Håndbold Nyheder

Skyd sommeren i gang med håndbolddamerne

Fra DHF:

TORSDAG D. 8. JUNI SPILLER DET DANSKE KVINDELANDSHOLD EN LANDSKAMP MOD DE TYSKE VM-VÆRTER, OG BILLETSALGET ER NETOP STARTET.

Eftersom de danske håndboldkvinder fik en flot fjerdeplads ved EM i Sverige i december måned, er de direkte kvalificeret til dette års VM i Tyskland. De to lande skal dermed ikke bruge landsholdsugerne i juni på kvalifikationsopgør og mødes derfor i en landskamp i Ceres Arena, Aarhus.

”Vi planlægger at stille i stærkeste opstilling, så vi kan få et ordentligt billede af, hvor vi står. Samtidig indleder vi med tre hele dage, hvor vi kun skal fokusere på træning, så vi kommer til at give den fuld gas i kampen mod et stærkt, tysk hold. Nu får vi også muligheden for at spille på hjemmebane for første gang i otte måneder, så det glæder vi os meget til,” siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Billetsalg
Til denne kamp er der ekstraordinært stor opbakning fra landsholdets sponsorer, så der er garanti for god stemning i hallen. Til gengæld betyder det også, at ikke hele hallen sættes i åbent salg.

Følgende billetter er netop gået i salg:
540 A-billetter i hjørnerne
1400 B-pladser bag mål

FIND DIN BILLET HER

Trine Østergaard Jensen (Allan Jensen/EVENTMEDIA).