Esben

Skuffelse og undren over afslag

Pressemeddelelse:

Vi har i Vendsyssel Håndbold læst i referatet fra økonomiudvalget, hvor de har afslået vores ansøgning om ekstra sponsoropbakning i sæson 2013/14.

Vi er inderligt skuffet over denne beslutning, da vi mener, at det er politikkerne i Frederikshavns kommune, der har valgt at lukke vores ene hovedsponsor. Dette, var den ene af årsagerne til, at vi valgte at sende en ansøgning til de ansvarlige. Den anden årsag til vores ansøgning var, at vi ikke mener, at de fordelingsnøgler, der ligger til grund for sponsorstøtten til eliteidrætten, er tidssvarende.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at der mellem politikere og eliteidrætten påbegyndes en åben og fremadrettet diskussion om, hvorledes midlerne fordeles bedst til gavn for eliteidrætten, byen og Vendsyssel.

Vi er ikke i akut pengenød, som visse medier valgte at skrive på baggrund af den ansøgning vi sendte. I ansøgningen anmodede vi om en udbetaling i november, men om det først blev i foråret pengene blev udbetalt har ingen betydning for os. Dog har vi som alle, der driver virksomhed en interesse i at få pengene så hurtigst som muligt på egen konto.

Vi har et ”hul”, der skal dækkes i indeværende sæson efter tabet af en hovedsponsor. Vi har ansvarligt planlagt vores udgifter i forhold til salgs- og sponsorindtægterne, og har ikke mulighed for at minimere disse, da de kontrakter vi har med spillerne er uopsigelige.

Vi fokuserer derfor på at skabe indtjening og håber, at erhvervslivet og private vil købe billetter til vores arrangement d 14. november ”1 NIGHT” samt donere ting til vores auktion der starter dagen efter.  Vi vil ydermere nu intensivere arbejdet på salgsområdet, og håber nye og eksisterende partnere er klar til at vise øget opbakning.

Vi vil gerne sige tak til alle de, der allerede i dag støtter os i vores bestræbelser på, at skabe et Vendsyssel Håndbold i særklasse.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER