Jan Skjødt Østergaard Pedersen

19-årig Sarah Iversen om skiftet til NFH

Den 21. januar 2003 blev domænet Europamester.dk registreret. Siden dengang har mange hundrede håndboldinteresserede bidraget på siden med billeder, interviews osv.

Der er så meget spændende læsning i de gamle historier, at vi denne sommer har besluttet af finde de bedste frem igen:

Historien vi har fat i her handler om Sarah Iversen, som netop har færdigspillet sin første sæson, som seniorspiller i Nordkøbenhavn Håndbold og hendes forestående skifte til Nykøbing Falster Håndboldklub.

Læs interviewet herunder:

Du fik jo en flot debutsæson på senior-niveau og set udefra virkede du ikke til at have problemer med hverken fysik, teknik, tempo eller noget som helst andet. hvordan synes du selv det var at blive senior - hvordan er du tilfreds med din egen sæson?

- Jeg synes det var et meget lærerigt år som senior, som nævnt var både det fysiske, tekniske og tempoet noget helt andet. Jeg har været glad for at jeg rykkede et år tidligere op som senior og er fint tilfreds med min egen sæson.

[caption id="attachment_143746" align="alignnone" width="300"] Sarah Iversen i kamp for Nordkøbenhavn Håndbold 2008/2009
Foto Ulrik Bruun[/caption]

Nogle kampe husker man selvfølgelig bedre end andre, fx scorede du en masse mål i de to kampe mod Brabrand. Hvilke nogle ting/kampe husker du selv bedst fra sæsonen?

- Jeg husker tydelig min første divisions kamp, der mærkede man den store niveau forskel fra ynglinge til senior. Ellers er der ikke som sådan kampe jeg husker bedre end andre, men mere de lange ture til Jylland, og selvfølgelig alle timerne med holdet på og udenfor banen.

Du har skrevet kontrakt med NFH som bortset fra FCK måske bliver det stærkeste hold øst for Storebælt - men alligevel, kan du ikke fortælle lidt om, hvorfor du lige valgte NFH?

- Jeg valgte at flytte til Nykøbing, på grund af deres ambitiøse indstilling til holdet og til mig som spiller. Jeg kender jo holdet fra forrige sæson, og ved hvor meget de går op i at træne og hvor meget opbakning der er omkring holdet, hvilket jeg synes betyder meget når man bruger så meget tid på det. Udover det, er der den nyankommende træner, Susanne Møller (Smøller) som jeg synes virker rigtig dygtig og tror på kan hjælpe min udvikling i den rigtige retning. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg havde overvejet og været meget interesseret i at komme op og spille liga, men besluttede at blive og spille 1 division, så jeg ville være 'sikret' en masse spilletid, i stedet for måske et år på bænken.

[caption id="attachment_143747" align="alignnone" width="290"] Sarah Iversen i kamp mod sit kommende hold NFH på Falster[/caption]

Hvad med rent praktisk, der er langt fra Nordkøbenhavn til Falster, flytter du derned eller vil du køre frem og tilbage?

- Jeg bliver boende hvor jeg er, og så kører alle os fra Københavnsområdet sammen til Falster. I bilen er vi så fire spillere, Stine V. Pedersen, Tine Mikkelsen, Ida k. Olesen og så mig.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER