Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Stine

Silkeborg-Voel med ekstra blod på tanden

Ligakvinderne fra Silkeborg-Voel tabte lørdag anden spillerunde af EHF cuppen til franske Besancon med cifrene 28 - 23.

I denne uge venter nye udfordringer, idet de på hjemmebane møder FC Midtjylland i pokalkvartfinalen. Sidst de to hold mødtes fik Silkeborg-Voel en flot 11-måls sejr, og det har givet holdet fornyet tro på sejren i pokalkvartfinalen.

Efter sidste sejr gav Stine Skogrand denne forklaring til klubbens hjemmeside:

"Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi havde sænket skuldrene, da vi gik ind til kampen, fordi vi forventede, at FC Midtjylland ville spille godt og vinde. Vi var klar fra start, mens FC Midtjylland aldrig rigtig kom op i det høje tempo og niveau, som de plejer at spille godt i. Det gjorde det også endnu sjovere at spille, når vi havde overtaget."

Stine Skogrand erkender, at holdet trængte til en sejr over et hold som FC Midtjylland. Hun udtaler:

"Jeg tror, det var, hvad vi trængte til. Vi vidste jo godt, at vi kunne spille op mod ligaens tophold, og så var det bare dejligt, at det endelig skete. At det så skete mod FC Midtjylland giver ekstra blod på tanden til de næste kampe."

Om Silkeborg-Voel endnu en gang kan besejre FC Midtjylland kan ses på onsdag kl. 18.30, når de to hold mødes i Jysk Arena i Silkeborg.

[caption id="attachment_50607" align="alignnone" width="300"] Stine Skogrand (77), Silkeborg-Voel KFUM / Silkeborg-Voel KFUM – AC Latsia Nicosia / EHF Cup , JYSK Arena, Silkeborg / 17.09.2017 / Foto: Johnny Pedersen, www.e-image.dk / Billede id: 20170917-0010[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER