Håndbold Nyheder

Lars Rasmussen: “Pigerne havde killerinstinkt”

Det blev Ringkøbing Håndbold, som sikrede sig pladsen i Primo Tours Ligaen i næste sæson. De vandt tirsdag med 28 – 18 over Hadsten, selvom holdet måtte undvære flere profiler. Cheftræner Lars Rasmussen udtaler efter kampen til klubbens hjemmeside om holdets præstation:

Jeg kunne mærke, pigerne havde et killerinstinkt. De rykkede sammen i bussen og udviste en kæmpe motivation og gejst, og vi spillede kort sagt en rigtig, rigtig god kamp. Hele vejen rundt var det en stærk præstation, og alt det vi har arbejdet på i hele sæsonen gav pote i sidste kamp…”

Lars Rasmussen roser herefter stort set samtlige spillere for deres personlige præstation.

Det var Lars Rasmussens sidste kamp for Ringkøbing Håndbold, da han i næste sæson skal ud på et europæisk trænereventyr.

Lars Rasmussen, Ringkøbings træner. Kamp i Boxer Dameligaen 2015-2015 mellem Viborg HK og Ringkøbing Håndbold i Viborg Stadtionhal, 7.11.2015. (Allan Jensen/EVENTMEDIA).