Håndbold Nyheder

Uhrenholt: Spillerne har præsteret

Claus Uhrenholt har svært ved ikke at være tilfreds med sit hold.

Det blev en tæt affære, da TTH og Ribe-Esbjerg delte point i Gråkjær Arena. Ingen af holdene var på noget tidspunkt foran med mere end to mål og efter pauseføring til TTH på 12-11 sluttede det hele 28-28.

Ribe-Esbjergs cheftræner Claus Uhrenholt kan sagtens finde noget der kunne gøres bedre, men efter at have mødt sidste års mestre og grundspilsvindere, og fået tre point ud af det, er der tilfredshed at spore hos træneren, der til klubbens hjemmeside udtaler:

– Hvis du ringer i morgen og spørger, om jeg er tilfreds med to point mod mestrene BSV og et point mod sølvvinderne fra sidste år, TTH Holstebro, er svaret klart ja. Der var ikke mange, der havde regnet med, at vi havde tre point efter de to møder. Spillerne har præsteret sindssygt godt, og de kan godt være lidt stolte af sig selv.

TTH: Peter Balling 6, Vignir Svarvarsson 4, Magnus Bramming 4, Viktor Östlund 4, Martin Lysdahl Hansen 3, Kasper Emil Kildelund 3, Lars Mousing 2, Jonas Porup 2

Ribe/Esbjerg: Rasmus Nielsen 9, Jacob Holm 6, Lukas Karlsson 5, Morten Nyberg 5, Pelle Guldager 2, Philip Holm 1