Nyheder 18. - 21. oktober 2009

21. oktober 2009:    

Fotos fra Viborg HK - Horsens

Viborg HK-Horsens HK...... 34-10 (19-4)

Det blev en noget speciel kamp da Viborg og Horsens mødtes onsdag aften - for det første kom Viborg HK foran med 13-0 inden Horsens overhovedet kom på tavlen, for det andet holdt Katrine Lunde kampen i gennem en redningsprocent på 76, hvor der hvis det ikke er rekord for Ligaen, så er det i al fald et ualmindelig højt tal.

Danni Kristensen skriver om kampen på Viborg Folkeblad

Viborgs hjemmeside har også et stykke om kampen

fotos fra kampen

Klaus Thøstesen har taget en helt forrygende fotoserie fra kampen - herunder et par smagsprøver, se hele serien på hfoto.dk

Viborg HK: Anja Althaus 6, Cristina Varzaru 6 (2), Gorica Acimovic 5, Henriette Mikkelsen 4, Rikke Skov 4 (1), Johanna Ahlm 3, Gitte Aaen 2, Bojana Popovic 2, Lene Lund Nielsen 1, Line Thorius 1.

Horsens HK: Annika Wiel Freden 2, Ann Grete Nørgaard 2, Olivera Jurisic 2, Sabina Rasmussen 1, Marinda van Capelle1, Arna Sif Palsdottir 1, Beatrix Benyats 1.

Udvisninger: Viborg HK 2
Tilskuere: 1.548.

Gitte Aaen slider sig fri foto Klaus Thøstesen
Katrine Lunde, kampens store profil - foto Klaus Thøstesen-
Olli har haft en turbulent uge, efter en utrolig flot debut på udviklingslandsholdet, havde hun sikkert set frem til at spille på den gamle hjemmebane, men skidesjovt er nok ikke et udtryk Olli vil bruge om kampen her bagefter - foto Klaus Thøstesen

Althaus, topscorer for Viborg HK- foto Klaus Thøstesen

se mange flere fotos, bla af måltavlen, af en forstenet Horsens bænk af de skadede Kikki Lunde og Sandra Kjær og meget meget mere på hfoto.dk


Daniella Dragojevic - på billedet i Slagelse outfit - blev med 5 mål kampens topscorer, foto Rene Lystrup

1. div: Lyngby vandt lokalderbyet

Lyngby - BK Ydun 21 - 17

Onsdagens 1. divisionskamp mellem Lyngby og BK Ydun blev som ventet en målfattig affære, begge hold har gode forsvar og gode keepere.

Det har desværre ikke været muligt at støve et referat af kampen op, matchfacts derimod fremgår af infosport.dk og resultatet betyder i al fald at Lyngby for alvor hægter sig på førerfeltet i 1. division, mens BK Ydun stadig ligger under nedrykningsstregen.

Det kan de nok leve med i Ydun, når de er med i Pokalsemifinalen og mon ikke også Morten Østergaards udvalgte nok skal rykke op i tabellen når Pokaleventyret er slut senest efter jul.

Lyngby har kamppause til 1.11., hvor holdet skal til Ringkøbing

Samme dag får BK Ydun besøg af Brabrand IF


Aftenens resultater i Norge

Der har været fuldt program i Norge - Katrine gennemgår i morgen kampene grundigt, her blot resultaterne

Levanger - Nordstrand 26 - 28 (16-17)
Gjøvik og Vardal - Selbu 27 - 21 (14-9)
Vipers Kristianssand - Larvik 18 - 31 (5-20)
Gjerpen - Njård 18 - 29 (12-11)
Stabæk - Storhamar 27 - 37 (11-13)
Tertnes - Byåsen 17 - 31 (8-16)

Altså en ordentlig øretæve til SK Århus kommende modstander fra Tertnes, som stadigvæk ikke har fået hverken Marianne Rokne eller Sølvi Hylleseth klar

Lise Løke, som er lillesøster til frank og Heidi Løke er også selv en glimrende stregspiller og blev med 8 mål topscorer for Storhamar - foto Solfrid

Rundens kamp

Rundens kamp har vi denne gang valgt til Stabæk - Storhamar. Stabæk er sådan en slags den norske liga's Team Tvis Holstebro med et hav af unge lovende spillere. Før sæsonen gik i gang sagde Stabæk farvel til landsholdsspiller Linn Jørum Sulland, som afløser Riegelhuth i Larvik, lillesøster Randi Sulland rejste til Nordstrand, Linn Gosse, som også har været sat i forbindelse med danske klubber rejste til Tertnes og endelig tog Iselin Klev til Ringkøbing, men i stedet har U landsholdsspillere som Sanna og Silje Solberg og Stine Bredal Oftedal taget over og faktisk fulgte Stabæk med i det meste af kampen mod Storhamar med norsk håndbolds måske hotteste navn Anja Edin på holdet.

Læs mere om kampen på den norske side

Stine Bredal Oftedal - Stine er et af de allerstørste talenter i norsk håndbold, en helt anden type end Nora Mørk og Amanda Kurtovic, men ikke mindre spændende, Stine er allerede i dag en af Europas bedste unge spillere og så snart fysikken bliver lidt bedre skal hun også nok holde sit indtog på det norske landshold. Hun debuterede forrige år i den norske liga for Fjellhammer, sidste sæson fulgte hun så med Jonas Wille (Håndboldfotografen Hans Petter Willes søn) til Stabæk, hvor hun stadig spiller....Stine er en af de allernærmeste dage hovedperson i en "Next generation go to Norway" præsentation

Fotoreportage fra Randers HK - SK Århus

Randers HK tilbage som storesøster

Randers HK-SK Aarhus..... 29-23 (14-13)

Der havde op til kampen i aften, været en debat om at SK Århus i sidste sæson klart overstrålede deres østjyske kollegaer fra Randers. Men i denne sæson har rollerne været byttet om igen, Randers er med fremme i toppen af rækken, mens århusianerne ligger længere nede i tabellen.

Kampen startede meget lige, det var som om at holdene lige skulle se hinanden lidt an. Trine Troelsen fortsatte sit fremragende spil i kampen og smadrede bolden ind til 4-4 efter små ti minutter. Randers var igennem første halvleg foran med 1-2 mål, men SK Århus og især Karin Mortensens fremragende lange udkast, var hele tiden lige i hælene på hjemmeholdet. De to fløje Gitte Brøgger Led og Maibritt Kviesgaard bliver simpelthen sendt af sted hver gang, og det er et meget farligt våben SK Århus har i disse to turbo maskiner. Hjemmeholdet kan dog gå til pausen foran med et enkelt mål 14-13.

Det var tydeligt at se på SK Århus, at de har to vigtige spillere ude i bagkæden, der bliver trukket store veksler på enkelte spillere, og de spillere som spille fuldt tid, kører døde fordi de fysisk ikke kan spille 2x30 min på fuld damp. Randers HK kunne hele tiden sætte nye spillere ind, mens gæsterne måtte trække store veksler på enkelte spillere. Anden halvleg fortsatte, næsten som en gentagelse, af første halvleg. Randers spillede det bedste spil, mens SK Århus er livsfarlige i contra fasen. Især en spiller faldt i øjnene hos udeholdet.

Nina Wörz scorer på Karin Mortensen, foto Hans Carstens

stærk Brøgger
Ukuelige Gitte Brøgger Led spillede simpelthen en fremgangede kamp, intet mindre. Giftig i kontrafasen, stærk mand mod mand og rimelig scoringssikker. Hos hjemmeholdet var det gode spil, mere blandet ud mellem flere spillere som lyste op i forskellige perioder. Fruelund og Chana Masson var vel generelt dem som stod for de allerbedste præstationer hos Randers. Unge Maria Fisker gjorde det også rigtig godt da hun fik chancen i kampen. Hun er en fighter uden lige, som vi nok skal komme til at se rigtig meget til i fremtiden i dansk kvindehåndbold.

Anden halvleg blev aldrig helt tæt, og Randers HK kunne gå fra kampen med en sejr på 29-23. Det var rigtig spændende at følge alle kandidaterne til landsholdet i Elro Arena Randers denne aften. Både dem der er med omkring VM og dem der ligger i periferien af landsholdet.

Med aftenens sejr, så indtager Randers HK en flot plads i tabellen. Det er efterhånden en del år siden at man har været så tæt på toppen. Og med sejren kan man vist roligt sige at det blev slået fast, at i denne sæson er Randers HK tilbage som storesøster i det østjyske.

Randers HK-SK Aarhus..... 29-23 (14-13)

Randers HK: Katrine Fruelund 9 (4), Alessandra Medeiros 5, Jelena Eric 5, Mie Augustesen 3, Gitte Andersen 2, Maria Fisker 2, Nina Wørz 2, Camilla Dalby 1.

SK Aarhus: Gitte Brøgger Led 7, Iwona Niedzwiedz-Cecotka 7, Trine Troelsen 5 (1), Maibritt Kviesgaard 2, Im Jeong Choi 1, Tilde Mathiasen 1.

Udvisninger: Randers HK 0, SK Aarhus 4.

Tilskuere: 1.524.

Rasmus Windfeldt

kampen er vundet, foto Hans Carstens

aftenens detalje

den vågne tilskuer fortæller:

"-........Efter 23.02 i 1. halvleg blev uret stoppet. Nok ved en fejl, men ingen opdagede noget. Da RHK ca. 1½ minut senere forlangte time-out, trykkede tidtagerne på knappen, og uret gik igang igen. Efter yderligere 16 sekunder opdagede de, at uret kørte. De troede åbenbart, at de ikke havde fået stoppe uret ved time-out, og trykkede derfor på stop. Alt i alt, blev 1. halvleg altså 1½ minut for lang. Jeg fatter ikke, hvordan to dommere, to tidtagere og en official fra DHF kan overse dette?"

fotos fra kampen

Hans Carstens var også med til kampen og har taget en fotoserie på lige godt 50 stemningsfyldte fotos fra kampen.

Herunder et par enkelte smagsprøver, du kan se HELE fotoserien på Hans fotoside og det kunne da også vel tænkes at en midre fotoserie kom op her på europamester i løbet af torsdagen

links

Solidt håndværk - Randers HKs hjemmeside

Randers HK havde faktisk tvivl om både Dalby, Medeiros og Silitch inden kampen, men de spillede og Randers HK kørte fra SK Århus - Randers Amtsavis

Karin Mortensen - foto Hans Carstens
Fisker, Fruelund og Thilde - foto Hans Carstens
SK Århus bænken, fra venstre AS, Camilla Mikkelsen, Thilde og Stine Frandsen - billedet er beskåret ret meget for at man kan se AS forbinding på foden - på bænken klubejer Søren Broberg, der nok kunne fortjene lidt mere kredit for alt det han har gjort for SK Århus end han pt får fra medier og kommune - foto Hans Carstens
Chana Masson, Dalby og Fisker jubler efter kampen - foto Hans Carstens

 

Ania Rösler - Rösler har været et godt køb for Leipzig, i aften blev den tidligere Nurnberg-profil topscorer med 8 mål

foto Sebastian Brauner

Leipzig vandt tysk topkamp

Bayer Leverkusen - HC Leipzig 20 - 22 (10-13)

Det kan godt være det var Leverkusen, som var bookmakernes favorit, men det var Leipzig som trak det længste strå i den tyske topkamp ude mod Leverkusen.

Selvom sejren ciffermæssigt ikke var overvældende, var Leipzigs sejr egentlig aldrig i fare, allerede efter 44 sekunders spil var Leipzig i front med 3-0 og bla takket være mange redninger fra Katja Schulke kommer mestrene efter 17 minutters spil foran 8-3.

Siden kommer Leverkusen dog tilbage i kampen og ved pausen er forskellen bare 3 mål.

Efter pausen er Leipzig i front med 19-14, men Leverkusen slår igen kontra og kommer helt op på 20-20 inden Katja Schulke i de sidste monutter lukker målet helt af og dermed bliver matchvinder for mestrene

Leipzigs hjemmeside skriver om kampen

Leverkusens hjemmeside er i skrivende stund ikke opdateret om kampen, men mon ikke et indlæg er på trapperne

Bayer Leverkusen - HC Leipzig 20 - 22 (10-13)
Leverkusen : Anne Müller 6, Katrin Engel 4/2, Heike Ahlgrimm 3, Garcia Almendaris 3, Anna Loeper 2/1, Laura Steinbach 1,

Leipzig : Ania Rösler 8/5, Anne Ulbricht 6, Karoline Kudlacz 3/1, Renate Urne 2, Lisa Wiren 2, Susann Mûller 1,


 

 

Aftenens kampe i navne og tal

Randers HK-SK Aarhus..... 29-23 (14-13)

Der skulle være referat og fotos fra kampen i Randers senere på aftenen

Randers HK: Katrine Fruelund 9 (4), Alessandra Medeiros 5, Jelena Eric 5, Mie Augustesen 3, Gitte Andersen 2, Maria Fisker 2, Nina Wørz 2, Camilla Dalby 1.

SK Aarhus: Gitte Brøgger Led 7, Iwona Niedzwiedz-Cecotka 7, Trine Troelsen 5 (1), Maibritt Kviesgaard 2, Im Jeong Choi 1, Tilde Mathiasen 1.

Udvisninger: Randers HK 0, SK Aarhus 4.

Tilskuere: 1.524.

-----

Viborg HK-Horsens HK...... 34-10 (19-4)

Viborg HK fik sat nogle ting på plads i aftenens kamp - foran med 15 mål ved pausen !!!

Viborg HK: Anja Althaus 6, Cristina Varzaru 6 (2), Gorica Acimovic 5, Henriette Mikkelsen 4, Rikke Skov 4 (1), Johanna Ahlm 3, Gitte Aaen 2, Bojana Popovic 2, Lene Lund Nielsen 1, Line Thorius 1.

Horsens HK: Annika Wiel Freden 2, Ann Grete Nørgaard 2, Olivera Jurisic 2, Sabina Rasmussen 1, Marinda van Capelle1, Arna Sif Palsdottir 1, Beatrix Benyats 1.

Udvisninger: Viborg HK 2
Tilskuere: 1.548.


 

Pernille Vandborg - foto Klaus Thøstesen

Pernille Vandborg: Den politiske håndboldspiller

Mon ikke de fleste af europamester.dk's læsere husker Pernille Vandborg fra TTH.

Pernille er årgang 90 og var flere gange med på DHFs sommerlejr og som sådan tæt på det nu nedlagte 90-91 landshold, pga en skulderskade blev de sidste par ungdomsår dog ikke helt så gode som talentet egentlig lagde op til.

Udover håndbold var Pernille Vandborg med til at indføre blog-kulturen i Danmark, hun var en af de første bloggere på TV 2 og har også været interviewet på tv omkring det at blogge.

Endelig er Pernille Vandborg kendt for et meget aktivt medlemsskab af partiet Venstre / VU og skal man være politisk aktiv, er det vel ikke det værste parti at støtte.

Vi har lavet sådan en slags "Hvad-blev-de-af" interview med Pernille, som vi bla har stillet et håndboldpolitisk spørgsmål.

Hvad det er og hvad det hele i det hele taget er for noget, kan du læse på linket HER


Viborg HK præsenterer ny hjemmeside

Viborg HKs hjemmeside har fået en ordentlig opstramning i form af et helt nyt design.

Man skal selvfølgelig lige vænne sig til den nye navigation, men når man ellers har gjort det, ser det ud som om den nye side er en gevaldig forbedring med en helt masse spændende nye ting, bla. er der kommet blogs fra Rikke Skov og Grit Jurack.

Det der så er lidt træls er at alle gamle indlæg på Viborgs hjemmeside, referatet fra Champions League finalen i 2006 osv alt det er tilsyneladende forsvundet op i cyperspace og det er lidt ærgeligt

rettelse: hele nyhedsarkivet fra den gamle Viborg hjemmeisde findes heldigvis også stadigvæk - arkivet finder man HER og så er det ellers bare at navigere frem til den dato man nu måtte ønske

Tjek den nye hjemmeside på www.vhk.dk


 

 

Christine Madsen - stor kamp for Aalborg

 

 

 

Løjborg - Tarm Foersum stregen har haft en god sæsonstart for Tarm Foersum

Vigtig sejr til Aalborg DHUs ynglinge

Aalborg DHU Tarm-Foersum GF 28-25 (15-17)

En af de mest spændende puljer i ynglingenes U18 division er pulje 2.

Der står to pladser i forårets ynglinge-liga på spil og der er tre klare favoritter i tilfældig orden Aalborg DH, Fredericia og Tarm Foersum. Samtidig er de tre øvrige hold i puljen Silkeborg Voel, Hobro og Skive formentlig alle så skarpe, at de tre favoritter også i kampene mod disse hold, skal være helt klar, hvis ikke de skal tabe dyrebare point.

Foreløbig har Fredericia, som har rigtig mange gengangere fra holdet, der i foråret vandt DM bronze, lagt ud med 3 sejre på stribe.

I aftes skulle Aalborg DH og Tarm Foersum så mødes, for Aalborg var det kun sæsonens 2. kamp i divisionen, mens det for tarm var 3. kamp. Begge hold havde vundet deres første kampe.

Ved pausen lignede det mest en sejr til Tarm, som var i front med to mål, men da Aalborg indleder 2. halvleg med at holde Tarm Foersum fra scoringer i 12 minutter vendte kampen og det ender med at Aalborg vinder med 28-25 og dermed fik træner Robert Gertsen en rigtig god fødselsdagsgave fra sine spillere, hvor keeper Christine Madsen selvsagt har stået en stor kamp, men også Julie Aagaard og Louise Kristensen, som i modsætning til Søs Søby og Rikke Ebbesen ikke var med ligaholdet i København tog et stort ansvar ligesom også Monica Birkholm får roser i referatet som kan læses i sin helhed på Aalborg DHUs hjemmeside

update

og referat fra Tarm Foersums banehalvdel

Ålborg DHU - Tarm/ Foersum GF 28-25 (15-17)

Tarm/ Foersum GF havde ikke marginalerne med sig i Ålborg til en af de kampe, der bliver afgørende for, om Tarm/ Foersum skal have en chace for at kommer med i ligaen.

- Nej, det var et lidt ærgerligt nederlag. Vi var skidt kørende i overtal igen, og så var vi ikke skarpe nok fra venstre fløj, hvor vi kun scorede et mål på syv forsøg, fortalte Ronni Boy.
Hans tropper spillede en meget fin første halvleg, som de vandt 17-15.

Louise Poulsen og Helena Løjborg gjorde det utroligt flot i første halvleg, mens de faldt lidt ned efter pausen. Det kunne man se på de første 12 minutter, hvor vi slet ikke scorede. Vi kom bagud 19-17, sagde Ronni Boy.

Ålborg rykkede videre til 24-19, men på godt spil og solid fight fik Tarm/ Foersum GF udlignet.

- Så tabte vi 1-0 i overtal og lige efter lavede vi en grov fejl. Så var vi igen bagud med to mål, og så var løbet kørt. Men det var altså marginaler, der blev afgørende, så på mange måder leverede vi egentlig en godkendt kamp, sagde Ronni Boy.

Målscore for Tarm/Foersum GF: Janne Frederiksen 9, Mathilde Neesgaard 7, Helena Løjborg 4, Louise Poulsen 3, Line Egsgaard 1, Liridona Grezda 1.


Topkamp i Tyskland

I aften mødes de to eneste hold i Bundesligaen, som har maksimumpoint Leipzig og Leverkusen på sidstnævntes hjemmebane Smidt Arena i Leverkusen.

stillingen i Bundesligaen sakset fra HBVF.de

Efter Nürnbergs kollaps er det Leipzig og Leverkusen, som på samme måde som Viborg og FCK herhjemme og Larvik og Byåsen i Norge, der sætter dagsordenen i den tyske liga.

Leipzig er regerende mestre og har før gjort det glimrende i Leverkusen, som ikke desto mindre er ret klare favoritter hos bookmakerne.

Man kan sige at Leipzig er et internationalt hold med flere stærke udenlandske navne som Karolina Kudlacz (Polen), Renate Urne og Mette Ommundsen (Norge), Lisa Wiren, Sarah Holmgren og Sara Eriksson (Sverige), mens Leverkusen udover østrigske Katrin Engel, kun har den slovakiske bagspiller Glankovicova som ikke har tysk pas.
Begge hold vil til gengæld være rigtig godt repræsenteret på det tyske VM hold i Kina, Clara Woltering, Anna Loerper og Sara Walzik fra Leverkusen var med ved GF World Cup og i al fald Laura Steinbach er vel også et emne til det tyske VM hold. leipzig var ved World Cup repræsenteret på det tyske landshold ved keeper Katja Schülke, Susann Müller og Ania Rössler som alle tre gjorde en flot figur.

Renate Wolf ser på Leverkusens hjemmeside frem til en kamp med attraktiv og tempofyldt håndbold

Leipzigs hjemmeside har en kort optakt


 

Else Marthe Sørlie - skal med Nordstrand holdet på besøg i Levanger, foto Solfrid

Fuldt program i Norge

Det er ikke kun i Tyskland, der er topkamp, i Rumænien møder suveræne Oltchim Valcea økonomisk trængte Rulmentul Brasov.

I Norge er der fuldt program, Solfrid har på den norske side skrevet en meget fyldig optakt, så her skal blot nævnes programmet, som er

1800 Levanger - Nordstrand
1800 Gjøvik Og Vardal - Selbu
1800 Våg - Larvik
1800 Gjerpen - Njård
1830 Stabæk - Storhamar
1900 Tertnes - Byåsen

Set med danske briller er det vel kampen Levanger - Nordstrand og Gjerpen - Njård som er de mest interessante, begge dansker-klubberne Levanger med Sidsel Terkelsen og Gjerpen med Karina Jørgensen synes at have forholdsvis gode chancer for point.

Ellers er det vel Byåsens kamp i Bergen og Larviks besøg i Kristianssand, som er rundens mest interessante kampe


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- pressemeddelelse fra Team Tvis Holstebro

Team Tvis Holstebros hidtil bedste sæson

Går imod strømmen i branchen med overskud på 416.000 kr.

Team Tvis Holstebro kan se tilbage på sæsonen 2008-2009 som klubbens hidtil bedste rent sportsligt, og økonomisk var resultatet tilfredsstillende i en tid med store udfordringer i branchen. Sæsonen bød på pokaltitel og bronzemedaljer til herrerne og direkte oprykning til ligaen for damerne, mens regnskabet viser et overskud på 416.000 kr.

Bag det økonomiske resultat ligger bl.a. en engangsfortjeneste på ca. 800.000 kr. i forbindelse med de selskabsmæssige ændringer i slutningen af regnskabsåret, hvor Holstebro Sport & Event blev stiftet, og driften af damer og herrer splittet op i to selskaber.
- Vi har også kunnet mærke finanskrisen på sponsormarkedet, men er kommet gennem sæsonen uden de store skrammer på den front, ligesom vi har været meget omkostningsbevidste i den daglige drift, siger John Mikkelsen, bestyrelsesformand i Team Tvis Holstebro.

- Samtidigt med det positive driftsregnskab lykkedes det at rejse fem millioner kroner i egenkapital i Holstebro Sport + Event lige før sommerferien. Vi er stolte af, at det var muligt på det tidspunkt og er taknemmelig for den opbakning, erhvervslivet i Holstebro viste os – også i dette tilfælde, siger John Mikkelsen.

I forbindelse med dannelsen af Holstebro Sport + Event blev det oprindelige Team Tvis Holstebro A/S omdannet til Team Tvis Holstebro damer A/S og et nyt selskab, Team Tvis Holstebro herrer A/S stiftet med Holstebro Sport + Event som eneaktionær.

- Med dette økonomiske resultat, dannelsen af Holstebro Sport + Event og med en ny sportsarena i Holstebro under opførelse ser vi meget positivt på fremtiden for elitehåndbolden i Holstebro, siger John Mikkelsen og fortsætter
- Vi vil fortsat være med i toppen af dansk håndbold og føler, at vi står med gode kort på hånden. Vi vil dog fortsat drive vores håndboldforretning med forretningsmæssig omtanke. Vi har set og ser fortsat eksempler på det modsatte i dansk håndbold.


 

 

Randers HK kan med en sejr spille sig helt op på en foreløbig 2. plads

Aftenens program i Guldbager Ligaen

7. runde i Guld Bageren Ligaen fortsætter i aften med yderligere 2 kampe.

19:00 Randers HK SK Aarhus
Randers har generelt gjort det rigtigt godt i denne sæson, mens SK Århus har haft marginalerne mod sig og århusianerne betalte mod både Esbjerg og GOG prisen for en smal bænk.

Mens Randers ventes at stille i stærkeste opstilling er SK Århus formentlig fortsat uden både Camilla Transel og Anna Sophie Okkels, lige efter World Cup lignede AS et ret godt bud på en VM spiller, men fraværet i sidste uges landskampe betyder nod at AS chancer for en VM billet er blevet noget mindre.

De to hold plejer at stå rigtig godt til hinanden og med masser af danske og udenlandske landsholdsspillere på banen, er der lagt op til en underholdende kamp, hvor Randers HK må være favoritter

Rasmus er på banen med et referat af kampen sidst på aftenen

Randers HKs hjemmeside har optakt til kampen, ikke mindst et radio-interview med Jan Leslie, som også ser frem mod både VM og de kommende EHF kampe kan anbefales

SK Århus hjemmeside har en kort optakt

19:30 Viborg HK Horsens HK
Viborg tabte noget overraskende på hjemmebane til Horsens, men må alligevel være klare favoritter mod Horsens som indtil videre i sæsonen kun har hentet to point.

Viborgs hjemmeside lægger op til kampen


Video: Se Bojana fortælle om kontraktforlængelsen på youtube.com

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Bojana Popovic vil slutte karrieren i Viborg HK

Det er med stor stolthed og glæde Viborg HK kan meddele, at klubben er blevet enig med Bojana Popovic om en forlængelse af samarbejdet frem til sommeren 2012.

Bojana har været efterspurgt af rivaliserende topklubber i både Danmark og Europa, men hun har prioriteret den sportslige udfordring og fællesskabet i Viborg HK.
”- Der var selvfølgelig andre muligheder, men jeg synes, Viborg er det helt rigtige sted for mig både sportsligt og menneskeligt, og det er det vigtigste. Jeg er glad for byen, og jeg har det godt med pigerne og alle andre i klubben, så for mig var det den rigtige beslutning at blive her i to år mere og vinde flere titler med Viborg HK,” fortæller Bojana Popovic, som regner med, at hun nu har skrevet under på sin sidste kontrakt som håndboldspiller.

Bojana Popovic - regner med at den nye Viborg-kontrakt bliver karrierens sidste

- foto Klaus Thøstesen

”- Tidligere ville jeg stoppe for at få et barn, når jeg blev 30, men det har jeg ændret lidt. Den lange pause i forbindelse med min korsbåndsskade har gjort mig meget sulten efter at spille håndbold igen. Jeg vil ikke have, at knæet skal sætte punktum for min karriere. Jeg vil gerne selv beslutte, hvornår det er slut. Men når kontrakten udløber er jeg 32 år, og så tror jeg, det er tid for andre ting,” siger hun.

Viborg HK’s administrerende direktør Peter Cassøe er meget glad for forlængelsen med Bojana.
Det er fantastisk for klubben, at vi også i de kommende sæsoner har verdens bedste håndboldspiller på vores hold. Bojanas spillemæssige kvaliteter og i lige så høj grad hendes ukuelige vindermentalitet, vil være med til at give os alle muligheder for at opretholde et uændret højt ambitionsniveau. Samtidig må vi sige, at den her aftale også afspejler Bojanas enorme engagement for klubben og hendes forståelse for de udfordringer, som håndboldsporten har i disse år. Bojana er på alle måder en fantastisk repræsentant for Viborg HK, og vi er meget stolte over, at hun fortsat skal bære den grønne trøje,” udtaler han.

Cheftræner Jakob Vestergaard deler glæden ved at kunne råde over Bojana flere sæsoner frem.
Som træner giver det jo en dejlig fornemmelse i maven at vide, at vi fortsat har verdens bedste spiller i truppen, og det samme gælder uden tvivl hendes holdkammerater. Der er ingen tvivl om, at Europas øvrige topklubber har været ude med den helt store fiskekrog efter hende, så det er en stor cadeau til klubben, at det har kunnet lade sig gøre at beholde Bojana i en tid, hvor den økonomiske krise også har ramt håndbolden,” siger han.

----- slut på pressemeddelelse

Viborg Folkeblad har en del om kontraktforlængelsen bla reaktion fra Jakob Vestergaard


Daniella Dragojevic som Ydun spiller. DD spillede sit sidste ynglingeår i Ydun, rykkede så til Slagelse og spiller i dag i Lyngby...Cecilie Vester spiller i dag i Silkeborg Voel, foto Kurt Kjær

- optakt, 1. division

Københavnsk lokalopgør i 1. division

18:45 Lyngby HK - BK Ydun

Efter FCK er Lyngby og Ydun Københavns stærkeste seniorhold, efter at pladsen som Hovedstadens næststærkeste hold gennem flere år har tilhørt Ydun, overtog Nordkøbenhavn i sidste sæson værdigheden og også i denne sæson er Lyngby kommet bedst fra start.

Mandag aften spillede BK Ydun Pokalkvartfinale, det var måske Yduns største kamp i nyere tid og det kan måske ikke undgås at koncentrationen i Pokalturneringen, går en smule ud over indsatsen i 1. division. I al fald ligger Ydun i øjeblikket placeret under nedrykningsstregen i 1. division og det var nok ikke der man inden sæsonen gik i gang havde ventet at finde BK Ydun.

Omvendt havde man måske ventet at Lyngby efter at Nordkøbenhavn måtte dreje nøglen ville få det svært, men realiteten er at Lyngby med en sejr i aften vil ligge med helt fremme blandt rækkens bedste hold.

Der er spillere på Lyngbys hold, som har spillet i Ydun og der er spillere fra Ydun, som har spillet i Lyngby/Nordkøbenhavn, flere af spillerne har kendt hinanden gennem mange år og spillet masser af kampe med og mod hinanden og kampen virker på forhånd helt åben, måske med et lille plus til Lyngby pga BK Yduns pokal"feber"


20. oktober 2009:    


Milanovic - flot kamp, foto Ulrik Bruun

7 på stribe til FCK

FCK-Aalborg DH ........... 29-19 (12-8)

Uden Mette Melgaard (og Nadine Krause) vandt FCK en knusende sikker 10 måls sejr over Aalborg DH, som ellers i sidste runde havde vundet en klar sejr i Viborg.

Det skal siges at FCK kampen i gennem spillede med en stor koncentration i forsvaret samtidig med at man præsterede noget af det bedste angrebsspil vi har set fra FCK på TV, angrebsspillet har nogen gange virket lidt måske man kan sige ustruktureret, men sådan var det slet ikke i dag, alle kendte deres plads og man fik virkelig spillet hinanden gode og Aalborg tynde, det bliver rigtig spændende at se FCK i Champions League, hvor københavnerne på søndag får besøg af Volgograd med bla Kochetova og Olga Levina.

FCK-Aalborg DH ........... 29-19 (12-8)

FCK Tanja Milanovic 9 (3), Maja Savic 5, Marianne Bonde 5, Carmen Amariei 4, Michelle Skovgaard 2, Linn-Kristin Riegelhuth 2 (1), Christina Krogshede 1, Emiliya Turey 1.

Aalborg DH Therese Walter 8, Linnea Torstenson 2, Stine Jørgensen 2, Matilda Boson 2, Louise Mortensen 2 (1), Kristina Bille 1, Ana Batinic 1.

Udvisninger FCK 3, Aalborg DH 4.

Tilskuere 519.


Palinger - foto Mads Skamris

Katalin Palinger sender afbud til VM

Katalin Palinger har de sidste 13 år deltaget i 3 OL turneringer, 6 EM og 6 VM turneringer for Ungarn, men VM i Kina bliver uden den 30 årige Györ keeper.

Palinger var ikke med ved World Cup, men det var alligevel ventet at hun ville melde sig klar til VM, Palinger er såvidt vides ikke skadet, men i dag har hun altså alligevel meldt ud, at hun ikke deltager ved VM i Kina.

Nemzeti skriver om palingers afbud

Handball.hu har også et indlæg

Det er vha googles oversættelse ikke helt entydigt hvad der egentlig står, men tilsyneladende vil hun godt stå til rådighed for landsholdet ved EM næste år, hvis det skulle være ønskeligt, mens hun definitivt ikke vil til VM i Brasilien og OL i London


 

 

Carina Friis - foto Klaus Thøstesen

BK Ydun i Pokalsemifinalen

BK Ydun - FOX 21-19

Mandag aften spillede Ydun og Frederikshavn den sidste kvartfinale i Pokalturneringen, vi undskylder selvfølgelig rigtig meget, at vi ikke forlængst har bragt resultatet, det er simpelthen smuttet :-(

Sidste weekend (altså for 9-10 dage siden) tabte Ydun på hjemmebane med 19-31 til Fox, så der var ingen tvivl om at Fox var klare favoritter, men Ydun har i år vist sig som et rigtig Pokalhold, først slog man Nordkøbenhavn ud, så kom den helt store sensation med sejren over GOGs ligahold og senere har Ydun bla slået Slagelse.

Mod Frederikshavn spillede iflg. Morten Østergaards eget referat på BK Yduns hjemmeside Carina Friis en fremragende 2. halvleg

Værd er det vel også at bemærke at unge Mico Kisum igen blev topscorer, denne gang med 5 mål. Lidt synd for Mico at hun kommer fra et land, som ikke har råd til at have et U landshold, for hun virker p.t. som en spiller, der kunne fortjene en chance og et klap på skulderen i form af en plads på et U landshold.

Udover Ydun er FCK, KIF Vejen og SK Århus klar til semifinalerne og udover at Ydun er sikre på en TV kamp kunne man godt forestille sig at semifininalepladsen sender Ydun i næste års Europa Cup

Udover Yduns hjemmeside skriver også Fox hjemmeside om kampen


SK Århus konkurstruet ?

Iflg. en artikel på JPs hjemmeside balancerer SK Århus i øjeblikket på randen af en konkurs.

Det har tidligere været fremme at SK Århus pga dårlig økonomi i en periode måtte stoppe samarbejdet med klubbens fysioterapeut , ligeledes stod SK Århus gennem flere måneder på DHFs sorte liste og kunne pga manglende likviditet ikke indgå nye spillerkontrakter.

Det som nu iflg. JP truer SK Århus eksistens er en gammel skatteregning på mere end en million kroner

Læs mere på spn.dk

SK Århus - presset på økonomien, foto Torben Andresen

fotoreportage: TTH besejrede Team Ikast i Elite Cup

Ungdomsspillernes jyske Pokalturnering er så småt ved at gå i gang, i U18 rækken vandt Team Aalborg KFUMs HK 32-23 over Hjallerup og så besejrede vinderne fra 2007 og 2008 Team Tvis Holstebro i aftes Team Ikast med 29-28 efter en meget lige og meget spændende kamp

fotos fra kampen

Klaus Thøstesen var med på sidelinjen og har taget en spændende fotoserie, hvor der vist er billeder af næsten alle spillere og hvor man samtidig kan følge kampens op- og nedture gennem billederne , menegt spændende fotoserie som kan ses i sin fulde helhed på hfoto.dk

Christina ? - foto Klaus Thøstesen
Trine Harboe - - foto Klaus Thøstesen
- foto Klaus Thøstesen
det er spændende lige nu.......- foto Klaus Thøstesen
..men det gik jo meget godt, TTH vandt med 29-28 på et mål i sidste øjeblik - foto Klaus Thøstesen

 

- håndbold i aften

FCK - Aalborg DH, optakt

Sidste sæsons bronzevindere FCK tager på hjemmebane mod sølvvinderne fra Aalborg DH

Dømt ud fra tabellen og sæsonens hidtidige resultater, er det en kamp, hvor FCK er klare favoritter. ,ens FCK har vundet samtlige kampe i denne sæsons Guld Bager Liga kom Aalborg først på tavlen i sidste runde, hvor man til gengæld imponerede stort med en sejr i Viborg og måske får FCK det slet ikke så let som ellers stillingen antyder.

FCKs hjemmeside har optakt

Sharks har optakt

Kampen sendes på TV 2 sport fra klokken 18.30


 

Rut Jonsdottir

Resultater fra EM kvalifikationskampe

Et par stykker efterspører resultaterne i weekendens EM kvalifikationskampe.

Alle resultaterne + målscorere og stillinger i puljerne kan altså ses på EHFs side

Største overraskelse faldt i gruppe 2 hvor Island besejrede Østrig med bla Viborg HKs Acimovic på holdet, Györs Simona Spiridon og Leverkusens Katrin Engel. Island vandt 29-25 (19-10) og flere af spillerne på det islandske hold enten spiller eller har spillet i Danmark. På mål havde Island den tidligere SK Århus keeper Berglind Hansdottir, som havde 16 redninger, tidligere SK Århus og TTH spiller Hrafnhildur Skúaldóttir er noteret for 5/1 scoringer, Rut Jónsdóttir fra TTH lavede 3 mens storesøster Audur fra Ringkøbing også var med, men uden at komme på scoringstavlen.

Montenegro - Rusland havde samlet 4.000 tilskuere i Podgorica. Montenegro førte det meste af kampen, ved pausen var stillingen 19-16, men det endte altså 28-28, Bojana Popovic scorede 10 gange for Montenegro.

Alle hold spiller 6 kampe i EM kvalpuljerne, de næste 2 kampe spilles 31/3-1/4 og 3- 4/4


19. oktober 2009:    

 

Iben Kristensen - foto Klaus Thøstesen

 

 

Malene Mortensen - foto Kenneth Rosenkilde

Endnu en sejr til IFS 2. Division damer

2. div. Damer
Ikast F.S. - Otterup HK 27-21 (12-11)

I lørdags havde vi fornøjelsen af, at byde Otterup velkommen i Ikast Brande Arena til årets anden hjemmekamp. Vi vidste på forhånd ikke meget om dagens modstander, men dog at de stillede uden deres normale venstre back.

Vi fik en fremragende indledning på kampen og vores defensiv var klart godkendt. Vores 6:0 ramte fornuftigt og vi fik brudt en del af Otterups spil. Dette resulterede i flere kontrascoringer og vi trækker tidligt fra til 8-3 og 9-4. I den efterfølgende periode kommer Otterup bedre med og vi har samtidig svært ved at score, på deres velspillende keeper. Ved pausen er vores føring skrumpet ind, til beskedne 12-11, så kampen var vidt åben inden anden halvleg.

I pausen fik vi fejlrettet på vores skytter, samt vores kontrafase og vi kommer hurtigt foran med et par mål i starten. Gennem hele halvlegen fører vi med op til fire mål, men hver gang kommer et godt kæmpende Otterup hold tilbage i kampen. Ved stillingen 20-18 og 22-20 præsterer vores norske keeper Elise Husevåg intet mindre end tre klasseredninger på tre 100% chancer og det var med til, at vi igen fik sat kursen den rigtige vej. De sidste ti minutter af kampen, lukker vi helt af i forsvaret og Iben Kristensen spiller sig gevaldigt op og scorer således 7 mål på 22 minutter i anden halvleg!

"Vi er resultatmæssigt meget tilfredse med starten af denne sæson. Vi har max point efter tre runder, men vi må samtidig være ærlige og sige, at vi skal forbedre flere ting fremadrettet. Bl.a. vores kontrafase som i såvel 1. Som 2. Bølgen levner muligheder for forbedring.
Vi hæfter os i dag ved vores klare forbedring i forsvarsspillet fra samtlige spillere, men hvor Charlotte Stenbæk og Iben Kristensen fik fundet den fælles melodi i midterforsvaret. Anne Sophie Brandt gik i dag forrest i alle tacklinger og var et godt bindeled i defensiven. Rent angrebsmæssigt fik vores fløje og strege en del gode indspil/udspil, som de i dag omsatte sikkert." Så alt i alt er jeg en glad mand og glæder mig meget til næste uges hjemmekamp mod Esbjerg søndag kl. 15.00


Målscorere Ikast:
Iben Kristensen 7, Malene Mortensen 6, Jeanette Lang 4, Sine Ørts 3, Charlotte Stenbæk 2, Camilla Laursen, 2, Anne-Sophie Brandt 1, Lisbeth Pedersen 1, Julie Jensen 1
Redninger:
Louise Hamborg: 9/19 - 47%
Elise Husevåg: 14/25 - 56%

Jakob Mølgaard Jensen


 

 

Stine Thorup - har altid scoret mange mål

 

 

Weekendens resultater i 1. division

Brabrand IF -Øresund H. 23-23
Øresund fik sæsonens første point - et lovet referat er ikke (endnu) dukket op, men kampen er andetsteds beskrevet som "intens". Under alle omstændigheder fortsatte Christina Krog Pedersen sit målraseri ved for 2. kamp i træk at score 8 gange og Krog og er nu nr 3 på 1. divisions topscorerliste

----

Fredericia HK - NFH, Nyk. F. HK 25-30
Meget tyder på at Fredericia på udebane i indeværende sæson bliver en svær opgave for mere eller mindre alle hold i rækken, NFH har været i 1. division i 3-4 sæsoner og har formentlig nogle bedre betingelser end Benny Brandt's oprykkere, som endda sparede Louise Burgaard til U18 holdet.

NFH har efter nu 5 kampe stadig kun smidt de to point man tabte i hjemmekampen mod Horsens og ligner et hold, som vil spille med om pladserne i oprykningsspillet - Fredericia virker stærkere end sidst holdet var i 1. division og ligner ikke et hold som vil komme i nedrykningsfare.

Som sædvanlig er der en god dækning af kampen, inklusive en fotoserie, på Fredericias hjemmeside

matchfacts på infosport.dk - Stine Thorup scorede 7 for Fredericia, Sarah Iversen 8 for NFH.

Når DHF har nedlagt U19 landsholdet, så må det mindste være at landstrænerne holdet et vågent øje med 90-91 spillerne, Sarah Iversen har før været meldt godt spillende for NFH og bør i det mindste kigges efter mhp udviklingslandsholdet

----

Slagelse F.H. Viby IF 16-24
Slagelse havde op til kampen fået den tidligere topspiller Ana Razdorov med i truppen og holdet var hos bookmakere og alle andre klare favoritter mod den århusianske 1. divisionsklub.

Ikke desto mindre ikke bare vandt Viby kampen, århusianerne vandt med + 8 og nederlaget bør give anledning til dybe panderunker hos Slagelse, som i ugens løb netop havde annonceret, at man nu havde så meget styr på økonomien at man havde fået grønt lys til at skrive spillerkontrakter.

Rene har fotos fra kampen herunder

 

Tatiana Bennedsen havde fødselsdag i går men stillede selvfølgelig op til kampen alligevel og var iflg. Renes referat fra kampen en af de få af hjemmeholdets spillere, som kunne være sin indsats bekendt (foto Rene Lystrup)


Rene Lystrup til Slagelse FH - Viby IF

Rene var bestemt ikke imponeret over Slagelses præstation i kampen mod Viby og så kan referatskrivning godt blive en lidt sur opgave, men Rene har da både fået skrevet lidt om kampen og fået indhentet lidt kommentarer ligesom der som sædvanlig er et slideshow med fotos fra kampen.

Se det hele via linket HER

Christina Jakobsen tilbage efter 1 måneds pause
Lene Aggerholm i Viby målet stod ikke prangende - men Slagelse FH valgte at skyde lette bolde for hende
Viby If fik en fortjent sejr, som kampen løb af staben.. (hvis man synes hallen ser lidt ubekendt ud skyldes det at Slagelse havde henlagt kampen til Skælskør, red.)

18. oktober 2009:    

Ny sejr til FCMs juniorer

Efter sidste sæson sagde FCMs U16 hold farvel til en hel lang perlerække af gode spillere, AM, Fie Woller, Ernstrøm, Anne Sofie Hjorth, Katrine Dalgaard, Camilla Fangel, Cecilie Skovgaard, det var mange spillere og mange gode spillere, hvad der selvfølgelig også er en af grundene til at ynglingene klarer sig så godt.

Men skal vi være ærlige havde vi nok ventet en mellemsæson for juniorerne, men der er vi godt nok blevet klogere, folk med forstand på håndbold roser holdet, som da også ser ud til at være på vej mod junior-ligaen i ekspres-fart.

Kristoffer fortæller om dagens kamp mod Fredericia

U-16 Piger: Fredericia HK 1990 – FC Midtjylland 23 – 36 (14 – 17)

Et spændt FCM hold som har haft efterårsferie hvor vi ikke har haft hele holdet samlet til træning tog i dag til årets første udekamp.

1.halvleg (14 – 17)
Første halvleg tester vi ud vår nye forsvarsformasjon som vi har arbejdet med den siste perioden. Dette viser sig å være lidt svært i starten av kampen. Kampen starter tett og holdene følger hinanden. Vi spiller godt etableret angrebsspil, men klarer ikke riste Fredericia fra oss.

Vi går til pause og snakker i omklædningsrommet om å stå tettere på hinanden i forsvaret. Vi snakket også om hvordan vi kunne blive stærkere i vår første og anden fase.

2.halvleg (9 – 19)
Anden halvleg starter helt som første. Vi klarer ikke helt de første 10 min å ”drepe kampen”. Kampen bliver så avgjort de neste 8 min, vi vinner denne perioden 6-0. Her står vi riktig godt i vårt forsvar + er super skarpe i anden fase og vårt etablerede angrep. Den resterende delen av anden halvleg spiller vi stabilt og bare øger ledelsen.

Sofie Bæk scorede 7 gange i dag og det er rigtig flot - mn skal nok ikke blive særlig forbavset, hvis Sofie bliver en af dem, som dukker op iNext Generation, når vi tager hul på årg. 94 - foto Anton Nordestgaard

Summa sumarum viser holdet godt nivå i denne kampen. Spillerne forholder sig efter hvert til aftalene vi har satt op før kampen og i pausen. Vi lykkes med mange ting i forhold til sist kamp. Vi leverer i begge våre forsvarsformasjoner, kontrafasen i anden halvleg er til nu det beste vi har levert. Vår politikk om å skape og beholde en stor bredde/styrke i holdet klarer vi å opprettholde. Alle spillerne byder ind og leverer. Dette er vi trænerne rigtig godt tilfreds med.

Målscorere: 1 Elizabeth, 12 Marie, 2 Julie E (1), 4 Masja (2), 5 Simone (5), 6 Amalie (3), 7 Johanne (3), 8 Bæk (7), 9 Laur (2), 10 Sofie S (5), 11 Kordahl (2), 13 Julie G (6)

Takk til dem som fulgte kampen vår i Fredericia.

Mvh Kristoffer og Mester


 

Mulle - måske stadig inde i billedet til en VM billet, 11 mål er i al fald en pæn anbefaling

Mulle moste kineserne

Danmark - Kina 38-19 (22-6)

Landsholdets efterårsferie-samling sluttede med en ny sejr over Kina, som i Esbjerg blev slået med 38-19.

Efter referatet på DHFs hjemmeside at dømme var dagsordenen i 1. halvleg at vise koncentration og formåen, mens der efter pausen blev eksperimenteret med alternative opstillinger.

Guld Bager Ligaens topscorer Mulle som ikke har fået det vilde med spilletid i al fald i ugens 2 tv kampe, blev dagens topscorer med hele 11 fuldtræffere, flot, flot.

Det kan man altsammen læse mere om på DHF.dk

Ekstrabladet.dk citerer til aften Jan Pytlick for en udtalelse om at Susan Thorsgaard stadig er inde i billedet til en af pladserne på stregen.

Som mange vist ser det, er unge Susan Thorsgaard måske en lille smule efter de øvrige tre stregspillere rent forsvarsmæssit, til gengæld er Susan nok angrebsmæssigt den bedste af kandidaterne og det kan være det som gør at Jan Pytlick stadig har et godt øje til den høje FCM spiller. Husk på når nationer som Norge, Tyskland for ikke at snakke om Spanien og Rumænien scorer stregspillerne ofte op mod 30 - 40% af målene, der har Danmark stadig en del at indhente, og der kan Susan blive en vigtig brik i det danske spil, endda et es som vores modstandere nok ikke er særligt opmærksomme på vi sidder med på hånden

Danmark - Kina 38-19 (22-6)

Målscorere Danmark: Kristina Kristiansen 11, Susanne Kastrup 7, Camilla Dalby 6, Pernille Larsen 3, Lotte Grigel 3, Lene Lund Karlsen 2, Louise Pedersen 2, Susan Thorsgaard 2, Mie Augustesen 2


Nøstvold - påny topscorer, foto Mads Skamris

Norsk revance mod Brasilien

Norge - Brasilien 33 - 25 (17-15)

Som ventet fik det norske landshold sat tingene på plds i 2. dags mødet med Brasilien, hvor Norge med Terese Pedersen som bedste spiller satte Brasilien eftertrykkeligt på plads med 33-25

Dagbladet.no har en glimrende artikel om både kampen og situationen i den norske vm-lejr lige nu

nettavisen.no har et kort stykke om kampen

Norge - Brasilien 33 - 25 (17-15)

målscorere Norge: Nøstvold 5, Løke 5, Herrem 4, Alstad 4, Riegelhuth 3, Edin 2, Stange 2, Breivang 2, Svestad 2, Urne 2, Frafjord 1, Johansen

målscorere Brasilien: Anastacio 8, Rodrigues 8, E. Amorim 2, A. Amorim 2, Waleska Lopes Rosa 1, Medeiros de Oliveira 1, Da Costa 1, Da Silva 1, Carvalho 1,


 

Sabina Jakobsen

Dansk talent på vej mod svensk gennembrud

Stortalentet Sabina Jacobsen blev ifølge damhandboll.nu småskadet i Sveriges EM-kval mod Azerbajdsjan tidligere på ugen.

I EM kvalkampen, hvor Sabina delte topscorer-værdigheden med Aalborg DHs Linnea Torstenson,- begge scorede 6 mål - pådrog Sabina sig åbenbart en hofteskade, men det afholdt hende ikke fra at spille en god kamp og endda blive kåret til kampens bedste svenske spiller.

Vidste du at det "svenske" stortalent, 180 cm høje venstre back Sabina Jacobsen fra 88/89-årgangen oprindeligt er dansk statsborger med dansk mor og svensk far?

At hun blev udtaget til pigeprojektet for sjælland, men hun kom ikke blandt de sidste 35, der blev udtaget til bruttotruppen for det succesfulde danske 88/89-landshold?

Sabina, som til dagligt spiller for Lund-klubben Lugi udtaler til damhandboll.nu:
- Danska Handbollförbundet delade upp 60 tjejer, födda 1988-89, geografiskt i tre grupper om vardera 20 st. Jag tillhörde Själlandsgruppen och kallades till träning i Köpenhamn en gång i månaden. Till slut blev totalt 35 tjejer uttagna till landslagsläger och jag var inte bland dem. Då bestämde jag mig för att bli svensk medborgare och skaffa svenskt pass. Det fanns landslagsledare i Sverige, vilka dessutom tryckte på,

Svenske landstrænere ønskede hende inderligt på deres landshold og hun valgte at skifte statsborgerskab. Sabina debutterede for Sveriges 88/89-landshold i 2006, og det fortryder de næppe ii Sverige.
Sabina fik debut på det svenske A-landshold ved World Cup 2009 i Danmark og bankede bl.a. 3 mål i kassen i kampen mod Danmark og ligner lige nu et sikkert kort i Sveriges VM-trup til Kina.

"Danske" Sabina er blevet topscorer i Sverige - 3 år i træk:
2006-07: Sabina Jacobsen, Lugi HF, 153 mål (6,95 i gennemsnit pr. kamp)
2007-08: Sabina Jacobsen, Lugi HF, 150 mål (6,82)
2008-09: Sabina Jacobsen, Lugi HF, 178 mål (8,09)

Sverige spiller idag en meget vigtig EM-kvalifikartionskamp ude mod Tjekkiet, vinder Sverige kampen begynder det for alvor at se godt ud nhp kvalifikation til bæste års EM

Læs mere på damhandboll.nu som har et spændende indlæg om Sabina

RS


 

 

Sandra Toft - foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 

Sandra Toft - foto Mads Skamris

 

 

 

 

 

her et foto fra tiden på U landsholdet, - foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 

Line Larsen - foto Anton Nordestgaard

 

 

 

Bennedsen som DT spiller

- håndboldfødselsdage

Sandra Toft

TTH keeper Sandra Toft fylder 20 år i dag.

Sandra startede sin håndboldkarriere hjemme i Helsinge, hvor hun var med på et stærkt hold som også talte bla Natascha Ohlendorf, Julie Blom og Mette Jensen. Holdet vandt som puslinge Lunde spillet i Sverige, så vindermentaliteten blev allerede i en tidlig alder noget som sad på rygraden af Sandra, der udover fodbold også har dyrket individuelle idrætsgrene som svømning og skak.

Fre Helsinge flyttede Sandra som junior til Virum, folk der husker Sandra fra dengang fortæller at hun allerede dengang var en stjernegod keeper, men hun havde måske ikke den selvtillid, som er nødvendig for at give den udstråling som skal til, hvis man vil helt til tops.

Om Sandra allerede dengang for alvor så sig selv som en kommende landsholdskeeper, ved vi ikke, dengang var fremtiden som voksen vel også meget langt væk forstået på den måde at drømmene var der måske, men det var mere drømme end konkrete mål, en kendsgerning er det i al fald at den første sæson i Virum kastede nogle lidt overraskende DM sølvmedaljer af sig og - vi er i foråret 2005 - Heine Eriksen begyndte for alvor at få øjnene op for dengang bare 15 årige Sandra, som kom med til U 17 EM i Østrig i sommeren 2005 både for at lære, men sandelig også fordi hun var et talent udover det sædvanlige.

Efter EM rykkede Sandra op i landsholdshierakiet, alle sammen blev bedre, men Sandra var måske den som rykkede sig allermest og til U18 VM i Canada udtog Heine Eriksen en ligestillet keeperduo, matchvinderen fra 2005 EM finalen Stine Bonde og Sandra.

Op til afrejsen til Canada vandt landsholdet European Open i Gøteborg, European Open er ikke en hvilken som helst sidegade-turnering, den bliver afviklet samtidig med Verdens største ungdomsturnering Partille Cup og i al fald indtil EHF indførte U 17 EM blev European Open regnet for et uofficielt Europamesterskab, så det var faktisk ret stort. Her blev Stine kåret til All Star holdet, men ved VM delte de to nogenlunde spilletiden mellem sig indtil Stine blev skadet og ikke kunne spille finalen.

Det kunne være blevet dyrt, men Sandra ikke så meget som overvejede at blive nervøs, for hende var det kun en udfordring at få et større ansvar og hvis der er noget der "ticker" Sandra, så er det udfordringer - Toft stod kort sagt en glimrende finale og Danmark vandt VM.

Ved årgangens sidste to mesterskaber U 19 EM i Tyrkiet 2007 og U 20 VM i Makedonien 2008 var Sandra førstekeeper på det danske hold og hun blev ved begge slutrunder kåret til turneringens All Star hold og man kan bide spids på, at hvis der er nogen som årgangens store udenlandske navne som Pinneau, Neague, Müller og hvad de hedder allesammen har respekt for, så er det Sandra Toft, Danmark.

Sandra har de sidste to sæsoner spillet i Team Tvis Holstebro, hvor hun under Anton Parecki har udviklet sig yderligere, Sandra var ikke alene årsagen til at TTH rykkede op i ligaen i foråret, men uden Sandra var TTH næppe rykket direkte op, det var netop i de svære kampe mod de nærmeste konkurrenter, at Sandra for alvor gjorde en forskel, hjemmekampen mod Frederikshavn blev vist på nettet og Toft var ganske enkelt fremragende.

Efter at oprykningen var i hus, var det at Sandra kørte galt efter at have været hjemme i Helsinge til sin lillesøsters fødselsdag, heldigvis endte det godt og i dag synes jeg godt, man må grine lidt af at Sandra hver dag under sit sygefravær, vidste nøjagtigt hvor mange dage siden det var at hun havde spillet og trænet. Der er vist ingen tvivl om at håndbold fylder rigtig meget for Sandra.

I de første runder i Toms Ligaen har Sandra Toft efter næsten alle kampe fået masser af ros og Sandra er da også iflg. TV 2's statistiske opgørelse med 216 redninger, den keeper i Verdens bedste liga, som i denne sæson til dato har haft 2. flest redninger.

Sandra debuterede i denne uge på A landsholdet i en kamp mod Brasilien, det er nok ikke særlig realistisk at tro på at hun kommer med til VM i Kina, men Leganger var altså på den anden side kun 18 år, da hun deltog i sin første VM slutrunde for Norge og nu fylder Sandra altså 20 år i dag, så måske tiden er ved at være inde.

Sandra ønskes i al fald et rigtig stort tillykke

----

Line Larsen

FCMs Line Larsen fylder 18 år i dag.

Line, som har en fortid på det nu nedlagte 90-91 landshold, skiftede op til denne sæson fra Brabrand til FCM, hvor hun indtil videre har gjort en rigtig god figur som højre back på U 18 holdet.

Line har vist altid været en pige, som vidste hvad hun ville, fx. da hun for et par år siden sprang det sidste juniorår over og blev rykket op på ynglingeholdet i Brabrand, var det bestemt ikke noget, som var lige populært alle steder og ligesådan med landsholdet, Line spillede højre back på klubholdet, men blev på landsholdet mest brugt som fløj, hvad der fik hende til at melde fra til landsholdet som fløj, men melde sig klar som back. Så kan man selvfølgelig sagtens sige, at det var dumt at sætte sin landsholdsplads overstyr, men skal man på den anden side ikke respektere, at Line jo trods alt spiller håndbold frivilligt og hvis hun ikke kan finde spilleglæden som fløj, så er det da både modigt og modent at sige fra.

Line har under alle omstændigheder et stort potentiale som håndboldspiller og vi ser frem til at følge hende i FCM, forhåbentlig med et interview inden så længe.

Foreløbig i al fald et stort tillykke til Line, som ligesom Sandra har været med i Next Generation

-----

Tatiana Bennedsen

Slagelse FHs Tatiana Bennedsen fylder 24 i dag.

Tatiana var med på 85-87 landsholdet som højre back og skiftede fra FIF til Slagelse efter U VM i 2005.

Dermed er Tatiana Bennedsen den eneste af de nuværende Slagelse spillere, som også var med under Anja Andersen og som stadig er i klubben.

Tati som hun vist kaldes på holdet, havde måske nok svært ved at etablere sig på Dream Team holdet i ligaen, men i det lavere tempo i 1. division er hun til gengæld blomstret op og er vel tæt på at have været Slagelse bedste spiller i de første kampe af sæsonen og man kan næsten ikke lade være med at spekulere på hvor Bennedsen håndboldmæssigt ville have været i dag, hvis hun tidligere havde taget et par sæsoner i 1. division i stedet for at sidde på bænken i Slagelse, hun er en rigtig god forsvarsspiller og har et udmærket tørt skud angrebsmæssigt.

Bennedsen gør det kort sagt rigtig godt for Slagelse og vi sender de største tillykker med fødselsdagen.