Håndbold Nyheder

Profiler forlænger med HØJ

Pressemeddelelse:

Kristoffer Jessen og Frederik Høyer forlænger deres aftaler med HØJ

Kristoffer Jessen, der kom til HØJ fra Sønderjyske for 2 år siden, og den 22-årige venstre back, Frederik Høyer, har begge valgt at forlænge deres kontrakt med HØJ for 2 år.
Det er sportschef Henrik Kjeldsen i HØJ Elitehåndbold glad for.

”Jessen har udviklet sig sportsligt og menneskeligt, og har bygget på sin fysik i årene. På trods af sine unge alder (23 år), er han nu anfører på holdet. Han er i god udvikling i sit angrebsspil og skal tage det næste step op i den kommende sæson og blive en komplet 2 vejs spiller. Aftalen med Jessen er en meget vigtig brik i vores forsatte udvikling af holdet. Jessen arbejder stenhårdt til træning og er meget ærgerrig om sin sport. Jeg er glad for, at vi i konkurrence med jyske klubber var i stand til at holde på ham”, udtaler Henrik Kjeldsen.

Jessen er også selv tilfreds med forlængelsen: ”Jeg har været rigtig glad for at være i HØJ, klubben udvikler sig hele tiden. Jeg forhandlede aftalen færdig i begyndelsen af året, hertil var ansættelsen af Jesper Fredin på en 2-årig aftale en af årsagerne til, at jeg fortsætter i klubben”, udtaler Kristoffer Jessen.

De kommende 2 sæsoner bliver Kristoffer Jessen igen holdkammerat med venstre backen Frederik Høyer.

”Frederik Høyer er en 2 vejs spiller med en utrolig fysik, og han er en skarp skytte fra 10 meter. Han kom i sidste sæson med i truppen fra Otterup og har lige siden klaret opgaven som venstre back til punkt og prikke, og har virkelig udviklet sig efter jul. Høyer er en utrolig behagelig person, han er træningsivrig og har et meget stort udviklings potentiale. Vores kommende cheftræner Jesper Fredin er utrolig glad for, at Frederik fortsætter, og han ser frem til at videreudvikle Frederiks kompetencer endnu mere”, udtaler Henrik Kjeldsen begejstret.

Frederik Høyer deler samme begejstring: ”Jeg er utrolig glad for at være i HØJ. Der er søde mennesker omkring holdet og klubben, som alle har taget virkelig godt imod mig. Jeg er glad for at min aftale er blevet forlænget og jeg ser frem til den kommende sæson med det nye trænerteam”, udtaler Frederik Høyer.