|
Gøril
Snorroeggen er vokset op på Kattem syd for Trondheim.
Hun kommer fra en rigtig sportsfamilie. Moren Anne-Karin spillede
tidligere med på Byaasens hold - bl.a. sammen med Trine
Haltvik. Faren Gunnar er også en rikgtig sportsmand,
men holder sig til orienteringsløb. Storesøster
Marte behøver heller ikke på dansk nogen nærmere
præsentation. Hun spiller for Byåsen sammen med
Gøril, og er to år ældre. Gøril
synes hun har meget at takke sin familie for. De har altid
været der for mig, siger Gøril.
Både
Marte og Gøril begyndte idrætskarrieren i ungdomsklubben
Kattem. Her spillede de både fodbold og håndbold.
Da Gøril var 13 år flyttede hun sammen med Marte
til håndboldklubben Byåsen. Hun fortsatte med
fodbold i Kattem til hun var 16 år. Gøril har
et enormt sportstalent. Hun kom faktisk på ungdomslandslholdet
i både fodbold og håndbold samtidig. Dette førte
til at hun måtte træffe et valg og det blev håndbolden
som vandt.
I
2002 var Byaasen rent økonomisk i tovene. I princippet
var klubben gået konkurs, men blev reddet i sidste sekund.
På det tidspunkt havde de fleste af holdets etablerede
spillere fundet et nyt hold og Byaasen fik ikke lov at skrive
nye kontrakter. Det betød at man måtte rykke
spillere fra egne rækker op i førsteholdstruppen,
hvilket gjorde at mange helt unge spillere fik chancen. En
af de spillere var Gøril, som dengang bare vr 17 år.
Det var rent ud sagt imponerende, at det rekonstruerede Byaasen
hold formåede at blive nr. 5 i Eliteserien (den norske
Liga). Siden 2002 er holdet aldrig blevet dårligere
end nr. 5. Sidste sæson blev det til sølv og
mange spår, at Byaasen måske kan slå Larvik
af pinden i næste sæson. Meget skyldes selvfølgelig
klubbens mange store talenter, stor træningsflid og
selvfølgelig Trine Haltvik, som forhåbentlig
aldrig stopper som aktiv.
 |
|
Gøril
og Nordstrands Karoline Næss - foto Paul Fekjær
|
Byaasen
holdet består i dag af en stamme af spillere født
i 1985. Disse piger har snart mange gange markeret sig som
Norges bedste i deres årgang. Gøril har tre gange
vundet det norske junior-mesterskab med Byaasen (det som svarer
til vores ynglinge DM, men som i Norge spilles under stor
mediebevågenhed) . En gang har hun været med til
at vinde den såkaldte Spar-serie
Pga
sit enorme boldtalent kom Gøril tidligt til at spille
med piger, som var ældre end hende selv og derfor kom
hun også tidligt til at spille med sin to år ældre
storesøster Marthe (f. 1983). Gøril og Marthe
var således begge med til VM for U landshold (årgang
83) i 2003, hvor det blev til bronze, året efter førte
Gøril U landsholdet til EM sølv efter et knebent
nederlag til Rusland i finalen. Gøril, som var blevet
norsk topscorer med 53 mål, kom endvidere med på
turneringens all star hold som playmaker
Samme
år kom Gøril med på A landsholdet. Noget
som vakte en vis debat i Norge, idet hun jo stadig kun var
ynglingespiller. Men det gamle ordsprog "er du god nok,
er du gammel nok" kom til at tælle til Gørils
fordel. Gøril viste helse sæsonen strålende
spil for Byaasen, hun styrede angrebsspillet og dundrede det
ene mål ind efter det andet i Eliteserien. Da Gøril
debuterede på landsholdet i efteråret 2004 imponerede
hun især Marit Breivik ved - trods sin unge alder -
at turde forsøge igen og igen, selvom hun kiksede et
skud. Gøril Snorrroeggen blev udtaget til det norske
EM hold, som i meget suveræn stil hjemførte Europamesterskabet
i Ungarn. Gøril var mest med for at lære og fik
ikke meget spilletid, til gengæld fik hun masser af
nyttig erfaring, gode oplevelser og en EM guldmedalje med
hjem
Da
Gøril kom hjem til Norge fortsatte hun de lovende takter
for Byaasen, som hun førte til sølv i både
Pokalfinale, grundspil og slutspil, og Byaasen kvalificerede
sig til denne sæsons Champions League. Nok vandt Larvik
mesterskabet, men ligeså imponerende var det at Byaasens
unge mandskab kunne vinde sølv og så skal det
lige nævnes at Gøril Snorroeggen med 184 mål
blev suveræn topscorer i den norske serie , foran store
navne som Katja Nyberg, Linn Kristin Riegelhuth m.fl. og kom
på det norske All Starr hold som playmaker. Ganske imponerende
af en spiller som var 20 år, da sæsonen sluttede.
Kort sagt en fantastsik 2004-05 sæson som gjorde Gøril
Snorroeggens navn kendt langt uden for Norges grænser.
 |
|
Snorroeggen
-sisters, marthe og Gøril, foto Paul Fekjær
|
Sæsonen
2005-06 startede så med at Gøril skulle føre
Norge til guld ved U VM, men igen blev Rusland for stærke
i finalen. En sølvmedalje, en førsteplads på
topscorerlisten og en plads på All Star teamet var dog
heller ikke noget dårligt udbytte
Gøril
er i dag kjæreste med Alexander Lund Hansen som spiller
fodbold. Hun er flyttet hjemmefra og bor i dag i Trondheim
centrum. Pga det meget håndbold har Gøril været
et ekstra år om sin skole. I fjor sluttede hun så
Heimdal videre skole (svarer til dansk gymnasie) efter at
have brugt to år om det sidste år.
Gøril
Snorroeggen er nok en af håndboldsportens mest ombejlede
spillere - alle håndboldklubber i Danmark og Norge vil
sikre sig den talentfulde unge playmaker. Men Gøril
valgte at følge sit hjerte og blive i Byaasen sammen
med storesøster Marthe og keeperen Kjersti Beck har
de givet håndslag på at bygge et nyt storhold
op i Byaasen . Et hold som kan hente mesterskabet til Trondheim
Sæsonen
2005/06 mange havde ventet at Gøril ville tage det
sidste skridt op mellem de allerstørste. VM i Skt.
Petersburg skulle blive hendes store gennembrud på landsholdet
og i Champions League skulle Gøril hente erfaring mens
hun skulle skyde Byaasen til succes. Sådan skulle det
desværre ikke komme til at gå. Først fik
hun en forstrækningsskade i læggen og siden en
skulderskade. Selvom hun egentlig blev klarmeldt kort før
VM turde fysioterapeuterne ikke tage chancen for at skulderen
kunne klare belastningen ved en VM slutrunde og Gøril
måtte blive hjemme og træne med Byaasen.
At
et uheld sjældent kommer alene kan Gøril Snorroeggen
tale med om, netop som hun skulle gøre comeback fik
hun kort før den norske Pokalfinale mod Larvik en forstrækningsskade
i det andet ben og Gøril måtte se den jævnbyrdige
kamp fra sidelinjen.
Hvordan
Pokalfinalen ville være gået med Gøril
Snorroeggen på banen får vi aldrig at vide, der
skal også nok komme andre finaler for stortalentet,
som snart ventes tilbage på banen igen
|