF spillede også mod Esbjerg med den ro og tålmodighed, som holdet efterhånden er blevet kendt for, der laves meget få fejl og spillerne formelig oser af selvtillid

På Jyske Vestkysten prøver Sølvi Hylleseth at analysere sig frem til årsagen til at KIF fik en ny sejr over Team Esbjerg:

- KIF gjorde det rigtig rigtig godt. De har en tryghed i deres spil, hvor de laver få fejl og scorer, når de skal score. Om vi spiller 6:0 eller 5:1 forsvar, så gør alle det se skal. Den ro er forskellen

Team Esbjergs hjemmeside skriver om kampen


Flere fotos fra Team Tvis Holstebro - NFH

Klaus Thøstesen var også med til kampen i Idrætscentret , mellem Team Tvis Holstebro og NFH.

TTH er hårdt ramt af skader og "underhunden" fra NFH bed rigtig godt fra sig

TV Midt Vest har et kort Mulle-indslag fra kampen på linket HER , hvor der også er et lille klip med træner Niels Aagesen Nielsen - husk også Mads billedserie fra kampen på linket HER

Men ellers er indlægget her altså en streamer for Klaus billeder, der som sædvanlig holder ualmindelig høj klasse. Herunder et par enkelte eksempler, se hele serien via linket på hfoto.dk

Ditte von Staffeldt Beck - stregspiller som før sæsonen kom til NFH fra Odense, foto Klaus Thøstesen
Camilla Stilling, NFH spiller med fortid i Viborg HK, foto Klaus Thøstesen
Grith Kristensen, TTH spiller med fortid i Viborg HK, foto Klaus Thøstesen

som sædvanligt er det en nærmest umulig opgave at vælge nogle af Klaus fotos frem for andre, men Nycke Groot som var kampens profil skal der altså være plads til, foto Klaus Thøstesen

- se nu hele serien på hfoto.dk - der er virkeligt mange rigtig rigtig gode fotos af spillerne fra begge hold


 

Camilla Brix - stregspiller i Ydun, foto Rene Lystrup

 

 

Beth Jørgensen - tidligere U landsholdsspiller hos Roskilde, , foto Rene Lystrup

Dagens kampe i 1. division - optakt

BK Ydun - Skive fH
Skive har haft det svært på udebane i denne sæson og kommer mod Ydun på en meget svær opgave mod et godt sammenspillet hold, som spiller håndbold med indersiden af hovedet.

Skive var inden sæsonen af de fleste tippet som et af topholdene, mens ingen havde regnet med at Ydun efter 5 kampe ville ligge nummer 1, gør de det også efter 6 kampe ??

----

Fredericia HK 1990 - Silkeborg-Voel KFUM
Hverken Fredericia eller Silkeborg har fået den bedste start på sæsonen i 1. division - begge hold har haft en del skader og så hører ligheden også op. Silkeborg Voel er et hold, som mange venter at se slutte i toppen, mens det for Fredericia først og fremmest drejer sig om at overleve i en overgangssæson frem mod bedre tider.

Begge hold spiller vældig hurtigt håndbold, det ser flot ud, men tv-kampen i går mellem Esbjerg og Kolding, viste noget om, hvor uhyre effektivt det i grunden kan være at tage noget af farten af spillet og minimere fejlene.

Man kunne godt forestille sig at det hold som bedst mestrer den øvelse vinder dagens kamp

-----

Team Sindal Tårs - SønderjyskE
Sindals unge hold har gjort det overraskende godt i 1. division, Vivi Storvang forklarer i dagens Next Generation portræt holdets succes med noget i retning, at man simpelthen har det godt sammen på holdet og det er nok ikke noget man skal undervurdere.

SønderjyskE er dog noget nær en optimal udfordring og trods udebane er Jan Laugesens hold vel favoritter, men på den anden side , hvis SønderjyskE må spille uden Christina Alling, som bliver en vigtigere og vigtigere spiller i begge ender af banen, så kan kampen godt blive åben

-----

Roskilde Håndbold - ODENSE hf
Roskilde har i ugens løb trænet med TMS for at få ny inspiration og ny energi ind i træningen, spørgsmålet er hvor meget det rækker mod Odense, som i sidste runde slog Team Tvis Holstebro.

Man kan vel lave en helgardering ved at sige at Odense er favoritter, men Roskilde har før i denne sæson haft en vis evne til at optræde som favoritdræbere

Odense's hjemmeside har optakt ved træner Jan Larsen

27. oktober 2007:    

 

 

Katrine Poulsen - ny god kamp

 

 

 

 

 

Ajla Grljevic - stærk forsvarsspiller i Aalborg DH

Damejunior: Kort Proces!

Aalborg DHU - Skive fH 28-16 (15-5)

Lørdag eftermiddag var Aalborg DHs talenter endnu engang i kamp. Efter tirsdagen spændende kamp i Fredericia var der i dag lagt op til en lidt mere ensidig affære. Efter blot 10 minutter var alle ting sat på plads - Skive havde ingen chance mod et stærkt 6:0 forsvar og en lige så stærk målvogter i Christine Madsen. Forsvarsmæssigt var vi på et sådant niveau, at Skive forgæves spillede bolden rundt for at lede efter svagheder. Først søgte de svagheder hos Julie Aagaard, dernæst Jeanett Andersen, så kom turen til Katrine Poulsen og Laura Larsen, men lige lidt hjalp - med så stærke forsvarsspillere skulle der andre ting til. Det gode og kontante forsvarsspil affødte kontraspil som vi udnyttede flot.

Umiddelbart kunne man godt undre sig over at vi ikke lavede flere mål end tilfældet, men hertil var Skive's træner velforberedt som sædvanlig. Tempoet skulle tages ud af kampen og det gjorde Skive. Mange utrolig lange angreb, hvor bolden igen og igen blev flyttet fra side til side unden egentlig at nærme sig mål - og det fik de lov til af de to opmænd. Et klogt og smart træk af Skives træner - Jesper Johansen.

I anden halvleg faldt vi helt sammen. Vi spillede i Skive's tempo og i perioder var jeg bange for at vi skulle falde i søvn midt inde på banen. Dog formåede vi igen at få sat lidt tempo i kampen, da vi gik lidt mere offensivt til væks i forsvaret og endte med at vinde en komfortabel sejr på 28-16. En sejr der i dag burde have været større hvis vi ikke i godt 30 minutter spillede udisciplinerede og sjuskede med teknikken.

Når det så er sagt er der mange positive ting vi kan tage med fra kampen. Christine Madsen stod igen en god kamp og debutanten i målet Emma Johansen fik efterladt et positivt indtryk. Marlene Dragsbæk og Rikke Ebbesen fik vist deres store potentiale. Bagspillerne Katrine Poulsen, Laura Larsen og Julie Aagaard, samt stregen Jeanett Andersen var med til at grundlægge den fine start på kampen og her var de super trofaste i forhold til det kollektive spil - gang på gang udspillede til udeholdets forsvar. Den intelligente Mia Magnusson viste sit sublime overblik kampen igennem med fine angrebsåbninger - det vil vi helt sikkert se mere af i fremtiden. Marie Langer kom ind fortsatte tempoet i første halveg, mens Ajla Grljevic igen leverede en flot indsats i forsvaret. Tilbagevendte Charlotte Larsen fightede som sædvanlig og gav ikke meget plads væk i forsvaret.

Allan Heine

Mål for Aalborg DH: Marlene Dragsbæk 6, Julie Aagaard 5, Rikke Ebbensen 5, Laura Larsen 5, Mia Magnusson 2, Katrine Poulsen 2, Jeanett Andersen 2, Ajla Grljevic 1

Redninger: Christine Madsen 16/30, Emma Johansen 4/8

Stillinger undervejs: 1-1, 6-1, 8-2, 14-2, 15-5, 19-9, 24-15, 26-16, 28-16


 

Palinger - foto Bolcs27

Stort nederlag til Slagelse i Champions League

Györ - Slagelse 24-17 (12-11)

stillinger undervejs: 2–2, 6–2, 8–5, 11–7, 12–8 (12-11), 14–12, 17–12, 20–12, 23–15, 24-27

Slagelse har gjort det godt i de sidste runder af Toms Ligaen, hvor det nye Slagelse hold har vundet de sidste tre kampe i streg, så det var med en vis fortrøstning og optimisme, man var taget til Ungarn, hvor Danmarksmestrene i eftermiddag spillede Champions League kamp mod Györ fra Ungarn.

Slagelse fulgte da også nogenlunde med i 1. halvleg, men efter pausen gik det helt galt fra 12-11 ved pausen gik vandt Gyori det første kvarter af 2. halvleg med 8-1 og så var kampen lissom afgjort

matchfacts fra Nemzetisport:

Györ - Slagelse 24-17 (12-11)

Gyor, 2200 nézo. Vezette: Krsti, Ljubic (dommere)

GYOR: PÁLINGER – Mravikova 2, Hornyák 2, GÖRBICZ 6 (4), SPIRIDON 5, TOMORI 4, Vérten. Cs: Bradeánu 2, Temes 1 (1), Djokics 2, Kovacsics A.

SLGELSE DT: LEGANGER – TUREY 9 (2), Batinics 4, Krogshede 1, Melgaard, Szavics, Ognjenovics 1. Cs: Friis (kapus), Loft, Smith, Bonde 1, Pedersen 1.

udvisninger: Györ 3 x 2 min - Slagelse 7 x 2 min

straffekast: Györi 7/5 - Slagelse DT: 3/2


 

TTH vandt kampen trods flere skadede spillere - foto Mads Skamris

 

Christina Pedersen - 8 mål for Ringkøbing mod Lyngby, foto Klaus Thøstesen

Dagens kampe i 1. division i tal

Hadsten - Gladsaxe 25-19

målscorere Hadsten: Lotte Slot Nielsen 5, Line Winther Jensen 4, Lene Rønde 4, Louise Malling 4, Louise Butler 4, Mette Palk 2, Marlene Tang 1, Jonna Fisker 1

målscorere Gladsaxe: Natascha Ohelendorff 7, Julie Blom Hansen 5, Denise Mouritzen 3, Pernille Bøgebjerg Brusgaard 2, Sofie Lykke Helverskov 1,
Janne Sylvan 1

-----

Team Tvis Holstebro NFH, Nyk. F. 21-17

målacorere TTH: Nycke Groot 8, Grith Kristensen 4, Sofie Steffensen 3, Betina Kjær 2, Kristina Kristensen 2, Hanne Nielsen 1, Birgit Van Os 1

målscorere NFH: Stine Vesterskov Pedersen 8, Ditte von Staffeldt Beck 2, Sarah Agger 2, Camilla Stilling 1, Christina Jakobsen 1, Mai Skjold Jensen 1, Tina Andreasen 1, Rie Ravnholdt Frederiksen 1

TTHs hjemmeside skriver om kampen

msfoto.dk har masser af fede fotos fra kampen

----

Ringkøbing - Lyngby 21 - 21

målscorere Ringkøbing: Christina Krog Pedersen 8, Louise Ljungberg 4, Malou Stafrén 3, Maria Ipsen 2, Majbritt Rosenkvist 1, Karina Staunsbjerg 1, Ann Charlott Hansen 1, Christina Haar Pedersen 1

målscorere Lyngby: Trine Kjærsgaard 4, Rikke Pedersen 4, Stine Yde 4, Nanna Therkelsen 3, Helene Bruhn Sørensen 3, Annika Lund Jensen 1, Melanie Bokstad 1, Sidsel N. Terkelsen 1

-----

Søndagens kampe

BK Ydun - Skive fH
Fredericia HK 1990 - Silkeborg-Voel KFUM
Team Sindal Tårs - SønderjyskE
Roskilde Håndbold - ODENSE hf - Damer

optakt til kampene i morgen formiddag, hvor vi bl.a. har et portrætinterview i serien Next Generation med Team Sindal Tårs keeper Vivi Storvang, som for ca. 1 år siden debuterede på U landsholdet. Vivi var med både ved turneringen i Rumænien og ved Industrial Cup men pga et uheld på en skiferie (!!!) missede hun muligheden for måske at komme med U landsholdet til EM - Vivi Storvang har i de sidste kampe vist en stigende formkurve og den sympatiske Aalborg keeper er nok en af hemmelighederne baf TST's overraskendene gode placering før søndagens kampe.


 

Pia Narvesen

Viborg HK vil købe Larvik

Indenfor de sidste måneder har Viborg HK iflg. Larvik træner karl Erik Bøhn forsøgt at købe samtlige spillere i Larviks startopstilling, skriver norske Verdens Gang

Højre-fløjen Ida Bjørndalen skiftede i denne til Viborg fra Larvik, men også Lene Rantala, Tonje Larsen, Linn-Kristin Riegelhuth, Elisabeth Hilmo, Karoline Dyhre Breivang står iflg. artiklen højt på ønskelisten i Viborg HK.

Larvik skulle iflg. flere kilder være klart løn-førende i Norge, hvad der skulle være en af årsagerne til at klubben har kunnet forlænge med flere spillere, som har været på ønskeliste i de danske liga-klubber.

Først og fremmest pga de danske klubber har en økonomisk meget mere attraktiv tv-aftale end de norske klubber, er det vanskeligt for Larvik at konkurrere med de lønninger, der tilbydes i Danmark og havde det ikke været for salget af Bjørndalen plus et par nye sponsorater, ville Larvik have

stået foran et økonomisk sammenbrud, men nu skulle Larvik altså have reddet stormen af og Bøhn forventer ikke at klubben afgiver flere spillere.

Larvik hentede inden sæsonen den venstrehåndede U landshoildsspiller Pia Narvesen i Drammen, men alligevel står der i artiklen på vg.no , at man ikke råder over nogen umiddelbar erstatning for Bjørndalen og at Linka Riegelhuth og Heidi Flaatnes (stregspiller) mod Kometal spillede pladsen som højre fløj

se artiklen fra vg.no på linket HER


STÆRK DEFENSIV STOPPEDE NFH

Team Tvis Holstebro - NFH 21 -17

17 mål rækker sjældent til sejr i 1. division, og lørdag eftermiddag måtte NFH-pigerne sande, at udekampen mod Team Tvis Holstebro ikke var nogen undtagelse. I Idrætscenter Vest vandt hjemmeholdet 21-17 efter føring på 10-8 ved pausen.

"Vi sidder allesammen med en mærkelig fornemmelse. Det var jo på sådan en dag, hvor vi selv holdt Tvis Holstebro nede på en meget lav scoring, at vi skulle have vundet," bemærkede Torben Christensen umiddelbart efter kampen.

NFH-træneren havde bl.a. disse konklusioner efter nederlaget mod Liga-nedrykkerne med de mange nye spillere:
"- Vi pillede kontraerne ud af hjemmeholdet, og vi tvang i perioder jyderne til at ændre på den normale bagkæde ved at eliminere Nycke Groot og Grith Kristensen. Det var godt klaret af forsvaret og målvogter Michelle Ljungstrøm, der kom direkte fra sygesengen efter en uge med influenza.
Problemerne lå selvklart angrebsmæssigt og havde udspring i, at vi generelt set havde det meget svært i bagkæden. Stine V. Pedersen fik godt nok scoret otte gange, men det var på mange forsøg, og de andre bagspillere kom kun på tavlen en enkelt gang.
Som Camilla Stilling, Stine V. og stregen Ditte Beck efterfølgende påpegede: Der kom hele tiden en ny forsvarer susende, når den første var sat af ..
."

Team Tvis Holstebro dækkede med andre ord rigtigt godt op og blev belønnet for den stærke defensiv med to point.
Hos taberne skal det tillige noteres, at Tina Andresen fik scoret en enkelt gang fra en uvant position på højre fløj.
Torben Christensen:
"Præcis lørdag kl. 16.06 blev der sat punktum for oplevelsen i Holstebro og stillet om til søndagens udekamp mod Gladsaxe!"

referat saxet fra NFH's hjemmeside

fotos fra kampen

Mads har sendt en hel stak fotos fra kampen - herunder et par eksempler, se hele fotoserien på MS FOTO

Mulle - Mulle scorede 2 gange for TTH og gkorde det godt i den tid hun fik på banen - foto Mads Skamris
Stine V. Pedersen scorede 8 gange for NFH - foto Mads Skamris

 

Choi - kampens SK Århus spiller

 

 

 

 

 

 

 

kampen i tal

SK Aarhus-Randers HK..... 29-25 (14-12)

SK Aarhus: Karina Bjørn 6 (1), Gitte Brøgger Led 4, Soon Young Huh 4, Im Jeong Choi 3, Iwona Niedzwiedz­Cecotka 3, Trine Troelsen 3, Barbara Spreiter 2, Tove Seest 2, Trine Larsen 2.

Randers HK: Ann Grete Nørgaard 6 (5), Anette Bonde Christensen 4, Nina Wörz 4, Angie Geschke 3, Berit Kristensen 2, Gitte Andersen 2, Tatsiana Silitch 2, Mie Augustesen 1, Joseli Rosa 1.

Udvisninger: SK Aarhus 1, Randers HK 2
Tilskuere: 979

 

 

Har Randers et udebane kompleks?

SK Aarhus-Randers HK..... 29-25 (14-12)

Kampen i Århus, var vigtig for begge parter. SK havde lovet "points eller pengene tilbage", og Randers havde hele erhvervsklubben med til det vigtige opgør. For SK handlede det om, at komme væk fra bunden og for RHK om at beholde kontakten til toppen.

Overskriften til dagen var, at SK havde fyret deres træner, uden at få succes mod IBEH, og at RHK måtte undvære Katrine Fruelund. I oplægget til dagens kamp havde Martin Albertsen fokus på de to målvogtere, men efter kampen må man konstatere, at kampen på den front endte uafgjort; ingen af målvogterne imponerede, og kampens afgørelse måtte derfor findes et andet sted. Måske hos RHKs fløje, der kampen igennem ikke fik meget at arbejde med. Måske hos SKs nye venstre back med nr. 55, Ivona Cecotka, der fik lagt afgørende scoringer ind.

RHK kom foran 1-0, og det var så den sidste føring til udeholdet. SK kom på 4-1 og fortsatte til 9-5 inden RHK tog timeout efter 12 minutter. På det tidspunkt havde RHK ikke fat i forsvaret, og angrebet var meget blodfattigt.

Nina Würtz startede inde, men blev hurtigt afløst af Berit Kristensen. Det gav ikke den store forskel. På højre side forsøgte man med Gitte Andersen i stedet for Bodi, og det gav da lidt flere afslutninger; tre mod Bodis en.

Efter timeouten fik RHK stabiliseret forvaret og i de næste 10 minutter scorede SK kun to gange. Desværre for RHK blev det kun til 4 scoringer i samme periode, og SK bevarede forspringet og initiativet. Ingen af holdene fik for alvor gang i angrebsspillet, men levede meget på contra og 2. fase angreb.

Bagud med to ved halvleg måtte RHK kommer ud med noget nyt. Det var ikke tilfældet, og SK fik hurtigt øget til en 4 målsføring. De unge dommere var meget usikre, og dømte i øst og vest. Det fik ingen betydning for kampen, men linjen for straffekast og udvisninger var meget svingende. De mange RHK tilskuere fik presset dommerne til at markere for nøl flere gange, men RHK var ikke i stand til at udnytte det.

Med 20 minutter igen begyndte RHKs tilskuere at råbe på Dalby. Om det var årsagen skal man ikke kunne sige, men med 15 minutter igen kom hun på banen og pause til Anette Bonde. En misset afslutning og en overset overgang senere, og hun var tilbage på bænken. Angie Geschke blev skadet med 10 minutter igen, men det var ikke afgørende for, at SK fortjent vandt kampen som det bedste hold på dagen. Choi blev kåret som kampens spiller for SK, men der var flere bud på en SK spiller, mens det var svært at se lyspunkter hos Randers.

RHK var hele kampen bagefter, men selv da SK virkede slidte formåede RHK ikke at presse SK for alvor. At kampen var vigtig så man efter kampen, da det så ud som om der nærmest udviklede sig et helt skænderi mellem på den ene side Martin Albertsen og Lotte Kiærskou og på den anden side SK Århus direktør Claus Broberg, men kampen VAR også vigtig.

Når Frue er skadet, er forventningerne naturligvis ikke så store, men det må være utilfredsstillende, at RHK taber til et bundhold på udebane for 2. gang i år, efter tidligere at have tabt til Esbjerg. RHK har nu 7 points efter 8 kampe; alle points er opnået på hjemmebane.

KF


 

KIF Vejen viste sig i TV kampen mod Esbjerg som et utrolig klogt spillende hold - udeholdet var i perioder foran med 7-8 mål og sejren var meget sikker

 

 

 

Dubajova til forskel i Horsens

Dagens ligakampe i tal

Team Esbjerg - KIF Vejen 27 - 31 (11-15)
T. Esbjerg: Sølvi Hylleseth 7, Marta Mangue Gonzales 5, Lotte Haandbæk 5 (4), Trine Fjelde Olsen 2, Rikke Zachariassen 2, Stina Madsen 2, Siri Seglem 2, Louise Simonsen 2.

KIF Vejen: Jelena Eric 9 (4), Stefanie Melbeck 7, Charlotte Højfeldt 4, Young Sook-Huh 4, Lise Binger 2, Louise Føns 2, Stine Svangaard 1, Susanne Kastrup 1, Jenny Gustafsson 1 (1).

Udvisninger: T. Esbjerg 2, KIF Vejen 3
Tilskuere: 1.085

----

SK Aarhus-Randers HK..... 29-25 (14-12)

SK Aarhus: Karina Bjørn 6 (1), Gitte Brøgger Led 4, Soon Young Huh 4, Im Jeong Choi 3, Iwona Niedzwiedz­Cecotka 3, Trine Troelsen 3, Barbara Spreiter 2, Tove Seest 2, Trine Larsen 2.

Randers HK: Ann Grete Nørgaard 6 (5), Anette Bonde Christensen 4, Nina Wörz 4, Angie Geschke 3, Berit Kristensen 2, Gitte Andersen 2, Tatsiana Silitch 2, Mie Augustesen 1, Joseli Rosa 1.

Udvisninger: SK Aarhus 1, Randers HK 2
Tilskuere: 979

-----

Horsens-GOG.............. 27-23 (15-13)
Horsens: Katarina Dubajova 10, Christina Kristensen 6, Ane Brustuen 4, Jane Wangsøe 3, Annika Wiel Freden 2, Monique Feijen 1, Lisette Petersen 1.

GOG: Anette Hovind Johansen 7 (2), Malene Dalgaard 4, Kamilla Kristensen 4, Maibritt Kviesgaard 3, Nikoline Nielsen 2, Pearl van der Wissel 2, Tina Flognman 1.

Udvisninger: Horsens 2, GOG 2.

Tilskuere: 775


Resultatservice(1. division): Hadsten - Gladsaxe 25-19 (13-8)
Resultatservice:(1. division) Team Tvis Holstebro - NFH 21 -17


 

Aalborg DH reddet igen

Aalborg DH har tidligere på dagen udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår at de to tilbageværende ansvarlige ejere Svend Aage Christiansen og Jesper Skovsgaard dækker det kommende underskud på driften i sidste regnskabsår

Pressemeddelelsen i sin helhed kan læses på linket HER

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen om ejerne vil forsøge at få AaB til at overtage klubben, det ligger dog fast at Aalborg DH har været et meget kostbart bekendtskab for de to ejere og på deb baggrund kunne måske godt forestille sig, at der vil komme organisatoriske ændringer fremover


Week-endens Champions League kampe

Champions League gruppespillet starter i denne week-end, som sædvanligt består gruppespillet af 4 puljer af 4 hold, hvor de to bedste går videre i CL og nr. 3 går til CWC-turneringens kvartfinaler.

Det som er lavet om er at der i stedet for kvartfinaler efter gruppespillet, spilles et mellemrundespil med to puljer af hver 4 hold, som mødes alle mod alle om pladserne i semifinalen.

De fire første runder spilles fra denne week-end og hver week-end frem til 16.11., de sidste to runder spilles så de to første week-ender i 2008

De indledende puljer og week-endens program:

gruppe A:

lørdag Györi Audi ETO : Slagelse DT
søndag Podravka Vegeta : Cem. la Union-Ribarroja

Gørbe trykker af i sidste års CHL-kamp mellem Györi og Slagelse. I år er Rene ikke med på turen, men Slagelse Support er repræsenteret med omkring 25 fans, som nok skal heppe på Danmarksmestrene i eftermiddagens kamp, foto Rene Lystrup

Slagelse Support har optakt til kampen

kommentar: Pulje A virker meget åben, holdene vil kunne slå hinanden på kryds og tværs, ude og hjemme og man skal slet ikke afskrive Slagelse's chancer, hverken i dagens kamp eller generelt for videre avancement.

----

gruppe B

lørdag IK Sävehof : RK Krim Mercator Ljubljana
lørdag 1. FC Nürnberg : Zvezda Zvenigorod

kommentar:Det er utrolig flot at Sävehof er gået videre, men mon ikke eventyret stopper her. Zvezda er mega favoritter og Krim ligeså store favoritter til 2. pladsen. Sävehof kommer sikkert til at spille mod Nürnberg om 3. pladsen og kan man hente et par point i dagens kamp mod Krim - som sendes på den svenske kanal 24 - er meget nået

Zvezda - må vel sammen med Viborg og Oltchim Valcea regnes for turneringens favoritter - foto Anton Nordestgaard

---

gruppe C

torsdag Larvik HK : HC Kometal Gjorce Petrov 27:24 (12:12)
lørdag HC "Lada Togliatti" : Hypo Niederösterreich

kommentar: Lada og Hypo mødtes i forårets semifinale, dengang gik lada til finalen på reglen om udebanemål, men hjemme i Togliatti vandt russerne med 6 mål og mon ikke også at Lada vinder dagens kamp

-----

gruppe D

lørdag Buducnost T-Mobile : Budapest Bank-FTC
søndag C.S. "Oltchim" Rm. Valcea : Viborg HK A/S

kommentar: Både Buducnost og FTC Budapest har kendt bedre dage og Oltchim Valcea og Viborg må regnes for klare favoritter til videre avancement. Mht week-endens kampe er både Buducnost og Oltchim Valcea stærke hjemmehold og både Budapest og Viborg får det svært. Viborgs kamp spilles først i morgen og sendes på TV


Kineserne kommer

Fra den 19. til den 26. november spiller både A-landsholdet og "bobler-landsholdet" med i den store norske landsholdsturnering Møbelringen Cup

Paul F. dækker turneringen, så vi skal nok få masser af billeder af både det danske og det norske landshold.

Den tid den glæde

Landsholdets næste optræden herhjemme bliver lige umiddelbart efter Møbelringen, hvor Kina på vej til VM i Frankrig opslår træningslejr i Danmark.

Landsholdet spiller tre landskampe mod Kina, som satser på et stærkt hold til næste års OL hjemme i Beijing, hvor langt kineserne er kommet kan man se

tirsdag den 27 november i Horsens

onsdag den 28. november i Vejle og

torsdag den 30. november i Odense

Mon ikke der nok skal møde masser af tilskuere frem til kampene efter landsholdets flotte indsats i World Cup

Rikke Skov (billedet) godt nok er landsholdet ikke udtaget endnu, men mon ikke Rikke Skov er sikker på genvalg


 

 

Trine Troelsen - SK Århus topscorer, foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Anna Bach Sørensen - ude pga skade, foto Rosenkilde

 

 

 

 

Monique Feijen - Horsens spiller med fortid i GOG - foto Klaus Thøstesen

Dagens ligakampe - optakt

8. spillerunde i Toms Ligaen rundes af med dagens tre kampe

SK Aarhus Randers HK

Randers uden Fruelund

kampen bliver en kamp med masser af danske landsholdsspillere på banen, den største danske stjerne af dem alle Katrine Fruelund har desværre, men måske forståeligt nok, for en tid valgt landsholdet fra - desværre må Fruelund også sidde udenfor i dagens kamp, efter hun ikke helt er kommet sig over et skrub fra kampen mod Frederikshavn.

Begge hold er placeret i den nederste del af tabellen, men hører vel egentlig hjemme i den bedste halvdel, hvis man ser på truppen alene.

SK Århus har tvivl om den polske landsholdsspiller Cecotska, men har til gengæld Camilla Transel tilbage. Det KUNNE betyde at SK Århus vil lade Trine Troelsen spille venstre back, hvilket hun gjorde rigtig flot under World Cup, hvor Troelsen også blev citeret for at have sagt, at venstre back egentlig er den plads hun føler sig mest hjemme

SK Århus har fået ny hjemmeside - se den og læs optakten til dagens kamp på linket HER

Århus Stiftstidende har talt med SK Århus sportschef Henrik Jørgensen - linket HER

Randers hjemmeside har optakt

Randers Amtsavis skriver om Fruelunds afbud

-----

Team Esbjerg - KIF Vejen

De to kombatanter i dagens TV kamp ligger til gengæld begge placerede i den øverste halvdel og det var der nok ikke mange som havde ventet inden sæsonen gik i gang.

KIF Vejen har inden kampen 2 point mere end Esbjerg og kan med en sejr spille sig helt op på 2. pladsen, hvilket vel nærmest må betegnes som sensationelt.

Hjemmeholdet har tvivl om Stephanie Melbech som sammen med den koreanske playmaker Huh måske er den som har imponeret allermest på et hold, der først og fremmest har sin styrke i et stærkt kollektiv.

Esbjerg må undvære venstrefløjen Anna Bach Sørensen, men er ellers i stærkeste opstilling.

Op til sæsonstart spillede de to hold mod hinanden i Pokalturneringen, hvor KIF Vejen vandt sikkert og vi skal lidt over to år tilbage for at finde Esbjergs sidste sejr over KIF Vejen

Team Esbjergs hjemmeside har optakt

-----

Horsens - GOG

Horsens og GOG har gennem årene givet hinanden mange spændende og mindeværdige kampe og nu hvor GOG for første gang kommer til Horsens med Salle som træner for udeholdet, er der nok også lagt op til en spændende kamp.

Ingen af holdene har helt indfriet forventningerne, skal GOG spille med om toppladserne er der dårligt råd til at tabe dagens kamp, mens Horsens desperat mangler point for at lægge lidt afstand til bunden

Begge hold har været rigtig hårdt ramt af skader, Horsens har gennem hele sæsonen måttet undvære Rikke Skaarup og hollænderen Maura Visser, mens turneringen ikke var mange runder henne før GOG fik Marianne Rokne skadet.

GOG må se bort fra Trine Jensen, som er ude resten af 2007, til gengæld skulle Lise Knudsen være i fin form og så kommer Nikoline Nielsen med en masse selvtillid fra en succesfuld debut på landsholdet.

Horsens hjemmeside har optakt


 

 

Grith Kristensen - lillesøster til Randers HKs Berit K. som i sidste uge fik flot gennembrud på A landsholdet. Grith har selv været anfører på U landsholdet, hun kom som ungdomsspiller til Viborg fra NFH

foto Klaus Thøstesen

 

Christina Jacobsen - klar til kampen i IC Vest - foto Søren Larsen

 

 

 

Brunse - Skjern keeper med fortid i Ikast

Dagens kampe i 1. Division - optakt

Efter to ugers kamppause starter 1. division op med tre kampe i dag og fire i morgen, dagens kampe:

Team Tvis Holstebro - NFH, Nyk. F. :

NFH TIDLIGT PÅ FÆRDE TIL LANG LØRDAG

I håndboldkredse er der muligvis en udbredt opfattelse af, at NFH skal stå tidligt op for at få gevinst i udekampen mod Team Tvis Holstebro. Til det er blot at konstatere: Jamen, det gør de så, NFH-pigerne!

Holdet sætter kursen mod det vestjyske lørdag kl. 06.00, og allerede en time tidligere er Bent P. i Nykøbing F. Hallens café på plads for at tilberede provianten til den lange lørdag.

På det sportslige plan noteres, at Team Tvis Holstebro og NFH ligger side om side i tabellen efter fem spillerunder, men efter NFH-træner Torben Christensen´s vurdering har kombattanterne ikke samme udgangspunkt.

"Det tyngende pres ligger i udpræget grad hos hjemmeholdet, der som en af opryknings-favoritterne givetvis havde kalkuleret med at have flere point på kontoen, end tilfældet er. Det vil vi selvfølgelig prøve at udnytte i en kamp, hvor der først og fremmest skal sættes en passende grænse for vestjydernes uhyre farlige kontraspil.
Derfor skal vi have skruet ned for risikoen og dermed fejlprocenten i vort eget angrebsspil,"
betoner Torben Christensen.

I den sidste match mod Hadsten løb Christina Jakobsen ind i knæproblemer. Langskytten har måttet droppe et par træningspas, men torsdag fik hun klarmelding af knæeksperten Troels Hededam.

"Det er en menisk, der giver lidt bøvl. Men heldigvis er der ikke behov for noget operativt indgreb," konstaterer Christina Jakobsen med lettelse i stemmeføringen.

Også Camilla Stilling har fået undersøgt sit knæ, men endnu foreligger resultatet af scanningen ikke.

Alt i alt glæder NFH´erne sig til at stifte bekendtskab med endnu en ny modstander.

"- For mig er alt af gode grunde nyt i 1. division. Men jeg ved fra kammeraterne, at de finder det inspirerende og udfordrende at prøve kræfter med hold, hvor det indbyrdes kendskab ikke er det allerstørste," bemærker NFH´s 17-årige Rikke Bisgaard med en fortid i Nordfalster.
Med i Tvis-staben er eks-NFH´eren Grith Kristensen, der i sidste sæson repræsenterede Skive - og både tabte og vandt mod sin gamle klub.

optakten her er hentet fra NFH's hjemmeside - se også TTHs hjemmeside

TTH er uden Sandra Toft, Kamilla Kamstrup, Karina Pedersen og Natascha Bertelsen ligesom Sofie Steffensen er tvivlsom til det sidste, så måske slet ikke så oplagt en hjemmesejr, som man umiddelbart kunne tro

------

Hadsten Sports Klub - Gladsaxe Håndbold

Hadsten og Gladsaxe er begge placeret i den nederste del af 1. division, men dermed hører ligheden også stort set op. Hadsten er et godt sammenspillet hold, som er svære at bide skeer med på hjemmebane.

De første runder har indikeret at Hadsten er et hold, som er forholdsvis meget afhængigt af 2-3 nøglespillere, mens hierakiet hos Gladsaxe vel dårligt er helt på plads endnu.

Kampen virker helt åben

----

Ringkøbing Håndbold - Lyngby HK

Lyngby fordoblede i sidste runde sæsonens point-høst, da man slog Roskilde med hele ti overskydende og Lyngby er trods udebane favoritter i dagens kamp.

Hos Lyngby er det spændende om Amalie Grav Sørensen er klar til at få debut


 

 

Højbjerre - god kamp

foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

 

Tenna Sørensen - spændende profil på juniorholdet i Ikast

Team Ikast Dame Junior i overbevisende sejr

Team Ikast - Visse 34-21(18-11)

Fredag aften skulle vi tage imod Visse, som efter flere års samarbejde med Ålborg DH, nu har valgt selv at prøve kræfter med divisionshåndbolden.

Vi må være ærlige og sige, at vores forhåndskendskab til dem var minimalt, så vi glædede os til at møde et hold som vi ikke kendte. Vi stillede i dag til kamp uden et par af vores profiler, da vi er ramt af nogle uheldige skader og sygdom, hvilket betød, at vi kun var ti spillere til aftenens kamp.

Vi havde på forhånd aftalt, at vi så måtte rykke lidt tættere sammen som hold, og være villige til at give de ti procent ekstra til holdet som var nødvendigt.

Vi starter ret nervøst og skal lige mærke hinanden an i kampens indledende fase. Vores defensiv var langt fra vanligt niveau og Visse får lov til at score en del nemme mål i indledningen og de to hold følges således ad til 6-6.
Vi får dog justeret forsvaret og spiller til tider glimrende struktureret angrebsspil, hvor både Kristine Højbjerre og Cecilie Skovgaard i aften viste, at de er nået et langt stykke vej som play makere.

Ved stillingen 11-9 i vores favør, ser vi os ikke tilbage mere i kampen. Vi får lukket totalt ned i forsvaret og Stine Brødbæk tager godt fra i målet, hvilket giver os gode contra scoringer på både 1. bølge og 2. bølge. Vi går derfor til pausen med en komfortabel føring på hele 18-11. Vores nye højre fløj Trine Østergaard spillede en sublim første halvleg og scorer fem gange på de første tredive minutter.

Vi aftalte i pausen, at vi ikke skulle stille os tilfredse med at føre med syv mål. Vi ville bruge anden halvleg konstruktivt og således udbygge vores føring og holde os til strukturen. Dette lykkedes til fulde og især Anne Sofie Hjort og Tenna Sørensen, som ellers begge startede sløvt, kom for alvor i gang og de scorede stort set efter behag i anden del af kampen, hvilket indikerer at vi er stærke rent mentalt, da det kræver sin mand/kvinde at rejse sig, og arbejde sig ind i kampen igen efter en skidt start.

Vi rykker stille og roligt fra Visse og spiller vel noget af det bedste vi har gjort i år i denne del af kampen. Vores to bomstærke stregspillere Gitte Hansen og Mia Biltoft fik begge vist, at de kan dele øretæver ud, og samtidig være glimrende angrebsspillere. De spiller begge en super kamp i dag. Hele holdet bød virkelig ind i dag og overholdt stort set alle aftaler og vores joker Cecilie Rasmussen som i dag både løste højre back og højre fløj bliver bare bedre og bedre, så alt i alt ser vi virkelig frem til en spændende sæson.

Vi løber Visse over ende og fører en overgang 33-18, men i de sidste fem minutter får vi et par dumme mål i mod os og kampen ender 34-21 som må siges at være mere end godkendt, når vi stiller op uden Kathrine Dalgaard, Lina Bannerholdt, Anne Sofie Ernstrøm og Mai Kjær Christiansen.
Så stor ros til hele holdet, som i dag stod sammen og arbejdede sig til en flot sejr. Vi spiller allerede søndag igen i SINE, og netop SINE ser vi som en af vores konkurrenter til en af de eftertragtede ligapladser, som vi vil kæmpe for med næb og klør, slutter en yderst tilfreds Ikast træner.

På vegne af trænerteamet
Jakob Mølgaard Jensen
Team Ikast

Målscorere Team Ikast:
Trine Østergaard 6, Tenna Sørensen 5, Anne Sofie Hjort 5, Mia Biltoft 4, Gitte Hansen 4, Kristine Højbjerre 4, Cecilie Skovgaard 4, Cecilie Rasmussen 2


 

Tjugum - Heidi Tjugum tok mange Levanger-skudd, men det hjalp lite når medspillerne ikke klarte å score på andre siden, skriver Hamar Dagblad

Levanger i semifinalen

Storhamar - Levanger 21-27

I Norge spilles de sidste to kvartfinaler i Pokal-turneringen henover week-enden, den første kamp, som gælder en semifinalekamp mod Byåsen, blev spillet allerede i aftes, da Storhamar tog mod Levanger.

Efter Storhamars flotte åbning på serien og Levangers store nederlag til Byåsen i onsdags, var hjemmeholdet med Heidi Tjugum i målet klare favoritter, men kampen endte altså lidt overraskende med en sikker sejr til Levanger

Hamar-Dagblad.no skriver om kampen

Den anden semifinale spilles søndag mellem Gjerpen og Selbu - vinderen af den kamp møder Larvik i den anden semifinale


- pressemeddelelse fra Team Esbjerg

Team Esbjerg giver 25.000 til hospitalsklovn

Spillerne ofrede deres kamptrøjer fra i fjor, og lokale virksomheder bakkede tilsvarende op om den aktion, som blev holdt under Bazaren i EFI Hallerne i den forgangne weekend. Med et ekstra tilskud fra Restaurant Gammelhavn nåede Team Esbjerg op på en økonomisk støtte på i alt 25.000 kr. til hospitalsklovnen på Sydvestjyske Sygehuse i Esbjerg.

Filop fjollede omkring og skabte smil blandt både de 24 indlagte børn, deres forældre og børneafdelingens personale, da Morten Ruth, salgskonsulent i Team Esbjerg, og tre af klubbens spillere mødte op med en check.
Spillerne var Siri Seglem, Anna Bach Sørensen og Lotte Haandbæk, som har doneret deres kamptrøjer fra sidste sæson til formålet. Lotte havde i øvrigt datteren Louise med.

Auktionen i EFI Hallerne indbragte godt 14.000 kr., og så trådte en af klubbens sponsorer, Restaurant Gammelhavn, til og rundede op:

- Mange af os, der arbejder på Restaurant Gammelhavn, har selv børn, og når man møder Filop her på afdelingen, er man ikke i tvivl om den glæde, som hun spreder blandt børn under sine torsdagsbesøg. Hun er til stor adspredelse for både børn og forældre, siger salgs- og eventchef ved Restaurant Gammelhavn, Sanne Borregaard.

Morten Ruth var heller ikke tvivl om, at donationen er endt det rigtige sted:
- Når et barn er indlagt på sygehuset, er det jo afskåret fra at deltage i sport og andre aktiviteter. Hospitalsklovnene er et rigtigt godt initiativ, som fortjener opbakning.

Personalet på børneafdelingen diskede ved overrækkelsen om med frugt, popcorn og kransekage, men inden børn og voksne var nået frem til fadene, havde Filop allerede været der - til stor morskab for såvel store som små:

- Sådan er det hver torsdag, når hun besøger os mellem kl. 10 og 13. Nogle børn har det rigtig svært med at være indlagt på et sygehus, fordi de er bange for, hvad der skal ske. Filop bliver hurtigt venner med børnene, så de er trygge ved hende og afdelingen, men hun er også med til at give øget gejst til alle os andre, siger afdelingssygeplejerske Helle Opstrup.

Ordningen med hospitalsklovne holdes i gang ved hjælp af frivillige bidrag, men det har knebet med at skaffe midler nok:

- Vi er totalt afhængige af sponsorater og kunne godt tænke os, at der blev oprettet en støtteforening, eller at nogle virksomheder gik sammen og lavede en ordning med økonomisk støtte. I øjeblikket er det sådan, at vi tæller på pengene i en eller et par måneder frem i tiden, siger Helle Opstrup.

Fra venstre Lotte Haandbæk, Anna Bach Sørensen med Lottes datter Louise, hospitalsklovnen Filop, Siri Seglem, Sanne Borregaard samt en af børneafdelingens små patienter