Jan Skjødt Østergaard Pedersen

U21-herrer spiller sig i VM-semifinalen

Fra DHF:

DANMARKS U21-HERRER SPILLEDE SENT TORSDAG AFTEN VM-KVARTFINALE I ALGERIET MOD RUSLAND, HVOR DET BLEV TIL EN DANSK SEJR PÅ 38-31 EFTER 15-12 VED PAUSEN.




[caption id="attachment_47912" align="alignnone" width="504"] Foto: DHF[/caption]

Onsdag aften slog Morten Henriksens tropper Norge med 34-27 i 1/8-finalen. U21-truppen kunne dog ikke glæde sig alt for længe over deres flotte sejr. Mindre end 24 timer efter skulle de nemlig stå klar i kvartfinalen mod den russiske bjørn. Første halvleg var en tæt affære, men efter pausen viste de rød/hvide klassen, hvor russerne ikke kunne følge med.

”Jeg er rigtig glad. Vi leverer en mandefolkepræstation i dag, hvor vi til tider kører russerne rundt i manegen. Vi har gradvist spillet os op gennem turneringen, og i dag rammer vi vores topniveau,” fortæller U21-landstræner Morten Henriksen.

Der kom dog desværre et skår i glæden tæt på kampens slutning. Den danske højre back, Nikolaj Enderleit, slog hovedet i gulvet efter et sent russisk skub, hvorefter han måtte bæres af banen.

”Nikolaj er blevet kørt på sygehuset, hvor han nu skal igennem nogle undersøgelser. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Det er synd for ham og ikke nogen værdig måde, at forlade håndboldbanen på – særligt ikke efter en så flot kamp og turnering af ham,” siger landstræneren.

Danmark spiller semifinale på fredag, hvor Frankrig venter.

”Nu skal det være. Det er eminent, at vi er i blandt de sidste fire, men vi vil ikke slutte her. Nu har vi ramt vores niveau, og vi går efter at gå hele vejen,” afslutter Morten Henriksen.

Danmark spiller deres semifinale mod Frankrig på lørdag kl. 17.30
Kampen kan du streame her: http://po.st/FB_U21live

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER