Benjamin

SønderjyskE forlænger med profil

SonderjyskEHos SønderjyskE Damehåndbold i Aabenraa begynder brikkerne på holdkortet så småt at falde på plads til den kommende ligasæson. Klubben har netop forlænget kontrakten med anfører Maja Holm, og sportschef Olivera Kecman glæder sig over at holdets forsvarsgeneral fortsætter i klubben. - Maja Holm er vores forsvarsekspert og en særdeles vigtig profil på holdet. Hun viser vejen med en fantastisk træningsmoral, store, sociale kompetencer og hårde forsvarsarbejde. Maja Holm skal i den kommende sæson medvirke til en stabilisering af forsvaret, ligesom hun skal hjælpe de unge spillere til en professionel træningskultur., fortæller Olivera Kecman.

Ny i den lyseblå spillertrup er Mette Lassen, som ifølge Olivera Kecman igen har fået mod på top håndbold efter langvarige skader. - Mette Lassen var som ungdomsspiller tilknyttet førsteholds truppen i SønderjyskE. Hun har trådt sine barnesko i talentudviklingsprojektet i Rødekro og Sønderjyske Ungdom, og var for fire år siden et lysende talent, som meget uheldigt løb ind i en række alvorlige skader. Nu er Mette tilbage på banen, og hun skal i den kommende sæson supplere Stine Knudsen på venstre fløj. Vi er meget glade for, at Mette igen har fået mod på ligahåndbold, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få hende tilbage i topform, lover Olivera Kecman.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER