Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Viborg i samarbejde med det kinesiske forbund

Pressemeddelelse:

Viborg HK har indgået en samarbejdsaftale med det kinesiske håndboldforbund

Viborg HK har som tidligere nævnt forhandlet med det kinesiske håndboldforbund, og nu har forhandlingerne udmøntet sig i en banebrydende samarbejdsaftale.

- Det er første gang i historien, at der er lavet en aftale af denne slags – det er en banebrydende partnerskabsaftale, fortæller en glad Viborg HK-direktør Peter Cassøe.

Aftalen indebærer for det første udveksling af trænere mellem Danmark og Kina. Formålet er uddannelse, hvilket kineserne er meget interesserede i, da de gerne vil til OL – og der er kun én håndboldplads at spille om i regionen. Derfor håber de, at de kan få et forspring ved at samarbejde med Viborg HK.

For det andet bliver der udveksling af spillere. Viborg HK får brugsret på alle kinesiske spillere, der kommer til klubben for at uddanne sig, så på den måde kan vi måske få kinesiske landsholdsspillere at se i den grønne trøje.

Endelig indeholder aftalen en erhvervs- og sponsormæssig del.

- Sammen med den danske ambassade i Kina laver vi en erhvervskonference, der kommer til at handle om, hvordan man fra erhvervslivets side kan skabe forbindelser til Kina og udnytte det kinesiske marked. Der bliver både en konference i Danmark og en i Kina senere, hvor danske erhvervsfolk kan komme derned og møde mulighederne for samarbejde, fortæller Peter Cassøe.

Direktøren er meget begejstret for, at aftalen er kommet i stand. Og i historisk perspektiv er den da også helt unik.

- Det er ikke set før i historien, at en klub på denne måde laver et samarbejde om både det sportslige og det erhvervsmæssige, understreger han.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER