links om Tonje Kjærgaard

Herning Folkeblad og klixi's farvel til Tonje Kjærgaard

Tonjes afskedstale (video fra TV 2)

de sidste minutter af karrieren - det sidste interview (video grappet fra TV 2)

interview på europamester.dk af Anna Bræmer Warburg

Tonje går fra borde - video fra DR, da beslutningen om Tonje's stop blev kendt

Farvel Tonje - 40 megabyte langt portræt af Tonje Kjærgaard - også fra DR

time-out med Tonje fra IBs side

Camillas Tonje fanside - lavet ud af ægte kærlighed

Ikast/Bording udsendte i slutningen af april 2004, FINALEAVISEN - blandt artiklerne i avisen, var en farvel-og-tak (på den gode måde) om Tonje Kjærgaard.

Den synes vi da, at ALLE Danmarks mange, mange Tonje fns skal læse:

Stregen Slutter

Af Anders Lund. DR Midt & Vest/ DR Sporten
Hun ved om nogen, hvordan det føles at have guld om halsen og skinnende trofæer i hænderne. Hun ved, hvor målet står, selv om det igennem karrieren oftest har stået bag hendes ryg. Hun ved, at en brækket næse tager fire uger om at hele - og hun ved, at udfordringerne på stregen er nået til enden. Endnu en jernlady takker af. En af de såkaldt uerstattelige. I både Ikast, Bording og resten af håndbold-Danmark bliver savnet af Tonje med 3-tallet rned garanti stort. Og arven tung, når hun forlader stregen for sidste gang. Næsten alt for hurtigt - men alligevel længe efter hun har opnået status som ikon.

Siden hun som 17-årig debuterede for Ikast/Bording i en udekamp mod Helsingør, har hun været med til det hele. Det gør mæt, og for Tonje Kjærgaard er ambitionerne på stregen indfriet som 28-årig. Desværre har det ligget i kortene længe, at vi snart må undvære Tonje. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at ændre beslutningen" sagde sportschef Frank Henriksen på pressemødet i marts, hvor hun offentliggjorde sin kommende afsked. Og han slog samtidig fast, hvor stor en rolle hun har haft i opbygningen af den midtjyske klub. Både på holdene omkring hende og i fanskaren.

To OL- og EM-titler, en VM-og DM-medalje af guld, tre sejre i Europa Cup'en og fire sejre i pokalturnering er blandt de største af meritterne. Det hele er foregået midt i modstanderens opdækning. Men Tonje Kjærgaards karriere handler om meget andet end livet på stregen. Faktisk i mindst lige så høj grad om livet uden for banen, hvor hendes styrke om muligt er endnu mere unik. Mange situationer er efter sigende taget i opspringet ved at læse holdkammeraterne og dermed se hvis humøret hos den enkelte har været nede. Tidligere trænere nævner hendes menneskelige kvaliteter som årsag til, at hun altid har været det naturlige samlingspunkt. Og været forgangs-kvinde socialt.

Sådan har det dog ikke været i styrketræningslokalet - men alligevel har hun været den stærkeste af alle. Måske netop det er forklaringen på, at hun på nærmest ingen tid gjorde karriere fra at være lille pige på ungdomsholdet i Silkeborg til at være foretrukket på det rigtige landshold. Fysikken nogle håndboldspillere slider særdeles hårdt for at opnå, har hun nærmest været født med. Tegneseriefiguren Obelix var stærk, fordi han faldt i gryden med trylle-drik som lille - måske et fænomen der er gået igen.

Det er dog ikke alt i karrieren, der har budt på trylledrik eller sukkervand i drikkeflasker. Tonje Kjærgaard trådte for eksempel i karakter som anfører på det danske landshold ved ungdoms-VM i Brasilien i 1995. På dagen op til den afsluttende banket sørgede hun for frugt til holdkammeraterne, hvor især en melon tiltrak sig opmærksomheden. Så meget at også andre end spillerne opdagede, at anføreren havde udhulet den for at fylde den med vodka. Det livede ikke bare melonen - men også den efterfølgende banket en hel del op.

De 430 gange i gult - og 139 i rødt og hvidt taler sit eget sprog. Og kampene i kampen med Kjærgaards finter og aktioner på stregen har været fascinerende. Selv nævner hun de to OL-guldmedaljer som fyrtårnene i karrieren, som har budt på at adskillige krusninger.

Vi overraskede jo hver gang. I Atlanta var Sydkorea kæmpe favoritter, dem slog vi i finalen, og i Sydney var der heller ingen, der regnede med os.

OL i Sydney blev den sidste turnering for Tonje Kjærgaard i landsholdsdragten. Hun stod på skamlen, bukkede sig forover og modtog guldet som den naturlige anfører på et dansk landshold, hvor hun endnu en gang var kittet i forsvar og angreb.

Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg altid har spillet i Ikast. Men jeg har aldrig haft lyst til at prøve andet. Vi har hele tiden haft ambitionier og ikke mindst noget at have dem i. Og når jeg nu har haft det så godt, hvorfor så ændre på det? Hendes egen selvfølgelighed er ikke til at misforstå. Det har aldrig været for pengenes skyld, selvom budene har været store. Bare det at kunne gennemføre et studie uden at stifte gæld har været det beskedne mål. Blandt andet derfor har hun nærmest ikke kigget på de tilbud, hun har fået andre steder fra. Hvorfor forlade Ikast? Nu gør hun snart studiet færdigt molekylærbiolog i Århus, og hvis hun vender tilbage, når det bliver trivielt at holde weekend, bliver det med egne ord nærmere som holdleder end træner. Det ligger mere til hende, som hun selv siger.
"Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige blev stregspiller. Måske i virkeligheden fordi talentet ikke rakte til mere," lyder det rned vanlig beskedenhed. Nu stopper hun. Eneste titel der ikke er i samlingen er Champions League Trofæet. Men det gør hende ikke noget. Hun har været tæt på - og til gengæld prøvet så andet.