Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg Håndbold jagter førstepladsen: Vi tror på, det er muligt

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold har haft en stram kampkalender i efteråret.

Nordjyderne har været i kamp 35 gange, hvis man både tæller ligakampe, pokalkampe og testkampe med og derfor har julepausen lunet.

Nu er holdet tilbage og havde i går deres første træningsdag, hvor der både var haltræning og styrketest på programmet.

Aalborgenserne ligger efter deres 18 spillede ligakampe på en andenplads i HTH Herreligaen, hvor de er tre point efter rivalerne fra GOG.

Vi har noget vi skal jagte

"Det bliver virkelig spændende! Jeg er meget spændt på at se, hvordan holdene står efter pausen. Vi har noget, vi skal jagte, og vi vil gøre, alt vi kan for at snuppe førstepladsen i grundspillet. Vi tror på, det er muligt, men vi ved samtidigt også, at vi ikke har råd til at fejle meget, før muligheden er væk. Det bliver afgørende at komme godt fra land i februar, og derfra har vi heldigvis masser at glæde os til, helt frem til Santander Final4 i juni", siger Aalborg-træneren Stefan Madsen til klubbens hjemmeside.

Aalborg Håndbold spiller deres første gældende kamp i 2021 den 4. februar, hvor de på udebane krydser klinger med Skanderborg Håndbold.

Se stillingen i HTH Herreligaen herunder:

[wpdatatable id=15 table_view=regular]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER