Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Sander Sagosen: "Det er jo en tragedie"

Der var dramatik for alle pengene, da fynske GOG tog i mod grundspillets vindere fra Aalborg Håndbold i SEF Arena i søndags.

Udeholdet var bagud med fire mål med cirka fem minutter tilbage af opgøret, men fik via en god slutspurt og et par GOG-fejl kæmpet sig tilbage i kampen og kom op på uafgjort.
Aalborgenserne havde endda muligheden for at vinde kampen, da de havde bolden i det sidste angreb.

I de sidste sekunder af kampen fik Aalborg Håndbold tildelt et frikast af kampens dommerpar, Daniel Krause-Kjær og Nicklas M. Pedersen, men haluret blev ifølge Aalborg-lejren ikke stoppet på det rigtige tidspunkt, hvilket fik flere sind i kog.
Aalborg-spillerne mente, at de skulle have haft flere sekunder - men i stedet måtte de nøjes med at skyde direkte på mål på frikastet.

"Han stopper jo tiden med tre sekunder tilbage, og så lader han tiden gå ud. Og så står han der og spiller fucking dum. Det er jo en tragedie", siger Sander Sagosen til TV2 SPORT.

I den modsatte lejr var der naturligvis ikke enighed i situationen:

"Tiden går ud. Det er såre simpelt. Jøndal står dernede med bolden, men behøver jo ikke at flytte sig. De skal jo selv hente bolden, og han gør ikke noget for at obstruere det.
Han står stille, og så må de jo tage den væk fra ham. Sådan er det bare. Man kan ikke stoppe tiden på grund af, at de skal have fat i bolden", siger Jakob Larsen til TV2 SPORT.

Billedresultat for sander sagosen aalborg håndbold

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER