Jan Skjødt Østergaard Pedersen

18-årig stortalent skriver kontrakt med Ajax København

Ajax København har skrevet en 2-årig aftale med den blot 18-årige højre back, Anne With Johansen.

Dem der har fulgt ligadamerne i denne sæson, har kunne se, hvordan blot 18-årige Anne With har fået debut tilbage i januar. Siden da, er det blevet til en del spilletid for damerne, til den unge højreback. Anne har vist stort potentiale, både til træning og kamp, hvilket nu bliver belønnet med en kontrakt og plads på ligaholdet, på trods af, at hun egentlig fortsat kan anses som værende førsteårs u19 spiller.

Til dagligt er Anne en del af AKS – Ajax København Sportsgymnasium. Gennem AKS har Anne mulighed for at kombinere håndbold og uddannelse, hvilket gør det muligt at styrke hendes udviklingen.

På AKS er det blandt andet, cheftræner for ligadamerne, Rasmus Poulsen, der står for hendes morgentræning, og har derfor haft god mulighed for, tæt at kunne følge hendes udvikling.

Selvom Anne har to år endnu som ungdomsspiller, ser vi, i Ajax København, et stort talent, vi ønsker skal integreres som en del af ligatruppen.

Cheftræner, Rasmus Poulsen udtaler:
”Vi som klub, kan være utrolig stolte over, at Anne tror så meget på klubben, holdet og projektet til at hun knytter sig de næste 2 år.

Anne var uden tvivl et kæmpe talent før hun kom til Ajax, hvilket vi må give kredit til hendes tidligere klubber og trænere for. Udover hendes talent, har hun et kæmpe drive, som jeg er sikker på, kommer til at føre hende langt i hendes håndboldkarriere.

Jeg fik æren af at lære Anne at kende igennem vores hverdag på AKS, hvor hun var 2 års elev og reelt stadig kun u17 spiller. Igennem morgentræningerne på AKS, fik vi, i samarbejde med ungdomstrænerne i Ajax, skabt nogle perfekte rammer for Anne. Det er blandt andet herigennem, at vi har kunne køre Anne ind på ligaholdet, og det har været en grundsten for hendes utroligt flotte præstationer for ligaholdet i forårssæsonen.

Vi kommer til at se meget mere til Anne. Hun kommer til at vise sig langt mere frem i den kommende sæson, og håndboldfolk kommer helt sikkert til at få øjnene op for den lille dynamiske højreback.
Det bliver spændende at følge og være med til at præge hendes udvikling.
Stort tillykke til Anne med det hele, det er fuld fortjent”

Anne With udtaler:
”Jeg er rigtig glad for at skrive kontrakt med Ajax København. Efter min debut i januar, har det været super spændende og udfordrende at være med på ligaholdet.

Pigerne og trænerteamet har taget rigtig godt imod mig, og træningsmiljøet er helt i top. Der er så mange dedikerede mennesker i og omkring klubben, og det giver bare en god mavefornemmelse og god energi på banen.

Jeg glæder mig til sæsonstart, hvor vi forhåbentlig skal spille mange spændende kampe, med god fight, som forhåbentlig ender med en hel masse point til os!”

Pressemeddelelse fra Ajax København

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER