Temaside - knæskader, forskellen på korsbånds- og ledbåndsskader

I forbindelse med Rikke Skovs comeback i DM semifinalen bragte europamester med god hjælp fra Viborg HKs chef-fysioterapeut Torben Blenstrup et indlæg som ridsede forskellen på korsbånds- og ledbåndsskader op i lidt grove træk.

Der har været flere positive tilbagemeldinger på indlægget og da knæskader i håndbold jo desværre er et tilbagevendede tema er der lavet en temaside med indlægget.

Torben har lovet fremover at hjælpe til med at kaste lys over hvad det egentlig er der sker når en spiller bliver knæskadet, selvom man håber det aldrig bliver aktuelt, har vi nok ikke set den sidste skade og det kunne nok være en god ide, hvis vi kunne bruge europamester til at almindelige håndboldfans generelt får lidt mere almen viden om sådanne skader, så denne side er nok nærmest at betragte som den første i en serie.

Ang. temasiderne generelt er der nedsat en lille arbejdsgruppe, sådan at der kan laves en mere overskuelig oversigt over temasiderne som p.t. blot står i dato-rækkefølge

 

 

Rikke Skov - foto Lilholm

 

Rikke Skovs skade i nærbillede

I et indlæg tidligere på dagen fremgår det, at Rikke Skov er klar til at gøre comeback i aftenens kamp i Gigantium.

Det er også rigtigt, men det er ikke rigtigt at diagnosen for den skade Rikke Skov har haft har været et overrevet korsbånd.

Viborgs fysioterapeut Torben Blenstrup forklarer, at det som har været galt med Skov er at det udvendige ledbånd sprang under landsholdets vm-forberedelsestur til Frankrig.

Det kan godt være, at det lyder hip som hap i lægfolks ører, men faktisk ville det være uforsvarligt, hvis en fysioterapeut eller læge gav grønt lys for et comeback efter en forreste korsbåndsskade allerede efter 5 måneders genoptræning fortæller Torben Blenstrup til europamester.dk.

Havde der været tale om en korsbåndsskade ville genoptræningstiden snarere have været minimum 8-9 måneder

Torben Blenstrup er som cheffysioterapeut i en af Verdens førende håndboldklubber selvfølgelig en mand, som har stor viden om de knæskader som ofte rammer håndboldspillere og vi spurgte Torben om han ville prøve at rede trådene ud:

Som man kan se på illustrationen er ledbånd og korsbånd to helt forskellige ting, Torben Blenstrup forklarer

- En foreste korsbåndsskade (ACL ruptur) er en overrivning eller delvis overrivning af foreste korsbånd. Norske videoanalyser af kampe i de norske kvinderækker, viser at det typisk (op mod 70%) er solo ulykker i landinger eller finter, hvor knæet roteres indad (Elvis knæ) med så stor belastning på korsbåndet springer.

Man skal skelne i mellem skader på foreste og bageste korsbånd (PCL) idet man rekonstruere stort set altid det foreste, men de fleste som har bageste korsbåndsskade eks. Sara Hansen, Henriette Mikkelsen og Boris Schnukel ikke bliver opereret fordi genoptræning kan kompensere for PCL.
Udvendige og indvendige ledbånd har størst risiko for at springe når knæet er strakt og ledbåndet er i sin længste stilling. Typisk er det udefra kommende påvirkninger som tvinger knæet til at "overstrække i siden", så ledbåndende strækkes yderliger.

Igen skelner man i mellem de 2 skader. Indvendige ledbånd opererer man typisk ikke for ledbåndet ligger indvævet i knæets ledkapsel og enderne derfor ikke bliver trukket ret langt fra hinanden ved overrivning. Derfor kan det vokse sammen igen uden hjælp.
Det udvendige ledbånd ligger frit fra lægbenet og op til lårbenet. Ved overrivning vil enderne typisk trække væk fra hinaden som et elastik der springer og det er nødvendigt at gå ind og samle dem igen operativt.

I alle 4 tilfælde er der en vigtig efterfølgende genoptræningsfase som variere afhængig operationsmetode, samt den skadede spillers reaktion efter operation. Dosering af genoptræning (meget er ikke altid det bedste), og meget mere.
Kombineres skaderne bliver genoptræningsperioden yderligere kompliceret især i den første fase hvor der kan være begrænsninger på belastning og bevæge retninger.
En ting kan man ikke forcere ret meget, nemlig vævenes helingstider. Det tager et ledbånd 12 uger at hele ind på plads, men 6 mdr. før end trækstyrken er optimal. En knogle bruger ca 4 uger på at danne nyt knoglevæv, men 3 mdr. før end ophelinge er optimal. Derfor kan man også høre om forskellige skades perioder på de samme skader.

Det var så en lille simplificeret oplysning om de ledbåndsrelaterede knæskader. Ønsker man yderligere oplysning kan man jo søge på nettet og gå ind på sportsnetdoktor, netdoktor eller fagforum for sportsfysioterapi.

Tak til Torben Blenstrup for en pædagogisk forklaring - så lærte man osse noget i dag, og det er vel ikke så skidt