Håndbold Nyheder

TSØ-træner har fundet nyt job

Team Sydhavsøernes træner Jesper Svensson har ikke fået forlænget sin aftale med 1. divisionsklubben.

Men nu har den svenske træner fundet sig en ny arbejdsgiver. Jesper Svensson har nemlig underskrevet en 2-årig aftale med svenske klub Alstermo, som i denne sæson har spillet om en plads i den bedste svenske række. Hammerby besejrede dem dog over to kampe og beholdt dermed deres plads i ligaen.

“Det er på tide at vende tilbage til Sverige, kan man sige,” udtaler Jesper Svensson ifølge handbollskanalen.se.

Jesper Svensson afløser Andreas Stockenberg på trænerposten i Alstermo.