Stine

Ole Nørgaard: "Vi er absolut fortrøstningsfulde"

I aften mødes KIF Kolding København og Skjern Håndbold i herrernes slutspil. For Skjern Håndbold er en sejr særdeles vigtig for at holde liv i drømmen om en semifinale. Cheftræner for vestjyderne, Ole Nørgaard, erkender også, at holdet er nødt til at hente point. Han udtaler til klubbens hjemmeside:

"Vi går ind i den sidste slutspilsuge, hvor vi skal hente point på udebane, hvis semifinaledrømmen skal realiseres - og det kan vi jo passende starte med i morgen aften."

Ole Nørgaard er dog ganske fortrøstningsfuld i forhold til de kommende kampe. Han hæfter sig ved, at statistikken er med Skjern Håndbold. Han siger:

"Vi ved, at vi står overfor vanskelige opgaver i den kommende uge, men vi er absolut fortrøstningsfulde. Dels i kraft af vores seneste præstationer og dels som følge af, at vi traditionelt set er bedst mod de bedste hold."

Kampen mellem KIF Kolding København og Skjern Håndbold spilles i aften kl.18.30 i Brøndby Hallen.

[caption id="attachment_30794" align="alignnone" width="300"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER