Nyheder 1. - 10. december 2003

10. december 2003:

 

 

 

GOGs Ragnhild Aamodt blev norsk topscorer med 8 rene mål

 

 

Kristine Lunde blev HELTEN

 

Ukraine i semifinale, Norge og Ungarn spiller uafgjort.

Med en sejr over Tyskland spillede Ukraine sig som det første hold i VM semifinalen.

Om det bliver Norge eller Ungarn, der følger Ukraine til lørdagens semifinaler kan blive et spørgsmål om målscore, hvor Ungarn p.t. har en lille fordel. Ungarn har nemlig + 13 mens Norge må nøjes med + 5, til gengæld møder Ungarn i den sidste kamp det stærke ukrainske hold, mens Norge "bare" spiller mod Slovenien.

Det skal dog siges at såfremt Slovenien vinder den sene kamp mod Rumænien (i skrivende stund er de bagud mod Rumænien)

Hvis både Ungarn og Norge altså vinder i morgen skal Norge vinde med 5 mål mere over Slovenien end Ungarn vinder over Ungarn. En svær men ikke umulig opgave for Norge, der sikkert har VMs bredeste bænk.

norske links om den vanvittige kamp mod Ungarn

Aftenbladet skriver at Norge tacklede situationen med det manglende lys i hallen bedst

Adresseavisen skriver om kampen minut for minut

Oppland Arbejderblad skriver om Kristine Lundes fantastiske mål i slutfasen

find selv flere link på det norske forbunds side


 

Hjemme igen

BT var i Katrup Lufthavn for at tage i mod landsholdet, som bladet har omdøbt fra Fuldpigerne til Fiaskopigerne - se hvorfor


 

 

Nicolas blev taget ud af det franske mål i dagens kamp mod Østrig

 

 

 

 

VM, mellemrunde 1

Mens mellemrunde 2 mere eller mindre er afgjort - Norge - Ungarn er ikke færdigspillet i skrivende stund. Så er gruppe 1 slet ikke afgjort inden sidste runde i morgen.

Efter at Frankrig kom tilbage på sejrskurs mod Østrig, Spanien tog et point fra de russiske verdensmesre og Serbien slog Korea er stillingen denne:

Frankrig 4 3 0 1 108-102 6
Spanien 4 2 1 1 110-106 5
Rusland 4 2 1 1 110-109 5
Serbien 4 2 0 2 118-120 4
Sydkorea 4 2 0 2 126-122 4
Østrig 4 0 0 4 111-124 0

programmet i sidste runde er:

Spanien - Sydkorea
Frankrig - Rusland
Serbien - Østrig

Det ligger vel til Spanien og vinderen af Frankrig - Rusland, men alle 5 øverste hold har en chance for at gå videre - og for at blive slået ud!


 

 

 

Freser - topper med 3:27:24 timers spilletid listen

 

 

 

 

 

 

Friederikas - blomstrer iflg. Ole Eliassen når hun er væk fra Anja

 

Slagelse spillere's spilletid

Inden VM gav Anja Andersen iflg. pressen sine landsholdsspillere og deres respektive landstrænere besked om hvor meget de måtte spille

Sjællands Tidende harr i den anledning lavet denne statistik over spilletid for SFH spillerne

Stephanie Cano, Frankrig
Spilleplads: Fløj
Spilletid: 3:13:30 (fem kampe)
Mål: 11
Afslutninger: 23
Scoringsprocent: 47,8
Udvisninger: 1

Anja Freser, Slovenien
Spilleplads: Højre back
Spilletid: 3:27:24 (fem kampe)
Mål: 19
Afslutninger: 38
Scoringsprocent: 50,0
Udvisninger: 1 (3 advarsler)

Ausra Fridrikas, Østrig
Spilleplads: Venstre back
Spilletid: 2:10:58 (fire kampe)
Mål: 28 (7 på straffekast)
Afslutninger: 48 (heraf 11 straffekast)
Scoringsprocent: 58,3
Udvisninger: 0

Bojana Petrovic, Serbien/M.
Spilleplads: Back/playmaker
Spilletid: 3:23:23 (fem kampe)
Mål: 31 (7 på straffekast)
Afslutninger: 55 (11 straffekast)
Scoringsprocent: 56,4
Udvisninger: 1 (1 advarsel)

Rikke Schmidt, Danmark
Spilleplads: Målvogter
Spilletid: 1:11:53 (to kampe)
Redninger: 21
Afslutninger: 48 (5 straffekast, 5 mål)
Redningsprocent: 43,8 - Udvisninger: 0



 

 

Hammerseng - færdig ved VM

 

 

 

Norske reaktioner - Hammerseng skadet

I Norge er VM feberen for alvor ved at sætte sig fast. Efter nederlag i den første kamp og ikke særligt godt spil i starten af turneringen er det norske hold ved at være i omdrejninger. Sejren over Tyskland overskygger næsten bekymringerne for kaptajn Hammersengs skade:

Verdens Gang skriver om matchvinder Hårsaker

Dagbladet har en gennemgang af tidligere resultater mod Ungarn (Norge møder Ungarn i dag)

Oppland Arbeiderblad skriver til gengæld om Hammerseng, der kan være færdig ved VM

Nettavisen skriver ligeledes om Hammerseng " Det er en vridning i bekkenet og i nedre del av ryggen, forklarer lege Ola Sand" skriver norsk TV 2's side bl.a.

NRK hæfter sig især ved Kristine Lundes præstation med 10 kasser

Tyske Handball World ser kampen med tyske briller


9. december 2003:

 

 

Vigdis Hårsaker sendte med 11 mål Norge på semifinalekurs

 

 

 

 

 

 

Petrovic - også 11 mål i dag

 

 

Fremragende håndbold ved VM

Selvom det er ærgeligt at det danske landshold ikke er med mere, er der stadig masser af flot håndbold at se på ved VM

Tirsdagens tre TV kampe fra mellemrunde B bød alle på det flotteste håndbold man kan tænke sig.

Ukraine fortsatte semifinalekursen ved at vinde over Slovenien, bagefter den superspændende kamp mellem Norge og Tyskland. Eller man skulle måske skrive mellem Vigdis Hårsaker og Grit Jurack, 31-30 vandt Norge og man kunne ikke lade være med at have ondt af tyskerne.

Ungarn vandt i den sidste kamp over Rumænien uden at bekymre sig særligt om returløb - takket være en klassekeeper i Pallinger og Ferling plus Radulovic i den anden ende vandt Ungarn den flotte kamp,

Stillingen i gruppe 2 er nu:

1 UKRAINE.... 3k 5p
2 UNGARN.. ...3k 4p
3 NORGE....... 3k 4p
4 TYSKLAND.. 3k 2p
5 SLOVENIEN..3k 2p
6 RUMÆNIEN.. 3k 1p

i morgen spilles disse kampe:

Tyskland - Ukraine
Ungarn - Norge
Slovenien - Rumænien


Kan Ukraine vinde over Tyskland i den første kamp ER de sikre på semifinalen - Mon ikke Ungarn og Norge spiller om en semifinaleplads i den anden kamp

I Gruppe 2 er intet til gengæld afgjort, Bojana Petrovic skød med 11 mål mod ubesejrede RuslandSerbien tilbage i spillet om en semifinaleplads - stillingen i Gruppe 1 er:

Sydkorea.. 3k .4 p
Spanien.... 3k .4 p
Rusland..... 3k 4 p
Frankrig.... 3k. 4 p
Serbien.... 3k .2 p
Østrig...... 3k .0 p


Dinu og Rumænien møder naboerne fra Ungarn i dagens kamp

 

TV Kampe

Efter det danske holds exit er tv dækningen flyttet til TV 2 Zulu - i al fald i dag er focus alene rettet på mellemgruppe 2, hvorfra alle 3 kampe Ukraine - Slovenien, Norge - Tyskland og Rumænien - Ungarn sende.

Inden dagens kampe føres puljen af Ukraine med 3 p, Slovenien, Norge, Tyskland og Ungarn har 2 p og Rumænien 1 p - de to bedste hold går i semifinalerne

i pulje A spiller Serbien - Rusland, Frankrig - Korea og Spanien fører 19-14 over Østrig ved pausen. Ikke mange havde regnet med Spanien, så rigtig godt set af Anja Andersen, som før VM tippede spanierne til at blive turneringens overraskelse


 

Videosektion flyttes

I forbindelse med overgangen til det nye design på europamester.dk bliver det nødvendigt at flytte en del videoklip - videosektionen kan fremover tilgåes via det nye design.

Det vil stadigt vare et stykke tid inden nyhedssektion og billedsektion er færdig til at flytte og hele den gamle side kan blive pillet ned


 

pyttlich

 

 

Tonje - har allerede oplevet alt med landsholdet

 

Landsholdet

1995: 2
1997: 1
1999: 3
2001: 7
2003: 7

Ovenstående er ikke telefonnumre, men U landsholdets VM placeringer de sidste år og siger vel med al tydelighed at talentarbejdet i dansk håndbold ikke er hvad det har været.

Man kan ikke forvente at der skal være talenter med Line Daugaard eller Tonje Kjærgaards potentiale hvert år, alligevel taler tallene deres eget sprog. Fra at ligge jævnt i top 4 ved hvert VM har u landsholdet for længst taget hul på de magre tider, der tilsyneladende venter a landsholdet.

At forsøge at overtale Camilla Andersen, Tonje Kjærgaard, Maja Grønbæk og hvad de hedder til et landsholdscome back er al ære værd, man kan også få varmen ved at tisse i bukserne......på sigt hjælper ingen af delene ret meget.

Politiken skriver om landstrænerens planer

Berlingeren har talt med Camilla Andersen, der hverken siger A eller B, det gør til gengæld Heidi Astrup, som ikke vil bruge mere tid på landsholdet


 

Team Danmark bakker op

Ekstra Bladet skriver at landsholets tidlige VM exit ikke får betydning for støtten fra Team Danmark, som hvert år støtter dansk håndbold med mange millioner

Mia Falk, Horsens(tv) et af de største talenter på det gamle U landshold - vil stadig få team Danmark støtte

8. december 2003:

 

Line Daugaard er stadig et forbillede som masser af håndboldfans gerne vil se

 

Landsholdet stadig populære

Rigtige håndboldfans er ikke nogen medløbere der kun støtter deres hold når det går godt, men nogen der også bakker op, når det går knap så godt.

Det lader heldigvis at landsholdet har masser af rigtigt fans, i hvert fald stiger besøgstallet på Danmarks Bedste Håndboldfanside stadig ligesom der dagen i gennem er kommet mange mails fra fortørnede fans, der raser over pressens behandling af landsholdet. Alle spillerne kæmpede med det de havde - desværre rakte det ikke til at gå videre denne gang, men landsholdet skal nok komme igen


Pyttlich vil forsøge at få CA og Tonje Kjærgaard tilbage på landsholdet - man kan da kun ønske landstræneren held og lykke

 

Pyttlich vil have Camilla og Tonje tilbage

Landsholdet er stadig i Kroatien, men desværre uden at der er flere kampe på programmet.

Landstræneren udtalte til aften til TV 2 sporten, at han efter nytår vil kontakte Camilla Andersen og andre tidligere landsholdsspillere i et forsøg på at få dem tilbage på landsholdet til OL

Udover Camilla Andersen har Tonje Kjærgaard, Heidi Astrup, Louise Pedersen, Maja Grønbek og Mette Meldgaard p.t. meldt fra til landsholdet


 

 

Rikke Hørlykke er en god joker, der ind i mellem kan komme ind og afgøre en kamp, men som en bærende spiller slog hun ikke til ved VM

 

for mange udlændinge i ligaen???

en god ven, som p.g.a. en geografisk set uheldig opvækst støtter Slagelse sendte i går denne mail, som er værd at citere:

"Hvor pinligt - ikke at man tabte til Slovenien - men at gamle rutinerede
kræfter simpelthen meldte sig ud og glemte alt om at spille organiseret
håndbold. Efter min mening må den tid være helt slut hvor nogle spillere er
selvskrevne til landsholdet, hvis eller er skadesfri, Pytlich har været alt for konservativ og succesorienteret i sine valg af spillere til diverse mere eller mindre betydningsløse turneringer. Der skal simpelthen nye koste til.

Nu starter hele den forfejlede diskution om udlændingene i håldboldligaen
atter - nogen skal jo have skylden for fiaskoen og så slipper man så
dejligt for at tage ansvar selv..........."

Efter min bedste opfattelse har Hans ret, som han skriver længere nede i sin mail, så har spillere som Tine Ladefoged, Anne Petersen, og Rikke Nielsen jo været stamspillere på deres klubhold i mange år. Landstræneren bør bære sin del af ansvaret for det elendige VM resultat..

Jyllands Posten åbner i dag med et indlæg om at når stjernerne i ligaen ikke hedder Hansen og Nielsen men Farkas og Petrovic så skal det gå ud over landsholdet


 

Gro Hammerseng på MacDonald

 

Norsk sejrsmiddag

Disciplinen tilskuersport er altid sjovest, hvis man har nogen at holde med - nu hvor Danmark er væk fra VM er det vel nærliggende at holde med Norge, som med Ragnhild Aamodt i GOG og Gro Hammerseng i Ikast jo også er repræsenteret i den danske liga.

Efter den skuffende start med nederlag i åbningskampen har Norge vundet det hele og må være et godt bud på en semifinalist.

Verdens Gang skriver at nordmændene fejrede mellemrundepladsen på MacD - typisk norsk kalder de det - akkurat som man herhjemme kaldte det typisk dansk da fodboldlandsholdet i 1992 tog på burgerbar for at fejre semifinalepladsen


 

Line Daugaard da kampen stadig var åben

 

skrevet om landskampen

Politiken har sammen med flere andre en Ritzau artikel om kampen og Danmarks exit

"Tapre Line Daugaard udgjorde den danske en-kvindes-hær" skriver Berlingske Tidendes Harvy Hansen

BT har en opsummering af kampen som den forløb

Jyllands Posten har flere artikler om landskampen - bl. denne om "den ydmygende hjemsendelse"

TV 2 kalder Line Daugaard for den bedste dansker


Bold på nettet - boldnyt.com lukker

se og hørs omtale af europamester.dk

 

veteranen blandt håndbold-sider boldnyt.com skriver at siden lukker ned - webmaster Claus Hansen har ikke længe-re tid til at opdatere siden, som han har lagt et stort og godt arbejde i.
en ny side kommerciel side handballsite.com har til gengæld set dagens lys

vi er selv blevet kontaktet af forskellige firmaer som på forskellig måde er interes-

seret i at overtage europamester.dk - Jesper og jeg laver imidlertid ikke siden for at tjene penge, men fordi vi synes det er sjovt, så det bliver der næppe noget ud af, men vi har taget handsken op og acceleret arbejdet med det nye design - europamester.dk vil inden længe se ud meget tæt på dette
7. december 2003:

 

Østrigs Tanja Logvin brækkede næsen i dagens kamp mod Sydkorea

 

VM - mellemrunden

følgende lande er videre til mellemrunde 1

Frankrig 2 0 0 0 0-0 4
Rusland 2 0 0 0 0-0 4
Spanien 2 0 0 0 0-0 2
Sydkorea 2 0 0 0 0-0 2
Serbien 2 0 0 0 0-0 0
Østrig 2 0 0 0 0-0 0


og til mellemrunde 2

Ukraine 2 0 0 0 0-0 3
Ungarn 2 0 0 0 0-0 2
Norge 2 0 0 0 0-0 2
Slovenien 2 0 0 0 0-0 2
Tyskland 2 0 0 0 0-0 2
Rumænien 2 0 0 0 0-0 1

mandag er hviledag, turneringen fortsætter tirsdag - der spilles semifinaler og finale i week-enden

mange internetsider skriver om VM, TV 2s side er second to none men kan man lidt engelsk er Davids Weblog også værd at besøge - siden giver godt overblik og er tydeligvis skrevet af en mand med stor indsigt i vores sport


 

Line Daugaard fightede og fightede

 

Dårligste landskamp nogensinde??

Landsholdet har før spillet dårligt - VM i 1999 og EM året efter er ikke stævner man husker med den største håndboldglæde, men aldrig er landsholdet da vist blevet ydmyget som i aftenens kamp mod Ungarn.

19-29 endte det, og SHIT hvor var øretæverne fortjente

Line Daugaard kunne med 8 mål og god fight forlade VM med oprejst pande, Line spillede bestemt ikke godt, men var dog klart bedste dansker. - en kamp og et VM som for Danmarks vedkommende bør glemmes hurtigst muligt.

Nu kan landsholdsspillerne så for en gangs skyld gå en stille og rolig december i møde - omkring den 20.12. spilles en runde i ligaen og for Ikast/Bording og Viborg er der pokalfinale lørdag den 27.12.


Slovenien til mellemspil efter sejr over Tyskland

Ceskova

 

Slovenien vandt en fremragende landskamp over Tyskland med 29-28 og er videre til mellemspillet med 2 eller 4 points alt efter hvordan det går mellem Danmark og Ungarn.

Der er vist ikke meget tvivl om at Krim er verdens bedste håndboldhold - i eftermiddagens landskamp var det tydeligt at grundstammen på Krim holdet er slovensk - det var en flot håndboldkamp som det var en fornøjelse at overvære


 

 

 

Petrovic i aktion under VM

 

 

 

 

 

 

 

verdens bedste p.t.?

 

Bojana Petrovic afviser Krim

Søndagsavisen erfarer at Bojana Petrovic formentlig vælger at fortsætte i Slagelse (saxet)

Superspilleren og publikumsyndlingen Bojana Petrovic fortsætter sandsynligvis flere år i Slagelse FH.

Alt tyder på, at Slagelse FH forlænger sin kontrakt med en af klubbens absolutte nøglespillere, Bojana Petrovic.

Søndagsavisen erfarer, at verdensklasse-spilleren så godt som sagt ja til at fort-sætte karrieren iSFH i mindst et år yderligere efter denne sæson.

Mange klubber - herhjemme og i udlandet - vil dog stadig gerne have fingrene i den høje, elegante og samtidig kraftfulde jugoslav - heriblandt Ålborg, Ikast og selveste Krim Ljubliana.
Champions Leage-indehaveren fra Slovenien kontaktede således SFHstjernen
under Super Cup i Farum via hendes mand, den stærke basketballspiller Petar Petrovic. Peter optræder p.t. på Næstveds superambitiøse baskethold.

Bojana Petrovic - p.t. lidt svingende, men spilførende for Serbien-Montenegros landshold ved VM i Kroatien - har afvist Krim Ljubliana. men samtidig fået MILLIONTILBUD fra såvel Tyskland som danske Ålborg og Ikast. De lokkende tilbud skal der selvfølgelig tygges en ekstra
gang på hos familien Petrovic, når hun vender hjem til Slagelse efter VM.

Det er en kendt sag, at Anja Andersen ikke ynder at håndboldsporten skal strø om sig med millionsummer, der på sigt slår sporten ihjel. Men det må også stå klart, at netop Bojana p.t. må regnes som håndboldspillets mest værdifulde spiller i verden på kvindesiden.

Det er hun grundet sin unge alder sam-menholdt med sin fysik og hele kunnen
plus potentiale for fremtiden. Søndagavisen vurderer Bojana Petrovic til at være verdens mest komplette spiller i dag. Det gælder såvel i forsvaret som i det offensive m.h.t. skudstyrke og vari-anter, styring og blik for spillet, op- og indspil til andre samt organisation og fightervilje.


 

Radulovic - VM topscorer

 

 

 

Bernadet Ferling gav Slagelse masser af problemer i EHF finalen

 

Ungarske ubehagligheder

Skal Danmark videre i VM SKAL Ungarn besejres i aften - uafgjort eller nederlag, så kan landsholdet godt pakke sportstaskerne og rejse hjem og se VM på TV

Ungarn har tabt til Tyskland som Danmark spillede uafgjort med, de slog kun Kina med 4 mål - vi vandt trods alt med 9, så umiddelbart skulle det ikke være en helt umulig opgave.

Problemet for landsholdet ligger sikkert i psyken, der var ikke spillet mange minutter af kampen mod Slovenien før Danmark virkede rådvilde og initiativløse.

Ungarn har i keeper Pallinger en målvogter der fuldt ud matcher Lene Rantala og Karin Mortensen, desuden har holdet i Radulovic og Ferling nogle herregode langskytter som hidtil har holdt Agnes Farkas helt ude af holdet. Skulle Danmark have held til at stække de to superskytter har ungarerne spillere som supertalentet Mehlmann, boldviritousen Siti og mange flere.

Selvfølgelig holder man med Danmark, det er bare svært at se at Danmark har andre chancer end at spille destruktivt og via en masse frikast ødelægge den ungarske rytme.

Og hvis det er tilfældet, så gør det måske alligevel ikke så meget, hvis Ungarn vinder


 

Danmark blev regulært nedspillet af et godt organiseret slovensk hold

 

Danmark - Slovenien

For lidt over 2 måneder siden vandt Danmark rimeligt let to testkampe mod Slovenien (27-19 og 24-18), forskellen på de to kampe og så kampen i går skal selvfølgelig søges i at i september deltog bl.a. Lotte Kiærskou, Kristine Andersen, Mette Vestergaard og Ditte Andersen på det danske hold.

Links om kampen i går

BT skriver at Danmark blev kørt over

Politiken skriver at Danmark blev ydmyget

Jyllands Posten kalder den danske indsats på grænsen til pinlig

Berlingske Tidende's Harvy Hansen får prisen for den mest nuancerede artikel om landskampen


6. december 2003:

 

Line Daugaard fik ikke meget at arbejde med og blev pillet ud efter 20 minutter

 

Danmark færdig ved VM

For første gang i 13 år er Danmark slået ud af VM allerede efter 1. runde.

For at gå videre skal det kriseramte danske hold i morgen vinde over Ungarn, som forleden var 13 mål bedre end det samme slovenske hold, som til aften spillede det danske hold baglæns ud af hallen.

Det kan ikke lade sig gøre.

De mange skader på landsholdet blev altså fatalt - ikke nok med at Danmark er færdig ved VM, landsholdets sammenbrud kan blive dyrt på mange andre områder også, sporten har givetvis mistet mange marginal-tilskuere, tv-seere osv med det elendige VM resultat.

Der bliver ikke lavet nogen billedserier fra landskampen mod Slovenien på europamester.dk


 

4 dygtige håndboldspillere og flittige brugere af europamester.dk - fra venste Anne Sofie Axelsen, Line Daugaard, Caroline Pedersen og Karin Mortensen

 

Til nye brugere af europamester.dk

Sansynligvis pga VM er brugertallet på europamester.dk fuldstændig eksploderet den sidste uge.

Til de mange nye brugere af siden vil vi gøre opmærksom på at europamester.dk IKKE er en professionel webside men en privat hjemmeside for Line Daugaard fanklubben.

Alle er velkomne til at bruge siden og endnu mere melde sig ind i Line Daugaard fanklubben, men vil man være helt opdateret på resultater osv fra VM vil man givetvis få langt mere ud af at tjekke fx. TV 2's fantastisk veludførte VM side.

europamester.dk koncentrerer sig om Line Daugaard - selvfølgelig kan vi ikke skrive om Line uden også at beskæftige sig med hendes hold, men først og sidst er europamester.dk en fanside for - efter vores mening - klodens bedste håndboldspiller


Camilla Thomsen - bliver bedre og bedre

 

Camilla Thomsen klar til skæbnekamp

TV 2's vm-site skriver at MULLE også kendt som Camilla Thomsen med stor sandsynlighed spiller med i skæbnekampen mod Slovenien.

Landsholdet har hele 3 stregspillere med til VM - alligevel vil det offensivt være et kæmpehandicap for Danmark, hvis Camilla Thomsen ikke kan være med. Uden at forklejne hverken Jaren Brødsgaard eller Heidi Johansen, kan man vist roligt sige at Camilla Thomsen angrebsmæssigt har været en del skarpere end sine streg-kollegaer under VM


 

Doler - verdensklassestreg

 

 

 

 

 

Tanja Oder - verdensklassefløj

 

 

 

 

 

 

Slagelse's Anja Freser er for en stund genforenet med de gamle klubkammerater i Krim - her med eks-russeren ceskova

 

Slovenske skurke

I dag gælder det så den helt afgørende vind eller forsvind kamp mod Slovenien.

Hvis Danmark taber i aften kan spillerne godt begynde at pakke kufferterne - tre hold går videre til mellemrunden, Tyskland og Ungarn er så godt som sikre - den sidste plads afgøres mellem Danmark og Slovenien. Alt andet er teori og hvis og hvis.

Selvom Danmark er europamestre må Slovenien nok påtage sig favoritrollen i aftenens kamp.

Sloveniens landshold er naturligt nok bygget op omkring Verdens bedste klubhold Krim Elektra, heldigvis for Danmark er det så ikke alle spillerne fra Krims hold der er slovenere - Sloveniens landshold er Krim light - i modsætning til Danmark er der nogle absolutte stjerner og nogle lisså absolutte vandbærere på Krims hold.

De spillere som håndboldfans især skal lægge mærke til - og hvis Danmark alligevel taber, kan man jo lisså godt nyde dem også - er først og fremmest de to superfløje Ceskova på højre og Tanja Oder på venstre. Oder er blandt verdens bedste venstre fløje og i modsætning til Line Daugaard har hun vist superform under VM, således scorede hun 10 mål mod Ungarn, selvom hun pga et rødt kort ikke var med i hele kampen.

Udover de to fløje er Krim især godt kørende på stregen, hvor de råder over Deja Doler, som er en stregspiller i klasse med Tonje Kjærgaard, Olga Assink og.....Camilla Thomsen - Doler har et helt imponerende samarbejde med kæmpekvinden Derepasko, som udover et skud så hårdt som de bedste herrespillere har et fremragende blik for indspil til Doler, som omvendt er en meget stærk screeningsspiller.

Sloveniens svagheder er returløb, målmandspost og forsvarsspil i det hele taget - altså et hold med dyder meget modsat det danske, det kan blive en spændende kamp, desværre kan det nok også blive kampen der viser, at intet land i verden kan bære afbud fra 5-6 stamspillere og så stadig gøre sig gældende i toppen

Links værd at læse om landskampen:

Harvy Hansen, Berlingeren skriver om kampen i aften - se i øvrigt også den glimrende statusartikel om VM for et hurtigt overblik

Jyllands Posten har denne "rippede" artikel om Sloveniens hold


 

verdensklassespilleren Kristine Andersen og Rikke Hørlykke

 

Rikke Hørlykke

Danmarks mest eksponerede håndboldspiller Rikke Hørlykke har ikke haft den store succes ved VM. Rikke Hørlykke er en god spiller på GOGs bundhold, med sin energiske spillestil har Hørlykke været god som joker på landsholdet, men som første playmaker har hun ikke rigtigt slået til. Der har været fine frispilninger, men nogen skudtrussel vil det være synd at sige Hørlykke har udgjort

Dagens aviser rummer et utal af artikler om Rikke Hørlykke

Ekstra Bladet har en Ritzau artikel

Politikens reporter har skrevet en længere smøre om Hørlykkes problemer

det samme har Dan Philipsen gjort for Jyllands Posten


5. december 2003:

 

Heidi Johansen - brandmand på landsholdet

 

udvalgte links om landsholdet

Jyllands Posten's Dan Philipsen retter en hård kritik mod landsholdets indsats i kampen mod Elfenbenskysten

Ekstra Bladet m.fl. skriver at Josephine Touray som den første medler ud, at det kan være slut med landsholdet efter OL

Politiken udnævner Josephine Touray til bedste dansker i arbejdssejren over afrikanerne

Jyllands Posten skriver også om, hvordan Kim Jensen gennem de sidste to år har arbejdet målrettet med at forbedre landsholdets forsvar

Radio Viborg har audio indslag med bl.a. Pyttlich og Anne Petersen

hør indslaget med Pytte og tjek selv resten på Radio Viborg:


Danmark vandt rodet kamp over Elfenbenskysten

 

Line Daugaard - i sit livs form før VM - det skal nok komme Daugaard

  Hverken som håndboldelsker eller som Line Daugaard fan bød landskampen mod Elfenbenskysten på de store højdepunkter

En trøst er det dog at Line Daugaard som regel bliver bedre og bedre jo mere der står på spil, så mon ikke Line nok skal spille nogle kanonkampe mod Slovenien og Ungarn når Danmarks videre VM skæbne afgøres i week-enden

Spørgsmålet er så om det rækker - Danmark har ikke spillet specielt godt hidtil

BT har en Ritzau

Berlingeren har en OK artikel

Billedserie fra kampen her


4. december 2003:

 

Det blev dyrt for Line Daugaard at brænde straffekast tirsdag - tilsyneladende er Roslyng nu førstevalg

 

Danmark besejrede Kina

Danmark kom for alvor i gang ved VM og vandt en flot og sikker sejr på 29-20. Kinas koreanske træner gav Danmark en hjælpende hånd ved ikke at bruge Chao Zhai de første 40 minutter af kampen - Rikke Nielsen var kampens danske oplevelse.

BT skriver om kampen

BT giver også i dag karakterer efter 13 skalaen

Politiken har en god artikel om kampen

Berlingeren har som sædvanlig en god dækning om Danmarks kamp

Champagnebold.dk har opdateret VM dagbogen og har stillinger og overblik over VM så langt

BILLEDSERIE fra kampen her


 

rikke nielsen

 

Rikke Nielsen

Første gang vi her på siden blev opmærksomme på Rikke Nielsen var da Gødvads Fie Kinnerup fortalte om en fantastisk spiller der havde været med på Ålborgs hold i en træningskamp før sæsonstart.

Den gang var der nok ikke mange, der kendte den sympatiske nordjyde, i dag er hun så verdensberømt i Danmark at Jyllands Posten bringer en Ritzau artikel om landsholdets nye playmaker

BT skriver om Rikke Nielsen

og så gør også Ekstra Bladet

Rikke Nielsen sagde selv efter kampen til Radio Viborg:


 

Tanja Oder viste med 10 mål hvorfor mange renger hende for verdens bedste venstre fløj - næstefter Line Daugaard

 

Ungarn vinder storsejr over Slovenien

Efter en jævnbyrdig 1. halvleg viste Ungarn virkelig klassespil mod Slovenien og vandt hele 38-25 (20-17) og må - trods nederlaget til Tyskland - stadig regnes blandt VMs varmeste favoritter med en fantastisk bredde Mehlmann, Radulovic, Siti, Ferling osv - ungarerne har så mange strenge at spille på, at der end ikke er plads til den gamle topscorer Agnes Farkas mere.

Kampen bragte både godt og dårligt nyt til Danmark, godt fordi kun Tanja Oder og til dels Deja Doler viste klasse hos Slovenien - dem bør vi simpelthen kunne slå. Dårliyt fordi Ungarn kan vi til gengæld med garanti ikke røre


 

 

Eliasen og Friederikas under sidste års EM

 

 

 

 

 

 

 

Bojana Petrovic og Anja Andersen, som klubtræner så Anja helst at hendes spillere blev hjemme - mon ikke Anja som håndboldelsker gerne ser håndbolden udviklet, hvilket jo bl.a. sker gennem stævner som VM

 

 

 

 

 

 

 

 

Freser - Slovensk landsholdsspiller fra Slagelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anja blander sig unødvendigt

Østrigs danske landstræner Ole Eliasen har ikke tænkt sig at rette sig efter Anja Andersens krav om spilletid til Slagelse-stjernen Ausra Fridrikas. En klubleder skal ikke blande sig i landsholdsarbejde, mener Ole Eliasen

- under denne overskrift skriver Sjællands Tidende's John Ringstrømfølgende (saxet i uddrag) :

POREC: Allerede på førstedagen af VM i kvindehåndbold slog Slagelse FHs veteran Ausra Fridrikas til i Østrigs åbningssejr på 29-19 over Angola. Den 36-årige veteran skulle kun bruge 21 spilleminutter til at smide fem bolde i kassen bag den afrikan-ske målvogter, og da Ausra Fridrikas skulle
sidde over i onsdagens kamp mod Uruguay har Østrigs danske landstræner Ole Eliasen altså foreløbigt efterkommet kravet fra Slagelse-træner Anja Andersen.

Anja Andersen har forklaret, at hun inden VM-slutrunden i Kroatien sendte et brev til blandt andre det østrigske håndboldfor-bund, hvor hun stiller ret så bastante krav for at slippe Ausra Fridikas. Slagelse-træneren forlanger, at den aldrende østri-ger kun må spille to gange 15 minutter i
hver kamp og højest tre kampe om ugen. Og derudover må hun heller ikke træne under slutrunden.

- Det kan Ausras krop ganske enkelt ikke holde til og det ved Ausra udmærket godt selv. Den samme besked har jeg givet angående Bojana Petrovic (Serbien-Montenegro, red.), der i forvejen er en spiller, der bliver trukket store veksler på, siger Anja Andersen til B.T.

Unødvendig indblanding
Ole Eliasen har kun et skuldertræk til overs for frk. Andersens krav, for han vil bruge Ausra Fridrikas nøjagtigt, som det passer ham.
- Jeg har modtaget Anja Andersens brev og hvad jeg har tænkt mig at gøre? Læse det og tage det ad notem. Jeg synes, det er en indblanding, der er helt unødvendig og jeg gad godt se, hvordan Serbien-Montenegros og Frankrigs (Med Stephanie Cano, red.) landstrænere reagerer på sådan en henvendelse. Det må være med fagter og eder. Og hvad ville Pytlick ikke
sige, hvis han fik besked fra Viborg om, at Katrine Fruelund kun må spille et kvarter, lyder det retorisk fra Ole Eliasen dagen efter Østrigs VM-premiere mod Angola.
- Det var dejligt at komme igang med en sejr, og nu står jeg her i 17 graders solskin og nyder Adriaterhavet, siger en veltilpas Ole Eliasen til Sjællands Tidende

Helbreddet for øje
Ole Eliasen har dog ikke tænkt sig at drive rovdrift på Ausra Fridrikas, selv om hun kan vinde en kamp for Østrig nærmest på egen hånd.
- Vi er som alle andre meget optaget af sundhedstilstande. Vi går selvfølgelig efter at vinde kampene, men det er med helbreddet for øje. Vi ser på den enkelte spiller, og hvis vi vurderer, at hun kan spille en hel kamp, så spiller hun en hel kamp. Men hun behøver heller ikke at spi-lle for fuld tid.I sidste ende er det altså noget,jeg bestemmer og hvad en klubleder forlanger eller ønsker, er et landshold uvedkommende, fastslår Ole Eliasen, der har dansk base i Højbjerg ved Århus.

Uforskammet planlægning
Anja Andersen havde allerhelst holdt sine udenlandske stjernespillere hjemme fra VM, men sådan et krav er yderst vanskeligt at få trumfet igennem. De respektive lands-hold har ret til at råde over sine lands-holdsspillere i op til 60 dage om året plus eventuelle mesterskaber og bliver det anmeldt til klubberne i rette tid, kan klubberne ikke stille noget op. Således har
Stephanie Cano blandt andet været med det franske landshold i 14 dage før VM og samme tidsrum havde Ole Eliasen også håbet, at Ausra Fridrikas kunne deltage med det østrigske.
- Jeg kunne godt have låst Fridrikas, hvis jeg ønskede det, men Slagelse skulle jo spille en ligakamp mod Århus fire dage før VM.Det er jo helt hen i vejret og uforskam-met, at det danske håndboldforbund lagde en kamp der, men vi stillede os ikke på tværs, for vi er »rigtig, rigtig flinke« her i
Østrig, konstaterer den østrigske landstræner tørt.

Viborgs træner Ryan Zinglersen var tidligere fremme i skoene over ikke at kunne få sine franske landsholdsspillere hjem, men efter at være ankommet til VM og have talt med Krumbholz erkendte Zinglersen da også til pressen at Det Franske Forbund var i deres gode ret til at spærre spillerne


aftenens modstander: Elfenbenskysten

 

fra åbningskampen mod Ungarn

 

I aften møder landsholdet så gruppens prügelknabe fra Elfenbenskysten - Elfenbenskysten er en tidligere fransk koloni og p.t. er der nærmest krig i landet, så mon ikke spillerne ind i mellem har deres tanker andre steder end på håndboldbanen. Det forlyder i hvert fald at holdet helst havde sendt afbud til VM, men efter trusler om store bøder fra Det Internationale Håndboldforbund mødte man alligevel op

Spillerne virker både boldsikre og meget fysisk stærke - til gengæld er konditionen måske ikke den bedste, man så jo også mod Slovenien at holdet fulgte ganske godt med indtil kræfterne i anden halvleg slap op.

Politiken har et godt indlæg om kampen mellem Elfenbenskysten og Slovenien


3. december 2003:

 

Grit Jurack

 

Ungarn slået af Tyskland

Tyskland stod for en artig overraskelse ved at besejre VM favoritterne fra Ungarn med 30 - 27.

Nu bliver kampen om den 3 og sidste slutspilsplads sikkert mellem Danmark og Slovenien. Kina, Elfenbenskysten og Slovenien SKAL slåes

I gruppe A viste Anja Andersens private VM favoritter at der måske er noget om snakken, Efter nederlag i den første kamp til Frankrig blev Serbien slået med hele 33-27


Mambo - Elfenskystens store skytte

 

Elfenbenskysten tæt på overraskelse

Elfenbenskysten var tæt på at lave en stor sentation mod Slovenien da holdet førte 15-12 ved pausen og langt hen i anden halvleg til 25-25 faktisk fulgte med de mange Krim stjerner.

I den sidste ende vandt Slovenien dog stikket hjem med 32-28 og fører dermed Danmarks gruppe D med 4 point

TV 2 roser især Sloveniens venstre fløj Tanja Oder, se mere her


 

Chao Zhai: Danmark favorit

Randers kinesiske landsholdsspiller Chao Zhai har selvfølgelig et godt kendskab til de danske spillere - Chao Zhai har da også haft nogle videobånd med til Kina's koreanske træner.

Alligevel tror Chao Zhai ikke at Kina's unge hold kan stille noget op mod Danmark i aftenens kamp.

Se nærmere på TV 2's fantastiske VM side


ukrainerne løb tør for kræfter mod slutningen

 

Kaotisk afslutning på VM kamp

Eftermiddagens første tv kamp fik en skandale-afslutning. Efter at have haft Rumænien godt nede i sækken glemte ukrainerne at snøre helt til og i stedet var Rumænien ved at vinde kampen inden Ukraine til allersidst fik udlignet til slutresultat på 28-28.

Pga en fejl ved hallens score-tavle blev Rumænien først udråbt som vindere af kampen, men heldigvis endte det da med at det "rigtige" resultat gjaldt, men ikke særlig smart da spillerne pga larmen sikkert kun har måltavlen i hallen at regne med.

Resultatet passede vel Norge meget godt - Nu har alle de forventede tophold i pulje c sat point til


Line D i en Håndbold Ballet

 

Danmark - Tyskland

Berlingske Tidendes Harvy Hansen skriver godt om håndbold

Politiken leger skolemestre og giver spillerne karakter efter 13 skalaen, Camilla Thomsen scorer et 10 tal - Line må iflg. Politikens vurdering nøjes med et 7 tal. Se alle karaktererne på Politikens side

BT har betydeligt mere forstand på håndbold end Politiken - BT giver også Camilla Thomsen 10, men her scorer Daugaard et fortjent 9 tal

så er det jo nogen gange sjovt at læse hvad modstanderen skriver. Tyske Handball World har dette indlæg om kampen

NB Billedserie med tv-rips fra kampen HER


 

Ungarns Radulovic lagde sig med 13 mål i spidsen for topscorerlisten

 

Danmarks pulje

I de to andre kampe i Danmarks pulje D vandt Ungarn 43 - 25 over Elfenbenskysten og Slovenien viste tilsyneladende stor styrke ved at besejre Kina med hele 34-26

Politiken skriver en smule om Ungarns og Sloveniens sejre

Ungarn fører altså puljen foran Slovenien, Danmark og Tyskland ligger på en delt 3. plads - Kun de 3 bedste hold går som bekendt videre

I dag mødes Elfenbenskysten - Slovenien og Tyskland - Ungarn inden Danmark tager hul på kampen mod Kina, der skal vindes

 


Louise Bundgaard, juniorspiller på U landsholdet har skudt Brabrand IF i juniorligaen

 

Randers besejrer Viborg

Så skal man jo heller ikke glemme at der er andet håndbold end det i Kroatien - flere af fanklubbens medlemmer spiller afgørende kampe i disse dage.

Randers Amtsavis skriver hvordan Randers HK sammen med Brabrand IF har kvalificeret sig til juniorligan på bekostning af bl.a. Viborg HK

Brabrand IF - danmarks førende klub på ungdomsfronten bringer på sin side stillinger for alle klubbens hold - det er ikke mange af klubbens ungdomshold der ikke fører deres række


2. december 2003:

 

Line Daugaard - dansk topscorer med 4 mål

 

Line Daugaard helt og skurk

Danmark var tæt på at tabe åbnings-kampen mod Tyskland - men takket være en god finish sidder man alligevel efter kampen med en fornemmelse af at havde Line ikke brændt et straffekast lige før tid, så havde vi måske vundet kampen - men det er jo slet ikke sikkert

Det var i hvert fald ikke Line der tabte et point for Danmark, Daugaard scorede 4 mål blev dansk topscorer og sled som en hest, de danske problemer starter og slutter i det etablerede angrebsspil, som desværre nok ikke rækker så langt, ikke så sært med alle de skader - efter lidt startnerver kæmpede alle spillerne forbilledligt

Billededserie fra kampen

BT har en kort artikel

Politiken har en Ritzau

TV 2 skriver at Pyttlich var tilfreds med det enepoint

DR fremhæver helt fortjent Camilla Thomsen


 

Norge smed 2 points - det kan blive dyrt i mellemrunden

 

VM startet med kæmpeoverraskelse

VM favoritterne fra Norge tabte nærmest sensationelt åbningskampen mod Ukraine med 29-30 - en stor taktisk triumf for Ukraine, hvor ikke mindst Krim spillerne Yatsenko og især Vergelyuk spillede super

For Norge spillede især Leganger og Vigdis Hårsaker rigtig godt, men en elendig indsats af Katrine Lunde i 1. halvleg blev fatal

TV 2 s fantastiske VM site skriver om kampen

Den norske tv station NRK hænger forståeligt med skuffen og skriver om et kollaps, men har fine audio indslag med Hårsaker og Breivik


når Line's gennemsnit er så relativt beskedent skyldes det bl.a. at Daugaard sjældent tager straffekast på landsholdet

 

Line Daugaard farligst

Ekstra Bladet har regnet lidt på farligheden blandt de danske spillere. Line Daugaard er landsholdets målfarligste spiller med 234 mål i 81 landskampe, svarende til et gennemsnit på 2,8 mål pr. kamp

Josephine Touray er med 2,6 mål pr. landskamp næstfarligste skytte

Line Daugaard er i øvrigt ikke så pjattet når det gælder om at tage et ansvar på holdet: Det er helt fair. Nogle må gå ind og vise vejen. Jeg skal gerne bidrage.
siger Line til avisen


Rikke Hørlykke - ikke mere ene Rikke på holdet

 

4 x Rikke

Ekstra Bladet skriver om "Rikker'ne" Hørlykke, Skov, Schmidt og Nielsen

Nok så interessant er bladets leder/kommentar om forventningerne til VM

Også champagnebold.dk har taget hul på serien af VM-dagbogsblade


 

Søren Haagen i aktion som GOG træner

 

Søren Haagen stopper i GOG

DR meddeler tirsdag morgen at den tidligere landsholdsmålmand stopper som træner i GOG med udgangen af sæsonen.

GOG har tradditionelt ambitioner om at ligge i toppen af dansk håndbold, så sent som sidste år sluttede holdet med bronzemedaljer, i år har holdetmistet Olga Assink og Saskia Mulder til Viborg ligesom man har været ramt af skader hos Winni Mølgaard, Ditte Andersen og Gitte Sunesen

Rikke Hørlykke kommenterer Haagens afgang



Tonje Larsen

 

Tonje Larsen forlænger med Larvik

Flere norske netmedier, bl.a. Bergens Tidende skriver at Tonje Larsen har forlænget med Larvik til udgangen af 2006/07 sæsonen.

Tonje Larsen, der for nogle år siden spillede en periode i Viborg, er ofte blevet betegnet som "Verdens Bedste Forsvarsspiller" men op til VM har hun været generet af skader og blev først udtaget til VM truppen i sidste omgang


 

Radzeviciute kan blive et ubehageligt bekendtskab i aften

 

 

 

 

 

 

Grit Jurack - måske på vej til Ikast, foreløbig en farlig modstander som ikke må undervurderes trod dårlig form

 

Så starter julen

For alle håndboldelskere starter julen, når landsholdet spiller sin første slutrunde-kamp, selvom de største feinschmeckere måske foretrækker klubhåndbolden, så må vi aldrig glemme at landsholdet er den motor, som holder håndboldinteressen i gang.

For Danmark kan åbningskampen mod Tyskland blive en nøglekamp. Går det godt har vi ½ ben i mellemrunden, går det skidt bliver det op af bakke allerede i morgen mod Kina.

Modsat Danmark ligger de tyske kvaliteter først og fremmest i bagkæden, Grit Jurack og de to nationaliserede tyskere Danilovic og Radzeviciute kender efterhånden hinanden fra klubholdet i Leipzig. Dem skal vi passe på.

Til gengæld er de tyske fløje ikke af samme høje klasse som de danske og meget betegnende for tilstanden på det tyske landshold udbrød den tyske landstæner Hoffmann da også "Wäre Sie doch eine Deutche" (var hun da bare en tysker), da han blev bedt om at kommentere Line's indsats efter kampen mod Ungarn i Møbelringen Cup

At det tyske hold er indkvarteret under ligeså pudsige forhold som det danske, kan man læse om på den tysksprogede del af HandballWorld

Iflg. BT tror Grit Jurack på tysk sejr mod Danmark

Berlingske Tidende har lidt statistik mv om landskampe mod dagens modstandere

Jyllands Posten har et lidt dybere analyse af dagens modstander - artiklen er ikke online - uddrag kan læses her

Ekstra Bladet og mange andre har en Ritzau artikel om Jan Pytlich som har fundet en metafor om VM som een lang bjergbestigning

TV 2's vm side skriver om Radzeviciute (det er HELT vildt så god den side er)


Lise Knudsen - mod Tyskland er Anne Petersen førstevalg på højre back

 

Lise Knudsen's pakkekalender stadig forsvundet

TV 2 kunne torsdag aften i en transmis-sion fra Kroatien afsløre at Lise Knudsen stadig ikke har fået sin pakkekalender.

At TV 2 samtidig viste værelseskammerat Rikke Schmidts flotte pakkekalender var kun at gnide salt i såret på den unge spiller.

Heldigvis kunne TV 2 til sidst i indslaget fortælle at Lise Knudsen har en choko-lade-julekalender at trøste sig med indtil pakkekalenderen når frem

 


1. december 2003:

LISE KNUDSENS PAKKEKALENDER FORSVUNDET

Lise Knudsen - pakkekalender forsvundet

 

Ekstra Bladet skriver at landsholdet's yngste spiller har mistet den pakke-kalender hun fik af sin bedste veninde umiddelbart inden VM

Iflg. Ekstra Bladet var Lise Knudsen fattet men ikke bleg da den chokerende sandhed gik op for hende.

Der er da også gode chancer for at pakkekalenderen dukker op sammen med resten af det bagage, som der ikke var plads til i det chartrede fly.

HVIS kalenderen først når frem i morgen, kan Lise Knudsen jo se frem til hele to pakker på een dag


Karin Mortensen

 

Mere med Mortensen

Ikast Avis skriver om Karin Mortensen's forlængelse med Ikast/Bording

Det samme gør Ikast/Bordings egen side

og så var linket til Ekstra Bladets portætartikel den anden dag vist ikke helt i orden - det skulle være i orden HER



rikke schmidt - keeper med en attitude

 

nøglen er forsvaret

skal landsholdet have succes ved VM er der ingen tvivl om, at nøglen er et velfungerende forsvarsspil fulgt op af hurtigt kontraspil.

mens bagspillerne er faldet fra i bundter er der hverken blandt keepere eller fløj- og stregspillere skader.

Vi er godt besat på stregen og målmandsposten. De spillere bliver ankerblokken i vores forsvarsspil, siger Pyttlich bl.a. til denne Ritzau artikel som såvel Sjællands Tidende som TV 2 blandt sikkert mange andre bringer


fra venstre Kristine Andersen, Trine Jensen, Winni Mølgaard, Louise Bager og Ditte Andersen - sammen med Mette Vestergaard er de allevæk fra sidste års em hold

 

Mange kampe mange skader

Jyllands Posten funderer til morgen over om der kan være en sammenhæng mellem de mange kampe og de mange skader blandt topspillere.

Artiklen er ikke online, men en "modificeret" udgave kan læses her


Line Daugaard fans over hele Danmark vil rive dagens BT ned af hylderne

 

Line Daugaard i BT

Dagens aviser indeholder diverse VM tillæg og oversigter, for Line Daugaard fans anbefales især dagens BT som på sportstillæggets midterside præsenterer alle VM spillere - og ikke mindst pryder artiklen med et stort midterside billede med fløjdronningen.

Husk også TV 2 programmet " Den gyldne time" kl. 20.55 , for en sjælden gangs skyld er Rikke Hørlykke i TV, hvor hun sammen med Jan Pytlick, Karin Mortensen og Josephine Touray fortæller om sidste års EM finale

til venstre ses en hurtig version af det store Daugaard billede i dagens BT